9 år ago
Rugbrød og smørrebrød er for mange indbegrebet af dansk madkultur. Det tætte, mørke brød, ofte fyldt med kerner, danner fundamentet for utallige frokostretter og har en dyb forankring i den danske folkesjæl. Men for nylig skabte en reklamevideo fra flyselskabet SAS røre ved denne nationale stolthed med en påstand om, at rugbrødet stammer fra Tyrkiet. Dette rejser et spændende spørgsmål: Hvor kommer rugbrødet egentlig fra, og er det, vi betragter som ærkedansk, i virkeligheden importeret?
Spørgsmålet om rugbrødets oprindelse er mere nuanceret, end en hurtig reklamevideo kan afdække. Mens kornsorten rug (Secale cereale) har en lang historie, der strækker sig tusindvis af år tilbage og sandsynligvis har sine tidligste rødder i Mellemøsten – måske netop i det område, der i dag er Tyrkiet – er selve brødet, som vi kender det i Danmark, et produkt af en specifik historisk og kulturel udvikling.

Hvad siger eksperterne?
For at få klarhed på spørgsmålet, er det nødvendigt at vende blikket mod dem, der forsker i madens historie. Museumsinspektør Bettina Buhl fra Det Grønne Museum, der specialiserer sig i mad- og måltidets kulturhistorie, tager klart afstand fra SAS' påstand.
Bettina Buhl forklarer, at den præcise oprindelse af rugen eller rugbrødet er ukendt. Det er et korn, der har spredt sig over mange områder gennem tiderne. Hvad der derimod er veldokumenteret, er rugens lange historie i Danmark. Arkæologiske fund viser, at danskerne har anvendt rug helt tilbage til bronzealderen, altså for over 3000 år siden. Over århundrederne udviklede bageteknikker og anvendelsen af rug sig i Danmark på en måde, der adskiller sig fra andre kulturer.
Ifølge Bettina Buhl er det netop den måde, vi har brugt rugbrødet på, og den enorme betydning, det har haft for dansk madhistorie, der gør det til et meget dansk fænomen. Selvom man måske kan finde former for rugbrød andre steder i verden, er det danske rugbrød med dets karakteristiske tæthed, ofte lavet på surdej og fyldt med kerner, samt dets centrale rolle i hverdagsmaden og som base for smørrebrød, unikt.
Denne opfattelse deles af Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun er ligeledes skeptisk over for påstanden om en direkte tyrkisk oprindelse for det danske rugbrød. Hendes forskning i danske kogebøger og madkultur bekræfter, at rugbrødet har en helt særlig plads i den danske tradition. Hun er "ret overbevist" om, at rugbrødet, i den form og med den betydning det har i Danmark, er noget særligt dansk.
Mette Byriel-Thygesen udelukker ikke fuldstændigt muligheden for, at der et eller andet sted i Tyrkiets historie kunne findes en gammel opskrift på et brød, der minder om rugbrød. Men pointen er, at den form for rugbrød, der er blevet en national spise i Danmark, og den kultur og historie, der omgiver det, er uløseligt forbundet med Danmark. Derfor mener hun, at danskerne med god ret kan blive ved med at tage æren for rugbrødet.
Rugbrødets Rejse gennem Dansk Historie
Rugens ankomst i Danmark i bronzealderen markerede starten på en lang og frugtbar relation. Rug er et hårdført korn, der trives i det nordiske klima, hvilket gjorde det til en pålidelig afgrøde for danske landmænd gennem århundreder. I modsætning til hvede, som krævede bedre jordbund og var mere følsom over for vejret, kunne rug dyrkes på marginale jorde.
Gennem middelalderen og frem blev rugbrød en fundamental del af kosten for store dele af befolkningen, især på landet. Det var et billigt, mættende og holdbart brød, der kunne mætte mange munde. Bagning af rugbrød var ofte en ugentlig eller endda sjældnere begivenhed, og brødene blev bagt store og tunge for at holde sig friske længe. Surdejen, som er essentiel for det traditionelle danske rugbrød, bidrager ikke kun til smag og tekstur, men også til brødets holdbarhed.
Industrialiseringen i 1800-tallet ændrede bagemåden. Bagerier overtog en større del af produktionen, og nye teknikker og ingredienser (som gær, selvom surdej stadig var vigtig) blev introduceret. Rugbrødet forblev dog en hjørnesten i kosten.
I 1900-tallet fik rugbrødet yderligere betydning, da fokus på sundhed og fuldkorn voksede. Rugbrødet, med sit høje indhold af kostfibre og næringsstoffer, passede perfekt ind i denne trend og cementerede sin status som et sundt og nærende valg.
Fra Rugbrød til Smørrebrød: En Dansk Evolution
Historien om rugbrødet er tæt knyttet til historien om smørrebrødet. Oprindeligt var det blot en praktisk måde at spise på – et stykke brød med pålæg, kaldet en "mad". Dette var en simpel og mættende frokost for arbejdere og bønder.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte smørrebrødet at udvikle sig, især i byernes restauranter. Det blev en mere raffineret spise, hvor pålægget blev anrettet kunstfærdigt, og variationerne eksploderede. Her blev det danske rugbrød, med sin faste struktur, den perfekte base. Det kunne bære et væld af forskellige pålæg, fra sild og rejer til kødpålæg og ost, uden at falde fra hinanden. Smørrebrødet blev et lærred for kokkenes kreativitet og et symbol på dansk frokostkultur.

Denne udvikling fra simpel mad til kulinarisk institution, bygget på rugbrødet, understreger yderligere brødets dybe integration i dansk madhistorie. Smørrebrødet er utænkeligt uden det specifikke danske rugbrød.
Hvad adskiller Dansk Rugbrød?
Mens rugbrød findes i mange lande, især i Nord- og Østeuropa (tænk for eksempel på tysk pumpernickel eller russisk sortbrød), har det danske rugbrød sine egne karakteristika:
| Egenskab | Dansk Rugbrød | Andre Rugbrød (Eksempelvis Pumpernickel) |
|---|---|---|
| Grundlag | Primært fuldkornsrugmel og knækkede rugkerner. Ofte surdej. | Varierer. Kan indeholde en blanding af rug, hvede, eller malt. Pumpernickel er ofte lavet på groft skåret rug og malt. |
| Tekstur | Tæt, fugtigt og med en fast struktur. Ofte med tydelige kerner. | Kan variere fra tæt og næsten kageagtig (Pumpernickel) til lettere. |
| Smag | Let syrlig (fra surdej), dyb kornsmag, kan være let sødlig fra malt eller sirup. | Pumpernickel er ofte meget sødlig og maltet. Andre kan være mindre syrlige. |
| Bagetid/Proces | Typisk lang bagetid ved lavere temperaturer. Ofte modnet efter bagning. | Varierer. Pumpernickel bages meget længe ved lav temperatur (nærmest dampet). |
| Anvendelse | Primært som underlag for pålæg (smørrebrød), til madpakker, eller som tilbehør. | Kan bruges som sandwichbrød, tilbehør, eller i desserter (som Pumpernickel). |
| Kulturel Betydning | Centralt element i national frokostkultur (smørrebrød) og hverdagsmad. Stærkt forbundet med sundhed. | Betydning varierer meget fra land til land. |
Denne tabel viser, at selv inden for kategorien "rugbrød" er der betydelige forskelle, der gør den danske version distinkt.
Debunking af Myten
Så, stammer rugbrødet fra Tyrkiet? Hvis man mener kornsorten rug, så er det muligt, at dens oprindelse som vild plante eller tidlig kulturplante kan spores til det område. Men hvis man mener det brød, der kendes som dansk rugbrød – det tætte, syrlige surdejsbrød, der er fundamentet for smørrebrød og en central del af dansk madkultur – så er svaret et rungende nej, i hvert fald ifølge madhistorikerne.
Eksperterne argumenterer overbevisende for, at det danske rugbrød er et resultat af årtusinders udvikling, tilpasning og kulinarisk praksis i Danmark. Det er den specifikke måde, rugen bruges på, den traditionelle bagemetode (med surdej), brødets karakteristika og ikke mindst dets dybe historiske og kulturelle forankring, der gør det til et unikt dansk fænomen. Påstanden om en direkte tyrkisk oprindelse for *dansk* rugbrød overser den lange og komplekse historie og den kulturelle særpræg, der definerer det.
Ofte Stillede Spørgsmål om Rugbrødets Oprindelse
Q: Kommer alt rugbrød fra Tyrkiet ifølge SAS?
A: SAS' reklame påstod specifikt, at det mørke brød, spækket med kerner og fuldkorn (hvilket lyder meget som dansk rugbrød), kommer fra Tyrkiet. De specificerede ikke *alt* rugbrød, men deres formulering pegede på den type, der er kendt i Danmark.
Q: Hvorfor tror nogle, rugbrød kommer fra Tyrkiet?
A: Det skyldes sandsynligvis, at kornsorten rug menes at have sine tidligste rødder i områder, der i dag ligger i Tyrkiet eller Mellemøsten. Reklamen forveksler formentlig kornets oprindelse med brødets kulturelle og historiske udvikling.
Q: Er der slet ingen ligheder mellem dansk rugbrød og brød fra Tyrkiet?
A: Tyrkisk brødkultur er rig og varieret, men det typiske tyrkiske brød er lyst hvedebrød (som pide eller simit). Der kan findes mørkere brød med kerner, men det danske rugbrød med sin tætte surdejsstruktur er ikke en standardtype i Tyrkiet. Ligheder er i bedste fald overfladiske og relaterer sig sjældent til den specifikke danske form og funktion.
Q: Hvorfor er rugbrød så vigtigt i Danmark?
A: Rugbrød har historisk været en grundpille i den danske kost på grund af rugens hårdførhed og brødets mæthedsværdi og holdbarhed. Det er også fundamentet for smørrebrød, en central del af dansk frokostkultur, og betragtes i dag som en sund og nærende fødevare.
Q: Er smørrebrød altid lavet med rugbrød?
A: Traditionelt og klassisk smørrebrød er næsten altid baseret på et stykke smurt rugbrød. Selvom moderne variationer kan bruge andre brødtyper, er rugbrødet definerende for den danske smørrebrødstradition.
Konklusion: Et Ærkedansk Stykke Kultur
Mens rugkornets oldgamle rødder måske peger mod sydligere himmelstrøg, er det danske rugbrød, som vi kender og elsker det – basis for smørrebrød og en fast del af vores kost – et ubestrideligt produkt af dansk historie og kultur. Madhistorikerne er enige: Den måde, rugbrødet er blevet formet, bagt, anvendt og integreret i det danske samfund gennem årtusinder, gør det til et unikt og ærkedansk fænomen. SAS' reklame har måske sat gang i en interessant debat, men sandheden er, at rugbrødet har en dyb og solid forankring i Danmark, som rækker langt ud over kornets oprindelse.
Kunne du lide 'Rugbrødet: Dansk Idyll eller Tyrkisk Rod?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
