Livet i Tjernobyl: Er det muligt i dag?

Den 26. april 1986 ramte en katastrofe atomkraftværket i Tjernobyl, der dengang lå i Sovjetunionen og nu er en del af Ukraine. Eksplosionen i reaktor nummer fire udløste en enorm mængde radioaktivt materiale, der spredte sig over store dele af Europa og skabte panik og langvarige konsekvenser. Ulykken tvang tusinder af mennesker til at forlade deres hjem, og området omkring værket blev en ubeboelig zone. Spørgsmålet melder sig naturligt: Kan man overhovedet bo i Tjernobyl-området i dag, mere end tre årtier efter den skæbnesvangre ulykke?

Tjernobyl-ulykken, der fandt sted på V.I. Lenins atomkraftværk nær byen Pripjat (opkaldt efter den nærmeste større by Tjernobyl), var den hidtil værste på et atomkraftværk. Årsagen menes at være en kombination af menneskelige fejl under en sikkerhedstest og tekniske konstruktionsfejl i RBMK-1000 reaktortypen, som kun fandtes i Sovjetunionen. Under testen natten til den 26. april 1986 steg reaktorens effekt dramatisk på få sekunder og nåede op på 10 gange den normale kapacitet, hvilket førte til eksplosionen. Eksplosionen løftede reaktorens tunge cementlåg og sendte radioaktivt materiale højt op i atmosfæren.

Radioaktiv forurening og dens fare

Ulykken frigav over 20 forskellige radionuklider, hvoraf nogle af de farligste var cæsium-137, jod-135, strontium-90 og plutonium-241. Disse stoffer spredes via støvpartikler i luften og kan trænge ind i kroppen via indånding eller via fødekæden, hvis de aflejres på jorden og optages af planter.

De radioaktive partikler, der blev udledt, inddeles typisk i tre former, hver med sin specifikke fare:

• Alfa-partikler (α): Disse partikler har høj energi, men kort rækkevidde i luften (få centimeter). Faren opstår, hvis de indåndes eller indtages, da de forårsager stor skade på cellerne indefra, herunder DNA-skader.
• Beta-partikler (β): Elektroner med høj energi, der er effektive inden for få meter fra kilden. De kan ødelægge celler ved kontakt og er ligesom alfa-partikler farlige, hvis de kommer ind i kroppen.
• Gamma-stråling (γ): Stråling i form af lys med længere rækkevidde (op til en kilometer fra kilden). Gammastråling er god til at slå DNA i stykker, hvilket øger risikoen for kræft.

Kroppen kan forveksle radioaktive isotoper med naturlige mineraler, hvilket gør dem særligt farlige. For eksempel forveksler kroppen cæsium-137 med kalium og optager det i musklerne, mens jod-131 optages i skjoldbruskkirtlen, og strontium-90 sætter sig i knoglerne som kalk. Plutonium kan behandles som jern og spredes via blodet.

Rækkevidden af forureningen

De varme gasser fra den brændende grafit førte det radioaktive materiale over 1.500 meter op i atmosfæren. Skiftende vejrforhold spredte forureningen over store dele af verden. Op til tre fjerdedele af Europa blev ramt, og forurening kunne måles så langt væk som den amerikanske vestkyst. Hviderusland og Østrig var blandt de hårdest ramte lande målt på landareal med forhøjede strålingsniveauer, men også Finland, Sverige og store dele af Centraleuropa blev påvirket. Sjovt nok blev Ukraines hovedstad, Kijev, der ligger syd for Tjernobyl, stort set ikke påvirket, da vinden primært blæste mod nordvest i dagene efter ulykken.

Sundhedsmæssige konsekvenser: Kort- og langsigtet

De umiddelbare sundhedsmæssige konsekvenser ramte især redningsarbejdere og personale på værket. En stor dosis radioaktiv stråling over kort tid kan føre til akut strålesyge. Ved doser over 0,5 sievert (Sv) svækkes immunsystemet, og indre organer kan beskadiges. Ved over 7 Sv er sandsynligheden for overlevelse nul. Officielt omkom 47 oprydningsarbejdere og redningsfolk af akut strålesyge og skader fra eksplosionen. En rapport fra The Chernobyl Forum i 2005 beregnede samlet 4.000 dødsfald som direkte følge af ulykken, herunder akutte dødsfald, kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn og 'ekstra' kræfttilfælde blandt oprydningsarbejdere.

På længere sigt er der stadig stor uenighed om det præcise antal sygdomstilfælde og dødsfald forårsaget af ulykken. Skjoldbruskkirtelkræft hos børn steg markant i de forurenede områder, især Hviderusland. Mens nogle rapporter forventer 9.000 dødsfald som følge af ulykken, mener miljøorganisationer som Greenpeace, at tallet kan være op til 300.000. Nyere forskning peger dog på, at de mentale konsekvenser – angst, depression og pessimisme – har haft en mindst lige så stor negativ effekt på befolkningens velbefindende og dødelighed som de direkte fysiske effekter af lav dosis stråling. FN’s videnskabelige komité for virkningerne af atomar stråling (Unscear) har endnu ikke fundet videnskabelige beviser for en generel øget kræftrisiko eller dødelighed blandt befolkningen som følge af bestråling, men understreger, at tallene er foreløbige, og at de hundredtusindvis af oprydningsarbejdere fortsat er i fare for at udvikle sygdomme.

Miljømæssige konsekvenser

Skove og landbrugsjord i de mest forurenede områder er stadig stærkt påvirket. Radioaktive stoffer som cæsium-137 og strontium-90 har lange halveringstider (omkring 30 år) og binder sig til jorden og vegetationen. Den såkaldte 'Røde Skov' nær værket er et af de mest forurenede steder på jorden, opkaldt efter de grantræer der døde og blev røde af den høje stråling. Selvom træerne blev fældet og begravet, og ny vegetation er vokset frem, er området stadig farligt.

I Skandinavien påvirkede forureningen især rensdyr og får, da de spiste forurenet vegetation. Kødet fra disse dyr måtte i årevis kasseres eller krævede karantæne. Selv i dag, over 30 år efter, måles der stadig forhøjede værdier af cæsium-137 i vildtlevende dyr som rensdyr og vildsvin i visse områder.

Paradoksalt nok har fraværet af mennesker i den såkaldte eksklusionszone (30-kilometerzonen omkring værket) ført til, at dyrelivet i selve Tjernobyl-området trives. Store pattedyr som ulve, brune bjørne, europæisk bison og vildheste, der tidligere var sjældne eller fraværende, er vendt tilbage og formerer sig. Mens nogle forskere dokumenterer genetiske ændringer i planter og advarer om langsigtede effekter på dyrelivet, ser det ud til, at naturen har genindtaget området i menneskets fravær.

Økonomiske og politiske efterspil

Tjernobyl-ulykken havde massive økonomiske konsekvenser for Ukraine, Hviderusland og Rusland. Tab af brugbar landbrugsjord, minerale ressourcer, produktion og arbejdspladser i de forurenede områder var betydelige. Begge lande indførte en 'Tjernobyl-skat' på virksomheder for at dække omkostningerne. Udover de direkte omkostninger til oprydning og kompensation, anslås de indirekte omkostninger fra de psykologiske eftervirkninger (reduceret produktivitet pga. angst og depression) at koste Ukraine flere procent af sit årlige BNP.

Politisk mener mange iagttagere, at ulykken bidrog væsentligt til Sovjetunionens sammenbrud. Ulykkens hemmeligholdelse og håndtering underminerede befolkningens tillid til myndighederne og systemet. Tidligere sovjetiske ledere som Mikhail Gorbatjov har selv peget på, hvordan Tjernobyl afslørede systemets mangler og bidrog til øget åbenhed og nationalisme i republikkerne. Efter Sovjetunionens fald har ulykken fortsat politisk betydning, især i Ukraine, hvor vreden over Ruslands håndtering af katastrofen stadig ulmer.

Status på kraftværket i dag

Tjernobyl-atomkraftværket bestod oprindeligt af fire reaktorer, og yderligere to var under opførelse. Reaktor fire blev ødelagt ved ulykken i 1986. Reaktor 1, 2 og 3 fortsatte driften i årene efter, men under pres fra vestlige lande blev de gradvist lukket ned. Reaktor 1 lukkede i 1996, reaktor 2 i 1991 efter en brand, og reaktor 3, den sidste aktive, blev lukket den 15. december 2000. Kraftværket er altså ikke længere i drift.

Resterne af reaktor fire blev i al hast indkapslet i en betonkonstruktion kaldet 'sarkofagen' i 1986 for at begrænse udslip af radioaktivitet. Denne sarkofag var dog kun beregnet til at holde i 20-30 år. Fra 2012 blev en ny, gigantisk stålinddækning, kaldet New Safe Confinement (NSC), bygget. NSC, der er verdens største flytbare metalstruktur, blev skubbet på plads over den gamle sarkofag i 2016. Den er designet til at holde i mindst 100 år og skal muliggøre fremtidigt arbejde med at demontere den ødelagte reaktor.

Arbejdet med at uskadeliggøre de lukkede reaktorer 1-3 og fjerne radioaktivt affald forventes at tage mange år, sandsynligvis ind i 2020'erne. Resterne af reaktor fire vil dog være radioaktive i tusinder af år, og området vil kræve overvågning og vedligeholdelse i meget lang tid fremover.

Kan man bo i Tjernobyl i dag?

Den officielle 30-kilometer zone omkring Tjernobyl-værket er stadig erklæret for ubeboelig og potentielt livsfarlig på grund af den høje radioaktivitet. Denne zone blev evakueret i dagene efter ulykken, og de oprindelige indbyggere fik ikke lov til at vende permanent tilbage.

Byen Tjernobyl, der ligger cirka 15 km syd for kraftværket og tidligere havde omkring 14.000 indbyggere, blev også evakueret. Men trods den officielle status som ubeboelig har en lille gruppe mennesker valgt at vende tilbage til deres hjem i byen. Ifølge den tilgængelige information bor der stadig omkring 150 personer i byen Tjernobyl. Disse personer er primært ældre indbyggere, der trodsede forbuddet og vendte tilbage. Der bor også et beskedent antal ukrainere andre steder i eksklusionszonen. Derudover arbejder der tusinder af mennesker på skiftehold i zonen med overvågning, vedligeholdelse af værket og oprydning.

Mens det altså officielt ikke er tilladt eller anbefalet at bo permanent i størstedelen af eksklusionszonen på grund af den vedvarende stråling, viser virkeligheden, at en lille gruppe mennesker har valgt at gøre det. Desuden er der i dag mulighed for at besøge området på organiserede turistture, der giver et indblik i katastrofens omfang og efterladte byer som Pripjat.

Ofte Stillede Spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål relateret til Tjernobyl:

• Er Tjernobyl-kraftværket stadig aktivt?
  Nej, alle fire reaktorer på Tjernobyl-værket er lukket ned. Reaktor 4 blev ødelagt i 1986, og reaktorerne 1, 2 og 3 blev gradvist lukket frem til år 2000.
• Hvor mange døde som følge af Tjernobyl-ulykken?
  Antallet af dødsfald er omdiskuteret. Officielt døde 47 personer af akut strålesyge og eksplosionsskader umiddelbart efter ulykken. En rapport fra The Chernobyl Forum i 2005 estimerede 4.000 dødsfald som direkte følge. Miljøorganisationer estimerer langt højere tal, op til 300.000, når langsigtede kræfttilfælde medregnes. Enighed om det endelige tal er vanskelig at opnå.
• Hvor længe vil området omkring Tjernobyl være radioaktivt?
  Niveauet af gammastråling fra isotoper som cæsium-137 (halveringstid 30 år) forventes at falde til nær baggrundsstråling over de næste 300 år. Dog er jorden og overflader stadig forurenet med alfa-emittere som plutonium og americium, der har meget længere halveringstider (tusinder af år). Området vil kræve overvågning i uoverskuelig fremtid.
• Hvad er Den Røde Skov?
  Den Røde Skov er et område nær Tjernobyl-værket, hvor grantræer modtog en dødelig dosis stråling umiddelbart efter ulykken og blev røde. Det er stadig et af de mest forurenede områder på jorden.

Tjernobyl-ulykken efterlod et varigt ar, både i landskabet og i menneskers bevidsthed. Selvom naturen har genindtaget dele af zonen, og kraftværket er lukket og dækket af en ny sikkerhedsinddækning, forbliver området en påmindelse om atomkraftens potentielle farer og konsekvenserne af en katastrofe af denne størrelsesorden.

Kunne du lide 'Livet i Tjernobyl: Er det muligt i dag?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.