Robin Hoods Bue i Bøger og Biblioteker

Legenden om Robin Hood, mesterskytten fra Sherwoodskoven, er en af de mest vedholdende og elskede fortællinger i den vestlige kultur. Centralt for hans identitet, lige så vigtig som hans grønne klæder og kampen mod uretfærdighed, står hans berømte bue. Denne artikel udforsker buen – ikke kun som et våben, men som et symbol, en historisk kraft og en uundværlig del af den litterære figur, vi kender fra utallige bøger og fortællinger, der findes i bibliotekerne.

Robin Hoods Bue: Et Symbol på Folkets Kraft

I utallige genfortællinger, fra middelalderlige ballader som "A Gest of Robyn Hode" til moderne film, er Robin Hoods bue mere end bare et redskab; den er en forlængelse af manden selv. Den repræsenterer hans færdigheder, hans uafhængighed og hans status som en helt, der står uden for det etablerede samfund. Hvor riddere kæmpede med sværd og bar tunge rustninger, var bueskytten, især med den engelske langbue, ofte den 'lille mand's' kriger.

Buen har historisk set været et våben for almindelige mennesker. Tænk på David og Goliat, hvor slyngen (et beslægtet kastevåben) var Davids våben mod krigeren Goliat. I antikken brugte letbevæbnede 'barbarer' buer mod Roms legioner. Den trojanske prins Paris brugte en bue til at dræbe den mægtige Akilles. Denne association af buen med den uafhængige, ofte underlegne, kæmper passer perfekt til Robin Hoods image som en fredløs, der kæmper mod den undertrykkende adel og magt.

Den legendariske bue, der associeres med Robin Hood, er typisk den engelske langbue. Dette var ikke et hvilket som helst våben; det var middelalderens supervåben. Det var våbnet for frie mænd, hvis årlige indkomst måske lå på et par pund – altså for borgere, ikke for adelige riddere. Ridley Scotts film 'Robin Hood' (2010) understreger dette ved at introducere Robin som søn af en stenhugger, der tjente kong Richard Løvehjerte som bueskytte, før han blev fredløs. Dette fundament understreger, at det var buen, der gjorde Robin til en folkehelt og ikke hans fødsel.

Den Engelske Langbue: Historie og Specifikationer

Englænderne lærte langbuens effektivitet af waliserne, som brugte den effektivt mod dem. Ironisk nok døde kong Richard Løvehjerte i 1199 af et boltvåben fra en armbrøst – et beslægtet, men anderledes våben. Dette kan forklare, hvorfor de fredløse i Sherwoodskoven foretrak langbuen, mens deres modstandere ofte brugte sværd og rustning – våben associeret med den adelige krigerklasse.

Selvom få originale langbuer fra denne periode er bevaret, giver historiske beskrivelser og moderne rekonstruktioner os et godt indblik i deres egenskaber. Den britiske feltmarskal og krigshistoriker Bernhard Montgomery beskrev dem således:

• Højde: Omkring 193 centimeter.
• Trækstyrke: Typisk omkring 50 kg (en 'centner').
• Materiale: Ofte lavet af taks- eller elmetræ. Taks var foretrukket for dets styrke og fleksibilitet, hvilket bidrog til udbredt fældning af takstræer i Europa.
• Form: Cirka fire centimeter bred og tre centimeter tyk på midten, flad på ydersiden og rund på indersiden. De spidsede til mod enderne.
• Spidser: Enderne var forstærket med hornspidser, hvori strengen blev fastgjort gennem borede huller.
• Streng: Lavet af hamp- og hørfibre.
• Pile: Omkring 94 centimeter lange, med en lille, rombeformet spids og tre halve gåsefjer i den anden ende.

En dygtig skytte kunne trække strengen tilbage til kæben, sigte og sende pilen af sted. En præcis skudafstand var op til omkring 240 meter, mens den maksimale rækkevidde kunne nå 350 meter. Det siges, at hundredtusindvis af langbuer blev opbevaret i Tower of London, hvilket vidner om deres strategiske betydning.

Langbuens Indflydelse på Samfund og Krigsførelse

Langbuen revolutionerede krigsførelse i middelalderen. Med en skudhastighed på op til ti pile i minuttet kunne bueskytter levere et ødelæggende regn af pile. I slaget ved Crécy i 1346 siges det, at næsten 150.000 pile faldt over franskmændene på få minutter. Denne evne til at levere massiv fjernskade kunne bryde selv de tungeste ridderformationer.

Men langbuens indflydelse rakte ud over slagmarken. Den ændrede samfundet. Englands konger opmuntrede og endda påbød regelmæssig træning i bueskydning. Et kongeligt dekret krævede, at enhver englænder med en bue skulle øve sig regelmæssigt, ofte under gudstjenesterne – en skik, der levede videre i skytteforeninger i århundreder. Dette skabte en stor pulje af dygtige skytter, der ikke var adelige, men frie mænd. Skeletter fundet i grave viser typiske deformationer fra den intense træning.

I modsætning til Frankrig eller Tyskland, hvor lette infanterister ofte var afhængige af deres adelige herrer, bandt engelske konger deres bueskytter til sig gennem kontrakter om deres ydelser. De tvang dem også til noget, der var gået i glemmebogen siden romertiden: disciplin. Deres formationer, deres skudsalver og endda deres handlinger i nærkamp (ofte at dræbe fangne fjender for at undgå besværet med løsepenge) fulgte ensartede ordrer. Dette var en tidlig form for den disciplinerende kraft, som sociologen Max Weber identificerede som grundlaget for den moderne stat.

Med bueskytternes hjælp vandt England store slag i Hundredårskrigen mod Frankrig – Crécy (1346), Poitiers (1356) og Azincourt (1415) – mod overlegne franske ridderhære. Titusinder af franske riddere faldt. En simpel fodsoldat, en bueskytte som Robin Longstride (navnet i Ridley Scotts film), kunne blive slagmarkens herre. Dette repræsenterede et 'stort skridt' i krigsførelsens historie og samfundets struktur.

Kirkens forsøg på at forbyde armbrøsten mod kristne i 1139 vidner om, hvor frygtet disse våben var. Frankrig hyrede italienske armbrøstskytter, men armbrøsten var langsommere (maks. to skud i minuttet) og sårbar under genladning, hvilket gjorde den mere egnet til forsvar bag mure end til feltkamp. Dette forklarer, hvorfor armbrøsten blev et våben for byboere, beslægtet med legenden om Wilhelm Tell, der brugte sin armbrøst.

Buen i Legenden: Fiktion Møder Virkelighed

Mens den historiske langbue var et våben af enorm betydning, er Robin Hoods bue i litteraturen ofte tildelt næsten magiske egenskaber. Den mest berømte scene er uden tvivl, hvor Robin Hood skyder en pil, der flækker en allerede siddende pil på midten – en bedrift så ikonisk, at det i moderne bueskydning kaldes en "Robin Hood".

Selvom Mythbusters engang erklærede det umuligt, er det faktisk muligt, omend ekstremt sjældent. I bueskydning betyder en "Robin Hood", at den anden pil borer sig ind i skaftet på den første. Det er en begivenhed, der for mange bueskytter kun sker én gang i livet, især på længere afstande. Chancerne skønnes at være omkring 4000 til 1. Afstanden til målet, pilens bredde og typen af bue (en moderne compoundbue er mere præcis end en langbue) påvirker sandsynligheden. En "Robin Hood" med en langbue på 20 meter er stadig meget imponerende.

Denne legendariske bedrift understreger Robin Hoods uovertrufne færdigheder med buen i fortællingerne. Den er et symbol på hans mestring og ofte brugt som et plotgreb til at bevise hans identitet eller vinde konkurrencer.

Bibliotekernes Rolle i Bevaringen af Legenden

Fortællingen om Robin Hood og hans bue har overlevet århundreder primært takket være den skriftlige og trykte form. Fra de tidligste ballader, der blev nedskrevet, til de utallige romaner, skuespil, digte og filmmanuskripter, der er skrevet siden, har historien fundet vej til bøger.

Biblioteker spiller en afgørende rolle i at bevare og formidle denne legende. De rummer et væld af materialer om Robin Hood:

Biblioteker fungerer som skatkamre, hvor man kan finde forskellige versioner af Robin Hood-legenden, studere dens udvikling og lære om den historiske kontekst, herunder den virkelige historie om den engelske langbue, som den er beskrevet i faglitteratur.

Buen i Heraldikken: Et Symbolsk Eftermæle

Buen og pilen har også et stærkt symbolsk eftermæle uden for selve legenden, blandt andet i heraldikken (læren om våbenskjolde). Her optræder de som 'gemeine Figuren', symboler der bruges i våbenskjolde. Pil og bue i et våben kan symbolisere:

• Vagtsomhed
• Kampberedskab
• Forsvarsvilje (især et bundt pile)
• Målrettethed
• Specifikke historiske begivenheder relateret til våbenskjoldets bærer.

De kan afbildes i forskellige farver, men metaller (guld/sølv), rød og sort er almindelige for buen, mens stålfarve er typisk for pilen. Pile kan optræde enkeltvis eller i bundter, ofte i en kogger eller spredt ud. De kan være 'beflitschet' (have fjer i enden) eller 'befiedert' (have fjer i en anden farve). Retningen på pilens spids er også vigtig og beskrives heraldisk.

Robin Hood og Wilhelm Tell, selvom de er figurer fra forskellige lande og med forskellige våben (langbue vs. armbrøst), deler en fælles symbolik: de repræsenterer begyndelsen på borgerens opstigning og kampen mod middelalderlig overhøjhed. Deres legender, bevaret i bøger og tilgængelige i biblioteker, minder os om våbens magt til at ændre samfund og om, hvordan selv den 'lille mand' med det rette værktøj (og den rette færdighed) kan udfordre etablerede magtstrukturer.

Spørgsmål om Robin Hoods Bue og Legenden

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Robin Hood, hans bue og legenden:

Hvor kan jeg finde bøger om Robin Hood på biblioteket?
Du kan finde bøger om Robin Hood i bibliotekets skønlitterære afdeling, ofte under 'Engelsk litteratur' eller 'Klassikere'. Børnebiblioteket har ofte tilpassede versioner. Faglitteratur om middelalderlig historie, folklore eller bueskydning kan også indeholde information om legenden og den historiske kontekst, herunder langbuen. Brug bibliotekets online katalog til at søge efter 'Robin Hood' eller relaterede emner.

Er Robin Hood en virkelig person?
De fleste historikere mener, at Robin Hood, som vi kender ham, er en legendarisk figur snarere end en enkelt historisk person. Legenden kan være en sammensmeltning af forskellige fredløse skytter fra middelalderen eller en ren fiktiv skabelse. Der er ingen afgørende historiske beviser for hans eksistens som beskrevet i balladerne.

Hvor præcis er beskrivelsen af buen i bøgerne?
Nøjagtigheden varierer meget. Ældre ballader giver færre detaljer end moderne romaner, der kan inkorporere historisk forskning om langbuen. Nogle forfattere fokuserer mere på buens symbolske betydning og Robin Hoods færdigheder end på tekniske detaljer. Film kan også tage sig friheder af hensyn til drama.

Hvad er en 'Robin Hood' i bueskydning?
En 'Robin Hood' i bueskydning refererer specifikt til situationen, hvor en skytte skyder en pil, der borer sig ind i bagsiden af en anden pil, der allerede sidder i skiven. Det er et sjældent og imponerende fænomen, der vidner om stor konsistens i skydningen, men det er ofte et uønsket resultat for konkurrenceskytter, da det ødelægger begge pile.

Hvilken type bue brugte Robin Hood?
I de mest kendte versioner af legenden og baseret på den historiske kontekst (engelsk middelalder), brugte Robin Hood en engelsk langbue. Dette våben var kendt for sin styrke, rækkevidde og skudhastighed, og det var tæt forbundet med engelske bueskytter fra perioden.

Konklusion

Robin Hoods bue er mere end et simpelt våben; den er et kraftfuldt symbol på frihed, færdighed og den 'lille mand's' kamp mod uretfærdighed. Dens historie flettes sammen med den virkelige langbues betydning i middelalderen og dens portrættering i århundreders litteratur og fortællinger. Gennem bøger og biblioteker lever legenden om Robin Hood og hans ikoniske bue videre, klar til at inspirere nye generationer af læsere og fascinere dem med historien om mesterskytten fra Sherwoodskoven.

Kunne du lide 'Robin Hoods Bue i Bøger og Biblioteker'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.