Ritt Bjerregaard: Fyring, arv og en karriere

Ritt Bjerregaard var en af de mest markante og indflydelsesrige skikkelser i nyere dansk politik. Hendes karriere spændte over flere årtier og omfattede en bred vifte af roller, fra folketingsmedlem og minister til EU-kommissær og overborgmester i København. Gennem sit politiske liv stod hun ofte i centrum for både politiske sejre og personlige kontroverser, der fangede offentlighedens opmærksomhed. To begivenheder, der især står mejslet i den politiske historie, er hendes fyring som minister og spørgsmålet om, hvem der arvede hendes formue. Denne artikel udforsker disse aspekter af Ritt Bjerregaards liv baseret på den tilgængelige information.

Ritt Bjerregaard, født Jytte Ritt Olsen, voksede op under beskedne kår på Vesterbro i København. Som datter af snedker Gudmund Bjerregaard og bogholder Rita Bjerregaard, var hun den ældste af tre søskende. Barndommens trange kår medførte hospitalsindlæggelser, indtil familien fik en kolonihave. Hendes uddannelsesvej var målrettet; hun tog realeksamen, blev student med klassiske sprog og uddannede sig til lærer. Hendes tid som lærer i Rødovre og på Skt. Klemensskolen samt som adjunkt på Odense Seminarium lagde fundamentet for hendes senere engagement i uddannelsespolitikken.

Vejen ind i Politik og 'Kaffeklubben'

Ritt Bjerregaards politiske karriere tog fart i Odense, hvor hun blev valgt til byrådet i 1971. Samme år blev hun medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Ved valget i 1971 skete noget utraditionelt. Sammen med en håndfuld andre nyvalgte, yngre socialdemokrater – heriblandt Helle Degn, Svend Auken, Inge Fischer Møller og Karl Hjortnæs – brød Ritt Bjerregaard med den etablerede praksis og dannede deres egen 'kaffeklub'. Denne uformelle gruppe voksede sig med tiden større og kom til at spille en betydelig rolle i Socialdemokratiets interne liv og den offentlige debat, ofte set som et dynamisk, men også til tider konfronterende, element i partiet.

En Karriere på Ministertaburetten

Ritt Bjerregaards politiske talent førte hende hurtigt til ministertaburetten. Hun bestred flere tunge ministerposter i turbulente politiske tider.

Undervisningsminister (1973, 1975-1978)

Som Undervisningsminister i 1970'erne stod Ritt Bjerregaard i spidsen for store reformer. Hun gennemførte den længe ventede folkeskolereform og ændrede folkeskoleloven i 1975. Dette skete med bred politisk opbakning fra Venstre, Radikale, SF og Kristeligt Folkeparti. En af hendes mest kendte beslutninger i denne periode var afskaffelsen af obligatorisk morgensang i folkeskolen. Hun satte også RUC under administration i 1975 og indførte adgangsbegrænsning på universiteterne i 1976 for at styre optaget på de videregående uddannelser. Loven om Erhvervsfaglige Grunduddannelser (EFG) blev vedtaget i 1977, og den ambitiøse uddannelsesplan U 90 blev lanceret i 1978. Det var i forbindelse med U 90, at udtrykket "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære" blev tillagt hende, selvom hun gentagne gange dementerede at have brugt det. Debatten om udtrykket fortsatte i årevis og blev endda taget op i Folketinget af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2002, som dog ikke kunne dokumentere kilden, men hævdede det var en udbredt holdning.

Socialminister (1979-1981)

Som Socialminister udfordrede Ritt Bjerregaard velfærdsstatens automatiske tildeling af tilskud og indførte socialindkomsten. Hun satte fokus på det "professionelle behandlingssamfund" og argumenterede for, at en stigende stab i den sociale sektor ikke nødvendigvis kom klienterne til gode. Hun efterlyste nye, mere tidssvarende former for socialbistand for både at spare penge og forbedre indsatsen, og advarede mod stigende institutionalisering til fordel for en genetablering af sociale netværk.

Miljøkommissær i EU (1994-1999)

I anerkendelse af hendes politiske vægt blev Ritt Bjerregaard i 1995 udpeget som Danmarks kommissær i EU med ansvar for miljø. Hendes tid i Bruxelles var også præget af en kontrovers, da hun skrev bogen 'Kommissærens dagbog'. Selvom hun trak bogen tilbage, udgav Politiken den i en særsektion, hvilket førte til en retssag, hvor avisen måtte betale for brud på ophavsretten.

Fødevareminister (2000-2001)

Kort efter tiltrædelsen som Fødevareminister i 2000 opstod det første danske tilfælde af kogalskab. Ritt Bjerregaard og ministeriet reagerede hurtigt med ændrede slagtemetoder og forbud mod salg af risikoprodukter. Disse indgreb mødte i starten kritik fra landbrug og fødevareindustri, især tilbagetrækningen af varer. Dog anerkendte branchen senere, at de resolutte skridt beskyttede forbrugerne og styrkede tilliden til danske fødevarer på eksportmarkederne. I 2001 indførte hun den i dag alment anerkendte smiley-ordning.

Fyringen fra Ministerposten i 1978

Den mest berømte kontrovers, der direkte førte til en fyring, fandt sted i 1978. Ritt Bjerregaard var på et møde i Paris og valgte at overnatte på luksushotellet Ritz. Regningen for opholdet løb op i 47.670 kr. Dette skabte heftig kritik i offentligheden og det politiske landskab. Statsminister Anker Jørgensen reagerede på kritikken ved at fyre Ritt Bjerregaard som minister. Ironisk nok erklærede Rigsrevisionen siden, at hendes udgifter til opholdet ikke havde oversteget, hvad andre ministre brugte. Fyringen udløste en betydelig debat i Folketinget om ministres udgifter og ansvarlighed.

Andre Politiske Roller og Kontroverser

Udover ministerposterne var Ritt Bjerregaard også en magtfuld skikkelse i Socialdemokratiets folketingsgruppe, hvor hun var formand ad flere omgange i 1980'erne. Hun var kendt for at være en håndfast leder, der vandt respekt på tværs af partiet. Hendes engagement i miljøspørgsmål voksede i denne periode.

Lejlighedssagen (1991)

En anden betydelig kontrovers, Lejlighedssagen, opstod i 1991. Denne sag drejede sig om hendes valg af bolig i København, hvilket et flertal i partiets ledelse ikke kunne acceptere. Sagen førte til, at Ritt Bjerregaard måtte træde tilbage som gruppeformand. Sagen udviklede sig til en retssag, anlagt af en konservativ borgmester i Københavns Kommune, men kommunen opgav sagen efter et år.

Overborgmester i København (2006-2010)

Efter sin tid i EU og som Fødevareminister blev Ritt Bjerregaard i 2004 valgt som Socialdemokratiets kandidat til posten som overborgmester i København. Ved kommunalvalget i 2005 opnåede hun et meget højt personligt stemmetal. Hun tiltrådte posten i januar 2006. Et centralt løfte i hendes valgprogram var at bygge 5.000 billige boliger. Dette løfte viste sig senere ikke at kunne indfries, hvilket skabte debat om årsagerne. I 2009 meddelte hun, at hun ikke ville genopstille, med den begrundelse at Københavns Kommunes styreform var for besværlig.

De Fantastiske Fire

Ritt Bjerregaard regnes ofte for at være en del af 'De fantastiske Fire', en betegnelse for fire betydende socialdemokrater fra den såkaldte 'gyldne generation'. De andre var Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken. Disse fire udgjorde tilsammen en central del af Socialdemokratiets ledelse efter Anker Jørgensens tilbagetræden som formand i 1987.

Hvem Arvede efter Ritt Bjerregaard?

Efter Ritt Bjerregaards død i 2023 og hendes mand, Søren Mørchs, død kort tid efter, opstod spørgsmålet om, hvem der arvede parrets formue. Ritt Bjerregaard og Søren Mørch havde ingen børn, og de havde oprettet et testamente, der fordelte deres værdier. En væsentlig del af formuen var deres hus i Kartoffelrækkerne på Østerbro i København, som de købte for 1.950.000 kr. i 1997 og som boet efter Søren Mørch senere satte til salg for over 20 millioner kr.

Ifølge parrets advokat har de i testamentet indsat arvinger og legatarer. Det meste af pengene fra salget af huset går til en almen velgørende fond. Dette er en model, der ofte anvendes, da den har den fordel, at fonden ikke skal betale boafgift til staten. Udover den almen velgørende fond har parret også ønsket at betænke specifikke formål. En stor sum penge gik således til Læger uden grænser, et ønske som Ritt Bjerregaard havde, og som Søren Mørch sørgede for at opfylde. Derudover er der også nogle få andre legater, der skal udredes.

Parret havde også en del værdifulde effekter som malerier og møbler, som de havde bestemt skulle doneres til museer og lignende institutioner. Søren Mørch nåede at få ryddet op i og få disse effekter ud af huset efter Ritts død, da han var klar over, at hans egen tid også nærmede sig enden. Selvom parret ikke havde børn, kunne der potentielt have været andre slægtninge som søskende, niecer eller nevøer, men det var altså ikke dem, parret havde valgt at betænke som de primære arvinger i deres testamente.

Tabel: Ritt Bjerregaards Ministerposter

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvorfor blev Ritt Bjerregaard fyret som minister?
  Ritt Bjerregaard blev fyret som Undervisningsminister af statsminister Anker Jørgensen i 1978 efter kritik af hendes overnatning i en kostbar suite på Ritz hotel i Paris til en pris af 47.670 kr. Selvom Rigsrevisionen senere fandt, at hendes udgifter ikke var usædvanligt høje for en minister, førte kritikken til fyringen.

• Hvem arvede Ritt Bjerregaards formue?
  Ritt Bjerregaard og hendes mand, Søren Mørch, havde oprettet et testamente, da de ingen børn havde. Ifølge testamentet går det meste af formuen, herunder pengene fra salget af deres hus, til en almen velgørende fond. Derudover modtog Læger uden grænser en stor sum penge, og der er også betænkt andre få legater. Specifikke effekter som malerier og møbler er doneret til museer mv. Andre slægtninge var ikke de primære arvinger ifølge testamentet.

• Hvad var 'Lejlighedssagen'?
  'Lejlighedssagen' opstod i 1991 og drejede sig om Ritt Bjerregaards valg af bolig i København, hvilket førte til, at hun måtte træde tilbage som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Sagen endte senere i en retssag, der dog blev opgivet af anklageren.

• Hvad var 'Kaffeklubben'?
  'Kaffeklubben' var en uformel gruppe af yngre, nyvalgte socialdemokrater, heriblandt Ritt Bjerregaard, Helle Degn, Svend Auken, Inge Fischer Møller og Karl Hjortnæs, der dannedes i 1971. Gruppen brød med traditionelle strukturer i partiet og voksede med tiden til at have en stor indflydelse på partiets interne dynamik og den politiske debat.

• Hvilke vigtige politikker indførte Ritt Bjerregaard?
  Som minister indførte Ritt Bjerregaard flere vigtige politikker, herunder folkeskolereformen i 1975, afskaffelsen af obligatorisk morgensang, indførelse af adgangsbegrænsning på universiteterne, loven om Erhvervsfaglige Grunduddannelser (EFG), og den ambitiøse uddannelsesplan U 90. Som Fødevareminister indførte hun smiley-ordningen og håndterede udbruddet af kogalskab resolut.

Ritt Bjerregaards liv og karriere var præget af et dybt engagement i samfundet, en usædvanlig politisk tæft og en vilje til at udfordre status quo. Hendes tid som minister og overborgmester efterlod et tydeligt aftryk på dansk politik og lovgivning. Selvom kontroverser som Ritz-opholdet og Lejlighedssagen fulgte hende, vidner hendes mange poster og høje personlige stemmetal om en politiker med stor folkelig appel og betydning. Hendes valg om at lade størstedelen af sin arv gå til en almen velgørende fond og Læger uden grænser understreger et liv dedikeret til offentlighedens bedste, selv efter hun trådte ud af det politiske liv.

Kunne du lide 'Ritt Bjerregaard: Fyring, arv og en karriere'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.