Vognmandsruten over Storebælt

Før Storebæltsbroen forbandt Fyn og Sjælland med en fast forbindelse, var færgerne den eneste vej over Storebælt for den rejsende trafik. I mange år dominerede DSB Rederi overfarten, men i midten af 1980'erne opstod en ny, privat aktør, der bød DSB op til dans: Vognmandsruten Nyborg-Korsør A/S.

Historien om Vognmandsruten begynder i 1983, hvor skibsfører Hans E. Bergmann faldt i snak med en vognmand fra Fyn på en privat overfart mellem Taars og Spodsbjerg. Samtalen afslørede en markant prisforskel. Vognmanden forklarede, at ruten Tårs-Spodsbjerg (mellem Lolland og Langeland) var hele 700 kr. billigere for et lastvognstog fra København til Odense end DSB’s rute over Storebælt. Denne observation tændte en idé hos Hans Bergmann.

Inspireret af potentialet for en billigere og mere direkte rute over Storebælt begyndte Hans Bergmann at regne på mulighederne for en overfart mellem udskibningsbyerne Nyborg og Korsør. Resultatet af hans beregninger var lovende, og han tog derfor sammen med Dan-Consult i Svendborg kontakt til Nyborg og Korsør Kommuner samt byernes havneudvalg. Forhandlingerne forløb positivt, og der blev anvist ledige kajpladser til den kommende Vognmandsruten. Dette var et afgørende skridt på vejen til at realisere den private færgerute.

Rutens Etablering og Drift

Med de nødvendige tilladelser og kajpladser på plads kunne Vognmandsruten forberede sig på at indlede sejladsen. Hans Bergmann påtog sig rollen som overfartsleder for den nye rute. Fra starten blev ruten ledet af Ole B. Hansen, der tidligere havde været ansat hos Dan Consult. Han flyttede til Korsør i 1983 for at varetage denne opgave. Ole B. Hansen var en central figur i rutens tidlige år og blev i 1988 endda fuglekonge i Korsør Fugleskydnings- og forskønnelsesselskab, hvilket vidner om hans engagement i lokalsamfundet.

Den officielle start for Vognmandsruten var den 18. marts 1984, hvor sejladsen blev indledt på ruten Korsør – Nyborg. I Korsør var terminalen for billetsalg og ventepladser placeret ved Sylowsvej og Batterivej. Fra både Nyborg og Korsør var der afgang hver time, hvilket gav en god frekvens for de rejsende og vognmænd, der benyttede ruten.

Skibene på Ruten

Vognmandsruten benyttede forskellige færger i løbet af sin levetid. Det selskab, der købte Vognmandsrutens første færge, var V. R. Shipping ApS. Denne første færge fik navnet ”Trailer Express”. Senere supplerede andre skibe flåden, herunder ”RoRo Cimbria”.

Mest populær blandt passagererne var dog færgen ”Julle”. Julle skilte sig ud ved at tilbyde faciliteter ombord, der gjorde overfarten mere behagelig for de rejsende. Den havde både et cafeteria, hvor man kunne købe mad og drikke, og et legerum til børnene. Disse faciliteter bidrog sandsynligvis til Julle's popularitet og gjorde overfarten til en bedre oplevelse, især for familier.

Konkurrencen og Prisforskellen

Vognmandsruten blev etableret som en direkte privat konkurrent til det statslige DSB Rederi (senere kendt som Scandlines) på Storebæltsoverfarten. Og Vognmandsrutens primære våben i denne konkurrence var prisen.

Forskellen på billetprisen var markant. For en personbil med fører kostede overfarten med Vognmandsruten kun 122 kroner. Til sammenligning var prisen for den samme overfart med DSB hele 284 kroner. Denne store prisforskel på over 50% var en væsentlig faktor, der tiltrak både personbiler og lastbilstransport til Vognmandsruten.

Den lavere billetpris var et direkte resultat af Vognmandsrutens private status og fokus på effektivitet og konkurrence. For vognmænd, hvor omkostninger er afgørende, var besparelsen på 700 kr. for et lastvognstog, som nævnt i den indledende snak, et stærkt argument for at vælge den private rute. Dette pres fra Vognmandsruten tvang DSB til at forholde sig til konkurrencesituationen på Storebælt.

Ejerskab og Milepæle

Spørgsmålet om, hvem der ejede Vognmandsruten, er interessant. Ifølge tilgængelig information er navnet på forretningsmanden Henrik Johansen uløseligt knyttet til ruten. Han beskrives som en sky mand, der undgik offentlighedens søgelys og medierne. Henrik Johansen er i dag mest kendt for sin forbindelse til katastrofen på 'Scandinavian Star' i 1990, som førte til, at han i 1993 i Højesteret modtog en halvt års hæftestraf for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. Den præcise tidsperiode for hans ejerskab i forhold til rutens fulde levetid er dog ikke entydigt specificeret i den foreliggende information.

Vi ved dog, at ejerskabet af Vognmandsruten ændrede sig. I februar 1990 overtog Dansk Investeringsfond, DIFKO, Vognmandsruten. Med overtagelsen fulgte både færgerne og de tilhørende terminalanlæg i Nyborg og Korsør. Dette skifte i ejerskab skete altså otte år før rutens ophør.

Trods den forestående Storebæltsbro fortsatte Vognmandsruten med at være populær. Den 20. marts 1991 nåede ruten en betydelig milepæl: passager nummer 1.000.000. Denne begivenhed blev behørigt fejret med blomster til den heldige passager og foreviget af fotograf Vagn Kviesgaard i Korsør Posten. At nå 1 million passagerer var et klart bevis på rutens succes og popularitet som et alternativ på Storebælt.

Sammenligning: Vognmandsruten vs. DSB

For at illustrere Vognmandsrutens appel, især prismæssigt, kan vi opstille en simpel sammenligning baseret på den tilgængelige information:

Tabellen viser tydeligt den massive prisforskel, som var Vognmandsrutens primære konkurrenceparameter. Den timelige afgang bidrog også til at gøre ruten attraktiv for både privatbilister og erhvervstransport, der værdsatte fleksibilitet.

Rutens Ophør

Vognmandsrutens skæbne var uløseligt forbundet med et af Danmarks største infrastrukturprojekter: Storebæltsbroen. Da Storebæltsbroen åbnede for kørende trafik den 14. juni 1998, ændrede transportbilledet over Storebælt sig fundamentalt. Behovet for færgetransport af biler og lastbiler forsvandt praktisk talt med etableringen af den faste forbindelse.

Som en direkte konsekvens af broens åbning blev Storebæltsoverfarten for kørende trafik med færger nedlagt. Dette inkluderede naturligvis også Vognmandsruten Nyborg-Korsør. Efter 14 års drift, hvor ruten havde fungeret som et populært og billigere alternativ til DSB, måtte den indstille sejladsen. Den 14. juni 1998 blev således den sidste dag for Vognmandsruten.

Efterspil og den Sidste Færge

Efter rutens ophør lå færgerne, der havde betjent ruten, stille. I juni 2001, tre år efter den sidste overfart, fandt den sidste færge, der havde sejlet for Vognmandsruten, sin endelige skæbne. Færgen med navnet ”Difko Nyborg” (sandsynligvis opkaldt efter den ejer, DIFKO) havde ligget i Halsskov Færgehavn siden sin allersidste tur i juni 1998.

I juni 2001 blev ”Difko Nyborg” fjernet fra havnen af to slæbebåde. Denne færge var angiveligt den sidste af de færger, der i folkemunde blev kaldt de røde ”Rasmus Klump-færger”, som sejlede for Vognmandsruten. Fjernelsen af den sidste færge markerede den endelige afslutning på Vognmandsrutens fysiske tilstedeværelse på Storebælt.

Spørgsmål og Svar om Vognmandsruten

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Vognmandsruten, baseret på den information vi har:

• Hvornår startede Vognmandsruten?
  Vognmandsruten startede sin sejlads den 18. marts 1984 på ruten Korsør – Nyborg.
• Hvornår stoppede Vognmandsruten?
  Vognmandsruten stoppede sejladsen den 14. juni 1998, samme dag som Storebæltsbroen åbnede for kørende trafik.
• Hvem ejede Vognmandsruten?
  Informationen forbinder forretningsmanden Henrik Johansens navn med ejerskabet. Fra februar 1990 blev Vognmandsruten dog overtaget af Dansk Investeringsfond, DIFKO.
• Hvorfor blev Vognmandsruten oprettet?
  Ruten blev oprettet i 1984 som en privat konkurrent til DSB Rederi på Storebæltsoverfarten, primært for at tilbyde en billigere transportmulighed for personer, varer og lastbiler.
• Hvor meget kostede en billet med Vognmandsruten?
  En billet for en personbil med fører kostede 122 kroner. Til sammenligning kostede den samme billet 284 kroner med DSB.
• Hvilke skibe sejlede for Vognmandsruten?
  Blandt de skibe, der sejlede for ruten, var ”Trailer Express”, ”RoRo Cimbria” og den populære ”Julle”. Den sidste færge, der lå i Halsskov, hed ”Difko Nyborg”.
• Hvad skete der med færgerne bagefter?
  Færgerne stoppede med at sejle i 1998. Den sidste færge, ”Difko Nyborg”, blev fjernet fra Halsskov Færgehavn af slæbebåde i juni 2001.

Vognmandsruten var et bemærkelsesværdigt kapitel i historien om transport over Storebælt. Den viste, at en privat aktør med et skarpt fokus på pris og service kunne udfordre et etableret statsligt monopol og opnå betydelig succes. Ruten tjente tusindvis af passagerer og vognmænd i 14 år, indtil Storebæltsbroens åbning uundgåeligt gjorde færgeoverfarten for biltrafik overflødig. Historien om Vognmandsruten er en påmindelse om den dynamik, der opstår, når konkurrence introduceres, og om den transformation af transportlandskabet, som Storebæltsbroen medførte.

Kunne du lide 'Vognmandsruten over Storebælt'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.