High Castle: Kontroversen om Symboler og Etik

Serieadaptionen af Philip K. Dicks roman, "The Man in the High Castle", fangede publikum verden over med sin dybdegående og uhyggeligt realistiske skildring af en alternativ virkelighed, hvor aksemagterne vandt Anden Verdenskrig. En af de mest fængslende, men også mest foruroligende aspekter ved produktionen var den minutiøse opmærksomhed på detaljen, der gennemsyrede hvert element – fra tøj og bøger til morgenmadsprodukter. Alt var designet til at bringe en version af 1960'erne til live, som ville have eksisteret under nazistisk og japansk herredømme.

Denne kompromisløse realisme gjorde til tider serien til en dybt foruroligende oplevelse for seerne, men også for dem, der arbejdede på den. Det var foruroligende, netop fordi det hele til tider virkede så uhyggeligt normalt. Skuespillerne, der levede og åndede i denne fiktive verden dag efter dag, oplevede en grad af normalisering, som de selv fandt foruroligende, da de reflekterede over det.

Hagekorsets Overvældende Tilstedeværelse

Et centralt element i seriens verdensopbygning var den konstante og overvældende tilstedeværelse af symboler fra naziregimet og det japanske imperium. Dette omfattede frem for alt hagekorset, nazismens berygtede symbol, der i Tyskland er ulovligt at vise offentligt. På settet af "The Man in the High Castle" var hagekorset imidlertid overalt – på uniformer, flag, bygninger, rekvisitter og endda som dekorationer. Rufus Sewell, der spillede den amerikanske nazi-embedsmand John Smith, fortalte, at "en af de mærkelige ting, der sker, grænsende til det usunde, er, at man naturligt vænner sig til, at dette bare er ens omgivelser".

For skuespillerne betød dette, at de vænnede sig til synet af hagekors som en del af kulisser, rekvisitter og kostumer. Sewell bemærkede, at over tid under optagelserne, blev symbolernes tilstedeværelse så normaliseret, at "vi så dem ikke engang. Vi indså ikke engang, at vores linoleumsgulv var et hagekors i en hel sæson". Chelah Horsdal, som portrætterede Smiths kone Helen, en kvinde splittet mellem sin loyalitet og voksende tvivl, sagde, at symbolet simpelthen "mistede sin kraft" for dem.

For Sewell personligt blev hans "nazi-kostume bare til tøj, man havde på". Han tilføjede dog en vigtig pointe: "Dette er en lærestreg i, hvad der sker med mennesker, hvordan vi vænner os til situationer. Hvis man pludselig sprang ind i dem, ville det virke uhyrligt natten over, men dag for dag vænner man sig til tingene." Dette understreger seriens dybere tema om farerne ved normalisering af fascisme og undertrykkelse.

Konfrontationer Uden for Settet

Selvom skuespillerne til dels vænnede sig til symbolerne under de kontrollerede forhold på settet, oplevede de også kraftige påmindelser om, at disse billeder i virkelighedens verden besidder en skrækindjagende og smertefuld kraft. Dette rakte endda ud over brugen af hagekorset. Joel de la Fuente, der spillede Kempeitai-chefen Takeshi Kido, huskede en dag, hvor de optog en udendørsscene på University of British Columbia.

"Der var hagekors og kejserflaget overalt," fortalte han. "Og det er sjovt, for jeg er vant til at se det med hagekors, men jeg så en ældre asiatisk-canadisk person gå forbi og se kejserflaget hænge der. Og reaktionen i deres ansigt, den viscerale reaktion, de havde, er noget, jeg ikke tror, jeg nogensinde vil glemme." Dette øjeblik understregede den virkelige, smertefulde historie, der er forbundet med disse symboler, og hvordan de kan genåbne gamle sår for dem, der har oplevet den undertrykkelse, de repræsenterer. Nye regler for optagelser på lokation blev angiveligt implementeret den dag.

Chelah Horsdal oplevede et særligt slående øjeblik under optagelserne af seriens tredje sæson. Hendes kostumier havde syet mærker med teksten "made by Aryan hands" (lavet af ariske hænder) ind i kjolerne – et eksempel på den ekstreme detaljegrad, der aldrig ville blive synlig for kameraet, men som bidrog til skuespillernes indlevelse i den grusomme virkelighed. En dag, mens de optog på lokation i et hotel i Vancouver centrum, bar hun tilfældigvis også en broche med et hagekors på, passende for hendes karakter som en respekteret kvinde i det amerikanske naziregime.

"Generelt var alle vores afdelinger meget bevidste om på lokation at dække al ikonografien til og sikre, at ingen fra den virkelige verden ville se disse billeder," forklarede Horsdal. Men under en frokostpause glemte hun sin broche. "Jeg havde glemt, at der var et hagekors på mit kostume, og jeg gik gennem lobbyen og sagde meget entusiastisk, på klassisk Chelah-manér, hej til et par mennesker, der sad der. Og manden kiggede på mig, kiggede på mit hagekors og kiggede tilbage på mig. Og han var bare chokeret."

I øjeblikket undskyldte Horsdal øjeblikkeligt og forklarede, at de optog en tv-serie. "Jeg var så vant til bare at gå rundt i det, og jeg glemte, at jeg aner ikke, hvad denne mands historie er," sagde hun. "Jeg aner ikke, hvad dette billede betyder for ham. Jeg får gåsehud nu, når jeg tænker på det." Disse oplevelser understreger den dybe og vedvarende smerte, som disse symboler repræsenterer for mange mennesker, og den etiske udfordring det er at skildre dem, selv i en fiktiv kontekst.

Produktionens Håndtering af Følsom Ikonografi

Executive producer Isa Dick Hackett, datter af forfatteren Philip K. Dick, arbejdede i 12 år på at bringe "The Man in the High Castle" til skærmen. Hun var fuldt ud klar over, hvor udfordrende den nødvendige ikonografi kunne være. "Heldigvis er vores worldbuilding-team så fremragende, og de var utroligt følsomme og omhyggelige med, hvordan de inkorporerede det i showet," sagde hun. "Alle tog dette meget alvorligt."

Når det kom til rekvisitter, der inkluderede hagekors (såsom det amerikansk/nazistiske flag, der havde et hagekors i stedet for de hvide stjerner), fortalte Hackett, at der var et skab i rekvisitafdelingen, hvor de alle blev opbevaret, og fra produktionens start blev dette skab holdt under lås og slå. Dette var en bevidst foranstaltning for at minimere unødvendig eksponering for symbolerne og understrege deres farlige natur.

Og nu hvor serien er afsluttet, skal man ikke lede efter disse rekvisitter på velgørenhedsaktioner eller andre steder. Ifølge Hackett er hver eneste af dem blevet ødelagt. "Selv i Smiths lejlighed, hvor der var boligindretning med hagekors, blev alt ødelagt, hvis det ikke kunne fjernes eller hamres væk," sagde hun. "Det var til showet, og ikke til samlere." Denne beslutning om at destruere al ikonografi understreger den alvor, hvormed produktionen behandlede materialet, og et ønske om at forhindre, at disse symboler ender i hænderne på personer, der måtte sympatisere med det, de repræsenterer, eller blot som kyniske samlerobjekter.

Seriens Budskab og Arv

Seriens arv byder på mange vigtige ideer for seerne at reflektere over. Men det vigtigste budskab, der kan udledes af både handlingen og produktionsprocessen, er måske dette: Fascisme og dens symboler skal rives ned og bekæmpes. Ved at skildre en verden, hvor disse symboler er normaliserede, advarer serien om faren ved at lade dem vinde fodfæste. Skuespillernes og produktionens egne oplevelser med symbolernes magt og nødvendigheden af at håndtere dem med ekstrem forsigtighed tjener som en parallel til det budskab, serien søger at formidle: at fortidens grusomheder aldrig må glemmes eller bagatelliseres.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er kontroversen omkring symbolerne i "The Man in the High Castle"?
Kontroversen omhandler den omfattende brug af nazistiske symboler, især hagekorset, og kejserlige japanske symboler i seriens scenografi, kostumer og rekvisitter for at skildre en alternativ virkelighed. Dette rejste etiske spørgsmål om eksponering for og potentiel normalisering af disse historisk belastede billeder, selv i fiktion.

Hvordan påvirkede symbolerne skuespillerne?
Skuespillerne oplevede, at symbolerne, som var overalt på settet, gradvist blev normaliserede for dem personligt. De bemærkede, hvordan man vænner sig til selv de mest forfærdelige ting, når man er omgivet af dem dagligt. De oplevede dog også stærke påmindelser om symbolernes virkelige magt, når de stødte på folk uden for settet, der reagerede voldsomt på dem.

Hvilke foranstaltninger tog produktionen for at håndtere den følsomme ikonografi?
Produktionen var meget opmærksom på problematikken. Rekvisitter med hagekors blev opbevaret under lås og slå. Der blev implementeret strengere regler for optagelser på lokation for at undgå at chokere offentligheden. Efter seriens afslutning blev alle rekvisitter med nazistisk eller kejserlig japansk ikonografi systematisk ødelagt for at forhindre dem i at cirkulere.

Hvad er Obergruppenführer i "The Man in the High Castle"?
Obergruppenführer var en høj rang inden for flere nazistiske paramilitære grupper, herunder SS. I serien bruges rangen af karakterer som John Smith. Ranglisten var over Gruppenführer og var den højeste SS generalofficersrang indtil oprettelsen af SS-Oberst-Gruppenführer i 1942. Den svarer generelt til en generalløjtnant i amerikanske og britiske hære, men i Waffen-SS blev Obergruppenführer anset for at svare til en General.

Hvilken sygdom har Smiths søn i "The Man in the High Castle"?
I serien lider John Smiths søn, Thomas Smith, af en genetisk sygdom kendt som Tay-Sachs. Ifølge nazistisk ideologi betragtes sådanne arvelige sygdomme som en "defekt", der gør individet urent og berettiger til eutanasi under deres racehygiejneprogrammer. Thomas' sygdom og familiens kamp for at skjule den er en central konflikt i historien og illustrerer naziregimets brutalitet og Smiths kompromisser med sine egne principper.

Serien "The Man in the High Castle" er tilgængelig for streaming.

Kunne du lide 'High Castle: Kontroversen om Symboler og Etik'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.