Zandra Berthelsen: Fra traume til stemme

Zandra Berthelsen er et navn, der for mange danskere er uløseligt forbundet med den dybt tragiske Tøndersag, landets mest omtalte sag om seksuelt misbrug af børn. En sag der sendte chokbølger gennem samfundet og blotlagde et svigt af dimensioner. I dag er Zandra Berthelsen en voksen kvinde på 28 år, der på trods af en ubegribelig hård opvækst og årevis med kamp, har fundet styrken til at træde frem, fortælle sin egen historie og kæmpe for en bedre fremtid – både for sig selv og for andre, der som hun er blevet svigtet af systemet.

Hendes historie er ikke slut med sagens afslutning i 2005. Faktisk var det for Zandra Berthelsen først begyndelsen på en lang og smertefuld rejse, men også en rejse mod at finde sin egen stemme og genopbygge et liv, der var blevet knust, før det overhovedet var begyndt.

Fortiden der præger nutiden

Tøndersagen er en mørk kapitel i Danmarkshistorien. Gennem næsten ti år, startende fra hun var blot to år gammel, blev Zandra Berthelsen udsat for vold, trusler og grove seksuelle overgreb af sin egen far. Disse overgreb eskalerede, og fra hun var ti år, begyndte faren at leje hende ud til fremmede mænd mod betaling i form af penge, mad eller alkohol. En virkelighed så forskruet og grusom, at den næsten er umulig at fatte. Mens dette foregik, var hendes mor vidende om situationen.

Det mest foruroligende aspekt af sagen, ud over selve overgrebene, var det massive svigt fra omverdenen og systemet. Kommunen modtog adskillige underretninger fra både offentligt ansatte og private borgere om, at noget var helt galt i hjemmet. Alligevel gik der årevis, før der blev grebet ind. Først i sommeren 2005 stormede politiet familiens hus og arresterede faren. I alt blev 14 mænd, udover faren, senere dømt for overgreb mod Zandra. Sagen blev symbolet på en grænseløs udnyttelse og et dybtgående svigt fra de voksne og de instanser, der skulle have beskyttet et barn.

Dette traume i en så tidlig alder har naturligvis haft dybtgående og vedvarende konsekvenser for Zandra Berthelsen. Barndommen, der skulle have været præget af tryghed og leg, blev et mareridt af frygt og misbrug. Da hun som 11-årig endelig blev fjernet fra hjemmet sammen med sin lillesøster (der også var blevet krænket, om end i mindre omfang), var skaden sket.

Vejen efter traumet

Efter at være blevet fjernet fra barndomshjemmet, begyndte en ny, vanskelig periode i Zandra Berthelsens liv. Hun kom på opholdssted, boede hos en plejefamilie, og tilbragte perioder som psykiatrisk patient. De voldsomme oplevelser fra barndommen satte sig dybt og manifesterede sig i en række alvorlige problemer, herunder depression, angst, stemmehøring og et reelt misbrug, der varede i et årti. Hun har oplevet perioder med hjemløshed og har flere gange forsøgt at tage sit eget liv, herunder et forsøg på assisteret selvmord i Belgien, som dog blev afbrudt.

For Zandra Berthelsen har tiden efter overgrebene næsten føltes værre end selve misbruget. Systemet, der skulle have hjulpet hende med at hele og genopbygge sit liv, sygeliggjorde hende i stedet for at bygge hende op som menneske. Hun blev mødt med spørgsmål om detaljer om overgrebene, men sjældent med spørgsmål om, hvordan hun havde det som menneske. Følelsen af at være forkert, forurenet og ulækker har siddet dybt i hende, forstærket af manglen på den rette støtte og forståelse.

Hun har selv måttet kæmpe utrætteligt for at forstå og bearbejde sit traume. Gennem årene har hun læst stakkevis af psykologibøger i sin søgen efter svar og strategier til at håndtere de dybe sår, barndommen påførte hende. Hun beskriver sig selv som en isterning, der først nu, som voksen, er begyndt at smelte og tillade sig selv at blive mere menneske. Men kampen er langt fra slut. Hun oplever stadig eftervirkninger som søvnløshed, frygt i dagligdagen, stemmehøring og følelsen af, at traumet sidder i kroppen.

At finde sin stemme: Bogen "Jeg er her jo"

Offentligheden har i årevis kendt til "pigen fra Tøndersagen", men kun få har vidst, hvem Zandra Berthelsen er. Hendes historie er blevet fortalt af andre – i medierne, i retssalen, i bøger. I 2007 udkom bogen "Grænselandet" af journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, der forsøgte at afdække, hvordan Tøndersagen kunne finde sted, baseret på interviews og dokumenter. Mens denne bog kastede lys over sagens kontekst, var det ikke Zandras egen historie fortalt fra hendes perspektiv.

Nu har Zandra Berthelsen taget magten over sin egen fortælling tilbage. I samarbejde med journalist Pia Møller Søe har hun skrevet bogen "Jeg er her jo", hvor hun for første gang fortæller hele sin historie i egne ord. At skrive bogen har været en utrolig svær, men også en dybt nødvendig proces. Det er en stærk handling at stå frem med navn og ansigt og dele de mest intime og smertefulde detaljer fra sit liv. Det er en måde at genvinde sin stemme på efter årevis med undertrykkelse og følelsen af ikke at måtte sige noget.

Bogen er et vidnesbyrd om den ufattelige grusomhed, hun blev udsat for, men også om hendes utrolige styrke og vilje til at overlever. Den udfordrer den offentlige perception, der ofte har reduceret hende til "sagen" eller et offer, og insisterer på, at hun er et komplekst menneske med drømme, følelser og en berettigelse til at være her. Gennem bogen giver hun et ærligt indblik i både overgrebene og de svære år efterfølgende, samt hendes kamp for at finde mening og heling.

En kritiker af systemet

Zandra Berthelsens egne erfaringer har givet hende et skarpt blik for de fejl og mangler, der findes i systemet, især inden for psykiatrien. Hun er en stærk systemkritiker og argumenterer passioneret for en fundamental ændring i tilgangen til mennesker i lidelse.

Hendes kritik retter sig især mod den store fokus på medicinering ("kemi") frem for terapeutisk behandling og samtale ("snak"). Hun mener, at det er for nemt for systemet at udskrive piller i stedet for at investere tid og ressourcer i at forstå årsagerne bag den psykiske smerte. Hun efterlyser en langt bedre og mere koordineret indsats mellem læger, sygeplejersker, psykologer og terapeuter. Derudover mener hun, at systemet i højere grad bør være åbent for at samarbejde med alternative behandlere, da hun selv har oplevet, at den traditionelle tilgang ikke altid var tilstrækkelig, og at hun måtte søge hjælp i det private for at finde behandlingsformer, der virkede for hende.

Hendes budskab er klart: Vi skal møde mennesker i lidelse med nysgerrighed og empati, ikke kun med en diagnose og en recept. Vi skal spørge dem, hvorfor de har det dårligt, hvad de interesserer sig for, og se dem som hele mennesker med en historie, ikke kun som symptomer på en sygdom. Denne systemkritik er en central del af hendes budskab og motivation for at engagere sig.

Drømmen om et normalt liv og politiske ambitioner

Midt i kampen for at bearbejde fortiden og kritisere systemet, nærer Zandra Berthelsen en dyb længsel efter et "normalt" liv. En drøm om de simple ting, som mange tager for givet: at have nogen, der elsker hende ubetinget, at spise aftensmad sammen hver aften klokken 18, at have "normale" ting at brokke sig over som en parkeringsbøde, at kunne færdiggøre sin HF, og at gå til en fest og bare have det sjovt uden at føle sig forkert eller reduceret til sin fortid.

Som et skridt mod dette nye kapitel er Zandra Berthelsen flyttet til Sydsjælland, hvor hun nu bor i Vordingborg Kommune. Herfra ser hun frem mod nye muligheder og drømme. En af de mest markante drømme er en politisk karriere. Zandra Berthelsen har valgt at stille op som løsgænger til Folketinget. Hendes motivation er klar: hun vil være en stemme for dem i samfundet, der ikke bliver hørt – de sårbare, de svigtede, de psykisk syge. Hun tror på, at hun som løsgænger bedst kan skabe "røre i andedammen" og sætte fokus på de emner, der ligger hende på hjerte, især forbedringer inden for psykiatrien og socialområdet.

Hendes politiske ambitioner er et direkte resultat af hendes egne livserfaringer og hendes ønske om at bruge sine traumer til at skabe positiv forandring for andre. Hun ønsker at give en stemme til dem, der føler sig magtesløse over for systemet, og kæmpe for et samfund, der bedre tager hånd om sine mest sårbare borgere.

Hvem er Zandra i dag?

At definere Zandra Berthelsen udelukkende ud fra Tøndersagen yder hende ikke retfærdighed. Hun er et menneske med mange facetter, drømme og interesser, på trods af de vedvarende kampe, hun fører. Hun er forfatter til "Jeg er her jo" og holder foredrag, hvor hun deler sine erfaringer med blandt andet stemmehøring og udtrapning af medicin. Hun bruger sin historie til at hjælpe og inspirere andre.

Zandra Berthelsen er også et menneske, der finder styrke og glæde i hverdagen. Hun har løbet, siden hun var 14, og det er vigtigt for hende at have en stærk krop. Hun elsker mad og beskriver sig selv som et madøre. Bøger spiller en stor rolle i hendes liv; hun elsker at læse, især om menneskers indre landskaber, og finder trøst og forståelse i psykologibøger, der hjælper hende med at navigere i sit eget komplekse følelsesliv. Musik er også en vigtig del af hendes liv; hun lytter til forskellige playlister, synger i badet og bruger musikken til at regulere sine følelser.

Hun taler om, at der er tre tidsregninger i hendes liv: før hun blev fjernet som 11-årig, tiden derefter indtil nu, og tiden der begynder nu. Hun føler, at hun først nu for alvor starter sit liv, som om hun er ved at "føde sig selv". Dette billede indkapsler følelsen af at genfødes som en stærkere, mere autentisk version af sig selv, på trods af de dybe sår.

Relationer er stadig en udfordring for hende på grund af hendes fortid. Hun har venner og en bedste veninde, men finder det svært at lade dem komme helt tæt på og modtage støtte. Hun føler sig ofte ensom og har den dybeste smerte i manglen på ubetinget kærlighed fra en mor eller far, og nogen at dele livets store og små øjeblikke med. Hun arbejder bevidst med at stoppe med at "please" andre for at føle sig værdifuld – en proces hun ser som helende.

Selvom kampen mod traumets eftervirkninger er konstant, oplever Zandra Berthelsen nu også glimt af spontan glæde og følelsen af at være glad. Hun er en bemærkelsesværdig overlever, der bruger sin smertelige fortid som brændstof til at kæmpe for en bedre fremtid for sig selv og for andre.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvad skete der i Tøndersagen?

  Tøndersagen var en stor sag om seksuelt misbrug af børn, hvor Zandra Berthelsen fra en meget ung alder blev misbrugt af sin far og senere udlejet til andre mænd. Sagen blev kendt for omfanget af overgrebene og for et massivt svigt fra myndighedernes side, der ikke greb ind trods mange underretninger.

• Hvem er Zandra Berthelsen?

  Zandra Berthelsen er den kvinde, der som barn var offer for overgrebene i Tøndersagen. I dag er hun 28 år gammel, forfatter, foredragsholder, systemkritiker og har politiske ambitioner. Hun kæmper for at bearbejde sit traume og bruger sin historie til at hjælpe andre og sætte fokus på mental sundhed og systemets svigt.

• Hvor bor Zandra Berthelsen i dag?

  Zandra Berthelsen er for nylig flyttet til Sydsjælland og bor nu i Vordingborg Kommune.

• Hvad er Zandra Berthelsens politiske ambitioner?

  Zandra Berthelsen drømmer om en politisk karriere og stiller op som løsgænger til Folketinget. Hendes primære fokusområde er forbedringer inden for psykiatrien og socialområdet. Hun ønsker at være en stemme for de sårbare og uhørte i samfundet.

• Hvad hedder Zandra Berthelsens bog?

  Zandra Berthelsens bog, hvor hun fortæller sin egen historie, hedder "Jeg er her jo". Den er skrevet i samarbejde med journalist Pia Møller Søe.

• Hvad er Zandra Berthelsens budskab?

  Hendes budskab er flerfacetteret: Vigtigheden af at overlever og finde sin egen stemme efter traume, en skarp systemkritik af psykiatrien og en opfordring til at møde mennesker i lidelse med empati og helhedsorienteret hjælp frem for kun medicinering. Hun ønsker at vise, at det er muligt at kæmpe sig videre, selv efter de værste oplevelser.

Zandra Berthelsens historie er en barsk påmindelse om de dybe ar, misbrug og svigt kan efterlade. Men det er i lige så høj grad en inspirerende fortælling om mod, resiliens og viljen til at kæmpe for et bedre liv og et bedre samfund. Hun er ikke længere blot "pigen fra Tøndersagen", men en stærk kvinde med en vigtig stemme, der fortjener at blive hørt.

Kunne du lide 'Zandra Berthelsen: Fra traume til stemme'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.