Er Stranger Things uhyggelig? En dybere analyse

Med astronomiske seertal og rekorder på stribe er der ingen tvivl: Stranger Things er et globalt fænomen. Millioner af timer er brugt foran skærmen, især efter udgivelsen af den fjerde sæson, der cementerede seriens massive popularitet. Men hvorfor trækker denne sci-fi-gyserserie om monstre, parallelle dimensioner og en gruppe modige teenagere så mange seere til? Er det blot spænding og uhygge, eller ligger der dybere psykologiske og kulturelle mekanismer bag?

Videnskab.dk har tidligere sat serien under lup med hjælp fra forskere, og her ser vi nærmere på nogle af de vigtigste forklaringer på Stranger Things' enorme succes, herunder i høj grad spørgsmålet om, hvorvidt serien er uhyggelig, og hvorfor gys appellerer til os.

Nostalgien som Tidsmaskine

Hver eneste scene i Stranger Things er badet i 1980'ernes æstetik og lyd – kreppet hår, kassettebånd, farverige morgenmadsprodukter og synthpop-melodier. Selvom 80'erne ofte beskrives som et årti præget af usikkerhed, med økonomiske kriser og frygten for atomkrig, formår serien at vække en stærk følelse af nostalgi hos seeren.

Den bittersøde følelse

Psykolog Alejandra Zaragoza Scherman fra Aarhus Universitet påpeger, at nostalgi er kendt som en bittersød følelse. Den skaber glæde og håb, men også et strejf af tristhed over, at tiden er forbi. Denne blanding af positive og negative følelser er netop en del af appellen. Reklamebranchen har længe udnyttet nostalgi til at skabe følelsesmæssige bånd til forbrugere, og det samme princip gælder for kulturprodukter som film og serier.

Fællesskab og Selvkontinuitet

Der er mindst to gode psykologiske forklaringer på, hvorfor nostalgi vækker positive følelser. For det første skaber det en følelse af 'belongingness' – at høre til i et større fællesskab, hvilket er et grundlæggende menneskeligt ønske. For det andet skaber det 'selvkontinuitet' – en oplevelse af, at man i grunden er den samme person, selvom tiden er gået. Når man bliver ældre, kan man føle sig forandret, men nostalgien minder os om vores kerne, hvem vi var og hvem vi stadig er. Det er godt at huske på.

Historisk Nostalgi – Længsel efter en ikke-levet tid

Men hvad med de mange unge seere, der ikke engang var født i 80'erne? Kan de føle nostalgi for en tid, de ikke har oplevet? Ja, det kan de. Alejandra Zaragoza Scherman forklarer begrebet historisk nostalgi – en længsel efter en periode, man har et billede af gennem forældre, bøger eller andre medier. Et klassisk eksempel er tv-serien 'Venner', der stadig ses af generationer, der var helt små, da serien oprindeligt kørte. Man behøver ikke have levet i tiden for at længes efter den.

Fortidens Idyllisering

Kulturforsker Birgitte Hornbek fra Aarhus Universitet tilføjer, at den idylliserende tilgang til fortiden næsten er indkodet i moderne mennesker. Siden den industrielle revolution og fremkomsten af moderniteten, der medførte fremmedgørelse og en følelse af at miste fodfæstet i et komplekst samfund, har nostalgi været forbundet med en idealiseret længsel efter en tabt tid. En følelse mange stadig kan genkende i dag.

Ordet "Nostalgi"

Selve ordet nostalgi har en fascinerende historie. Det var oprindeligt et medicinsk begreb, opfundet i 1600-tallet af lægen Johannes Hofer for at beskrive sygdomssymptomer blandt lejesoldater, der led af ekstrem hjemlængsel. Fra latin 'nostos' (at vende tilbage) og 'algos' (smerte) blev det til nostalgi. Så hvis du mærker en mærkelig længsel, når du ser Stranger Things, rammer det måske en dyb, nostalgisk grundtone i os.

Popkultur som Fortællegreb

Udover nostalgi er Stranger Things spækket med referencer til popkulturen fra 80'erne – film, musik, spil og mode. Denne intertekstualitet kunne virke indforstået, men serie-forsker Helle Kannik Haastrup fra Københavns Universitet ser det som en af seriens helt store styrker. Referencerne, som plakater på værelserne, udklædning som Ghostbusters eller samtaler om Tolkien og Star Wars, fungerer som en setting for fortællingen.

Genvej til Karakterforståelse

Hvor referencer i ældre kunstfilm kunne være intellektuelle vink til 'de indviede', fungerer de i Stranger Things som en 'genvej til at forstå karaktererne'. De komplekse personligheder bliver lettere at afkode, når vi ser, hvad de ser, og hvad de taler om. Referencerne er ikke indviklede; de kommer fra den folkelige popkultur og skaber en genkendelsens glæde. Når de bruges rigtigt, tilføjer de oprigtighed og autenticitet til fortællingen. Andre eksempler på succesfuld brug af referencer er 'Skam', 'Scream'-filmene og Quentin Tarantinos værker.

Multi-protagonist Fortællinger

Stranger Things' store cast med mange hovedroller er en anden styrke, der øger identifikationen. Denne trend med 'multi-protagonistfortællinger' ses i mange af de seneste årtiers succesfulde, komplekse serier som 'Breaking Bad' og 'Game of Thrones'. Hvor ældre film, som dem Spielberg er kendt for, ofte fokuserede snævert på middelklassen, repræsenterer Stranger Things forskellige samfundslag, unge og ældre. Dette brede spektrum af karakterer betyder, at næsten alle seere kan finde en eller flere at spejle sig i.

Gys, Frygt og Nydelse

Stranger Things er ikke kun hygge og nostalgi; den er også neglebidende uhyggelig. Seriens veludførte gys-element er måske det stærke krydderi, der gør den uimodståelig. Gyserforsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet udfordrer den gængse idé om, at vi kun kan lide positive følelser. Han mener, at en blanding af positive og negative følelser, som glæden ved nostalgi og frygten for monsteret Vecna, kan give en enorm nydelse.

Legen med Frygten

Hvorfor opsøger mange mennesker gyset og følelsen af at blive skræmt eller angst? Mathias Clasen forklarer, at det handler om at lege med frygten. Det er en måde at eksperimentere på, noget vi ser helt fra små børns titte-bøh-lege til teenagere, der søger spænding. Denne leg gælder for vores forbrug af fiktion generelt.

Fiktion som Forberedelse

Forskning tyder på, at når vi opsøger fiktion, især genrer som gys, kan det være en form for forberedelse til udfordringer i det virkelige liv. Man får et skud selvvalgt og kontrollerbar frygt, en slags 'frygtvaccine' eller selvmedicinering, der kan hjælpe os med at håndtere vores følelser over for virkelighedens usikkerheder.

Det Overnaturlige Gjort Konkret

Stranger Things er ifølge Mathias Clasen en meget vellykket gyserserie, fordi den formår at gøre det overnaturlige konkret. Forestillingen om et parallelunivers med skrækindjagende væsener har en psykologisk genklang, da mange intuitivt føler, at der er 'mere mellem himmel og jord'. Selvom man ikke tror på spøgelser, kan den følelse sidde dybt. Serien gør 'spøgelserne' synlige og håndgribelige, hvilket gør den mere spiselig for et moderne publikum end mere metafysisk dæmon-gys. Samtidig forsøger serien at rationalisere det overnaturlige gennem videnskaben, hvilket skaber en interessant balance. Overtroen og kampen mellem godt og ondt er svær at slippe, selv med logiske forklaringer, og Stranger Things udnytter netop dette.

Opsamling af Succesfaktorer

Stranger Things' triumf kan opsummeres i en blanding af flere stærke elementer:

• Nostalgi: Vækker positive følelser, skaber følelse af fællesskab og minder os om vores kerneidentitet gennem 'selvkontinuitet'.
• Intertekstualitet/Referencer: Fungerer som en effektiv genvej til at forstå karakterer, øger identifikation og tilføjer autenticitet.
• Gys: Appellerer til vores lyst til at lege med frygt, giver nydelse gennem en blanding af følelser og kan fungere som en mental forberedelse på virkelighedens udfordringer.

Ofte Stillede Spørgsmål om Stranger Things

Hvornår kommer Stranger Things sæson 5?

Fans af serien kan glæde sig – og begynde at spekulere. Netflix har annonceret, at den femte og uigenkaldeligt sidste sæson af Stranger Things vender tilbage i 2025. En mere præcis premieredato er endnu ikke offentliggjort. Den 6. november, som er officiel Stranger Things-dag, benyttede Netflix dog til at tease sæson 5's episodetitler, hvilket giver fans noget at analysere, mens de venter.

Stranger Things er kendt for sin herlige blanding af gys, humor og drama, der foregår i den lille, amerikanske by Hawkins i 80'erne, hvor gruopvækkende hændelser terroriserer indbyggerne. Serien følger en gruppe drenge, der sammen med den mystiske pige Eleven og den lokale politibetjent, forsøger at opklare mysterierne. Det stærke børnecast, med Millie Bobby Brown i spidsen, suppleres af etablerede navne som Winona Ryder, David Harbour og Maya Hawke. Der er fire sæsoner tilgængelige nu, og femte sæson bliver altså den sidste.

Hvad er Stranger Things baseret på?

Stranger Things er ikke baseret direkte på en enkelt bog, men skaberne, Duffer-brødrene, har trukket på et væld af inspirationer fra film, litteratur og popkultur fra 80'erne.

En kendt film, der har været en inspirationskilde, er thrilleren Prisoners fra 2013, som handler om en far, der leder efter sin kidnappede datter. Dette element af forsvundne børn og desperate eftersøgninger genfindes i Stranger Things.

Da der blev castet til børnerollerne, var der auditions med hele 906 drenge og 307 piger. De skulle alle læse en del af manuskriptet til filmen Stand by Me (baseret på en novelle af Stephen King), hvilket understreger seriens inspiration fra historier om venskab og eventyr blandt børn.

Skuespilleren Gaten Matarazzo, der spiller den elskværdige Dustin, blev valgt med det samme efter skaberne så hans audition tape.

Winona Ryder, som spiller Joyce Byers, blev valgt til sin rolle netop på grund af hendes status som et ikon fra 80'erne, hvilket passer perfekt til seriens nostalgiske tema og setting.

Disse mange inspirationskilder og omhyggelige castingvalg bidrager til Stranger Things' rige og genkendelige univers, der har fanget seere verden over.

Kunne du lide 'Er Stranger Things uhyggelig? En dybere analyse'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.