9 år ago
Jeg må lægge mig fladt ned og indrømme, at selv jeg, der har beskæftiget mig indgående med PFAS i årevis, er faldet i. Jeg troede, jeg havde styr på det, men vildledende markedsføring – eller måske bare uvidenhed – fik mig til at tage fejl. Det sker sjældent, da jeg sætter en ære i at undersøge tingene til bunds, men i dette tilfælde glippede det.

Balladen drejer sig om pander og brugen af de sundheds- og miljøskadelige PFAS-stoffer. Det er efterhånden almen viden, at vi skal være påpasselige med at tilberede mad på såkaldte slip-let eller teflonbelagte pander. Disse belægninger indeholder nemlig PFAS-stoffer.
- Historien om PFAS i køkkenudstyr
- Min personlige oplevelse med forvirrende produktinformation
- Hvornår udgør PTFE en risiko?
- Kompleksiteten og ønsket om et forbud
- Hvad er forskellen på PFOA og PTFE (Teflon)?
- Hvor anvendes PTFE og andre PFAS-stoffer?
- Gældende regler for PFOA: Hvad er forbudt?
- Undtagelser fra PFOA-forbuddet
- Hvem har ansvaret og hvem kontrollerer?
- Ofte Stillede Spørgsmål om Teflon og PFAS
- Konklusion
Historien om PFAS i køkkenudstyr
Tidligere var det stoffet PFOA, der blev anvendt som fedtafvisende overflade på mange køkkenredskaber. PFOA viste sig dog at være kræftfremkaldende, og stoffet blev derfor forbudt. Fabrikanterne skiftede i stedet til et lignende stof, PTFE, som på daværende tidspunkt og stadigvæk ikke er forbudt at anvende i EU.
Siden 2011 har jeg advaret mod brugen af slip-let og teflonpander, og jeg har modtaget utallige henvendelser og spørgsmål om emnet. Mange danskere – inklusive mig selv – har eller har haft køkkenudstyr med disse stoffer. Særligt når udstyret er slidt, kan det udgøre en risiko for både miljøet og vores sundhed. Det er dybt beklageligt, at der ikke har været bedre kontrol med godkendelser og brugen af disse stærkt skadelige PFAS-stoffer fra starten.
Min personlige oplevelse med forvirrende produktinformation
Min seneste erkendelse stammer fra en situation i 2020, hvor jeg igen undersøgte markedet for pander. Jeg stødte på et produkt fra et firma, jeg ellers værdsætter højt – de Buyer. Produktet, en pande med en aluminiumkerne og en belægning kaldet Choc B Bois, blev præsenteret som revolutionerende og angiveligt fri for skadelige fluorstoffer. Baseret på importørens forsikringer købte jeg panden.
Desværre viste det sig, at belægningen IKKE var fluor- eller PFAS-fri. I fremstillingen var der nemlig anvendt stoffet PTFE (polytetrafluorethylen). Med andre ord, god gammeldags teflon. PTFE tilhører PFAS-gruppen af fluorstoffer og er især skadeligt for miljøet. Som nævnt er stoffet, i modsætning til PFOA, endnu ikke forbudt at anvende generelt i køkkenudstyr.
Jeg var skuffet over den manglende klarhed i produktinformationen, da jeg købte panden. Dette kan skyldes simpel uvidenhed hos forhandleren, men det understreger problemet med gennemsigtighed på området. Firmaet har sidenhen tilføjet en linje om dette i deres katalog, hvilket indikerer en erkendelse af problemet.
Hvornår udgør PTFE en risiko?
Det er vigtigt at nævne, at PTFE-belægningen på en pande typisk først afgiver stoffer ved meget høje temperaturer (over 200-260 grader Celsius) eller hvis overfladen er ridset eller slidt. Det er dog relativt nemt at nå disse temperaturer, for eksempel ved stegning af en bøf eller under wokmadlavning. Ved temperaturer over 260 grader begynder PTFE at nedbrydes, og ved omkring 350 grader kan der afgives giftige affaldsstoffer. Disse stoffer er dødelige for fugle og kan give influenzalignende symptomer hos mennesker, kendt som polymerfeber.
Min egen oplevelse har lært mig en vigtig lektie. Samtidig må jeg erkende, at vores viden om PFAS-stofferne har udviklet sig enormt hurtigt over de seneste måneder, hvor omfanget af PFAS-katastrofen er blevet tydelig for alle. Forhåbentlig er både forbrugere og forhandlere blevet klogere, så vi kan træffe informerede valg og få optimal vejledning.
Kompleksiteten og ønsket om et forbud
Hele området omkring PFAS er uigennemskueligt. Spørgsmålet er, om vores myndigheder vil give både os som forbrugere, naturen og drikkevandet den nødvendige beskyttelse. Disse stoffer må og skal forbydes. Alternativt bør produkter, der indeholder PFAS-stoffer som PTFE, mærkes tydeligt, for eksempel med store gule labels, så forbrugerne ved, hvad de køber.
Efter min mening bør det overordnede politiske mål være en total udfasning af alle disse skadelige PFAS-stoffer. Miljøministeriet bør snarest formulere en national handlingsplan for rensning af forurenet drikkevand og opstille grænseværdier for fødevarer og kosttilskud. Derudover ville det være en stjernegod idé at vende godkendelsesproceduren om. Når et firma som Chemours (indirekte ejet af DuPont), der producerer mange PFAS-stoffer, ønsker dem godkendt, bør de pålægges at bevise, at stofferne ikke er sundheds- eller miljøskadelige, FØR de overhovedet overvejes til godkendelse og anvendelse i produkter og industrier.
Hvad er forskellen på PFOA og PTFE (Teflon)?
| Stof | Fulde navn | Status i EU (generelt) | Primær bekymring | Varemærke (eksempel) |
|---|---|---|---|---|
| PFOA | Perfluoroctansyre | Forbudt (med visse undtagelser) | Kræftfremkaldende, persistent, bioakkumulerende, langtransporterende | Ikke et varemærke i sig selv |
| PTFE | Polytetrafluorethylen | Ikke forbudt (generelt) | Persistent, miljøskadeligt, afgiver giftstoffer ved høje temperaturer / slid | Teflon |
Teflon er et varemærke for polytetrafluorethylen (PTFE), som er en polymeriseret PFAS-forbindelse. Stoffet blev opdaget ved et tilfælde af Dr. Roy Plunkett hos DuPont i 1938 og kom på markedet i 1946. Teflon er et registreret varemærke, der i dag ejes af det amerikanske kemifirma Chemours.

Hvor anvendes PTFE og andre PFAS-stoffer?
PTFE og andre PFAS-stoffer anvendes langt fra kun i køkkenudstyr. De indgår i en bred vifte af produkter på grund af deres vand-, fedt- og smudsafvisende egenskaber samt deres evne til at modstå høje temperaturer og reducere friktion. Eksempler inkluderer:
- Tæpper
- Paraplyer og regnfrakker
- Arbejdstøj og outdoor-jakker
- Sko
- Strygeplader og strygebetræk
- Grill og bageplader
- Kaffekander
- Anti-stick køkkenredskaber (udover pander)
- Maling og lak
- Visse medicinske udstyr (med undtagelser for PFOA)
- Brandslukningsskum (PFOA forbudt fra 2025)
Omfanget af PFAS-stoffers anvendelse er enormt, hvilket gør problemet med forurening og eksponering meget komplekst. Filmen "Dark Waters" på Netflix giver et indblik i de alvorlige konsekvenser af PFAS-forurening.
Gældende regler for PFOA: Hvad er forbudt?
Som nævnt er PFOA, salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser generelt forbudt at fremstille, markedsføre og anvende i stoffer, blandinger og artikler. Formålet med dette forbud er at beskytte mennesker og miljø mod et stof, der er meget svært nedbrydeligt i naturen (persistent), ophobes i fødekæden (bioakkumulerende), er skadeligt og kan transporteres over lange afstande.
Der er dog fastsat grænseværdier for utilsigtet sporforurening:
- PFOA og salte heraf: op til 0,025 mg/kg (0,0000025 vægtprocent) som utilsigtet sporforurening.
- PFOA-beslægtede forbindelser: op til 1 mg/kg som utilsigtet sporforurening.
- PFOA-beslægtede forbindelser i stoffer til isolerede mellemprodukter: op til 20 mg/kg under strengt kontrollerede betingelser.
- PFOA og salte heraf i PTFE-mikropulver: op til 1 mg/kg som utilsigtet sporforurening under specifikke betingelser.
Disse grænser viser, at selvom PFOA er forbudt, kan meget små mængder stadig forekomme som uundgåelig forurening i visse materialer.
Undtagelser fra PFOA-forbuddet
Der findes en række tidsbegrænsede undtagelser fra forbuddet mod anvendelse af PFOA. Disse undtagelser gælder for specifikke områder, hvor alternativer endnu ikke er fuldt udviklede eller implementerede. Eksempler inkluderer:
- Brandslukningsskum: Anvendelse er forbudt fra 4. juli 2025. Skum indeholdende PFOA i eksisterende anlæg fra før 4. juli 2020 må bruges til klasse B brande frem til 4. juli 2025, dog kun hvor udslip kan opsamles fra 1. januar 2023. Uddannelsesbrug har været forbudt siden 4. juli 2020. Lagre må ikke påfyldes, men skal bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.
- Fotolitografi- og ætsningsprocesser
- Fotografiske coatings til film
- Olie- og vandafvisende tekstiler til beskyttelse af arbejdstagere mod farlige væsker
- Invasivt og implantabelt medicinsk udstyr
- Fremstilling af fluorpolymererne PTFE og PVDF (her tillades PFOA/salte og beslægtede forbindelser i visse koncentrationer under fremstillingen, se sporforureningsgrænser)
- Andet medicinsk udstyr (ikke invasivt/implantabelt): PFOA/salte og beslægtede forbindelser tilladt op til 2 mg/kg.
- Fremstilling af farmaceutiske produkter (specifikt perfluoroctylbromid indeholdende perfluoroctyljodid).
Alle undtagelser er nøje specificeret i POP-forordningens bilag 1 del A. Det er vigtigt at bemærke, at disse undtagelser primært vedrører PFOA og beslægtede forbindelser, ikke et generelt forbud mod alle PFAS, herunder PTFE.
Hvem har ansvaret og hvem kontrollerer?
Ansvaret for at overholde reglerne ligger hos enhver, der sælger eller importerer produkter, der indeholder PFOA, salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser. Det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, der fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Hvis reglerne overtrædes, kan det medføre krav om tilbagetrækning af produktet fra markedet, og overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.
Ofte Stillede Spørgsmål om Teflon og PFAS
Er teflon forbudt?
Nej, stoffet PTFE, kendt under varemærket Teflon, er ikke generelt forbudt i EU. Dog er et andet PFAS-stof, PFOA, som tidligere blev brugt i blandt andet køkkenudstyr, forbudt på grund af dets skadelighed.
Hvad er PTFE?
PTFE står for Polytetrafluorethylen. Det er en type PFAS-stof, der er kendt for sine non-stick og varmebestandige egenskaber. Teflon er et varemærke for PTFE.
Hvornår er en teflonpande (PTFE) farlig?
PTFE-belægningen anses generelt for stabil ved normal madlavning. Den kan dog afgive potentielt skadelige stoffer ved meget høje temperaturer (typisk over 260°C) eller hvis belægningen er slidt eller ridset.
Hvorfor er PFOA forbudt?
PFOA er forbudt, fordi det er et meget svært nedbrydeligt stof (persistent), der ophobes i levende organismer (bioakkumulerende), er skadeligt for mennesker og dyr (bl.a. kræftfremkaldende) og kan spredes over store afstande.
Konklusion
Selvom PFOA er blevet forbudt, er forvirringen omkring PFAS og teflon (PTFE) stadig stor. PTFE er ikke forbudt på samme måde, men det er stadig et PFAS-stof, der giver anledning til bekymring, især ved forkert brug eller beskadigelse af produkter. Den manglende gennemsigtighed og det brede anvendelsesområde for PFAS-stoffer understreger behovet for strengere regulering, tydelig mærkning og en national handlingsplan for at beskytte vores sundhed og miljø mod disse "evighedskemikalier". Forhåbentlig vil den øgede opmærksomhed føre til handling, så vi som forbrugere kan handle trygt og naturen skånes for yderligere belastning.
Kunne du lide 'Er teflon forbudt? Sandheden om PFAS'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
