Guide til Interviewmetoder

Interviewet er et uundværligt redskab inden for mange forskningsområder og studieretninger, når målet er at opnå en dybdegående forståelse for enkeltpersoners eller gruppers tanker, følelser, motivationer og oplevelser. Det grundlæggende princip er en samtale mellem en interviewer og en respondent, men måden denne samtale struktureres på, kan variere vidt og bredt. Valget af interviewform afhænger i høj grad af forskningsspørgsmålet, den tilgængelige tid og ressourcer, samt det ønskede dybdeniveau i de indsamlede data.

At spørge folk direkte om deres verdenssyn er ofte den mest ligefremme måde at forstå det på. Selvom den grundlæggende idé er simpel, kræver effektiv interviewføring metodisk overvejelse og forberedelse for at sikre datakvaliteten. Interview kan variere fra at bruge lukkede spørgsmål, der minder om et spørgeskema med faste svarmuligheder (ja/nej), til at basere sig på relativt få, men meget åbne spørgsmål, der giver respondenten frihed til at svare med egne ord – sidstnævnte kendes som det kvalitative interview. En veludarbejdet interviewguide er et centralt redskab til at forbedre kvaliteten af interviewdata.

For at interviewdata kan betragtes som troværdige i et kvalitativt studie, er det afgørende, at de indsamlede informationer er autentiske. Dette betyder, at respondenten fortæller sandfærdigt om emnet, hvilket relaterer sig til undersøgelsens intern validitet. Desuden skal intervieweren bestræbe sig på at sikre, at den samlede mængde information er dækkende og repræsentativ for den eller de personer, der undersøges, hvilket vedrører den eksterne validitet.

Hvornår er Interviewet den Rette Metode?

Før man beslutter sig for at bruge interviews til at undersøge et emne, er det vigtigt at overveje interviewets fordele og ulemper i forhold til andre metoder. Selvom interviews kan virke umiddelbart tilgængelige, er de meget tidskrævende, både i indsamlings- og især i analysefasen. Processen med at transskribering optagede interviews fra lyd til tekst er særligt tidskrævende, typisk tagende 5-10 minutter at transskribere ét minut optaget lyd. Den efterfølgende analyse, som ofte involverer kodning af teksten, kræver også høj grad af struktur og systematik.

Hvis formålet er at opnå pålidelig viden om en stor befolkningsgruppes generelle holdninger eller forestillinger, er et stort antal respondenter nødvendigt, hvilket ofte mere effektivt indsamles via spørgeskemaer i en survey. Ønskes en kausal sammenhæng mellem holdning og adfærd påvist, kan et eksperiment være mere passende til at teste en hypotese.

Det kvalitative interview er derimod typisk den bedste metode, hvis målet er en rig og nuanceret forståelse af en kompleks problemstilling. Interviewdata har en høj intern validitet, da de indhenter mange detaljer, og intervieweren kan justere samtalen og følge op på nye indsigter. Kvalitative interviewstudier søger ofte at nuancere eksisterende teorier gennem ny viden snarere end at teste teoriernes sandhed. Interviews kan også med fordel suppleres med deltagerobservation for at sammenligne respondenters forklaringer med deres faktiske adfærd.

De Forskellige Interviewtyper

Der findes flere forskellige interviewformer, hver tilpasset forskellige forskningsspørgsmål og situationer. Valget af form påvirker strukturen, fleksibiliteten og graden af interviewerens kontrol.

Det Uformelle Interview

Dette er en samtale uden en fastlagt struktur. Den opstår ofte spontant, hvis muligheden for at tale med en respondent om et interessant emne pludseligt byder sig. Der bruges typisk ingen interviewguide og ingen lydoptager. Succesen afhænger af interviewerens gode hukommelse og evne til hurtigt at nedskrive feltnotater efter samtalen. Det uformelle interview bruges ofte tidligt i et feltarbejde, hvor forskeren er i gang med at opbygge rapport (tillid) med deltagerne.

Det Ustrukturerede Interview

Dette interview foregår i en formel interviewsituation, men uden brug af en interviewguide. Intervieweren har et specifikt emne, der skal undersøges, men spørgsmålene er meget uformelle (talesprog) og kan variere betydeligt fra interview til interview. Hovedformålet er at få deltagerne til at åbne sig op og udtrykke sig frit med egne ord. Denne metode kræver, at intervieweren har god tid til rådighed, eventuelt med mulighed for at interviewe deltagerne flere gange, da samtalen kan udvikle sig uforudsigeligt.

Det Semistrukturerede Interview

I denne interviewform benytter intervieweren sig af en interviewguide. Guiden indeholder en række spørgsmål eller temaer, som intervieweren ønsker at berøre under samtalen. Dog er spørgsmålenes rækkefølge fleksibel, og intervieweren har mulighed for at stille uddybende spørgsmål baseret på respondentens svar. Metoden giver intervieweren mulighed for at styre samtalen hen mod de centrale emner, samtidig med at respondenten har stor frihed til at formulere sine svar. Det semistrukturerede interview er særligt nyttigt, når man kun har mulighed for at interviewe deltagerne én gang og derfor skal sikre, at alle centrale emner bliver dækket.

Det Strukturerede Interview

Dette interview udføres i strikt overensstemmelse med et interviewskema, der ligner et spørgeskema fra en survey. Målet er at stille alle deltagere de samme spørgsmål, på samme måde, i en bestemt rækkefølge, og ofte med faste svarmuligheder. Spørgsmålene er meget specifikke og foruddefinerede. Intervieweren har meget høj kontrol over samtalen og respondenternes svar. Denne form bruges ofte i større undersøgelser, hvor kvantificering og sammenligning på tværs af mange respondenter er vigtig.

Fokusgruppeinterview

Dette er en interviewform, hvor flere respondenter interviewes samtidigt i en gruppesetting. Spørgsmålene er typisk klart definerede inden for et specifikt emne. Fokus er i høj grad på interaktionen mellem gruppemedlemmerne og den fælles konstruktion af mening, for eksempel for at afdække normer inden for gruppen. Det er kritisk, at intervieweren (facilitatoren) styrer samtalen effektivt for at forhindre den i at afvige for meget fra emnet eller domineres af enkelte individer.

Sammenligning af de Primære Interviewtyper

Her er en sammenligning af de tre mest almindelige formelle interviewtyper:

Potentielle Fejlkilder og Hvordan Man Håndterer Dem

For at opnå detaljerede og troværdige informationer er det essentielt at være opmærksom på potentielle fejlkilder. En af de vigtigste forudsætninger i kvalitative interviews er at opnå respondentens tillid, kendt som at opbygge rapport. Dette er særligt vigtigt ved personlige emner. Strategier for at opnå rapport inkluderer at være engageret, give en god introduktion, udvise interesse, have en positiv fremtoning, være passende klædt, sikre trygge omgivelser og bruge et sprog, der matcher respondentens.

Selv med god rapport kan fejlkilder opstå:

• Bevidst eller Ubevidst Manipulation: Intervieweren skal undgå at 'lægge ord i munden' på respondenten. Dette kan ske ved at stille ledende spørgsmål. Hvis interviewguiden er for tæt knyttet til en bestemt teori, kan spørgsmålene utilsigtet lede respondenten til at svare på en bestemt måde (demand characteristics). En løsning er at bruge åbne spørgsmål om overordnede temaer og lade respondenten tale frit, kun afbrudt af uddybende spørgsmål. Alternativt kan man helt undlade at lede samtalen (som i grounded theory), lade respondenten bestemme emner, og systematisere indholdet efterfølgende.
• Farvet Fortolkning: I analysefasen kan interviewerens egne fortolkninger og forventninger farve kodning og fortolkning af data. Dette kan gøre objektivitet vanskelig. Man risikerer at overse data, der modsiger egne antagelser, eller kun fokusere på udtalelser, der understøtter en bestemt teori. En effektiv løsning er at lade uafhængige kodere, der ikke kender til interviewerens antagelser, kode dataene. En anden metode er respondentvalidering, hvor informanterne geninterviewes og får mulighed for at kommentere fortolkninger.
• Mismatch mellem Interviewer og Respondent: Relation mellem interviewer og respondent kan farve samtalen. En 'insider' (f.eks. fra samme kulturelle baggrund) kan potentielt opnå andre informationer end en 'outsider'. Hvis et mismatch umuliggør rapport, kan man overveje at ændre interviewformen (f.eks. telefon, online chat for mere anonymitet) eller finde en interviewer med en matchende profil.

Dataindsamling: Rekruttering og Sampling

Den første udfordring i dataindsamlingen er at rekruttere respondenter. Det er vigtigt, at respondenterne repræsenterer den befolkningsgruppe, man ønsker at undersøge, og at den samlede datamængde giver et dækkende billede af fænomenet (opnåelse af teoretisk mættethed). En ideel respondentgruppe (sample) afspejler diversiteten i den undersøgte population (f.eks. køn, alder, indkomst). Et lille sample (f.eks. 10 respondenter) vil sjældent være statistisk repræsentativt, men kan stadig afdække diversitet i perspektiver.

Teoretisk mættethed opnås, når nye interviews ikke længere bidrager med væsentligt nye pointer om fænomenet. Systematisk gentagelse af de samme pointer indikerer, at man muligvis ikke behøver flere respondenter.

Rekruttering kan være tidskrævende. 'Convenience sampling' (spørge tilfældige eller venner) er nemt, men ofte en dårlig strategi, da den sjældent repræsenterer målgruppen. Kvalitative forskere bruger ofte 'purposive sampling', hvor en teoretisk begrundet gruppe opsøges (f.eks. medlemmer af en forening). Dette er effektivt, hvis undersøgelsen drejer sig om en snæver, eksklusiv gruppe. 'Snowball sampling' indebærer at få en respondent til at rekruttere venner/bekendte. Dette kan kræve kontakt til en 'gatekeeper' (en person med særlig position i gruppen).

Større, kvantitative interviewundersøgelser med store budgetter kan udtrække samples fra sampling frames og bruge ansatte interviewere med strukturerede skemaer for at indhente repræsentative, kvantificerbare data. Dette er sjældent muligt for studerende eller forskere uden betydelige bevillinger.

Uanset interviewtype er det afgørende at beskytte og anonymisere data forsvarligt. Indsamling af personlige data skal anmeldes til Datatilsynet, hvor man redegør for databehandling og sletning.

Analyse af Interviewdata

En grundig analyse starter med at omdanne interviewene til tekstform via transskribering. Dette giver overblik over forskelle og ligheder i respondenters udtalelser. Optagelse som lydfil er almindeligt for at give intervieweren frihed under samtalen. Transskribering er tidskrævende (typisk 5-10 minutter per minut optaget). Ønskes detaljer som ikke-sproglige ytringer eller pauser kortlagt, bruges særlige procedurer (f.eks. til samtaleanalyser), hvilket øger tidsforbruget.

Efter transskribering følger kodning. De fleste analyser har et teoretisk eller tematisk udgangspunkt (undtagen grounded theory). Man identificerer og kategoriserer temaer for at få overblik over, hvordan de udtrykkes på tværs af respondenter. Ved store datamængder kan software som NVIVO, QDA miner lite eller Dedoose være nyttige til at skabe overblik og analysere forekomsten af ord og temaer. Softwaren er kraftfuld, men kræver indlæringstid, hvilket gør den mindre egnet til små projekter.

For at undgå farvet fortolkning kan man geninterviewe informanter for at få dem til at kommentere fortolkninger og uddybe udsagn. En anden metode er at lade uafhængige kodere kode dataene.

Hvis man har et større kodet materiale, kan man begynde at se på frekvensen af ord eller temaer. Dette tilføjer kvantitative elementer til den kvalitative analyse, ligesom i andre tekststudier.

Rapportering af Interviewfund

Kvalitative interviewrapporter er ofte omfangsrige, især i resultatsektionen, som indeholder mange kommenterede citater fra respondenterne. Det er nyttigt at supplere citater med en oversigtstabel over respondenternes profiler (køn, alder, etc.) og deres standpunkter ift. centrale temaer.

Da citater vælges for at illustrere bestemte pointer, kan læseren få indtryk af, at de ikke repræsenterer hele materialet, men forfatterens perspektiv. Det er derfor vigtigt at gøre materiale og analysestrategi så transparent som muligt, f.eks. ved at gøre anonymiserede transskriberinger og kodningsdokumenter tilgængelige.

Interviews indeholder ofte intime data. Derfor er det afgørende at overveje konsekvenserne af at publicere bestemte citater. De må under ingen omstændigheder kunne føres tilbage til den enkelte respondent – data skal være anonymiseret. Man skal altid overveje rapportens potentiale konsekvenser for respondenterne og den gruppe, de tilhører.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er den primære forskel mellem et struktureret og et semistruktureret interview?

Hovedforskellen ligger i fleksibiliteten. Et struktureret interview følger et fast interviewskema med forudbestemte spørgsmål i en fast rækkefølge og ofte faste svarmuligheder. Et semistruktureret interview bruger en guide med temaer eller spørgsmål, men rækkefølgen og formuleringen kan tilpasses, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål baseret på respondentens svar.

Hvorfor er transskribering så vigtigt, men også tidskrævende?

Transskribering omdanner lyddata til tekst, hvilket er nødvendigt for systematisk analyse (f.eks. kodning). Det er tidskrævende, fordi det kræver omhyggelig lytning og skrivning, typisk mellem 5 og 10 minutter at transskribere et minut optaget lyd, afhængigt af detaljeniveauet (f.eks. inklusion af pauser eller ikke-sproglige lyde).

Hvordan kan jeg minimere risikoen for, at min egen fortolkning farver analysen?

Man kan bruge metoder som respondentvalidering, hvor man præsenterer analyseresultater for respondenterne og får deres feedback. En anden effektiv strategi er at lade uafhængige kodere, som ikke kender til dine forskningsantagelser, kode interviewdataene. Dette giver et mere objektivt grundlag for analysen.

Sammenfattende er interviews en kraftfuld, men kompleks metode til at opnå dybdegående forståelse. Valget af interviewtype, omhyggelig planlægning, etablering af rapport, opmærksomhed på fejlkilder og systematisk analyse er alle afgørende skridt for at sikre kvaliteten og troværdigheden af de indsamlede data. Selvom processen er tidskrævende, kan den give uvurderlige indsigter, der ikke kan opnås med andre metoder.

Kunne du lide 'Guide til Interviewmetoder'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.