Sophie & Hans Scholl: Modstandens Pris

Historien om Sophie og Hans Scholl er en dybt bevægende beretning om mod, overbevisning og den frygtelige pris, det kunne koste at stå op imod et tyrannisk regime. Som centrale figurer i den tyske modstandsgruppe Weiße Rose (Den Hvide Rose) i Nazityskland, risikerede de alt for at udbrede sandheden og opfordre deres medborgere til passiv modstand. Deres handlinger og deres tragiske skæbne har siden gjort dem til ikoniske skikkelser i historien om modstanden mod Adolf Hitler og nationalsocialismen.

Sophie Scholl, født Sophia Magdalena Scholl i 1921, voksede op i et kristelig-humanistisk hjem præget af hendes forældre, Magdalena og Robert Scholl. Faderen var jurist og liberal borgmester, hvilket gav hjemmet en vis uafhængighed i tankegang. Familien var protestantisk, og denne baggrund formede uden tvivl Sophies moralske kompas.

Hvem var Sophie Scholl? En Baggrund

Sophies tidlige år var, som for mange unge i Tyskland i 1930'erne, påvirket af den stigende nationalsocialistiske bevægelse. I en periode troede hun faktisk på nationalsocialisternes samfundsidealer. Som blot tolvårig meldte hun sig ind i pigernes organisation under Hitlerjugend, BDM (Bund Deutscher Mädel), og blev hurtigt udnævnt til leder. Dette viser, hvor effektiv nazisternes propaganda var, selv blandt intelligente unge.

Men denne tidlige begejstring varede ikke ved. Påvirket af sin faders, sine venners og enkelte læreres kritiske syn på regimet, begyndte Sophie gradvist at ændre holdning. Den tiltagende undertrykkelse, fraværet af ytringsfrihed og de uretfærdigheder, hun blev vidne til, skabte en dyb skepsis og senere direkte modstand.

Fra begejstring til modstand

Overgangen fra tilhænger til modstander var en proces. Faderens holdninger var en konstant påmindelse om en anden måde at tænke på. Robert Scholl var ikke bange for at udtrykke sin utilfredshed med Hitler, selvom det var farligt. Hans modige holdning inspirerede uden tvivl sine børn.

Studielivet og mødet med virkeligheden

For at undgå den obligatoriske rigsarbejdstjeneste, der var en forudsætning for at studere på universitetet, påbegyndte Sophie i 1940 en uddannelse som småbørnspædagog. Men hun kunne ikke helt undslippe systemet; hun blev alligevel tvangsudskrevet til arbejdstjeneste og senere krigshjælptjeneste. Disse erfaringer, især mødet med virkelighedens barske sider under krigen, herunder synet på de russiske slavearbejdere, forstærkede yderligere hendes modstand mod naziregimet.

I maj 1942 lykkedes det Sophie at påbegynde universitetsstudier i biologi og filosofi ved Ludwig-Maximilians-Universitetet i München. Dette var i sig selv en bedrift, da kvindelige studenter var begrænset til kun ti procent af en årgang. De kurser, hun mødte, afslørede det nazistiske regimes ideologi tydeligt, med titler som 'Fødsel, ægteskab og død: Racens rolle i folkekarakteren' og 'Krigens sociologi'.

Sommeren 1942 bød på mere tvungen arbejdstjeneste, denne gang ved et jernværk i Ulm. Her oplevede hun på nærmeste hold de forfærdelige forhold for de russiske slavearbejdere, der arbejdede 70 timer om ugen og levede bag pigtråd på minimale madrationer. Sophies medmenneskelighed viste sig, da hun i smug gav dem brød og forsøgte at kommunikere med dem på russisk.

Samtidig med disse oplevelser blev hendes far arresteret. Årsagen var enkel: han havde udtalt, at Hitler var en 'svøbe for menneskeheden'. Hans egen sekretær angav ham til Gestapo. Dette var et stort chok for familien. Faderen blev fængslet, men løsladt efter to af de fire måneders straf uden forklaring, dog med forbud mod at praktisere jura. Denne personlige oplevelse af regimets vilkårlighed og brutalitet cementerede Sophies beslutning om at handle.

Weiße Rose: Stemmen mod Regimet

Weiße Rose var en illegal, kristen modstandsgruppe, der primært bestod af studenter ved Münchens universitet, herunder Sophies bror Hans Scholl. Gruppen var drevet af dybe moralske og etiske overbevisninger, og deres primære våben var ordet. De trykte og distribuerede pamfletter, der fordømte nazisternes forbrydelser, især krigsforbrydelserne på Østfronten, og opfordrede det tyske folk til at vågne op og yde passiv modstand mod regimet.

Hans og Sophies rolle

Hans Scholl var en af gruppens grundlæggere. I starten forsøgte han at holde sin søster ude af det farlige, illegale arbejde, men Sophie insisterede på at deltage. Fra sommeren 1942 blev hun en aktiv og uundværlig del af Weiße Rose. Hun deltog i produktionen af pamfletterne – at skaffe papir, en skrivemaskine og en duplikator var i sig selv en risikabel opgave – og endnu vigtigere, i distributionen af dem. At sprede disse tekster var landsforræderi og kunne straffes med døden.

Arresteret og Dømt

Den 18. februar 1943 udførte Sophie og Hans Scholl en af deres mest dristige aktioner. Midt på dagen tog de en kuffert fyldt med pamfletter med til universitetet. De lagde stakke af dem ud på gange og i tomme klasseværelser. Da de var på vej til at forlade bygningen, besluttede Sophie spontant at kaste de sidste pamfletter ned fra tredje sal i universitetets atrium. En pedel, der var loyal over for nazisterne, opdagede dem og alarmerede Gestapo.

Sophie og Hans blev øjeblikkeligt pågrebet og ført til Gestapos hovedkvarter i München. Sophie blev forhørt af kriminaloversekretær Robert Mohr. I starten benægtede hun alt og brugte sin intelligens og snarrådighed til at forsvare sig. Hun vidste, at en tilståelse ville betyde døden.

Men da hendes bror Hans tilstod sin rolle, valgte Sophie også at tilstå. For at beskytte deres venner og andre medlemmer af Weiße Rose påtog de sig i første omgang det fulde ansvar for pamfletternes produktion og distribution.

Retssagen mod Sophie Scholl, Hans Scholl og Christoph Probst fandt sted den 22. februar 1943 ved Folkedomstolen i München. Domstolen var berygtet for sine politiske processer og hårde domme. Den berygtede præsident for Folkedomstolen, Roland Freisler, var fløjet ind specielt fra Berlin for at lede retssagen. Processen var kort og brutal. Freisler var en fanatisk nazist, der ikke var interesseret i retfærdighed, men kun i at afsige de hårdest mulige domme mod regimets fjender.

På trods af, eller måske netop på grund af, Sophies modige fastholdelse af sin antinazistiske grundholdning under forhørene og retssagen – selv da hun kunne have handlet sig til en mildere straf ved at udvise anger eller skyde skylden på andre – blev hun, Hans og Christoph Probst fundet skyldige i landsforræderisk fjendebegunstigelse, forberedelse til højforræderi og undergravelse af forsvarsviljen.

De sidste dage og henrettelsen

Dommen var døden. Og i Nazityskland var der ingen tid til appel eller udsættelse. Samme dag som dommen faldt, den 22. februar 1943, blev Sophie Scholl, Hans Scholl og Christoph Probst ført til fængslet Justizvollzugsanstalt Stadelheim i München for at blive henrettet. Henrettelsen blev udført med guillotinen af den professionelle bøddel Johann Reichhart under opsyn af statslige embedsmænd.

Sophie Scholls sidste ord siges at have været: 'Die Gedanken sind frei' (Tankerne er frie), en linje fra en forbudt tysk sang, som hun tidligere havde spillet på fløjte uden for fængslet, hvor hendes far sad indespærret. Denne linje indkapsler essensen af hendes modstand – kampen for tanke- og ytringsfrihed i et regime, der forsøgte at knuse den.

Sophie, Hans Scholl og Christoph Probst ligger begravet i gravlunden på Perlacher Forst, ved Stadelheim-fængslet i München.

Arven efter Sophie og Hans Scholl

Efter krigen blev Sophie og Hans Scholl, sammen med de andre medlemmer af Weiße Rose, symboler på den 'anden' Tyskland – den del der ydede modstand mod nazismen. De blev hurtigt hyldet som helte og martyrer, især af det unge vesttyske demokrati under Konrad Adenauer. De repræsenterede en kristeligt farvet humanisme, der havde overlevet regimet.

Dette resulterede i oprettelsen af mange 'Geschwister-Scholl-skoler' (Søskende-Scholl-skoler) over hele Vesttyskland, hvilket sikrede, at deres navn og historie blev en del af den nationale bevidsthed. Dog var 1968-generationen mere fokuseret på den venstreorienterede modstand mod Hitler og så i starten Scholl-søsknene som naive idealister, og der opstod en vis træthed over 'Scholl-dyrkelsen' i bøger, film og mindehøjtideligheder.

Synet på Sophie Scholl ændrede sig dog igen omkring år 2000. En bemærkelsesværdig begivenhed var et tv-interview med Traudl Junge, Hitlers tidligere sekretær. Hun fortalte, hvordan mødet med en mindetavle for Sophie Scholl – der var næsten jævnaldrende med hende – havde tvunget hende til at reflektere over sin egen fortid og moralske ansvar. Dette bidrog til en fornyet anerkendelse af Sophies mod.

I 2005 blev historien om Sophie Scholl bragt til et bredere internationalt publikum med den Oscar-nominerede spillefilm 'Sophie Scholl - Die letzten Tage'. Filmen byggede på nyopdagede forhørsprotokoller fra arkiverne i det tidligere DDR og gav et intenst og realistisk billede af Sophies sidste dage, hendes forhør og retssag. Julia Jentschs skildring af Sophie Scholl blev bredt anerkendt for at vise en ung kvinde, der, på trods af frygt, modigt stod ved sine overbevisninger.

Sammenligning: Sophie og Hans Scholls Vej

Sophie og Hans Scholls skæbner er tæt forbundne. De deltog begge aktivt i Weiße Roses arbejde og delte den samme tragiske skæbne. Selvom Hans var en af initiativtagerne, blev Sophie hurtigt en lige så central og uundværlig del af gruppen, kendt for sit mod og sin beslutsomhed.

Her er en kort sammenligning af nogle nøglepunkter i deres sidste tid:

Ofte Stillede Spørgsmål om Sophie Scholl og Weiße Rose

Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål baseret på den foreliggende information:

Hvorfor blev Sophie og Hans Scholl arresteret?

De blev arresteret, fordi de blev opdaget af en pedel på Ludwig-Maximilians-Universitetet i München den 18. februar 1943, mens de var i færd med at uddele pamfletter fra modstandsgruppen Weiße Rose. At uddele disse regeringskritiske tekster blev anset for landsforræderi og undergravning af forsvarsviljen af naziregimet.

Hvad var Weiße Rose?

Weiße Rose var en illegal, kristen modstandsgruppe i Nazityskland, primært bestående af studenter. Gruppen trykte og distribuerede pamfletter, der opfordrede det tyske folk til passiv modstand mod det nationalsocialistiske regime og fordømte dets forbrydelser.

Hvad er Sophie Scholl kendt for i dag?

Sophie Scholl er kendt som en tysk modstandskvinde og et symbol på civil ulydighed og moralsk mod under Nazityskland. Hun er anerkendt for sin rolle i modstandsgruppen Weiße Rose, sin standhaftighed under forhør og retssag, og for at have ofret sit liv i kampen mod tyranni. Hun og hendes bror er mindet gennem skoler opkaldt efter dem og filmatiseringer af deres historie.

Hvem dømte Sophie og Hans Scholl?

De blev dømt af Folkedomstolen (Volksgerichtshof) i München. Retssagen blev ledet af dens berygtede præsident, Roland Freisler, der var fløjet ind fra Berlin til formålet.

Hvornår blev de henrettet?

Sophie og Hans Scholl (og Christoph Probst) blev henrettet samme dag, som de blev dømt, den 22. februar 1943.

Hvor er Sophie Scholl begravet?

Sophie Scholl er begravet i gravlunden på Perlacher Forst, der ligger ved Justizvollzugsanstalt Stadelheim i München, hvor hun blev henrettet.

Hvordan ændrede synet på Sophie Scholl sig over tid?

Umiddelbart efter krigen blev hun og Hans hyldet som helte og symboler på modstand. I 1960'erne var der en vis træthed over deres dyrkelse, da fokus skiftede til andre former for modstand. Men omkring år 2000 fik hendes historie fornyet opmærksomhed, bl.a. takket være et interview med Hitlers tidligere sekretær og filmen 'Sophie Scholl - Die letzten Tage', der gav et dybere indblik i hendes personlige mod.

Blev Sophie Scholls far arresteret?

Ja, hendes far, Robert Scholl, blev arresteret for at kritisere Hitler og blev angivet af sin egen sekretær. Han blev fængslet, men senere løsladt, dog med forbud mod at praktisere jura.

Sophie og Hans Scholls historie er et stærkt vidnesbyrd om, at selv unge mennesker med begrænsede midler kan vælge at kæmpe for deres overbevisninger og imod uretfærdighed. Deres modige handlinger og deres tragiske skæbne tjener som en evig påmindelse om vigtigheden af at forsvare frihed og menneskerettigheder, selv under de mørkeste tider. De er uudsletteligt indskrevet i historien som symboler på håb og modstand.

Kunne du lide 'Sophie & Hans Scholl: Modstandens Pris'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.