Spiralen: Sikker Prævention med Lang Varighed

En spiral er en populær og yderst effektiv form for prævention, der tilbyder langvarig beskyttelse mod uønsket graviditet. Det er en lille, T-formet plastikstav, der placeres direkte i livmoderen. Selvom navnet 'spiral' hænger ved fra tidligere modeller, der faktisk var spiralformede, er de moderne udgaver typisk T-formede. En af de store fordele ved spiralen er, at når den først er på plads, virker den dag og nat i flere år, uden at du skal huske på den dagligt, ugentligt eller månedligt, som det er tilfældet med mange andre præventionsmidler som p-piller, p-plaster eller p-ring.

Spiralen virker ved at påvirke sædcellernes evne til at bevæge sig op i livmoderen og ud i æggelederne, hvor de kan befrugte et æg. På den måde forhindres befrugtning effektivt. Det er vigtigt at understrege, at selvom spiralen er yderst sikker til at forebygge graviditet, giver den ingen beskyttelse mod seksuelt overførte infektioner (kønssygdomme). Derfor anbefales det at bruge kondom ved nye partnere, uanset præventionsform.

Hvilke typer spiraler findes der?

I Danmark findes der primært to hovedtyper af spiraler: kobberspiral og hormonspiral. Valget mellem de to typer afhænger af individuelle behov, helbred og præferencer. Begge typer placeres i livmoderen, men de virker på forskellige måder.

Kobberspiral

Kobberspiralen er en T-formet plastikstav omviklet med en fin kobbertråd. Dens virkning er primært baseret på kobberets tilstedeværelse i livmoderen. Kobberet er toksisk for sædcellerne, hvilket dramatisk reducerer deres bevægelighed og evne til at nå frem til ægget. Skulle en sædcelle alligevel lykkes med at befrugte et æg, påvirker kobberet også livmoderslimhinden på en måde, der gør det meget svært for det befrugtede æg at sætte sig fast og udvikle sig. Kobberspiralen indeholder ingen hormoner og er derfor et godt valg for kvinder, der enten ikke kan eller ønsker at bruge hormonbaseret prævention. Kobberspiraler findes i varianter, der virker i enten fem eller ti år.

Hormonspiral

Hormonspiralen er også en T-formet plastikstav, men i stedet for kobber indeholder den en lille cylinder med et gestagen-hormon. Hormonet frigives langsomt og lokalt i livmoderen. Gestagenet virker primært ved at gøre sekretet ved livmoderhalsen tykt og uigennemtrængeligt, så sædceller (og bakterier) ikke kan trænge op i livmoderen. Ligesom kobberspiralen påvirker hormonspiralen også livmoderslimhinden, så den bliver tyndere og mindre modtagelig for et befrugtet æg. Fordi hormonet primært virker lokalt i livmoderen, spredes kun en meget lille mængde i resten af kroppen. Hormonspiralen findes i tre varianter: en traditionel model, der virker i otte år, og to mindre modeller (minispiraler), der virker i henholdsvis tre og fem år. Minispiralerne anbefales især til kvinder, der ikke har født, da de er mindre og ofte lettere at oplægge i en mindre livmoder.

Opsætning af spiralen: Hvordan foregår det?

Opsætning af spiralen foregår hos lægen eller en gynækolog og er en del af en gynækologisk undersøgelse. Selve proceduren er relativt hurtig.

Mange kvinder bekymrer sig for, om det gør ondt at få spiralen lagt op. Smerteoplevelsen kan variere. Hos kvinder, der tidligere har født vaginalt, er opsætningen typisk relativt smertefri, da den indre livmodermund allerede har været udvidet. For kvinder, der aldrig har været gravide eller har født, kan passagen gennem den indre livmodermund føles mere smertefuld. I disse tilfælde anbefales det ofte at bruge lokalbedøvelse i livmoderhalsen for at mindske ubehaget. Ud over selve smerten ved oplægningen kan nogle kvinder opleve et kortvarigt alment ubehag, som for eksempel svimmelhed eller tendens til at besvime. Dette varer typisk kun et øjeblik.

Efter oplægningen er det almindeligt at opleve menstruationslignende smerter i et til to døgn, da livmoderen trækker sig sammen om spiralen. For at minimere ubehaget ved selve oplægningen og de efterfølgende smerter kan man cirka en time før tid tage en smertestillende pille, for eksempel 400-600 milligram Ipren. Ipren har en afslappende virkning på livmoderen, hvilket kan gøre oplægningen lettere og mindre smertefuld.

Hvornår skal spiralen sættes op?

Det mest almindelige tidspunkt for opsætning af en spiral er i slutningen af en menstruation eller de første dage efter, at menstruationen er ophørt. På dette tidspunkt er livmoderhalsen typisk lidt mere åben, hvilket letter oplægningen. Spiralen kan også sættes op i forbindelse med en provokeret abort. Hvis du lige har født, skal du dog vente cirka seks til otte uger med at få lagt spiralen op, uanset om det er en kobber- eller en hormonspiral.

Sikkerhed og potentielle bivirkninger

Spiralen er et af de mest sikre præventionsmidler på markedet. Kobberspiralen har en sikkerhed på cirka 98 procent, mens hormonspiralen er lidt over 99 procent sikker mod graviditet.

Selvom spiralen er meget sikker, er der som ved al medicinsk behandling og prævention en risiko for bivirkninger. En potentiel bivirkning er underlivsbetændelse. Risikoen for underlivsbetændelse er generelt lav, men den kan stige med antallet af seksualpartnere, både i forbindelse med oplægningen og mens spiralen ligger i livmoderen. Derfor kan spiralen være mindre egnet til kvinder med mange skiftende partnere. Hvis du får underlivsbetændelse med en spiral, vil lægen forsøge at behandle infektionen med antibiotika, mens spiralen forbliver i livmoderen. Hvis behandlingen ikke hurtigt slår infektionen ned, er det nødvendigt at fjerne spiralen for at komme infektionen til livs. Som nævnt tidligere, beskytter spiralen ikke mod kønssygdomme, og brug af kondom med nye partnere anbefales for at mindske risikoen for både kønssygdomme og underlivsbetændelse.

Graviditet på trods af spiral

På trods af spiralens høje sikkerhed er der en lille risiko for at blive gravid. Hvis du bliver uønsket gravid, mens du har en spiral, er det utroligt vigtigt at kontakte din læge med det samme. Lægen vil henvise dig til en skanning for at fastslå, hvor graviditeten sidder.

Cirka 1 ud af 10 graviditeter, der opstår med en spiral i livmoderen, er en graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet). En ektopisk graviditet kan være farlig for kvinden og kræver hurtig opdagelse og behandling. Hvis du oplever symptomer på graviditet, såsom kvalme, brystspænding eller udebleven menstruation, mens du bruger spiral, skal du derfor altid kontakte din læge for at blive undersøgt og scannet.

Hvis skanningen viser, at graviditeten sidder korrekt inde i livmoderen, kan du vælge at fortsætte graviditeten. I de fleste tilfælde vil man forsøge at fjerne spiralen, da den øger risikoen for spontan abort. Fjernelse er muligt, hvis spiralen sidder placeret neden for graviditeten i livmoderen. Hvis spiralen sidder ovenover graviditeten, vil den typisk blive siddende under graviditeten og komme ud i forbindelse med fødslen. Vælger du ikke at fortsætte graviditeten, vil der blive foretaget en provokeret abort, hvor spiralen samtidig fjernes.

Hvem egner spiralen sig til?

Spiralen er et godt præventionsvalg for mange kvinder. Den egner sig både til kvinder, der tidligere har født, og til kvinder, der aldrig har været gravide. Selvom oplægningen kan være lidt vanskeligere for kvinder, der ikke har født (som beskrevet ovenfor), er minispiralerne blevet meget populære blandt teenagere og kvinder under 25 år, netop fordi de er mindre.

Spiralen er et ideelt valg for kvinder, der ønsker et langvarigt og bekymringsfrit præventionsmiddel. Når den er på plads, virker den i 3, 5, 8 eller 10 år afhængig af type, uden at du skal tænke på den dagligt. Hormonspiralen er desuden et rigtig godt alternativ for kvinder, der ikke kan bruge p-piller på grund af øget risiko for blodpropper, eller for dem, der har svært ved at huske at tage en pille hver dag, skifte et plaster hver uge eller en ring hver tredje uge. Begge typer spiraler er også meget velegnede til brug i perioderne mellem graviditeter, hvis man planlægger at få flere børn i fremtiden.

Kontrol og fjernelse af spiralen

Når spiralen er lagt op, hænger der typisk en eller to tynde tråde ud gennem livmoderhalsen og ned i den øverste del af skeden. Disse snore er vigtige. Du kan selv mærke efter snorene med dine fingerspidser oppe i toppen af skeden, for at kontrollere, at spiralen stadig sidder korrekt. Lægen kan også se snorene ved en gynækologisk undersøgelse. At mærke efter snorene er en simpel, men effektiv, måde at sikre sig, at spiralen ikke er blevet forskudt eller udstødt. Det kan være en god idé at kontrollere trådene, især efter kraftige menstruationsblødninger, da der i sjældne tilfælde kan ske en delvis eller hel udstødning af spiralen.

Snorene er også dem, lægen bruger, når spiralen skal fjernes. De skal generelt ikke kunne mærkes af hverken dig eller din partner under samleje. Hvis din partner kan mærke trådene, kan lægen klippe dem kortere, så de ikke stikker ud fra livmoderhalsen.

Hvad koster en spiral?

Prisen på en spiral varierer mellem kobberspiral og hormonspiral. Hormonspiralerne er receptpligtige og typisk tre til fire gange dyrere end kobberspiralerne, som ikke kræver recept. Der gives som udgangspunkt ikke offentligt tilskud til spiraler, når de anvendes som prævention. Hvis en hormonspiral bruges til behandling af kraftige menstruationsblødninger, kan lægen dog søge om individuelt tilskud til medicinen. Størrelsen af et eventuelt tilskud afhænger af dine samlede udgifter til receptpligtig medicin. Vær opmærksom på, at hvis en hormonspiral skal fjernes på grund af bivirkninger, er der ingen mulighed for erstatning af udgiften til spiralen.

Ofte stillede spørgsmål om spiral

Hvad er den største fordel ved en spiral?
Den største fordel er den høje sikkerhed og den lange virkningsvarighed på 3 til 10 år, som eliminerer behovet for daglig eller hyppig præventionshåndtering.

Beskytter spiralen mod kønssygdomme?
Nej, spiralen beskytter udelukkende mod graviditet og giver ingen beskyttelse mod seksuelt overførte infektioner.

Gør det altid ondt at få lagt en spiral?
Smerteoplevelsen er individuel. Det er ofte mindre smertefuldt for kvinder, der har født vaginalt. For kvinder, der ikke har født, kan det føles mere ubehageligt, men smerter kan mindskes med lokalbedøvelse og smertestillende medicin før proceduren.

Kan jeg selv tjekke, om min spiral sidder rigtigt?
Ja, du kan mærke efter trådene, der hænger ud fra livmoderhalsen, for at kontrollere, at spiralen er på plads.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, jeg er gravid med en spiral?
Kontakt din læge med det samme for at blive scannet. Det er vigtigt at udelukke en farlig graviditet uden for livmoderen og vurdere situationen.

Er spiralen et godt valg for unge kvinder, der ikke har født?
Ja, især minispiralerne er populære og velegnede til unge kvinder og kvinder, der ikke har født.

Hvor hurtigt virker spiralen efter oplægning?
Spiralen virker med det samme, den er sat på plads.

Spiralen er altså en meget effektiv og praktisk præventionsform for mange kvinder, der værdsætter den lange virkningsvarighed og høje sikkerhed. En grundig snak med din læge kan hjælpe dig med at afgøre, om en kobberspiral eller en hormonspiral er det rette valg for dig.

Kunne du lide 'Spiralen: Sikker Prævention med Lang Varighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.