Struensees Fald: Hvorfor Døde Han?

Johann Friedrich Struensee er en af danmarkshistoriens mest fascinerende og dramatiske skikkelser. Han steg hurtigt fra at være en provinslæge til at blive landets reelle magthaver, kun for at lide et pludseligt og voldsomt fald. Hans historie er tæt forbundet med oplysningstidens ideer, politiske intriger ved hoffet og en skæbnesvanger affære med dronningen. Men hvad var den egentlige årsag til, at denne magtfulde mand endte sine dage på skafottet i 1772? Dette spørgsmål har optaget historikere i århundreder, og svaret findes i den komplekse blanding af hans reformer, hans personlige liv og den tids politiske klima.

Lægen og Oplysningstidens Ideer

Struensees rejse mod magten begyndte med hans uddannelse som læge. Han opnåede sin medicinske doktorgrad i 1757. Efterfølgende praktiserede han medicin i Altona, en by der på det tidspunkt lå ved grænsen til det danske rige og var en del af de nordtyske hertugdømmer Slesvig og Holsten, som Danmark regerede over. Altona var et intellektuelt centrum og et sted, hvor nye ideer fra Europa blomstrede.

1700-tallet var præget af Oplysningstiden, en periode hvor tænkere i hele Europa satte spørgsmålstegn ved traditionelle samfundsstrukturer, kongemagtens guddommelige ret og adelens privilegier. Ideer om individets frihed, lighed og fornuftens rolle spredte sig. Struensee blev dybt inspireret af disse tanker, især nytteetikken, der fokuserede på at maksimere lykke og velfærd for det størst mulige antal mennesker. Fra 1757 til 1768 fungerede Struensee som embedsmand i Altona med ansvar for byens sundhed, samtidig med at han drev en privat lægepraksis. Det var her, han udviklede sine ideer om samfundsreformer baseret på oplysningstidens principper.

Vejen til Magten og de Radikale Reformer

Struensees skæbne ændrede sig dramatisk, da han kom i kontakt med det danske kongehus. Han blev livlæge for den psykisk syge Kong Christian VII. Gennem denne position opnåede han stor indflydelse på kongen og udviklede et tæt forhold til Dronning Caroline Mathilde, hvilket senere udviklede sig til en affære. Til stor forargelse for mange ved hoffet og i befolkningen blev Struensee både kongens og dronningens yndling.

Hans magt kulminerede i juli 1771, da kongen underskrev en skelsættende ordre. Denne ordre fastslog, at de såkaldte kabinetsordrer, som Struensee udstedte, skulle have "samme gyldighed, som hvis de var skrevet egenhændigt af mig." Dette gav Struensee hidtil uset og næsten enevældig magt til at gennemføre reformer uden om de traditionelle regeringsorganer. Han havde store planer for riget, der ifølge ham led under en slukket statskasse, lavt indbyggertal og manglende industri. Reformerne skulle rette op på dette.

Reformperioden var utrolig kort, men intens. Struensee udstedte hundredvis af kabinetsordrer, der greb dybt ind i samfundet. Nogle af de mest bemærkelsesværdige reformer inkluderer:

• Samling af Københavns fattigvæsen (inklusive Vajsenhuset) under Den almindelige Plejeanstalt med fokus på at sætte fattige og tiggere i arbejde for at styrke økonomien.
• Ophævelse af straffen for sex uden for ægteskab.
• Oprettelse af Fødselskassen i Amaliegade, hvor uønskede børn kunne afleveres anonymt via en luge.
• Reform af Københavns Universitet, hvor akademiske titler skulle tildeles baseret på fortjeneste uanset religion (som reaktion på, at universitetet havde nægtet en jøde doktorgraden).
• Standardisering af tiden i København ved at give Rundetårn eneret på den 'autoriserede tid', der blev meddelt via et flag onsdage og lørdage kl. 12.
• Reform af bystyret i København, hvor 50 forskellige særdomstole blev nedlagt, og den gamle ordning med Magistraten og Stadens 32 mænd blev erstattet af Stadens Råd. Denne reform var dog kortlivet og blev rullet tilbage efter Struensees fald.

Reformerne var mange og hurtige, og de "kuldkastede alt det bestående og satte andet i stedet", som en samtidig observatør udtrykte det. De skabte både begejstring blandt nogle oplysningsfolk og dyb utilfredshed blandt dem, der mistede privilegier og indflydelse, især adelen og embedsapparatet.

Faldet: Arrestation og Fangenskab på Kastellet

Den intense reformperiode og Struensees enorme magt skabte mange fjender. Hans affære med dronningen var en konstant kilde til skandale og forargelse. Denne utilfredshed kulminerede natten til den 17. januar 1772. Efter en maskeradebal på Hofteatret på Christiansborg Slot blev Struensee, Enevold Brandt (en af hans nærmeste medarbejdere) og Dronning Caroline Mathilde arresteret i et statskup ledet af Ove Høegh-Guldberg og en gruppe modstandere ved hoffet.

Dronningen blev ført til arrest på Kronborg Slot i Helsingør. Struensee og Enevold Brandt blev fængslet på Kastellet i København. Her tilbragte de flere måneder i fangenskab, mens forhør fandt sted, og beviser blev indsamlet. Under fangenskabet forsøgte præsten Balthasar Münter fra den tyske Skt. Petri Kirke at omvende Struensee til kristendommen. Münter hævdede senere i en bog om samtalerne, at det lykkedes, og at Struensee angrede og fandt trøst i troen. Forhørsprotokollerne, der i dag findes i Rigsarkivet, tegner dog et billede af en mere standhaftig Struensee, der forsvarede sig mod anklagerne. Det er blevet diskuteret, om Struensee blev udsat for tortur under fangenskabet for at fremtvinge tilståelser.

Uanset hvad, var dommen over Struensee reelt givet på forhånd af hans modstandere. De retlige processer var mere et skuespil for at give faldet et legitimt skær.

Henrettelsen på Fælleden og den Sande Årsag til Dødsdommen

Den 28. april 1772 blev Struensee og Enevold Brandt ført til Fælleden uden for København (lidt nord for det område, hvor Parken ligger i dag) for at blive henrettet. Henrettelsen var usædvanligt brutal, selv efter datidens standarder. Enevold Brandt blev først henrettet, og derefter Struensee.

Dommen mod Brandt lød på, at han skulle miste sit liv, parteres, og hans adelsvåben skulle sønderbrydes. Hans forbrydelse var at have bidt kongen i fingeren, hvilket blev anset for et angreb på majestæten selv. Struensee fik den samme grufulde dom. Han blev dømt for at have "lastet kongen til beskæmmelse". Dette var den officielle anklage, der førte til hans dødsstraf. Det er altafgørende at forstå, at Struensee og Brandt ikke blev dømt for at have tiltaget sig magten gennem kabinetsordrerne eller for de upopulære reformer, selvom disse i høj grad bidrog til det fjendtlige klima omkring dem. Den juridiske begrundelse for dødsdommen var majestætsfornærmelse – en alvorlig forbrydelse, der i 1700-tallet blev straffet med døden. I Struensees tilfælde var majestætsfornærmelsen primært knyttet til hans affære med Dronning Caroline Mathilde, da dette blev anset for at vanære og fornærme kongen og monarkiet.

Efter henrettelsen blev resterne af de parterede mænd bragt til Galgebakken nær Vesterport. Her blev de lagt på hjul og stejle til skræk og advarsel. En englænder, der besøgte København i 1774, noterede sig, at ligene stadig kunne ses på dette tidspunkt, hvilket vidner om den offentlige og afskrækkende natur af straffen.

En Varig, omend Kortvarig, Arv: Trykkefriheden

Midt i den korte, hektiske reformperiode indførte Struensee en reform, der fik en bemærkelsesværdig, omend kortvarig, effekt: afskaffelsen af censuren og indførelsen af trykkefriheden. Dette skete i det samme år, som forlæggeren Søren Gyldendal grundlagde sit forlag.

Indførelsen af trykkefriheden førte øjeblikkeligt til en eksplosion af udgivelser. Et væld af pamfletter, flyveskrifter og aviser så dagens lys, hvori alle tænkelige emner blev diskuteret åbent: politik, sociale forhold, moral, og ikke mindst forholdene ved hoffet, kongen og dronningen. Alt kunne skrives og gøres til genstand for offentlig debat i disse tryksager. Dette skabte på meget kort tid en helt ny og ukendt offentlighed i Danmark. Selvom trykkefriheden blev genindført efter Struensees fald, viste den kortvarige periode potentialet og behovet for offentlig diskussion. Det Kongelige Bibliotek har i dag digitaliseret mange af disse skrifter fra trykkefrihedstiden, hvilket giver et unikt indblik i datidens samfundsdebat.

Ofte Stillede Spørgsmål om Struensees Død

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål vedrørende Johann Friedrich Struensees fald og henrettelse:

Hvad betød "majestætsfornærmelse" i Struensees tilfælde?

Majestætsfornærmelse var den officielle anklage. I Struensees sag refererede den primært til hans utroskab med Dronning Caroline Mathilde. Dette blev anset for at være en alvorlig fornærmelse og vanæring af Kong Christian VII og dermed af monarkiet selv. Selvom hans magtovertagelse og reformer var upopulære, var det affæren, der blev brugt som den juridiske begrundelse for dødsdommen.

Var reformerne årsagen til hans fald?

Indirekte ja, men ikke den officielle årsag. Struensees radikale og hurtige reformer skabte dyb utilfredshed og modstand, især blandt adelen og de etablerede eliter, der mistede magt og privilegier. Denne utilfredshed skabte det politiske klima, der muliggjorde statskuppet mod ham. Men som nævnt blev han officielt dømt og henrettet for majestætsfornærmelse, ikke for selve reformerne eller magtovertagelsen.

Hvorfor var straffen så brutal?

Straffen for majestætsfornærmelse, landsforræderi og lignende alvorlige forbrydelser i 1700-tallet var typisk meget brutal. Den inkluderede ofte beheading og efterfølgende partering af liget, som derefter blev udstillet offentligt. Dette tjente som en alvorlig afskrækkelse og et symbol på statens magt over forbryderen. Det var ikke en usædvanlig straf for den type anklager i datiden.

Hvor præcist blev han henrettet?

Henrettelsen fandt sted på Fælleden uden for Københavns volde. Dette område lå cirka der, hvor den nuværende Parken stadion er placeret. Efter henrettelsen blev hans parterede lig udstillet på hjul og stejle ved Galgebakken nær Vesterport.

Tidslinje: Struensees Vej til Faldet

Johann Friedrich Struensees historie er en tragisk fortælling om en mand, der med oplysningstidens idealer forsøgte at modernisere et enevældigt rige, men som faldt for et spind af politiske intriger og personlige relationer. Selvom hans reformer var kortvarige og hans fald voldsomt, efterlod han sig spor, ikke mindst i form af den kortvarige, men banebrydende indførelse af trykkefriheden.

Kunne du lide 'Struensees Fald: Hvorfor Døde Han?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.