1 måned ago
I den danske litteraturhistorie finder vi skikkelser, hvis liv og værker fortsat vækker nysgerrighed. En sådan skikkelse er forfatteren Thit Jensen, hvis omfattende produktion og markante personlighed satte dybe spor. Hendes evne til at forene historiske dramaer med nutidige problemstillinger, særligt kvindernes vilkår, gjorde hende til en central stemme og en af de mest læste forfattere i sin tid. Blandt hendes mest kendte værker finder vi den historiske roman 'Stygge Krumpen', der kaster lys over en kontroversiel skikkelse fra reformationstiden.

Thit Jensens forfatterskab er mere relevant end nogensinde, ikke mindst i lyset af aktuelle initiativer som 'Læselystdag', der sætter fokus på kvindelige forfattere i gymnasiet. At kun én ud af fjorten forfattere på danskfagets kanonliste er en kvinde, har rejst en vigtig debat om repræsentation og de stemmer, vi vælger at fremhæve i undervisningen. Thit Jensen, med sit engagement i kvindekampen og sin popularitet, er et oplagt eksempel på en kvindelig forfatter, hvis værker fortjener fornyet opmærksomhed.
- Thit Jensen: Forfatter, Foredragsholder og Kvindeforkæmper
- Stygge Krumpen: En Kontroversiel Biskop fra Reformationstiden
- Thit Jensens Roman 'Stygge Krumpen'
- Læselystdag og Kvindelige Forfattere i Fokus
- Hvor Boede Stygge Krumpen?
- Stygge Krumpen i Fiktionen
- Sammenligning: Thit Jensens Karakter vs. Historisk Figur
- Spørgsmål og Svar om Thit Jensen og Stygge Krumpen
- Thit Jensens Arv og Relevans I Dag
Thit Jensen: Forfatter, Foredragsholder og Kvindeforkæmper
Thit Jensen (1876-1957) var en sand multi-artist og en frygtløs debattør. Hun voksede op i et stort hjem med tolv søskende, heriblandt den senere nobelprismodtager Johannes V. Jensen, selvom forholdet mellem dem blev kompliceret i voksenlivet. Hendes baggrund som datter af en dyrlæge gav hende et jordnært perspektiv, som prægede hendes tidlige forfatterskab.
Hendes litterære karriere startede med over 15 realistiske samtidsromaner. Disse værker skildrede ofte misforholdet mellem kvindernes afgørende, kulturbærende arbejde i hjemmet og samfundet og deres ubeskyttede, underordnede stilling. Thit Jensen var ikke bange for at pege på uretfærdigheder og social kritik var en kerne i hendes arbejde.
Men Thit Jensen var mere end en forfatter; hun var en folkeoplyser og en passioneret foredragsholder. Fra 1909 til 1930 rejste hun land og rige rundt og talte for en sag, hun brændte for: det 'frivillige moderskab'. Dette revolutionære begreb forsvarede kvinders ret til selv at bestemme over deres krop og reproduktion, et standpunkt der var stærkt kontroversielt på den tid.
Hendes åbenmundethed i foredrag og journalistik førte til, at hendes litterære fokus skiftede. Hun vendte sig mod den historiske roman, hvor hun kunne udforske stærke, ofte oversete kvindeskikkelser fra middelalderen og renæssancen. Disse historiske romaner gav hende mulighed for at skabe kvindelige karakterer, der var handlekraftige og centrale for fortællingen, i modsætning til de ofte mere passive roller, kvinder var tildelt i samtidslitteraturen.
Thit Jensens person forenede fascinerende paradokser. På den ene side kunne hun virke konservativ med sin skæbnetro, spiritisme og en modstand mod homoseksualitet, som hun delte med sin bror. På den anden side var hun yderst fremadskuende som debattør. Hun holdt foredrag om seksuel beskyttelse og var medstifter af Foreningen for sexuel Oplysning, som forsvarede kvinders valg af abort. Dette modige standpunkt resulterede i daglig chikane fra både pressen og det bedre borgerskab. Hun var en inkarnation af den nye oplysningstid, der blandt andet førte til oprettelsen af folkebiblioteker og de første centralbiblioteker i Vejle og Holbæk i 1914. Hendes biografi 'Thit - den sidste valkyrie' af Jens Andersen beskriver indgående hendes farverige, erotiske, politiske og moralske personlighed.
Stygge Krumpen: En Kontroversiel Biskop fra Reformationstiden
Den historiske skikkelse Stygge Krumpen (ca. 1485 – 1551) er mest kendt for sin rolle som den sidste katolske biskop af Børglum Stift i Vendsyssel, en position han beklædte fra 1519 til 1536. Hans liv var præget af ambition, politisk spil og en livsførelse, der stred mod kirkens idealer.
Stygge Krumpen blev født på Skøttrup Hovedgård og kom fra en fremtrædende familie. Han var søn af Jørgen Krumpen og Anne Styggesdatter Rosenkrantz og muligvis halvbror til rigsmarsk Otte Krumpen. Navnet 'Stygge' betød ikke 'grim', men var et drengenavn beslægtet med 'Stig', formentlig givet for at fejre hans morbrors udnævnelse til biskop i Børglum.
Han studerede i Rostock, blev magister og indledte en karriere i kongens tjeneste som kongelig sekretær under Christian 2. Han var involveret i indkrævning af skatter og bragte penge til kongen under felttog i Sverige. Han var en del af Christian 2.s loyale kreds af sekretærer, men viste sig hurtigt at have sine egne ambitioner.
Som biskop ønskede Stygge Krumpen at drive sit stift som en stor godssamling. Han var en dygtig økonom, men også kendt for at være brutal og trættekær. Han levede et frit og lystigt liv, især på godserne Voergård og Sæbygård, hvor han levede sammen med Elsebeth Gyldenstierne, en fraskilt adelskvinde, som var hans 'vedsoverske' (elskerinde). Dette var en provokation i en tid, hvor katolske biskopper skulle leve i cølibat, og især fordi Elsebeth var højadelig.
På trods af sit virke som kirkens mand, var Stygge Krumpen en politisk strateg. Han var blandt de første til at skitsere oprøret mod Christian 2., selvom han tidligere havde tjent kongen. Under Frederik 1. fik han stor magt og blev lensmand for provstiet Børglum og fik tildelt købstadsrettigheder til Sæby, hvilket gjorde ham til den eneste person i landet, der ejede en by. Han overtog også ledelsen af Børglum kloster og fordoblede sine indtægter.
Stygge Krumpen formåede længe at holde reformationens uro væk fra sit stift, selvom han indsatte lutheranske præster. Ved Frederik 1.s død støttede han den katolske fraktion, men ved et møde i Gammel Ry i 1534 blev den lutheranske hertug Christian valgt som konge. Under Skipper Clements oprør i 1534 blev Stygges gårde nedbrændt, og han måtte flygte. Han blev fængslet under reformationen i oktober 1536, holdt fængslet på Hald og siden Sønderborg (muligvis samtidig med Christian 2.). Han blev først frigivet i 1542 efter at have underskrevet en loyalitetserklæring.
Fra 1543 blev han lensmand på Asmild Kloster, hvor han brugte sine mange års erfaring med retssager til at føre sager om jordleje og tilbagebetaling af lån. Ved sin død i 1551 blev han bisat i Mariager Birgittiner-kloster, som hans familie havde støttet. Hans gravsten, som skildrer ham i katolsk ornat, vidner om, at han aldrig opgav sin katolske tro.

Thit Jensens Roman 'Stygge Krumpen'
Thit Jensens historiske roman 'Stygge Krumpen' fra 1936 er en del af serien 'Himmerlands nitakkede krone', der skildrer historien fra middelalderen til reformationen. Romanen er et fremragende eksempel på Thit Jensens evne til at levendegøre historiske perioder og skabe stærke karakterer.
Som i mange af hendes historiske værker, spiller stærke kvinder en central rolle i 'Stygge Krumpen'. Vi møder nonnen Dorete Due, en kvinde af urokkelig tro og handlekraft, der bliver en moderskikkelse for Stygge Krumpen efter tabet af hans egen mor. En anden vigtig kvindelig figur er Elisabeth Gyldenstjerne, som Stygge Krumpen forelsker sig hovedkulds i. Romanen udforsker kompleksiteten i denne kærlighed, især i forhold til biskoppens ideologiske overbevisninger og hans position i kirken.
'Stygge Krumpen' er ikke blot en skildring af biskoppens liv, men også et tidsbillede af reformationens brydningstid i Danmark. Thit Jensen formåede at kombinere historisk research med en fængslende fortællestil, der gjorde hendes historiske romaner enormt populære. Romanen viser hendes mesterskab i at bevæge sig mellem fabulerende historiske fortællinger og at behandle alvorlige temaer som kønsroller og samfundets forventninger.
Thit Jensens popularitet i 1930'erne var enorm. Sammen med 'Jørgen Lykke' (1931) og 'Valdemar Atterdag' (1-3) (1940) var 'Stygge Krumpen' med til at cementere hendes position som den mest læste forfatter i dette årti. Hendes evne til at appellere til et bredt publikum med både sine historiske dramaer og sine socialrealistiske skildringer var unik.
Læselystdag og Kvindelige Forfattere i Fokus
Den 25. november 2024 markeres 'Læselystdag' på initiativ af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Dagen er dedikeret til at opfordre landets gymnasieelever til at læse kvindelige forfattere. Initiativet er et direkte svar på debatten om danskfagets kanonliste, hvor kun én ud af fjorten forfattere er en kvinde.
Ministeren har i den forbindelse lanceret en læseklub med anbefalinger fra kendte danskere af kvindelige forfattere. Formålet er at udvide elevernes horisont og introducere dem til et bredere spektrum af litterære stemmer. Thit Jensen, med sit rige forfatterskab, sin historiske betydning og sit engagement i kvindespørgsmål, er et lysende eksempel på en kvindelig forfatter, der ville berige enhver litterær dannelse. Hendes værker tilbyder et unikt indblik i både historiske perioder og evigtgyldige temaer om kønnene imellem og kvindens plads i samfundet.
Debatten om kanonlister handler dybest set om, hvilke historier vi vælger at fortælle, og hvilke perspektiver vi vælger at fremhæve for kommende generationer. At inkludere flere kvindelige forfattere som Thit Jensen er ikke kun et spørgsmål om ligestilling, men også om at give et mere fuldstændigt og nuanceret billede af dansk litteratur og historie.
Hvor Boede Stygge Krumpen?
Stygge Krumpens liv spændte over flere geografiske lokaliteter, primært i Jylland. Han blev født på Skøttrup Hovedgård, nu kendt som Trudsholm, beliggende nord for Havndal mellem Randers og Hadsund.
- Fødested: Skøttrup Hovedgård (nu Trudsholm).
- Studietid: Rostock (Tyskland).
- Bispesæde: Børglum Kloster i Vendsyssel (fra 1519 til 1536). Han var den sidste katolske biskop her.
- Residenser: Han levede et frit liv på stiftets godser, især Voergård og Sæbygård, ofte sammen med Elsebeth Gyldenstierne.
- Fængselsophold: Efter reformationen blev han fængslet, muligvis først kortvarigt på Hald, og derefter på Sønderborg Slot.
- Senere liv: Fra 1543 var han lensmand på Asmild Kloster ved Viborg resten af sit liv.
- Begravelsessted: Mariager Birgittiner-kloster. Hans gravsten er stadig at finde, selvom hans jordiske rester er flyttet til en fællesgrav på kirkegården.
Stygge Krumpens liv vidner om en tid med store omvæltninger, hvor magt, religion og personlige ambitioner kolliderede. Hans tilknytning til forskellige steder i Jylland er tæt forbundet med hans karriere og de historiske begivenheder, han var en del af.
Stygge Krumpen i Fiktionen
Spørgsmålet om, 'hvem der spiller Stygge Krumpen', refererer sandsynligvis til hans optræden i moderne fiktion, snarere end en historisk person spillet af en skuespiller i en traditionel biografi. Den medfølgende tekst beskriver Stygge Krumpen som en karakter i en børnehistorie eller julekalender, der foregår på Børglum Kloster.
I denne fiktive fortælling er Stygge Krumpen et genfærd, der har regeret på Børglum Kloster for 500 år siden og nu ønsker at blive levende igen ved hjælp af en skjult skat kaldet Marias Krone. Han er en antagonist i historien, der jagter skatten i konkurrence med drengen Ludvig og julemanden Nicolas. Det antydes, at Stygge Krumpen og julemanden kender hinanden fra gamle dage, hvilket yderligere placerer denne skildring inden for fantasiens verden.
Denne optræden som genfærd i en børnefortælling er et eksempel på, hvordan historiske skikkelser kan genopstå og få nyt liv i fiktionen, tilpasset nye genrer og publikum. Det viser Stygge Krumpens fortsatte kulturelle relevans, omend i en stærkt modificeret form sammenlignet med Thit Jensens historiske roman eller den historiske virkelighed.
Sammenligning: Thit Jensens Karakter vs. Historisk Figur
Thit Jensens portrættering af Stygge Krumpen i sin roman er en litterær fortolkning baseret på historiske kendsgerninger, men også formet af hendes egne tematikker og fokus. Mens den historiske Stygge Krumpen var en kompleks figur – ambitiøs, økonomisk dygtig, men også kontroversiel og brutal – vælger Thit Jensen at belyse ham gennem relationen til stærke kvinder som Dorete Due og Elisabeth Gyldenstjerne.

I romanen bliver Stygge Krumpen ikke kun skildret som en magtfuld biskop, men også som et menneske med personlige relationer og følelsesmæssige konflikter, især i forhold til kærligheden til Elisabeth Gyldenstjerne og det tab af moderen, der gør Dorete Due til en moderskikkelse for ham. Dette personlige drama flettes sammen med de store historiske begivenheder omkring reformationen, hvilket er karakteristisk for Thit Jensens historiske romaner.
Thit Jensen bruger Stygge Krumpens historie som en ramme til at udforske kvinders roller og indflydelse i en turbulent tid. Selvom Stygge Krumpen er titelkarakteren, er de kvindelige figurer ikke blot bipersoner; de er centrale for hans udvikling og for fortællingens dynamik. Dette stemmer overens med Thit Jensens overordnede engagement i kvindespørgsmål og hendes ønske om at fremhæve kvindelige stemmer i historien.
| Aspekt | Historiske Stygge Krumpen | Stygge Krumpen i Thit Jensens Roman |
|---|---|---|
| Rolle | Sidste katolske biskop af Børglum | Central (mandlig) figur, hvis liv skildres |
| Personlighed (ifølge kilder) | Ambitiøs, økonomisk dygtig, brutal, trættekær, levede frit liv | Fremstillet med personlige relationer og konflikter (kærlighed, tab) |
| Fokus | Magt, politik, økonomi, kirkeligt virke | Livshistorie, relationer til kvinder, personligt drama flettet med historien |
| Kvindelige skikkelser | Elsebeth Gyldenstierne (vedsoverske) | Dorete Due (moderskikkelse), Elisabeth Gyldenstjerne (kærlighedsinteresse) - Stærke, centrale figurer |
| Kontekst | Reformationens politiske og religiøse omvæltninger | Reformationen som ramme for personligt og historisk drama, med fokus på kvinder |
Spørgsmål og Svar om Thit Jensen og Stygge Krumpen
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål baseret på den givne information:
Hvem har skrevet Stygge Krumpen?
Romanen 'Stygge Krumpen' er skrevet af den danske forfatter Thit Jensen. Den udkom i 1936 og er en del af hendes serie 'Himmerlands nitakkede krone'.
Hvor mange bøger har Thit Jensen skrevet?
Den præcise, samlede produktion er ikke angivet med et specifikt tal, men teksten nævner, at hun skrev over 15 realistiske samtidsromaner. Derudover skrev hun et omfattende antal historiske romaner, noveller og skuespil. Hun var yderst produktiv og mestrede flere genrer.
Hvem var Stygge Krumpen historisk?
Stygge Krumpen (ca. 1485-1551) var den sidste katolske biskop af Børglum i Vendsyssel. Han var en ambitiøs og kontroversiel figur i overgangen fra katolicisme til reformationen i Danmark. Han var kendt for sin økonomiske sans, men også for sin livsførelse, der stred mod kirkens regler, og for sin politiske indflydelse.
Hvor boede Stygge Krumpen?
Stygge Krumpen boede forskellige steder i Jylland i løbet af sit liv. Han blev født på Skøttrup Hovedgård (nu Trudsholm). Hans bispesæde var Børglum Kloster. Han opholdt sig også på godserne Voergård og Sæbygård. Efter reformationen var han fængslet på Hald og Sønderborg Slot, og levede sine sidste år som lensmand på Asmild Kloster. Han blev bisat i Mariager Birgittiner-kloster.
Hvorfor er Stygge Krumpen kendt?
Historisk er Stygge Krumpen kendt som den sidste katolske biskop i Børglum og en betydningsfuld, men kontroversiel, skikkelse under reformationen. I litteraturen er han kendt som titelkarakteren i Thit Jensens populære historiske roman, der har bidraget til at fastholde interessen for hans skikkelse.
Hvad handler 'Læselystdag' om?
'Læselystdag' er et initiativ af børne- og undervisningsministeren den 25. november 2024, der opfordrer gymnasieelever til at læse kvindelige forfattere. Dagen sætter fokus på repræsentationen af kvindelige forfattere i danskfagets kanonliste og skal inspirere til læsning af flere kvindelige stemmer.
Hvor kan man læse Thit Jensen?
Teksten nævner specifikt, at man kan læse Thit Jensen på eReolen, hvilket indikerer, at hendes værker er tilgængelige digitalt via bibliotekernes e-bogstjeneste.
Thit Jensens Arv og Relevans I Dag
Thit Jensens forfatterskab og virke som kvindeforkæmper har fortsat relevans. Hendes skildringer af kvinders situation, hendes modige kamp for 'frivilligt moderskab' og hendes evne til at gøre historien levende er værdifulde bidrag til dansk kultur og samfundsdebat.
I en tid hvor vi diskuterer repræsentation og de stemmer, der former vores forståelse af fortiden og nutiden, står Thit Jensen som et eksempel på en kvindelig forfatter, der formåede at nå et stort publikum med vigtige budskaber. Hendes historiske romaner, herunder 'Stygge Krumpen', er mere end bare underholdning; de er et vindue til fortiden og en påmindelse om de kampe, der er kæmpet for kvinders rettigheder.
At ministeren fremhæver behovet for at læse flere kvindelige forfattere understreger, at Thit Jensens arv er levende. Hendes værker fortjener at blive (gen)opdaget af nye generationer af læsere, der kan finde inspiration og indsigt i hendes skarpe blik for menneskelige relationer og samfundsmæssige strukturer, alt sammen fortalt med en mesterlig pen.
Kunne du lide 'Thit Jensen, Stygge Krumpen og Læselyst'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.
