2 uger ago
Vores sprog er et levende væsen, der konstant maler billeder for vores indre øje. Det gør det ikke kun ved direkte beskrivelser, men i høj grad også gennem brug af billedsprog. To af de mest centrale figurer inden for billedsprog er symboler og metaforer. Disse værktøjer giver forfattere, talere og os alle mulighed for at udtrykke komplekse tanker og følelser på en måde, der både er fængslende og let at forstå.
Men hvad ligger der præcist i disse begreber, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Lad os dykke ned i sprogets billedverden og afdække betydningen bag symbolerne og metaforerne.
Hvad er et symbol?
Et symbol er en figur, hvor noget konkret bruges til at repræsentere noget mere abstrakt. Ifølge definitionen er et symbol noget konkret – det kan være en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller noget lignende. Dette konkrete har en bogstavelig betydning i den tekst eller det billede, det optræder i. Men derudover har det også en dybere, billedlig (eller overført) betydning. Det er denne dobbelte lagdeling – den samtidige eksistens af en bogstavelig og en billedlig betydning – der er kernen i et symbol.
Lad os se på et par klassiske eksempler for at illustrere dette:
Eksempel 1: Ringen i Tolkiens Ringenes Herre
Et af de mest berømte eksempler på et symbol i litteraturen er Ringen i J.R.R. Tolkiens episke værk, Ringenes Herre. På det mest grundlæggende, bogstavelige niveau er Ringen simpelthen en fysisk ring, et smykke af guld. Den eksisterer konkret i historiens verden. Men dens betydning stopper ikke der. Ringen er ladet med en dybere, billedlig betydning. Den repræsenterer magt, korruption, ondskabens fristelse og den altødelæggende effekt, total magt har på dem, der besidder den. Ringens fysiske tilstedeværelse er uadskillelig fra dens abstrakte repræsentation af disse mørke kræfter. Den er både ringen og magten.
Eksempel 2: Det tekniske kaos i Jørn Fabricius' novelle
Et andet eksempel, der viser symbolets funktion, finder vi i Jørn Fabricius' novelle "En brun, en blå, en gul, en rød" fra 1968. Novellen beskriver en scene på en fabrik, hvor jeg-fortælleren arbejder ved en maskine. Da han modtager en chokerende nyhed om den kvinde, han er forelsket i, reagerer hans indre følelsesmæssige kaos fysisk. Han laver en forkert bevægelse ved maskinen, hvilket udløser en voldsom reaktion:
”I et nu gav en masse lamper sig til at blinke nede i rummet, og de to nærmeste pulte begyndte at vibrere, medens de brummede som kunne de eksplodere hvad øjeblik det skulle være. Men det var ingenting imod min egen pult, der sprang op og ned, medens alle lamper tændtes og slukkedes i i helt hysteriske sæt. Det er et følsomt apparatur, det her, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.”
På det bogstavelige plan beskriver dette afsnit en maskinfejl, en teknisk nedsmeltning forårsaget af en forkert håndtering af et følsomt apparatur. Men teksten handler tydeligvis om mere end bare maskiner. Det tekniske kaos – de blinkende lamper, de vibrerende pulte, den hysteriske maskine – er et symbol på det følelsesmæssige kaos, der opstår i jeg-fortællerens indre, da hans verden ramler sammen. Maskinens 'følsomme apparatur' afspejler jeg-fortællerens egen følsomme, indre tilstand. Det konkrete maskinhavari har en dyb billedlig betydning.
Hvad er en metafor?
Hvor symbolet opererer med to betydningslag, har metaforen en lidt anderledes funktion. En metafor (fra græsk: metafora, der betyder 'at bevæge hen til') er et sprogligt billede, hvor en konkret genstand, et begreb eller en handling bruges til at kaste lys over en mere abstrakt genstand eller et abstrakt begreb. Formålet med en metafor er typisk at gøre det abstrakte lettere at forstå, forestille sig eller føle.
Metaforen er en erstatningsfigur. Den abstrakte genstand eller det abstrakte begreb bliver ikke vist direkte, men erstattes af et billede fra den konkrete verden. Man taler ofte om et billedplan og et realplan i forbindelse med metaforer:
- Realplan: Det abstrakte begreb eller den abstrakte genstand, som metaforen handler om.
- Billedplan: Den konkrete genstand, der bruges som billede på realplanet.
Eksempel: Gud som "far"
Forestil dig det abstrakte begreb "Gud". Det kan være svært for mange mennesker at forestille sig. Men hvis man bruger metaforen "far", som i udtrykket "Bed til din far i himlen", bliver det abstrakte begreb Gud pludselig mere håndgribeligt. En far er en konkret person, de fleste har en relation til, og begreber som omsorg, autoritet, kærlighed eller beskyttelse er knyttet til figuren. Ved at bruge "far" fra billedplanet til at beskrive "Gud" fra realplanet, overføres nogle af disse konkrete associationer til det abstrakte begreb, hvilket gør det lettere at forholde sig til.
Metaforer er utroligt udbredte i vores daglige sprog og i litteraturen. De kan også involvere udsagnsord og tillægsord. Her er nogle flere eksempler fra den medfølgende tekst:
| Billedplan | Realplan | Eksempel |
|---|---|---|
| far | Gud | ”Bed til din far i himlen, og han vil hjælpe dig” |
| min rose | min elskede | ”Du er min rose.” |
| forår | bedre tider | ”Det har været hårde tider, men jeg tror, der er et forår på vej.” |
| visne | blive gammel | ”Lær mig, o skov, at visne glad.” |
| sort | ond | ”Han er det sorteste menneske, jeg kender.” |
I alle disse tilfælde bruges noget konkret fra billedplanet ('rose', 'forår', 'visne', 'sort') til at belyse eller erstatte noget abstrakt fra realplanet ('elskede', 'bedre tider', 'blive gammel', 'ond').
Den afgørende forskel: Symbol vs. Metafor
Nu hvor vi har defineret både symbol og metafor, bliver forskellen klar. Den ligger i, om det konkrete billede i teksten kun har en billedlig betydning, eller om det både har en bogstavelig og en billedlig betydning.
Symbolet starter med noget konkret, der eksisterer i tekstens 'virkelighed' (Ringen er en ring, maskinen er en maskine), og tilføjer så et abstrakt betydningslag. Det konkrete er til stede og betyder også noget andet.
Metaforen derimod tager udgangspunkt i noget abstrakt (Gud, min elskede), og bruger så et konkret billede (far, rose) som en erstatning eller belysning af det abstrakte. Billedet (faren, rosen) eksisterer ikke nødvendigvis bogstaveligt i den situation, der beskrives på realplanet; det er et rent sprogligt, billedligt redskab til at forstå det abstrakte.
En simpel måde at tænke på det er:
| Figur | Bogstavelig betydning i teksten? | Billedlig (overført) betydning? | Udgangspunkt |
|---|---|---|---|
| Symbol | Ja | Ja | Noget konkret, der repræsenterer noget abstrakt |
| Metafor | Nej (billedet erstatter det abstrakte) | Ja | Nogent abstrakt, der belyses af et konkret billede |
Symbolet bevarer sin konkrete identitet, mens det samtidig peger ud over sig selv. Metaforen erstatter det abstrakte med et konkret billede.
Dybere dyk ned i metaforens verden: Typer af metaforer
Metaforer er ikke en ensartet gruppe. De kan kategoriseres yderligere baseret på deres struktur og effekt. Selvom der kan være grænsetilfælde, og forskellige opdelinger findes, præsenterer den medfølgende information flere underkategorier:
Udvidet metafor
En udvidet metafor tager et karakteristikum ved billedet og anvender det videre i beskrivelsen. Et klassisk, omend groft, eksempel fra graffiti er: "Kvinder/mænd er toiletter. Enten er de optaget, eller også er de fulde af lort". Her bruges to specifikke egenskaber ved et toilet (at være optaget eller fuld af lort) til at beskrive det modsatte køn. Metaforen 'toilet' udvides ved at inddrage detaljer om, hvordan et toilet fungerer eller bruges.
Blandet metafor
En blandet metafor opstår, når man bruger flere sproglige billeder i samme sætning eller passage, som ikke passer logisk sammen. Billederne 'kolliderer'. Eksemplet er: "Politikeren tog tyren ved hornene og spillede over midtbanen". At 'tage tyren ved hornene' er et billede på at håndtere en svær situation direkte. At 'spille over midtbanen' kommer fra fodbold og kan betyde at samarbejde eller finde et kompromis. Disse to billeder ('tyr' og 'fodboldbane') stammer fra vidt forskellige områder og skaber en inkonsekvent billeddannelse, når de bruges sammen.
Aktiv metafor
En aktiv metafor er en metafor, der formår at skabe en levende og måske overraskende billeddannelse hos modtageren. Den er ofte frisk og nytænkende. Udtrykket "Plastik-menneske" er et eksempel. Det skaber et billede af en person, der er kunstig, uoprigtig eller måske følelseskold – et billede der er stærkt og potentielt overraskende første gang man hører det.
Absolut metafor
En absolut metafor er kendetegnet ved, at der ikke er en umiddelbart gennemskuelig eller logisk sammenhæng mellem billedplanet og realplanet. Forbindelsen kan virke arbitrær eller personlig for skaberen. Sætningen "Du er min rose" er et eksempel. Hvorfor lige en rose? Hvad er det ved en rose, der beskriver 'du-personen'? Skønhed? Torne? Duft? Sammenhængen er ikke åbenlys og kræver fortolkning.
Kompleks metafor
En kompleks metafor bygger på en anden metafor. Den tager et eksisterende sprogligt billede og bruger det som fundament for et nyt billede. Udtrykket "Han kastede lys over sagen" er et eksempel. 'Lys' er i sig selv ofte en metafor for viden, klarhed eller forståelse. At 'kaste lys' er så en videre metafor, der beskriver handlingen med at give viden eller skabe klarhed. Den bygger altså 'kaste'-handlingen oven på 'lys'-metaforen.
Dvælende metafor
En dvælende metafor er en metafor, der stadig tydeligt genkendes som et sprogligt billede, men som er så udbredt og velkendt, at den har mistet sin overraskende effekt. Den er blevet en fast del af sproget. "Hundesulten" er et eksempel. Vi ved godt, at vi ikke er bogstaveligt talt så sultne som en hund, men udtrykket bruges rutinemæssigt til at beskrive stor sult, uden at man tænker dybere over billedet af en sulten hund.
Det er vigtigt at huske, at sondringen mellem disse underkategorier af metaforer ikke altid er knivskarp, og at definitionerne kan variere afhængigt af det formål, man har med at analysere dem. Desuden er der debat om, hvorvidt direkte sammenligninger, der bruger ord som 'som' eller 'ligesom' (f.eks. "Hun er som en rose"), skal regnes for metaforer eller en beslægtet, men separat, figur (en sammenligning eller simile).
Ofte stillede spørgsmål om symboler og metaforer
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om disse vigtige sproglige figurer:
Spørgsmål: Hvad er den grundlæggende definition af et symbol?
Svar: Et symbol er noget konkret – en ting, et væsen, osv. – som både har en bogstavelig betydning i teksten og derudover en billedlig, overført betydning.
Spørgsmål: Kan du give et eksempel på et symbol?
Svar: Ja, for eksempel Ringen i Tolkiens Ringenes Herre, som bogstaveligt talt er en ring, men billedligt symboliserer magt og ondskab.
Spørgsmål: Hvad er en metafor?
Svar: En metafor er et sprogligt billede, hvor en konkret genstand bruges som et billede på en mere abstrakt genstand for at gøre det abstrakte lettere at forstå.
Spørgsmål: Kan du give et eksempel på en metafor?
Svar: Ja, for eksempel at bruge "far" som et billede på Gud, eller at sige "Du er min rose" for at beskrive en elsket person.
Spørgsmål: Hvad er den primære forskel mellem et symbol og en metafor?
Svar: Forskellen ligger i, at symbolet både har en bogstavelig og en billedlig betydning i teksten (billedet), mens metaforen kun har en billedlig betydning. Symbolet tager udgangspunkt i noget konkret og giver det et billedligt lag, mens metaforen tager udgangspunkt i noget abstrakt og belyser det med et konkret billede.
Spørgsmål: Findes der forskellige typer af metaforer?
Svar: Ja, der findes flere underkategorier, herunder udvidet, blandet, aktiv, absolut, kompleks og dvælende metaforer, som adskiller sig i deres struktur og effekt.
Spørgsmål: Hvad kendetegner en udvidet metafor?
Svar: En udvidet metafor anvender et eller flere karakteristikker ved billedet i den videre beskrivelse.
Spørgsmål: Hvad er en blandet metafor?
Svar: En blandet metafor bruger flere sproglige billeder i samme sætning, der ikke stemmer overens med hinanden.
Spørgsmål: Hvad er en aktiv metafor?
Svar: En aktiv metafor skaber en levende og potentielt overraskende billeddannelse hos modtageren.
Spørgsmål: Hvad er en absolut metafor?
Svar: En absolut metafor er en metafor, hvor der ikke er en umiddelbart gennemskuelig sammenhæng mellem billedet og det, det repræsenterer.
Spørgsmål: Hvad er en kompleks metafor?
Svar: En kompleks metafor er en metafor, der bygger på en anden metafor.
Spørgsmål: Hvad er en dvælende metafor?
Svar: En dvælende metafor er en metafor, der er velkendt og har mistet sin overraskende effekt, men stadig genkendes som et sprogligt billede.
At forstå symboler og metaforer er at åbne op for de mange lag af mening, der findes i sprog og litteratur. Disse figurer er ikke bare pynt; de er essentielle redskaber til at formidle komplekse ideer, vække følelser og skabe billeder, der bliver hos os længe efter, vi har læst de sidste ord.
Kunne du lide 'Symboler og Metaforer: Sprogets Billeder'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.