Myttings Saga: Fra Klokker til Skæbnetråde

Lars Mytting har med sin betagende serie af slægtsromaner inviteret læserne indenfor i den lille, men skæbnetunge, norske bygd Butangen. Her smelter fortid, nutid og fremtid sammen i et komplekst væv af menneskeskæbner, traditioner og den uundgåelige fremdrift mod en moderne tid. Sagaen, der begyndte med den kritikerroste 'Søsterklokkerne', fortsætter nu sin medrivende rejse.

Det er et univers præget af dybe rødder, hvor kirken og dens historie spiller en central rolle, og hvor overtroen stadig har en stærk plads side om side med troen. Mytting formår med en sjælden elegance at skabe en atmosfære, der både er historisk præcis og gennemsyret af mytisk dybde.

Introduktion til Myttings Saga: Søsterklokkerne

Den storslåede saga indledes med romanen Søsterklokkerne, der udkom i 2018 (på dansk i 2019). Historien tager sit udspring i den fiktive bygd Butangen i Gudbrandsdalen omkring året 1880. Romanen er den første del af en annonceret trilogi og introducerer læseren for en række mindeværdige karakterer og et centralt, potentielt katastrofalt, drama.

Hovedsporet i 'Søsterklokkerne' følger tre primære personer: Kai Schweigaard, Butangen kirkes nyankomne præst; Astrid Hekne, en ung, egenrådig kvinde fra bygden; og Gerhard Schönauer, en tysk arkitektstuderende fra Dresden. Præsten Kai Schweigaard ankommer til Butangen med ambitioner om forandring og modernisering. Han har truffet den kontroversielle beslutning at sælge den smukke, gamle stavkirke til interesserede parter i Dresden for at give plads til en ny, mere tidssvarende kirke.

Denne beslutning møder naturligvis modstand i det lille, lukkede samfund, hvor kirken ikke blot er en bygning, men hjertet og sjælen i bygden, dybt forbundet med lokalbefolkningens historie og identitet. Især Astrid Hekne, der bærer på en stærk forbindelse til sin slægts fortid og kirkens hellige genstande, kæmper indædt for at bevare kirken og dens uvurderlige artefakter, herunder de berømte søsterklokker.

Romanen er bygget op som en rammefortælling, der trækker på et historisk sagn knyttet til Ringebu stavkirke i Gudbrandsdalen. Mytting blander mesterligt konkrete historiske fakta med overtro og myter, hvilket skaber et rigt og fascinerende billede af livet i en norsk bygd for over 140 år siden. Vi får indblik i samfundets organisering, forholdet mellem præst og menighed, bøndernes hårde arbejde, håndværkernes kunnen (som både skal nedrive og genopbygge kirken) og ikke mindst hverdagens kamp mod sygdom og vanskeligheder i et isoleret landskab.

'Søsterklokkerne' er en intens historie om kærlighed, opgør mellem tradition og fremskridt, by mod land, og tro mod tvivl. Det er også en dyb skildring af personlig udvikling, især for præsten Kai Schweigaard, der konfronteres med konsekvenserne af sine handlinger og den dybe betydning, kirken har for bygdens sjæl.

Skæbnens Blå Tråde: Fortsættelsen

Fortsættelsen til 'Søsterklokkerne' hedder Skæbnens blå tråde. I denne roman genåbner Lars Mytting den skæbnetunge fortælling om Butangen, men vi springer frem i tiden. Der er gået 22 år siden begivenhederne i den første bog, siden Astrid Hekne døde, og siden præsten Kai Schweigaard tog hendes søn, Jehans, med sig tilbage til Butangen i 1881.

Jehans er nu en voksen mand, men hans liv er præget af modgang fra fødslen. På grund af sin mors egenrådighed vokser han op i fattigdom hos fosterforældre på et lille husmandssted, selvom han er en Hekne af slægt. Han lever som fæstebonde under sin morbror, Osvald Hekne, og er tvunget til at levere arbejdskraft under urimelige vilkår. Jehans bærer på en dyb drøm om frihed og uafhængighed, og et opgør med det gamle fæstesamfundssystem synes uundgåeligt.

Handlingen udspiller sig på et tidspunkt, hvor fremskridtet for alvor begynder at trænge sig på i det lille, lukkede samfund, samtidig med at Første Verdenskrig truer i horisonten og kaster lange skygger. Tro og overtro lever stadig side om side i Butangen, og gamle myter og overleveringer spiller fortsat en stor rolle i folks liv.

En central del af Jehans' liv er jagten, da han hvert år er forpligtet til at levere et stykke vildt til Osvald Hekne. Under en af sine jagter møder han en anden jæger, Victor Harrison – en engelsk rigmandssøn med norske aner. Dette tilfældige møde på fjeldet bliver skelsættende for Jehans, selvom der skal gå mange år og en verdenskrig, før de mødes igen.

Præsten Kai Schweigaard er stadig præst i Butangen. Han har i de mellemliggende år arbejdet for at forbedre bygdens indbyggeres tilværelse gennem reformer som nye begravelsesskikke, fattighjælp og skolegang. Men fortidens hændelser plager ham fortsat – stavkirkens skæbne, søsterklokkernes adskillelse, og ikke mindst Astrids og Jehans' skæbner. Han er især besat af myterne om Hekne-slægtens siamesiske tvillinger, Halfrid og Gunhild Hekne, og deres ekstraordinære vævninger. Ifølge overleveringerne skulle et af søstrenes billedtæpper vise dommedag, og Kai er fast besluttet på at finde det.

'Skæbnens blå tråde' rummer ligesom forgængeren alle de elementer, der kendetegner Myttings forfatterskab: dybe menneskeskæbner, historisk autenticitet, elementær spænding og en mesterlig fletning af virkelighed og myte.

Temaer og Menneskeskæbner

Gennem begge romaner i sagaen udforsker Mytting en række universelle temaer. Kampen mellem det gamle og det nye er central – repræsenteret ved stavkirkens skæbne, præstens reformer over for bygdens traditioner, og Jehans' ønske om at bryde med fortidens fæstebondesystem. Der er en konstant spænding mellem by og land, og ikke mindst mellem tro og tvivl, der plager flere af karaktererne, især præsten.

Skæbnen er et overordnet tema. Hekne-slægten synes at være bundet af en særlig skæbne, præget af siamesiske tvillinger, profetiske vævninger og søsterklokkernes symbolske tilstedeværelse. Myten om klokkerne – at kun to brødre af Hekne-slægten sammen kan hæve den klokke, der faldt i Løsnesvandet – understreger denne følelse af en forudbestemt vej.

Menneskeskæbner skildres med stor indlevelse. Vi oplever karakterer plaget af tvivl, drevet af håb og kæmpende for overlevelse i et barskt miljø. Fra Astrids egenrådighed og kamp for bevaring i den første bog til Jehans' kamp for frihed og identitet i den anden, tegner Mytting levende portrætter af mennesker, der navigerer i en verden under hastig forandring.

Historie og Myte

En af Lars Myttings store styrker er hans evne til at væve historiske fakta sammen med myter og overtro. Romanerne bygger på solid research af dagliglivet i Norge i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Beskrivelserne af markarbejde, jagt, vævningens kunst, husholdning og samfundets organisering er detaljerede og troværdige. Samtidig lader han myterne om Hekne-slægten, søsterklokkerne og de profetiske vævninger få liv og sjæl. Denne blanding skaber et unikt og fængslende narrativ, hvor grænsen mellem virkelighed og overtro udviskes, og hvor fortidens stemmer fortsat har magt.

Fremtiden for Sagaen

Afslutningen på 'Skæbnens blå tråde' varsler, at Lars Mytting endnu ikke er færdig med historien om Butangen. Læserne kan se frem til et tredje bind i denne storslåede slægtsfortælling, der utvivlsomt vil fortsætte med at udforske skæbnerne i bygden og føre fortællingen videre ind i en ny tid, måske med Første Verdenskrigs fulde udbrud som en uundgåelig baggrund.

Sammenligning af de to første bind

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad hedder fortsættelsen af Søsterklokkerne?
Fortsættelsen til Lars Myttings roman 'Søsterklokkerne' hedder 'Skæbnens blå tråde'.

Hvornår foregår Søsterklokkerne?
Romanen 'Søsterklokkerne' foregår primært i den fiktive bygd Butangen i Gudbrandsdalen omkring året 1880.

Hvem er hovedpersonerne i Søsterklokkerne?
De primære hovedpersoner i 'Søsterklokkerne' er præsten Kai Schweigaard, den unge kvinde Astrid Hekne og den tyske arkitektstuderende Gerhard Schönauer.

Hvem er Jehans i Skæbnens blå tråde?
Jehans er søn af Astrid Hekne fra den første bog. Han er hovedpersonen i 'Skæbnens blå tråde', hvor han skildres som en voksen mand, der lever som fæstebonde i Butangen.

Hvad handler Myttings saga om?
Lars Myttings saga, der indtil videre består af 'Søsterklokkerne' og 'Skæbnens blå tråde', handler om menneskeskæbner i den lille norske bygd Butangen. Den udforsker slægten Heknes historie, kirkens skæbne, kampen mellem tradition og modernitet, samt tro og overtro, alt sammen vævet sammen med historiske begivenheder og dybe myter.

Er der en tredje bog på vej?
Ja, slutningen af 'Skæbnens blå tråde' indikerer, at Lars Mytting planlægger et tredje bind i sagaen om Butangen.

Lars Myttings saga om Butangen og Hekne-slægten er en medrivende læseoplevelse, der formår at kombinere den store historiske fortælling med intime portrætter af menneskelige kampe, håb og drømme. Det er en fejring af historiefortællingens kunst, hvor fortiden aldrig er helt død, og hvor skæbnens tråde synes at være vævet dybt ind i selve landskabet og de mennesker, der bebor det.

Kunne du lide 'Myttings Saga: Fra Klokker til Skæbnetråde'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.