Tatovøren fra Auschwitz: Bog, Serie & Kontrovers

Heather Morris' bog 'Tatovøren fra Auschwitz' har rørt millioner af læsere verden over med sin intense beretning om kærlighed og overlevelse under Holocaust. Bogen, der hævder at være baseret på Lale Sokolovs sande historie, følger hans liv i Auschwitz-Birkenau, hvor han som tatovør tvinges til at mærke sine medfanger med de skæbnesvangre numre. Midt i lejrens gru finder Lale dog en uventet forbindelse til en ung kvinde, Gita, og deres kærlighedshistorie bliver et centralt element i fortællingen. Bogen er blevet hyldet for sit håbefulde budskab, men møder også nu fornyet debat i forbindelse med en ny serie filmatisering.

Historien om Lale og Gita: Kærlighed i mørket

Historien, som Heather Morris har nedskrevet, er baseret på interviews med Lale Sokolov selv. Han overlevede Auschwitz og bosatte sig senere i Australien. Fortællingen centrerer sig om hans rolle som 'Tatovøren', en position der gav ham en smule privilegie i en ellers fuldstændig dehumaniserende tilværelse. Dette privilegie brugte han angiveligt til at bytte sig til mad og forsyninger for at hjælpe andre fanger. Men det mest centrale drama udspiller sig, da han møder Gita i køen af fanger, der skal tatoveres. Trods de umulige omstændigheder opstår en dyb forbindelse mellem dem – en kærlighed, der ifølge bogen, hjalp dem begge med at finde styrken til at overleve.

Ifølge bogens beskrivelse er denne kærlighedshistorie blevet 'kontrolleret via den dokumentation, der findes'. Dette understreger bogens præmis om at være en autentisk beretning om virkelige begivenheder. Det er netop denne kombination af en personlig, rørende historie og den historiske baggrund, der har gjort bogen til en international bestseller.

Filmatiseringen: En serie på SkyShowtime

Historien om Lale og Gita er nu blevet til en tv-serie produceret af SKY Studios og Synchronicity Films. Serien, der består af seks afsnit, er tilgængelig på streamingtjenesten SkyShowtime i flere lande, herunder Danmark.

Rollelisten tæller blandt andre:

• Lale Sokolov (som ung): Spilles af Jonah Hauer-King.
• Lale Sokolov (som ældre, i interviews): Spilles af den erfarne skuespiller Harvey Keitel.
• Gita: Spilles af Anna Próchniak.

Serien bruger en rammehistorie, hvor den ældre Lale (Harvey Keitel) fortæller sin historie til forfatteren Heather Morris (spillet af Melanie Lynskey), hvilket giver et nutidigt perspektiv på de traumatiske erindringer.

Kontroversen: Romantisering eller vidnesbyrd?

Selvom bogens popularitet vidner om dens evne til at engagere læsere, har filmatiseringen mødt kraftig kritik fra flere sider. Kernen i kritikken er, om serien (og potentielt bogen, afhængigt af fortolkning) romantisere eller glamouriserer Holocaust, og dermed udvasker dets sande, forfærdelige karakter.

Kritikere peger på flere aspekter, der vækker bekymring:

• Æstetikken: Serien beskyldes for at have en poleret, Hollywood-agtig æstetik, der får barakkerne til at se mindre barske ud end virkeligheden, og hvor fangedragterne virker næsten skræddersyede til de attraktive hovedrolleindehavere. Den danske fotograf David Katznelsons billeder fremhæves for at indfange 'gyldent lys' på de forelskede ansigter, hvilket bidrager til en æstetisering af lidelsen.
• Fokus på kærlighed: Ved at placere en intens kærlighedshistorie i centrum af fortællingen risikerer serien at reducere Auschwitz til et 'romantisk bagtæppe'. Kritikerne mener, at dette skifter fokus fra den systematiske dehumanisering og masseudryddelse til et universelt drama om 'hjerte rimer på smerte'.
• Musik og tone: Brugen af en sentimental ballade, 'Love Will Survive' af Barbra Streisand, og Hans Zimmers strygermusik i traileren kritiseres for at løfte stemningen til 'stormfulde højder' og akkompagnere lidelserne med en tone, der føles malplaceret i forhold til emnets alvor.
• Casting: Valget af unge, attraktive skuespillere som Jonah Hauer-King (beskrevet som en 'Disney-prins') og Anna Próchniak (en tidligere balletdanser, der ligner en 'model') bidrager ifølge kritikere til glamouriseringen og gør det svært at forholde sig til karaktererne som virkelige ofre for nazisternes grusomheder.

Denne form for kritik er ikke ny i debatten om at portrættere Holocaust i kunst. Filosoffen Theodor W. Adorno mente efter krigen, at det var 'barbarisk at skrive digte efter Auschwitz', hvilket kan tolkes som et udtryk for, at traditionelle kunstformer var utilstrækkelige – eller endda medskyldige – i at forstå og formidle omfanget af barbariet. Instruktøren Claude Lanzmann, hvis monumentale dokumentar 'Shoah' undgår enhver form for fiktionalisering og arkivmateriale til fordel for vidneudsagn, var stærkt kritisk over for fiktive skildringer som Steven Spielbergs 'Schindlers liste' og Roberto Benignis 'Livet er smukt', som han anså for 'kitschet melodrama' eller 'deformationer' af sandheden. Lanzmann mente ligefrem, at der burde være et 'forbud mod at skildre holocaust' fiktivt.

Kritikken af 'Tatovøren fra Auschwitz' serien placerer den i denne debat. Spørgsmålet er, om en historie om håb og kærlighed, uanset hvor 'sand' den er, kan eller bør være i centrum for en skildring af Auschwitz, uden at man risikerer at trivialisere den ufattelige lidelse og død, der fandt sted der.

Er historien autentisk? Bogens præmis vs. seriens portrættering

Baseret på den foreliggende information, hævder bogen at være 'baseret på den sande historie' om Lale og Gita Sokolov, og at deres kærlighedshistorie er blevet 'kontrolleret via den dokumentation, der findes'. Dette indikerer, at forfatteren og udgiveren står ved bogens autenticitet som en erindring fortalt af Lale. Det er vigtigt at skelne mellem, om en historie er *baseret på* virkelige personer og begivenheder, og om *måden* den fortælles på (især i en filmatisering) føles autentisk i forhold til den historiske konteksts rædsler. Serien kritiseres netop for det sidste – at dens æstetiske og narrative valg skaber en følelse af uautenticitet i forhold til Holocausts virkelighed, selv hvis skelettet af historien om Lale og Gita er baseret på et virkeligt par.

Debatten handler altså mindre om, hvorvidt Lale og Gita eksisterede (det gjorde de) og elskede hinanden (alt tyder på det), og mere om, hvorvidt en filmatisering, der fokuserer så kraftigt på deres romantik med en poleret æstetik, er en passende eller forsvarlig måde at formidle oplevelsen af Auschwitz på. For mange kritikere er svaret et rungende nej.

Alternativer: Velansete skildringer af Holocaust

I kontrast til kritikken af 'Tatovøren fra Auschwitz' serien nævner teksten to nyere film, der anses for at være forbilledlige skildringer af Holocaust:

row>

Disse film vælger bevidst ubehagelige eller utraditionelle metoder til at konfrontere publikum med Holocausts gru, frem for at pakke den ind i en sentimental eller konventionel dramatisk ramme.

Hvor kan serien ses?

Serien 'The Tattooist of Auschwitz' er tilgængelig på streamingtjenesten SkyShowtime. SkyShowtime blev lanceret i 2023 og er tilgængelig i en lang række europæiske lande, herunder:

• Albanien
• Andorra
• Bosnien & Hercegovina
• Bulgarien
• Kroatien
• Tjekkiet
• Danmark
• Finland
• Ungarn
• Kosovo
• Montenegro
• Nordmakedonien
• Norge
• Holland
• Polen
• Portugal
• Rumænien
• Serbien
• Slovakiet
• Slovenien
• Spanien
• Sverige

Danske seere med abonnement på SkyShowtime har dermed adgang til serien.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er historien om Lale og Gita Sokolov sand?

Ja, bogen og serien er baseret på den sande historie om Lale Sokolov og hans møde med Gita Fuhrmannova i Auschwitz-Birkenau. De overlevede begge og giftede sig efter krigen.

Er bogen 'Tatovøren fra Auschwitz' autentisk?

Bogen er baseret på Lale Sokolovs erindringer fortalt til forfatteren Heather Morris. Bogens udgivere hævder, at kærlighedshistorien er blevet verificeret via tilgængelig dokumentation. Dog har der været diskussioner om den historiske nøjagtighed af visse detaljer i bogen, og især seriens *portrættering* af historien har mødt kritik for ikke at føles autentisk i forhold til Holocausts rædsler.

Hvem spiller hovedrollerne i serien?

Den unge Lale Sokolov spilles af Jonah Hauer-King, den ældre Lale spilles af Harvey Keitel, og Gita spilles af Anna Próchniak.

Hvor kan jeg se 'The Tattooist of Auschwitz' serien?

Serien kan streames på SkyShowtime i Danmark og flere andre europæiske lande.

Hvorfor er serien kontroversiel?

Serien kritiseres for at romantisere og glamourisere Holocaust gennem sin æstetik, sit fokus på kærlighedshistorien og sine musikalske valg, hvilket ifølge kritikere trivialiserer omfanget af lidelse og død i Auschwitz.

Konklusion

'Tatovøren fra Auschwitz' tilbyder en personlig og gribende historie om kærlighed og overlevelse i en af historiens mørkeste perioder. Mens bogens popularitet vidner om dens evne til at formidle et budskab om håb, rejser filmatiseringen vigtige og vanskelige spørgsmål om, hvordan vi bedst mindes og formidler Holocausts rædsler. Debatten om seriens æstetik og fokus understreger, hvor følsomt og vigtigt det er at finde en balance mellem at fortælle menneskelige historier og samtidig respektere omfanget af den historiske tragedie. Hvordan vi vælger at portrættere fortidens grusomheder, som i eksempler som 'Sauls søn' og 'The Zone of Interest', har stor betydning for, hvordan vi lærer af dem og sikrer, at 'aldrig igen' forbliver mere end blot et slogan.

Kunne du lide 'Tatovøren fra Auschwitz: Bog, Serie & Kontrovers'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.