Hvad tjener forlag og forfattere på streaming?

Indtjeningen på bøger har traditionelt været relativt ligetil i papirverdenen: En bog sælges, og en del af prisen går til forfatter og forlag. Men i den digitale tidsalder, især med fremkomsten af streamingtjenester for e-bøger og lydbøger, bliver billedet langt mere nuanceret. Her betaler abonnenter en fast pris for adgang til et stort bibliotek, og afregningen til udgivere og forfattere baseres i stedet på, hvor meget af værkerne der faktisk bliver 'forbrugt'. Dette skaber et komplekst landskab af forskellige beregningsmodeller, som vi her vil forsøge at belygge.

Før vi dykker ned i de specifikke modeller og satser, er det vigtigt at nævne et par væsentlige forbehold. For det første er det ikke muligt at få fuld indsigt i alle eksisterende aftaler på markedet; informationen dækker primært de største tjenester målt på omsætning og afregning. For det andet kan de oplyste tal, især fra Bogbrancheguiden, have en tendens til at repræsentere den lavere ende af skalaen. Større forlag med populære titler har ofte mulighed for at forhandle sig til mere favorable aftaler end gennemsnittet. Endelig er markedet for streamingaftaler dynamisk. Tjenesterne kan introducere nye aftaletyper og satser, samtidig med at ældre aftaler fortsat er gældende, hvilket kan gøre det vanskeligt at fastlægge helt præcise standarder.

eReolen: Bibliotekernes Model

Bibliotekernes digitale udlånstjeneste, eReolen, skiller sig ud ved at have offentligt tilgængelige og standardiserede afregningssatser for alle udgivere. Tjenesten er, ligesom de fysiske biblioteker, gratis for brugerne. eReolen fokuserer ofte på forlagenes bagkatalog, altså ældre titler.

Teknisk set fungerer et 'udlån' på eReolen således, at tjenesten køber retten til at udlåne en specifik bog i en måned. Afregningen til forlaget sker på baggrund af dette tidsbegrænsede køb, og forlaget afregner derefter royalty til forfatteren på samme måde, som det ville ske ved salg til biblioteker eller boghandlere. En vigtig detalje er, at salget og dermed afregningen udløses, så snart læseren åbner titlen. Forfattere modtager desuden digital biblioteksafgift for udlån via eReolen.

Afregningssatserne for e-bøger på eReolen er faste og differentierede baseret på bogens alder:

• 14,50 kroner pr. udlån i de første 6 måneder efter udgivelsesdatoen.
• 13,00 kroner pr. udlån op til 24 måneder efter udgivelsesdatoen.
• 10,50 kroner pr. udlån senere end 24 måneder efter udgivelsesdatoen.

For kortere udgivelser, defineret som småskrifter med få sider (under 54 for voksenindhold, under 14 for børneindhold) eller en nettopris under 30 kroner, er afregningen 5,25 kroner pr. udlån.

For lydbøger er afregningen mere variabel og afhænger af lydbogens varighed i minutter samt målgruppe (voksen eller barn). Satserne starter ved 4,50 kroner for lydbøger under 30 minutter og stiger gradvist op til 19,00 kroner for lydbøger, der varer over 20 timer.

Kommercielle Streamingtjenesters Afregningsmodeller

De kommercielle streamingtjenester, der tilbyder abonnementsbaseret adgang til e-bøger og lydbøger, afregner med udgiverne baseret på det faktiske forbrug af hver enkelt titel. De benytter typisk én af to primære metoder til at beregne dette forbrug: Taxameter-beregning baseret på tegn/timer eller 'chunk'-beregning, hvor værket opdeles i bidder.

1. Chunk-Metoden

Chunk-metoden indebærer, at tjenesten først inddeler alle titler i grupper baseret på deres længde (antal tegn for e-bøger, varighed for lydbøger). Hver gruppering tildeles en maksimumpris, der kan afregnes for en fuldt 'forbrugt' bog inden for den kategori. Typisk opereres der med 5-7 sådanne grupperinger.

Et eksempel på en typisk opdeling, baseret på indhentede informationer, kunne se således ud (satserne repræsenterer et spænd, da aftaler varierer):

Bemærk: En standard 'normalside' i en roman antages ofte at være omkring 1800-2000 anslag. I dette eksempel er der en omtrentlig korrelation mellem tegn og lyttetid, men det præcise forhold kan variere mellem tjenester og aftaler.

Selve afregningen sker på baggrund af, hvor mange 'chunks' – eller bidder – af bogen der er blevet benyttet. Det er almindeligt at opdele et værk i fem femtedele (altså 5 chunks). For hver fem gennemførte chunks afregnes der, som om én hel bog er blevet læst eller lyttet. Dette gælder, uanset om én bruger har gennemført hele bogen, eller om fem forskellige brugere hver har læst/lyttet én femtedel.

En væsentlig pointe ved chunk-metoden er, at der kun afregnes for gennemførte chunks, ikke påbegyndte. Dette betyder, at hvis en bruger stopper med at læse eller lytte, før de har gennemført 20% af bogen (den første chunk), udløses der ingen afregning overhovedet. Stopper brugeren efter f.eks. 30%, afregnes kun for den første chunk (1/5). Resterende procenter fra uafsluttede chunks lægges ikke sammen med andre brugeres forbrug. Dette kan medføre et økonomisk 'spild' for både forlag og forfattere, da en del af det faktiske forbrug ikke udløser betaling.

Denne model kan være ufordelagtig for meget korte eller tekstfattige værker, såsom billedbøger eller lyrik. En billedbog vil sandsynligvis falde i den laveste afregningskategori (1-5 kr.), og mange digtsamlinger vil næppe overstige den varighed, der kræves for at bevæge sig op i højere kategorier. Selv længere digteriske værker, som Inger Christensens 'alfabet' og 'Sommerfugledalen' (samlet i én lydbog på 1 time 20 minutter), vil typisk kun udløse 5-10 kr. ved fuld gennemlæsning/lytning under denne model.

Omvendt rammer meget lange værker ofte et loft for afregning. Dette loft ligger typisk omkring 400-450 'romansider' eller 15 timers lytning. Det betyder, at uanset hvor meget længere bogen er, afregnes der ikke mere end det fastsatte maksimum for den pågældende kategori. Hos nogle tjenester har dette loft endda ligget lavere, omkring 300 sider. Dette kan have den konsekvens, at det økonomisk set ikke 'betaler sig' at skrive væsentligt længere bøger end dette loft.

2. Pris pr. Læst Time (Taxameter-Metoden)

Mens chunk-metoden tidligere var mere udbredt, er flere kommercielle tjenester begyndt at overgå til en taxameter-lignende model, hvor afregningen sker baseret på det præcise antal tegn eller minutter/timer, brugeren har forbrugt. Denne metode opfattes af mange som mere retfærdig, da den afregner for alt faktisk forbrug.

Indhentede oplysninger viser afregningssatser, der spænder fra 1,49 kr. til 2,70 kr. pr. time læst eller lyttet. Disse satser kan ofte reduceres med 10-15% for titler, der er ældre end 6-12 måneder.

Nogle aftaler inkluderer en minimumsafregning, typisk omkring 3 kr., der udløses blot ved påbegyndelse af bogen. Formålet med denne 'bundprop' er at sikre, at meget korte værker, som f.eks. lyrik eller børnebøger, der måske kun tager få minutter at læse, opnår mere end blot ørebeløb i afregning ved fuld læsning. Det er dog ikke alle aftaler, der har denne minimumsafregning.

Interessant nok er det blevet oplyst, at mindst én tjeneste både tilbyder en højere minut-afregning for børnebøger og tillader, at forbruget af disse tæller op til 400% – hvilket potentielt kan udløse afregning svarende til fire fulde læsninger inden for en given periode. Den præcise definition af 'børnebøger' i denne sammenhæng er dog ikke specificeret.

Ligesom ved chunk-metoden opererer tjenester, der benytter den per-time baserede afregning, også med et maksimumbeløb pr. fuldt læst eller lyttet bog. Dette loft er streamingtjenestens måde at kompensere for en eventuel 'bundprop' og sikre en øvre grænse for afregningen pr. titel, uanset hvor lang bogen er. Dette maksimum ligger typisk i et spænd fra ca. 20 kr. til 40 kr. pr. fuldt forbrugt bog.

For at ramme dette maksimum og dermed få den maksimale afregning, skal en bog typisk have en læse- eller lyttetid på mellem 10 og 20 timer (afhængigt af den specifikke maksimalsats). Langt de fleste bøger er ikke så lange, hvilket betyder, at det for mange titler er den per-time baserede sats, der er den mest relevante for afregningen. En lydbog på f.eks. 8 timers varighed vil under denne model ofte udløse omkring 15-20 kroner til forlaget ved fuld gennemlytning.

Oversigt og Konklusion

Afregningen for e-bøger og lydbøger på streamingtjenester er en kompleks størrelse, der varierer betydeligt mellem forskellige tjenester og endda mellem forskellige aftaler inden for samme tjeneste. Mens eReolen tilbyder en transparent model med faste, aldersbaserede satser, benytter de kommercielle tjenester mere dynamiske modeller baseret på faktisk forbrug.

Chunk-metoden opdeler værker i bidder og afregner for gennemførte bidder, hvilket kan føre til uafregnet forbrug for uafsluttede læsninger og potentielt underafregning for meget korte værker, samtidig med at der er et loft for meget lange værker. Den per-time baserede metode afregner for alt faktisk forbrug, hvilket ofte opfattes som mere retfærdigt, men opererer også med minimums- og maksimumsgrænser, der påvirker afregningen for henholdsvis meget korte og meget lange titler.

For forlag og forfattere betyder dette, at indtjeningen pr. 'læsning' på en streamingtjeneste sjældent vil matche indtjeningen fra et traditionelt bogsalg. Til gengæld giver streaming adgang til et bredere publikum og potentiale for indtjening fra bagkatalogtitler, der ellers måske ikke ville have solgt i større oplag. Den præcise økonomiske effekt afhænger i høj grad af den specifikke aftale, bogen er omfattet af, bogens længde og ikke mindst hvor stor en del af bogen, abonnenterne faktisk vælger at forbruge.

Ofte Stillede Spørgsmål

Q: Får forfattere royalty på samme måde som ved papirbøger?
A: Ja, forlagene afregner typisk royalty til forfattere på samme vis som ved papirbøger, men baseret på den indtægt, forlaget modtager fra streamingtjenesten.

Q: Hvorfor er afregningen for e-bøger og lydbøger så kompliceret?
A: Det skyldes, at forretningsmodellen er anderledes end traditionelt salg. I stedet for at sælge en vare (bogen) sælges adgang til et bibliotek. Afregningen skal derfor afspejle brugen af de enkelte værker inden for abonnementet, hvilket kræver mere komplekse måle- og afregningsmetoder.

Q: Giver streamingtjenester bedre indtjening for lange eller korte bøger?
A: Det afhænger af den specifikke afregningsmodel. Chunk-metoden kan være ufordelagtig for meget korte værker. Begge kommercielle modeller har et maksimum for meget lange værker, hvilket betyder, at indtjeningen ikke stiger proportionalt med bogens længde ud over et vist punkt. Mange 'gennemsnitlige' længder af bøger vil blive afregnet baseret på de grundlæggende satser (enten pr. chunk eller pr. time), potentielt med en minimumsafregning for at hjælpe korte værker.

Q: Hvad betyder 'digital biblioteksafgift'?
A: Digital biblioteksafgift er en afgift, der betales til forfattere og oversættere for brug af deres værker via de digitale bibliotekstjenester som eReolen. Den kommer ud over den afregning, forlaget modtager fra eReolen.

Q: Er afregningssatserne faste for altid?
A: Nej, afregningssatserne og modellerne kan ændre sig over tid, da markedet og aftalerne udvikler sig. Ældre aftaler kan dog fortsat være gældende parallelt med nyere.

Kunne du lide 'Hvad tjener forlag og forfattere på streaming?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.