10 år ago
Simi Jan er et navn, mange danskere kender fra TV 2, hvor hun utrætteligt har rapporteret fra nogle af verdens mest komplekse og farlige områder. Hendes arbejde som udenrigskorrespondent har givet os et unikt indblik i konflikter og kulturer fjernt fra Danmark. Men bag den professionelle facade gemmer sig en dyb personlig historie, formet af hendes baggrund, hendes familie og en utrolig viljestyrke, der synes at være nedarvet gennem generationer.
Familielivet Bag Skærmen
Selvom Simi Jan ofte befinder sig i verdens brændpunkter, er familielivet en central del af hendes tilværelse. Hun er gift med Allan, og sammen har de to sønner: Adam på 10 år og Daniel på seks år. Familien var for nylig samlet til premieren på 'Paddington i Peru', hvor Simi Jan dog valgte at holde sine børn ude af rampelyset for fotografer. Dette understreger et ønske om at beskytte deres privatliv, selvom hun selv er en offentlig person.
Ægteskabet med Allan er stærkt; de har for længst fejret kobberbryllup, hvilket vidner om et langvarigt partnerskab. Allan har endda taget syv måneders barselsorlov med den yngste søn, hvilket viser et moderne familieliv og en ligelig fordeling af ansvar. Familien har også store planer for fremtiden, herunder en rygsækrejse på fem uger til Thailand og Malaysia. En sådan rejse med to børn er en ny oplevelse for parret, der tidligere har rygsækket rundt i Vietnam som par, og Simi Jan udtrykker spænding ved tanken om, hvordan det vil forløbe med hele familien.
Udover den biologiske familie taler Simi Jan også om en selvvalgt familie, en såkaldt hjertefamilie. Dette inkluderer hendes nære kollega Abdel Aziz Mahmoud, som hun kalder sin "lillebror", og han hende for "storesøster" – et bånd så stærkt, at de ser hinanden meget i fritiden og endda skændes som søskende. Hun har også en "hjertedatter", en lille pige fra Norge, som hun mødte i Afghanistan. Dette koncept om at vælge sin familie er noget, hun har forklaret sine børn, og de har selv adopteret Abdel som en "hjertebror", hvilket Simi Jan finder utroligt sødt.
Opvækst og Rødder
Simi Jans personlige historie er dybt forankret i hendes baggrund. Hun er født på et dansk hospital, men hendes forældre stammer fra Pakistan. Denne dualitet har formet hendes identitet. Hjemme talte hun urdu, og i skolen dansk, og hun er i dag stolt af at beherske begge sprog, sidstnævnte lærte hun gennem modersmålsundervisning.
En særligt definerende begivenhed i hendes liv var forældrenes skilsmisse i 1994 – en af de første pakistanske skilsmisser i Danmark. Hendes mors historie er en utrolig fortælling om modstand og frigørelse. Moren blev tvangsgift som 13-årig i Pakistan. Da hun et år senere fødte Simi Jan, afgav hun et løfte til sin nyfødte datter: Simi skulle ikke tvinges ind i et arrangeret ægteskab, men have lov til at vælge selv. År senere, da Simi Jans far i Danmark ville bortgifte Simi til en fætter i Pakistan, tog moren den modige og ekstremt problematiske beslutning – i den pakistanske kultur – at lade sig skille. Dette var et opgør med et patriarkalsk system, hvor mænd ejede kvinder, og hvor en skilt kvinde normalt blev udstødt.
Simi Jans mor stod pludselig alene med fire døtre og næsten intet netværk. Hun måtte kæmpe for at forsørge sig selv og sine børn. Hendes beslutsomhed var så stor, at hun tog buskørekort som den første pakistanske kvinde i Danmark – en historie Simi Jan, allerede som barn, genkendte potentialet i og ringede til Politiken om, hvilket resulterede i, at moren blev en 'solstrålehistorie' i avisen. Moren var villig til at blive udstødt af det pakistanske fællesskab og lytte til sladder og bagtalelse for at sikre sine døtres frihed og ret til at vælge deres eget liv. Hun lærte sine døtre vigtige værdier, blandt andet at ære og religion ikke sidder i påklædningen, og at de skulle stå sammen og stole på hinanden.
Denne opvækst i kaos og med en mor, der turde gå imod normerne, har ifølge Simi Jan formet hende til den fighter, hun er i dag. Hun mener, at hendes egen frygtløshed, som mange roser hende for i hendes arbejde, stammer fra hendes mors utrolige mod. At gå imod en voldelig mand og et patriarkalsk system var, i Simi Jans øjne, en langt større og farligere kamp end hendes egne oplevelser i krigszoner.
Simi Jan arbejder i øjeblikket på en bog om sin mor og sin egen familiehistorie. Et projekt hun kalder sit livsværk, der har været langt sværere at skrive end hendes tidligere bog 'Til te hos Taliban', netop fordi den er så personlig og har åbnet op for dybe smerter og erindringshuller fra barndommen – det hun selv kalder en overlevelsesmekanisme. Bogen er ment som en inspiration for andre kvinder og en hyldest til hendes mors usædvanlige mod.
Livet som Korrespondent i Verdens Brændpunkter
Simi Jans karriere som udenrigs korrespondent for TV 2 har ført hende til farlige og udfordrende steder som Pakistan og Afghanistan. I efteråret 2007 rejste hun og hendes mand Allan til Pakistan med kun deres kufferter, efter at have solgt alt i Danmark. Planen var at blive nogle måneder, men det endte med tre år i Pakistan, efterfulgt af en periode i det krigshærgede naboland Afghanistan – denne gang alene, da Allan flyttede tilbage til Danmark.
Årene i regionen blev et vendepunkt, ikke kun fagligt, men også personligt. Midt i jagten på andres historier fandt hun sine egne rødder og sin identitet, blandt andet opdagede hun sine pashtunske rødder. Hun lærte at navigere i komplekse kulturer og farlige situationer. Hun taler urdu, hvilket har været en uvurderlig fordel, da det tillader hende at forstå og kommunikere direkte med lokalbefolkningen. Dog måtte hun i visse situationer, som i en taxa, tie stille for ikke at afsløre, at hun ikke var indfødt, da hun som kvinde i visse miljøer skulle lade manden tale.
Simi Jan har mødt utrolig gæstfrihed fra fremmede, selv midt i kaos. Hun har også oplevet kulturelle forskelle og fordomme, blandt andet spørgsmål om karikaturtegninger af profeten Muhammed og synet på ytringsfrihed i regionen. Hun har, for at falde ind i omgivelserne i lande som Iran og Saudi-Arabien, båret tørklæde – et pragmatisk valg, da hun ikke ser det som sin kamp at ændre lokale skikke, men snarere at rapportere derfra. Hun har lært at aflæse omgivelserne, for eksempel ved at bedømme folks økonomiske status ud fra deres sko, selv når de bærer burka.
Hendes arbejde har også konfronteret hende med dybt rodfæstede patriarkalske strukturer, som da hun fik tilbud om at blive kone nummer to til en Mullah (præst). Disse oplevelser har kun bestyrket hendes taknemmelighed for den frihed og de valgmuligheder, hendes mor kæmpede for at give hende i Danmark.
Mod Stereotyper og for Mangfoldighed
Et emne, der ligger Simi Jan meget på sinde, er tendensen til at skære alle muslimer over én kam og skabe stereotyper. Hun vender tilbage til dette punkt igen og igen i sine foredrag og beretninger. Hun understreger, at ligesom kristne findes i mange forskellige former, så gør muslimer det også. Egyptere, pakistanere, libanesere lever på vidt forskellige måder.
Hun påpeger, at mediebilledet ofte fokuserer på ekstremerne: de kriminelle, de undertrykte kvinder, de fundamentalistiske mænd. Dette skaber et forvrænget billede, hvor mange danskere ender med at tro, at alle muslimske kvinder er fuldstændig tildækkede og undertrykte, og alle muslimske mænd er voldelige. Simi Jan argumenterer kraftigt imod dette. Hun har set kvinder i Pakistan gå uden hovedbeklædning i de store byer, kvinder i Iran gå i lårkort før revolutionen, og kvinder i Libanon klæde sig meget vestligt.
Der er en enorm mangfoldighed i den muslimske verden, som ofte overses. Hun kender masser af muslimer, der klarer sig enormt godt og sidder i toppositioner. Hendes egen historie er et bevis på, at man kan have en muslimsk baggrund og samtidig være en succesfuld, selvstændig kvinde i Danmark. Hun er ikke en undtagelse, men snarere et synligt eksempel på det store flertal, der ikke passer ind i de negative stereotyper. Hun nægter at lade sig definere af de ekstreme grupper og mener ikke, hun skal stilles til regnskab for deres handlinger eller udtalelser.
Simi Jan repræsenterer en stærk stemme for nuance og forståelse i en verden, der alt for ofte graver grøfter baseret på fordomme. Hendes livshistorie, fra opvæksten i Danmark med pakistanske rødder til hendes farlige arbejde i udlandet og hendes kamp for at skabe et nuanceret billede af muslimsk identitet, er både inspirerende og tankevækkende.
Spørgsmål og Svar om Simi Jan
Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål baseret på den tilgængelige information:
Hvor mange børn har Simi Jan?
Simi Jan har to sønner med sin mand Allan. Deres navne er Adam og Daniel, og de er henholdsvis 10 og 6 år gamle.
Er Simi Jan og Abdel Aziz Mahmoud søskende?
Nej, Simi Jan og Abdel Aziz Mahmoud er ikke biologiske søskende. De er nære kolleger og venner, der har udviklet et så tæt bånd, at de kalder hinanden bror og søster og betragter hinanden som en del af deres selvvalgte 'hjertefamilie'.
Hvilke sprog taler Simi Jan?
Simi Jan taler dansk og urdu. Hun lærte urdu gennem modersmålsundervisning i skolen.
Hvor bor Simi Jan?
Ifølge den tilgængelige information bor Simi Jan i et hus i Gentofte.
Hvad er Simi Jan kendt for?
Simi Jan er primært kendt som udenrigskorrespondent for TV 2, hvor hun har dækket krige og konflikter i lande som Pakistan og Afghanistan. Hun er også forfatter og foredragsholder.
Hvad handler Simi Jans nye bog om?
Simi Jan arbejder på en bog om sin mor og sin egen familiehistorie, herunder morens kamp mod et arrangeret ægteskab og hendes opgør med patriarkalske normer.
Gennem sin karriere og sine personlige beretninger fortsætter Simi Jan med at udfordre fordomme og vise kompleksiteten i verden og i menneskers liv. Hendes historie er et vidnesbyrd om mod, resiliens og vigtigheden af at kende sine rødder, samtidig med at man omfavner nutiden og fremtiden.
Kunne du lide 'Simi Jan: Korrespondenten, Familien og Rødderne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.