9 år ago
Salmernes Bog er en unik samling af 150 sange, bønner og digte, der udgør den 19. bog i Det Gamle Testamente. Den er en del af de poetiske bøger, ligesom Jobs Bog, og skiller sig ud ved sin store variation i både form og indhold. Fra jublende lovsang til inderlig klage, fra personlig nød til national historie, dækker salmerne hele spektret af den menneskelige erfaring i mødet med det guddommelige. Bogen er ikke kun en hjørnesten i den bibelske kanon, men også en levende kilde til inspiration og trøst for utallige mennesker gennem årtusinder. I modsætning til en moderne salmebog, der er en samling af sange til brug i gudstjenester, er Salmernes Bog selve den bibelske tekst, en kanonisk skriftsamling.
Hvad er Salmernes Bog? Struktur og Indhold
Med sine 150 kapitler, der hver især udgør en individuel salme, er Salmernes Bog den absolut længste bog i hele Bibelen. Hvert kapitel, eller salme, er en selvstændig enhed, selvom der findes visse tematiske eller formelle grupperinger inden for samlingen. Den indeholder både Bibelens længste kapitel, Salme 119 med imponerende 176 vers, og det korteste, Salme 117 med blot 2 vers. Dette spændvidde i længde afspejler også den store variation i temaer og følelser, der findes i samlingen. Salmerne er i bund og grund sange og digte om en bred vifte af både religiøse og almenmenneskelige temaer. De udtrykker alt fra sprudlende glæde og taknemmelighed over Guds godhed og skabelse til dyb, ulykkelig klage over lidelse, uretfærdighed, sygdom eller følelsen af at være forladt af Gud og mennesker. De er bønner, lovsange, taksigelser, visdomsord og refleksioner over livet, troen, Guds handlinger i historien og håbet om fremtiden. De giver et unikt indblik i det indre liv hos de troende i det gamle Israel.
Salmernes Bog, kendt som Tehilim på hebraisk (hvilket betyder 'lovsange', selvom mange salmer er klager) og Psalmoí på græsk, har historisk set og fortsat en central rolle i gudstjenesten og det personlige bønneliv inden for både jødedom og kristendom. Jøder reciterer salmer ved synagogegudstjenester og i personlig bøn, og mange kristne traditioner bruger salmerne som en fast del af deres liturgi og andagtsliv. Dens universelle temaer og dybe følelsesmæssige udtryk gør den relevant for mennesker i alle tider og kulturer, der søger at udtrykke deres tro, tvivl, glæde eller sorg over for Gud.
Hvem Skrev Salmerne? Davids Rolle og Andre Bidragydere
Selvom Salmernes Bog er en samling af tekster skrevet over en lang periode, tilskrives størstedelen af salmerne traditionelt Kong David, Israels anden og mest berømte konge, som derfor ofte omtales som "salmisten" par excellence. David er en central skikkelse i Det Gamle Testamente, kendt for sin komplekse personlighed som hyrde, kriger, musiker, konge og synder. Mange af salmerne bærer overskrifter, der forbinder dem direkte til begivenheder i Davids liv, såsom hans flugt fra kong Saul, hans sejre i krig eller hans dybe anger efter sine synder. Disse overskrifter, selvom deres alder og autoritet diskuteres af forskere, vidner om en tidlig tradition, der forbandt salmerne tæt med Davids person og erfaringer. Salmerne tilskrevet David giver et intimt indblik i hans indre liv og hans intense, ofte stormfulde, forhold til Gud.
Dog nævnes også andre navne som forfattere til forskellige salmer i bogen. Disse inkluderer Moses, profeten og lederen af udvandringen fra Egypten; Salomon, Davids søn og efterfølger, kendt for sin visdom og tempelbyggeri; Asaf, en levitisk musiker og seer, der ledede gudstjenestemusikken ved Templet; og Koras sønner, også en familie af tempelmusikere. Nogle salmer har ingen forfatter angivet, og andre er muligvis skrevet af ukendte levitter eller vismænd. Dette indikerer tydeligt, at Salmernes Bog er en antologi, en samling af tekster skrevet af forskellige personer på forskellige tidspunkter i Israels historie, sandsynligvis indsamlet og redigeret over en længere periode. Den endelige samling og redigering af de 150 salmer i den form, vi kender i dag, menes at være sket omkring 3.-4. århundrede f.Kr., altså længe efter Davids og Salomons tid, muligvis i perioden efter eksilet i Babylon. Denne lange tilblivelseshistorie forklarer også den store variation i stil, temaer og historiske baggrunde, der findes i bogen.
Dybdegående Blik på Udvalgte, Betydningsfulde Salmer
Salmernes Bog indeholder mange tekster, der har haft en enorm indflydelse på religiøs tankegang og praksis og som ofte citeres eller henvises til i Bibelen selv og i senere traditioner. Her er nogle eksempler, der fremhæves som særligt betydningsfulde i den givne information:
Salme 22: Råbet fra Korset
Salme 22 er en dyb klagesalme, der indledes med de velkendte og smertelige ord: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?". Salmen beskriver en følelse af total isolation, svigt fra Gud og forhånelse fra mennesker. Den skildrer en lidende person, der føler sig omringet af fjender og helt alene i sin nød, udgydende sin sjæl for Gud. Denne salme er særligt prominent i kristendommen, fordi Jesus Kristus ifølge evangelierne citerede netop denne første sætning, da han hang på korset. Dette har ført til, at kristne ofte læser Salme 22 som en messiansk salme, en profeti eller en dyb parallel til Jesu lidelse og død, der giver sprog til hans følelse af at være forladt i det øjeblik.
Salme 51: Anger, Bekendelse og Arvesynd
Salme 51 er en af de mest kendte bodssalmer, en inderlig bøn om tilgivelse, renselse og genoprettelse efter synd. Salmen er ifølge overskriften skrevet af David, efter at profeten Natan konfronterede ham med hans alvorlige synd med Batseba og mordet på hendes mand Urias. Salmen udtrykker dyb anger over synden og en længsel efter Guds nåde. Et ofte citeret og teologisk betydningsfuldt vers er vers 7: "I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig...". Dette vers er i kristen teologi blevet brugt til at støtte dogmet om arvesynden, ideen om, at syndighed ikke blot er noget, man gør, men en grundlæggende tilstand eller natur, man fødes med. Salmen ses i denne kontekst som Davids dybe bekendelse og et forsøg på at give sprog til sin syndighed, hvilket forbinder den uløseligt til den historiske beretning i Anden Samuelsbog om Davids fald og Nathans irettesættelse.
Salme 78: Fortiden som Lignelse og Lære
Salme 78 er en didaktisk eller visdomssalme, der genfortæller en lang del af Israels historie, fra udvandringen fra Egypten, ørkenvandringen, bosættelsen i Kana'an og frem til Davids regeringstid. Formålet er at lære den nye generation af Israels historie og Guds trofasthed trods folkets gentagne utroskab. Salmen er bemærkelsesværdig, fordi den i vers 2 indleder med ordene: "Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil fremføre gådetale fra fortiden". Denne formulering antyder, at salmens formål ikke kun er at gengive historiske fakta, men at præsentere historien på en måde, der indeholder dybere sandheder, skjulte betydninger eller lektioner – som "billedtale" eller "gådetale" (lignelse eller allegori). Dette giver et interessant fortolkningsperspektiv på, hvordan man kan læse og forstå de historiske bøger i Det Gamle Testamente; måske ikke kun som en tør kronologi, men også som tekster med en symbolsk, teologisk eller allegorisk dimension, der skal tolkes og anvendes.
Salme 119: En Omfattende Hymne til Guds Lov
Som nævnt er Salme 119 den længste salme i Bibelen med sine 176 vers, og den er en dyb og omfattende hyldest til Guds lov, bud, forordninger og vejledninger. Salmen er struktureret som et imponerende akrostisk digt baseret på det hebraiske alfabet. Hver sektion på otte vers begynder med det samme bogstav i rækkefølge fra Alef til Tav, det sidste bogstav. Selvom denne elegante struktur går tabt i de fleste oversættelser, herunder den danske, er det underliggende tema krystalklart: en overvældende kærlighed, glæde, respekt og hengivenhed til Guds ord og vilje. Salmen bruger et væld af forskellige ord – love, bud, veje, forordninger, forskrifter, befalinger, ord, afgørelser, krav – for at beskrive Guds vejledning, hvilket understreger dens mange facetter og den dybe glæde og visdom, forfatteren finder i at studere og følge den. Det er en sand symfoni af synonymer for Guds åbenbarede vilje for mennesket.
Salme 121: Guds Vagt over Liv og Død
Salme 121 er en opmuntrende salme, der taler om Guds konstante beskyttelse og hjælp. Den begynder med spørgsmålet: "Jeg løfter mine øjne mod bjergene – hvorfra skal min hjælp komme?". Svaret lyder, at hjælpen kommer fra HERREN, himlens og jordens skaber. Salmen forsikrer læseren om, at Gud, Israels vogter, aldrig sover eller blunder, men våger over sit folk dag og nat, beskytter dem mod fare. Dens sidste vers: "HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!" har fundet en særlig plads i den danske folkekirkes liturgi, hvor det bruges som en velsignelse i dåbsritualet. Dette viser, hvordan gamle tekster fortsat lever og bruges i moderne religiøs praksis og markerer vigtige overgange i livet, idet det symboliserer Guds beskyttelse over hele livsrejsen, fra fødsel ('Indgang') til død ('Udgang').
Salmernes Vedvarende Relevans
Salmernes Bog er langt fra blot et historisk levn eller et studieobjekt for teologer. Dens evne til at give sprog til de dybeste menneskelige følelser og erfaringer – fra den ypperste glæde og taknemmelighed til den mest fortvivlede sorg og tvivl – gør den dybt relevant for mennesker i dag, uanset baggrund, kultur eller trossamfund. Den tilbyder et sprog for bøn, klage og lovsang, der kan bruges i personlig andagt såvel som i fælles gudstjeneste. Forstander på Løgumkloster Refugium, teolog Louise Franklin Højlund, har for eksempel fortalt om, hvordan hun har genlæst salmerne med nye øjne, mens hun har levet med teksterne ved siden af sig i et år, set verden med og igennem dem, og skabt et personligt "ammeskrift" baseret på sin fordybelse i salmerne. Dette illustrerer på smuk vis, hvordan salmerne kan inspirere til ny tænkning og personlig refleksion i et moderne liv og vise, at teksterne handler om det liv, vi faktisk lever her og nu.
Salmer i Musik og Kultur
Salmernes oprindelse som sange har naturligvis ført til, at mange af dem er blevet sat i musik gennem århundreder, fra gregoriansk sang, jødiske melodier og klassiske korværker til moderne kompositioner og populærmusik. Deres poetiske kraft, rytme og følelsesmæssige dybde gør dem til et rigt og vedvarende materiale for musikere og komponister. Et kendt populærmusikalsk eksempel er Boney M's verdenshit "By The Rivers Of Babylon" fra 1978, som direkte citerer og er inspireret af Salme 137, der beskriver israelitternes landflygtighed i Babylon og deres sorg over at være væk fra Jerusalem. Sangen inddrager også et vers fra Salme 19. Inden for klassisk og nutidig musik har salmerne også inspireret utallige værker. Den danske komponist Frederik Magles værk "Håbet" fra 2017 bruger for eksempel teksten fra Salme 27. Disse eksempler viser salmernes fortsatte kulturelle og kunstneriske gennemslagskraft langt ud over den rent religiøse sfære.
En Note om Tekstnøjagtighed
Arbejdet med gamle tekster som Salmernes Bog, der er blevet kopieret og oversat utallige gange gennem århundreder, kræver stor omhu i oversættelse og udgivelse. Selv i moderne udgaver kan der forekomme fejl, hvilket understreger vigtigheden af konstant tekstkritik og revision. Det er bemærkelsesværdigt, at der i 2020-udgaven af den danske bibeloversættelse er opstået en fejl i Salme 88. Her står ordet "fjende", hvor den korrekte oversættelse skulle have været "frænde". En sådan fejl, selvom den kan virke lille, kan ændre betydningen i en given passage og dermed læserens forståelse af teksten. Den korrekte version er dog tilgængelig online. Dette tjener som en påmindelse om den konstante proces med at sikre tekstnøjagtighed og den udfordring, det udgør at formidle gamle, hellige tekster præcist til et moderne publikum.
Ofte Stillede Spørgsmål om Salmernes Bog
Hvor mange salmer er der i Salmernes Bog?
Der er i alt 150 salmer eller kapitler i Salmernes Bog, hvilket gør den til Bibelens længste bog.
Hvem har traditionelt skrevet Salmernes Bog?
De fleste salmer tilskrives traditionelt Kong David, men bogen indeholder også salmer tilskrevet andre, herunder Moses, Salomon og Asaf. Bogen er en samling af tekster fra forskellige forfattere og tidsperioder.
Hvornår blev Salmernes Bog samlet?
Den endelige samling og redigering af salmerne i den form, vi kender i dag, menes at være sket omkring 3.-4. århundrede f.Kr.
Hvad er temaerne i Salmernes Bog?
Salmerne dækker en bred vifte af religiøse og almenmenneskelige temaer, herunder lovsang, klage, taksigelse, bøn, lidelse, glæde, håb, frygt, tillid til Gud, Guds skabelse, Israels historie og visdom. De udtrykker hele følelsesregisteret i mødet med det guddommelige og livets udfordringer.
Hvilke kendte salmer fremhæves ofte?
Eksempler inkluderer Salme 22 (om forladthed og lidelse), Salme 51 (om anger og bekendelse), Salme 78 (om fortolkning af historie), Salme 119 (den længste, om Guds lovs skønhed) og Salme 121 (om Guds beskyttelse, brugt i dåbsritualet).
Salmernes Bog forbliver en rig og essentiel del af den bibelske litteratur. Den tilbyder indsigt i troens mange facetter og giver sprog til de dybeste menneskelige følelser over for det guddommelige, hvilket sikrer dens vedvarende betydning for troende verden over og dens plads som en af Bibelens mest elskede og brugte bøger.
Kunne du lide 'Salmernes Bog: Bibelens Hjerte af Sang'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.