8 år ago
Historien om Lille Sorte Sambo er mere end bare en børnebog fra en svunden tid. Den er en kulturel artefakt, der bærer på en kompleks arv, elsket af generationer for sin simple fortælling om en snarrådig dreng og sultne tigre, men samtidig dybt kontroversiel på grund af sin fremstilling og sit navn. Bogen, der først så dagens lys i 1899, skrevet af den skotske forfatter Helen Bannerman under et ophold i Indien, har på mange måder fulgt samfundets udvikling og ændrede syn på race og repræsentation. I Danmark udkom den første gang i 1937 og blev hurtigt en populær godnathistorie i mange hjem. Men med tiden er bogens indhold og titel blevet genstand for intens debat, og den er blevet et eksempel på, hvordan fortidens kunst og litteratur kan udfordre nutidens værdier og følsomheder. At dykke ned i historien om Lille Sorte Sambo er derfor også at dykke ned i et stykke kulturhistorie, der tvinger os til at reflektere over, hvordan vi forstår og formidler fortiden. Det er en historie om en klassiker, der fortsat deler vandene. En bog, der, selvom den er simpel i sin handling, rejser store spørgsmål om historie, etik og hukommelse.
Hvad handler historien om?

Fortællingen om den lille dreng Sambo er i sin kerne en enkel fabel. Sambo, en lille dreng der bor i Indien, får af sine forældre et sæt nyt, farvestrålende tøj: en skinnende rød jakke, et par flotte blå bukser og et par spritnye, lilla sko. Glad for sit nye tøj begiver han sig ud, men på sin vej gennem junglen møder han ikke én, men fire farlige tigre. Hver tiger truer med at spise Sambo. For at redde sig selv må den snarrådige Sambo afgive sit tøj til tigrene, én beklædningsgenstand til hver. Den første tiger får jakken, den næste bukserne, den tredje den ene lilla sko, og den fjerde tiger, i en ofte husket og noget absurd scene, tager den anden sko og sætter den på sit eget øre som en slags udsmykning. Efter at have afgivet alt sit tøj er Sambo i sikkerhed for tigrene, men historien slutter ikke der. Tigrene begynder at skændes voldsomt om, hvem af dem der er den fineste, nu hvor de bærer Sambos tøj. Deres vrede får dem til at jage hinanden rundt om et træ i så rasende fart, at de til sidst smelter sammen til en stor pøl flydende smør. Sambo vender tilbage, finder smørret, og tager det med hjem til sin mor. Moren bruger smørret til at bage en imponerende mængde pandekager, hele 169 styk, som Sambo derefter spiser med stor appetit. Historien er altså en blanding af fare, snilde og en uskyldig, næsten komisk, afslutning med en stor stak mad. Det er denne simple og mindeværdige handling, der har gjort bogen populær blandt børn i årtier, men som altså også er uløseligt forbundet med den kritik, der senere skulle ramme den.
Kontroversen og kritikken:
Trods den simple handling er bogen altså blevet dybt kontroversiel. Kritikken centrerer sig primært om to aspekter: navnet "Sambo" og de originale illustrationer. Navnet "Sambo" er i mange vestlige kulturer, især i USA, blevet et historisk belastet og nedsættende udtryk, der bruges til at latterliggøre personer af afrikansk afstamning. Selvom bogen er skrevet i en indisk kontekst, hvor navnet måske ikke havde samme konnotation oprindeligt, har den globale spredning og den historiske brug af ordet gjort navnet problematisk. Alene brugen af dette ord i titlen på en børnebog er for mange grund nok til at afvise den. Endnu vigtigere for mange kritikere er illustrationerne, der i de originale udgaver (og mange senere) fremstiller Sambo og hans familie med karikerede og stereotypiske træk, der kan minde om billeder fra minstrel shows eller anden racistisk propaganda fra perioden. Disse billeder, der ofte fremhæver store læber, store øjne og mørk hud på en overdrevet måde, bidrager til et billede af sorte mennesker, som mange i dag finder dybt krænkende og skadeligt, især i en børnebog, der netop henvender sig til et ungt og påvirkeligt publikum. Debatten om "Lille Sorte Sambo" er en del af en bredere samfundsmæssig proces, hvor man revurderer historiske kulturelle produkter i lyset af nutidens forståelse af race, diskrimination og inklusion. Dette har ført til ændringer i andre danske kulturelle referencer, hvor potentielt stødende sprogbrug er blevet udskiftet, som vi ser det i "Elefantens vuggevise" eller i Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe-bøger, samt i kommercielle produktnavne som flødeboller.

Et omstridt salg – sælges bogen stadig?
Ja, på trods af årtier med kritik og debat sælges bogen "Historien om Lille Sorte Sambo" stadig i Danmark. Mens nogle måske forventer, at en så omstridt bog ville være blevet fjernet fra hylderne, er den stadig tilgængelig i visse butikker og online. Et særligt interessant eksempel, der har vakt en del opmærksomhed, er museumsbutikken i Den Gamle By i Aarhus. Her er bogen ikke bare til salg, men ifølge museet en absolut bestseller. Dette faktum alene har vakt opsigt og understreger, hvor splittet synet på bogen er i den danske befolkning. Mange besøgende i Den Gamle By udtrykker overraskelse over, at bogen stadig kan købes, netop fordi de er bevidste om dens kontroversielle status og den kritik, den har mødt. Salget i et så prominent kulturhistorisk museum rejser naturligt spørgsmål om museers rolle og ansvar i forhold til kontroversielt materiale.
Hvorfor sælger et museum en kontroversiel bog?
Den Gamle Bys beslutning om fortsat at sælge "Lille Sorte Sambo" er baseret på et princip om historisk korrekthed. Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn forklarer museets position ved at sige, at et museum skal vise historien, som den var, og ikke som vi ønsker, den havde været. Bogen er et historisk dokument, der afspejler de holdninger og fremstillingsformer, der eksisterede på det tidspunkt, den blev skrevet og populær. Ved at sælge bogen anerkender museet dens eksistens og dens plads i kulturhistorien. Formålet er ikke at promovere indholdet som værende acceptabelt i dag, men at bruge det som et udgangspunkt for refleksion og diskussion. Museet ser bogen som en mulighed for at tale med gæsterne – især børn og voksne sammen – om, hvordan synet på race og sprogbrug har ændret sig dramatisk over tid. Det er en måde at lære af historien på, selv de ubehagelige dele. Ifølge Thomas Bloch Ravn er det at fjerne eller skjule sådanne historiske genstande farligt, da det kan sammenlignes med at brænde bøger, som det sker i diktaturstater, fordi man ikke bryder sig om deres indhold. Museet ønsker at vise, at tingene var anderledes førhen, og at denne forskel er vigtig at forstå for at værdsætte nutidens fremskridt og fortsætte med at stræbe efter et mere inkluderende samfund. Salget af bogen er altså en bevidst handling, der understøtter museets overordnede pædagogiske og historiske formål, og som tvinger os til at forholde os til fortiden, selv når den er ubehagelig. Det handler om at vedkende sig hele sin historie, ikke kun de dele, der passer ind i et nutidigt, politisk korrekt narrativ.
Salgstal og nostalgiens kraft:
De konkrete salgstal fra Den Gamle By – omkring 600 eksemplarer solgt årligt – vidner om en fortsat interesse for bogen. Hvorfor køber folk den? Museumsdirektøren peger på nostalgi som en væsentlig faktor. Mange af de voksne besøgende, der køber bogen, er sandsynligvis vokset op med at få historien læst højt. For dem er bogen forbundet med barndomsminder, en tid der ofte huskes med varme, uanset bogens senere kritik. De køber den måske for at genopleve denne del af deres fortid eller for at introducere deres egne børn eller børnebørn til en historie, de selv kendte. Dette viser, hvordan personlige minder og følelser kan spille en stor rolle i, hvilke kulturelle artefakter vi vælger at bevare og dele, selv når de er genstand for bred samfundskritik. Bogen bliver dermed et interessant eksempel på spændingsfeltet mellem personlig historie, kollektiv hukommelse og samfundsmæssig udvikling. Salget kan også afspejle en vis nysgerrighed over for det kontroversielle, eller et ønske om at have bogen som et samtaleværktøj til at diskutere svære emner som racisme og historie med børn.

Sammenligning med andre ændringer i sprogbrug:
Debatten om "Lille Sorte Sambo" er ikke en isoleret hændelse. Den passer ind i et mønster af kulturelle justeringer, der er sket i Danmark og andre vestlige lande som reaktion på øget bevidsthed om sprogbrug og repræsentation. Her er et par eksempler nævnt i forbindelse med diskussionen om Sambo, som illustrerer denne tendens til at revidere eller omformulere ældre, potentielt stødende termer:
| Oprindeligt udtryk | Nyt udtryk | Hvor/kontekst |
|---|---|---|
| Lille Sorte Sambo | (Sælges stadig som "Lille Sorte Sambo" i visse sammenhænge, f.eks. i Den Gamle By) | Børnebogstitel |
| Negerdrengen | Kokosnød | Vuggevise ("Elefantens vuggevise") |
| Negerkonge | Sydhavskonge | Børnebog ("Pippi Langstrømpe" af Astrid Lindgren) |
| Sambo-flødeboller | Samba-flødeboller | Produktnavn (Elvirasminde) |
Disse eksempler viser, at der har været en klar tendens til at ændre navne og termer, der indeholder ord eller referencer, der i dag opfattes som problematiske eller stødende, for at undgå at reproducere fortidens fordomme. At "Lille Sorte Sambo" som bog i visse sammenhænge bevares i sin originale form, fremhæver Den Gamle Bys specifikke tilgang til historisk formidling, hvor artefaktet bevares for at kunne tale om de problematiske aspekter af historien.
Ofte stillede spørgsmål om Lille Sorte Sambo:
Hvad er den grundlæggende handling i Lille Sorte Sambo?
Historien handler om en lille dreng, Sambo, der møder fire tigre på sin vej. For at undslippe at blive spist, giver han tigrene sit nye tøj. Tigrene skændes så meget over tøjet, at de løber rundt om et træ og smelter til smør. Sambo tager smørret med hjem, hvor hans mor bager 169 pandekager af det, som Sambo spiser.
Hvorfor anses bogen for at være racistisk eller problematisk?
Bogen kritiseres primært for brugen af navnet "Sambo", som har en historie som nedsættende udtryk for sorte personer, og for de originale illustrationer, der af kritikere opfattes som karikerede og stereotypiske fremstillinger af sorte personer, der reproducerer skadelige stereotyper.

Kan man stadig købe Lille Sorte Sambo i Danmark?
Ja, bogen sælges stadig. Blandt andet er den en af de mest solgte bøger i museumsbutikken i Den Gamle By i Aarhus.
Hvorfor vælger Den Gamle By at sælge en bog, der kritiseres for at være racistisk?
Den Gamle By argumenterer for, at museets rolle er at vise historien, som den var ("historisk korrekthed"), og at bogen er et historisk dokument, der afspejler fortiden. Ved at sælge bogen skabes der anledning til diskussion om samfundets udvikling, ændrede syn på race og sprogbrug, og hvordan vi forholder os til svære dele af vores historie.
Hvornår blev bogen først udgivet?
Bogen, "The Story of Little Black Sambo", blev oprindeligt udgivet på engelsk i 1899 af Helen Bannerman. Den første danske udgave kom i 1937.

Hvor mange pandekager spiser Sambo til sidst i bogen?
Ifølge historien spiser Sambo hele 169 pandekager, der er bagt af smørret fra de fire smeltede tigre.
Historien om Lille Sorte Sambo er således en fortælling, der rækker langt ud over sin simple handling. Den er et spejl for samfundets udvikling, et testamente til nostalgiens kraft og en vedvarende påmindelse om vigtigheden af at forholde sig kritisk til historiske fremstillinger og sprogbrug. At bogen stadig sælges og diskuteres, viser dens vedvarende, omend komplekse, relevans i dagens Danmark.
Kunne du lide 'Lille Sorte Sambo: En Kontroversiel Klassiker'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.
