Forstå Juraens Metoder: Metode vs. Politik

Juraen er et komplekst felt, der kræver specifikke metoder til at navigere i og anvende. To centrale begreber, der ofte optræder i denne sammenhæng, er den retsdogmatiske metode og retspolitik. Selvom de begge vedrører retten, tjener de vidt forskellige formål. At forstå forskellen mellem dem er fundamental for enhver, der ønsker at gribe juraens verden.

Oprindeligt har man talt om den retsdogmatiske metode. Navnet juridisk metode er dog opstået ud fra et ønske om at forlade betegnelsen retsdogmatik, for der er intet dogmatisk ved metoden. [24] Derfor anvendes betegnelsen juridisk metode nu oftere. Fordi navnet juridisk metode forekommer i ental, så kan der let opstå den misforståelse, at jurister kun anvender den ene metode; men juridisk metode blot en af juraens mange metoder. [25] Juridisk metode har flere ligheder med IRAC Method, der anvendes i USA. [26]

Hvad er Juridisk Metode?

Som nævnt går juridisk metode ud på at identificere og anvende gældende ret korrekt. [27] Gældende ret betegnes også de lege lata. [28] Dette er kernen i den juridiske metode: at fastslå, hvad retten *er* på et givent tidspunkt, og hvordan den skal anvendes på en konkret situation. Det handler om at analysere de eksisterende retskilder og drage den korrekte juridiske konklusion baseret på disse kilder.

"Gældende Ret" - Juraens Fundament

Med gældende ret forstås meget mere end blot gældende love. [29] For alle gældende love udgør kun en lille del af gældende ret. [30] Der findes mange andre retskilder end blot love. [31] Alle gældende retskilder betegnes ofte som jura; mens de relevante gældende retskilder betegnes som jus. Jus er ental af jura. [29]

For at illustrere forskellen på begreberne lov og ret kan vi se på Grundloven § 3. Grundloven § 3 består af tre sætninger. [32] Af disse tre sætninger kan den første sætning og den tredje sætning hjælpe med at huske: [33] Folketinget vedtager love, og domstole har magt til at give retsvirkning til den type retskilder, der betegnes domme. [34] Der er tydeligvis stor forskel på begreberne lov og ret. [35] En lov er en specifik type retskilde vedtaget af Folketinget, mens ret er det bredere system af gældende regler, der omfatter love, domme og andre kilder.

Til delvis ulovregulerede retsområder hører forvaltningsret, obligationsret og medieret. For disse retsområder gælder, at en stor del af de relevante regler er fastlagt af retsgrundsætninger. [36] Endvidere findes enkelte retssædvaner. [37] Dette understreger yderligere, at gældende ret består af et mangfoldigt sæt af kilder udover den skrevne lov.

Juridisk Ordbog skriver bl.a. dette om gældende ret: [38]

"at en regel er gældende ret betyder, at den er tilblevet i overensstemmelse med den juridiske lære om retskilderne (f.eks. en gyldigt vedtaget lovbestemmelse, hvis forståelse er fastlagt efter principperne for fortolkning; en sædvane, der opfylder betingelserne for at udgøre en retssædvane; en retssætning, der kan udledes af domstolspraksis eller anden praksis) og derfor faktisk anvendes af de retsanvendende myndigheder (domstole m.v.)." (...)

Denne definition fra Juridisk Ordbog opsummerer præcist, at gældende ret ikke kun handler om lovens bogstav, men også om dens fortolkning, den praksis, der udvikler sig i retssystemet (domme, administrative praksis), samt anerkendte sædvaner og principper, der udgør en del af det juridiske landskab og faktisk anvendes af domstole og andre myndigheder.

Supplerende Værktøjer til Juridisk Metode

Udover den grundlæggende identifikation og anvendelse af gældende ret, benytter jurister sig af flere supplerende værktøjer, især inden for specifikke retsområder.

Forvaltningsretlig Udfyldning

Til den forvaltningsretlige anvendelse af juridisk metode hører ekstra aspekter i form af udfyldning. [39] Dette ekstra aspekt er især relevant ved upræcise eller vage eller elastiske lovbestemmelser. [40] [41] Når en lovbestemmelse ikke giver et klart svar i en given situation, kræves udfyldning for at kunne træffe en afgørelse.

Til udfyldning indrages lovens forarbejder for at fastlægge den lovgivende magts hensigt med at vedtage loven. [42] Forarbejderne kan give indsigt i, hvad lovgiveren oprindeligt havde til hensigt at regulere, eller hvilke hensyn der lå til grund for bestemmelsen. Udfyldning er påkrævet ved uklare bestemmelser. [43] Det ekstra aspekt er nødvendigt for at nå frem til en forvaltningsafgørelse. [44] [45]

Øvrige Supplementer

Jurister anvender også skønsudøvelse. [46] Dette indebærer en vurdering baseret på omstændighederne i den enkelte sag, hvor der er givet en vis frihed til at træffe en passende afgørelse inden for lovens rammer. Mere kendt er den juridiske afvejning af forskellige modstående hensyn. [47] Dette er en proces, hvor forskellige relevante interesser eller principper vejes op imod hinanden for at finde den mest rimelige eller juridisk korrekte løsning. Endelig kan rimelighedsbetragtning være relevant. [48] Selvom juraen er baseret på regler og principper, kan en vurdering af, hvad der er rimeligt i den konkrete situation, også spille en rolle, især hvor lovgivningen giver rum for det.

Juraens Mangfoldige Metoder

Som nævnt er juridisk metode blot én af juraens mange metoder. Forskellige juridiske discipliner anvender andre metoder end blot juridisk metode. [49] Dette afspejler, at juraen kan studeres og analyseres fra mange forskellige vinkler, afhængigt af formålet med undersøgelsen.

Eksempelvis anvender kriminologi bl.a. effektmålinger og surveyundersøgelser; [50] foruden interviews samt såvel passiv observation som deltagerobservation. [51] Disse metoder stammer fra samfundsvidenskaberne og bruges til at forstå kriminalitetens årsager, omfang og effekten af strafferetlige indgreb.

Komparativ ret anvender Länderbericht; [52] foruden case-baseret analytisk metode. [53] Komparativ ret sammenligner retssystemer eller specifikke retsregler i forskellige lande for at identificere ligheder og forskelle og lære af andre systemer.

En retssociologisk metode er dokumentanalyse. [54] Retssociologi undersøger forholdet mellem ret og samfund, og dokumentanalyse kan bruges til at studere, hvordan retlige regler eller processer afspejles i eller påvirker samfundet.

Retsfilosofi anvender deskriptiv sociologisk lingvistisk metode. [55] Retsfilosofi reflekterer over rettens natur, dens grundlag og dens forhold til moral og retfærdighed.

Netværksanalyse er en kvantitativ metode, der undersøger, hvilke af EMD’s tidligere domme, som EMD har citeret i sin senere domsafsigelse. [56] Denne type analyse kan give indsigt i, hvordan retspraksis udvikler sig, og hvilke præcedenser der er mest indflydelsesrige.

Disse eksempler viser, at juridisk metode er den centrale metode til at arbejde med gældende ret i praksis, men at den juridiske videnskab og relaterede discipliner benytter et bredt spektrum af metoder til at studere og forstå juraen i en bredere kontekst.

Hvad er Retspolitik?

Retspolitik er en betegnelse for overvejelser om, hvorvidt retsreglerne skal ændres for at opnå en ønsket retstilstand. [Definition] Det vil sige, at retspolitik vedrører, hvordan lovgivningen og retstilstanden *bør* være. [Definition] Man kan altså anvende retspolitik som et middel til at få ændret retstilstanden. [Definition]

Et klassisk eksempel på retspolitik kunne være et ønske om at bekæmpe vold i samfundet mere effektivt. Der kan være et retspolitisk ønske om, at man i højere grad skal bekæmpe vold. Den retstilstand kan man opnå ved at ændre straffeloven, sådan at strafferammen for at begå voldskriminalitet bliver højere. [Eksempel] Dette er et klart eksempel på, hvordan retspolitik handler om at identificere et samfundsmæssigt problem eller et ønske om en bestemt udvikling og derefter overveje, hvordan retten kan bruges til at opnå dette mål.

Hvem anvender retspolitik?

Der er flere forskellige aktører, der anvender retspolitik i praksis. Det bliver blandt andet både anvendt af politiske partier samt andre folk, der til dagligt beskæftiger sig med jura. Det kunne f.eks. være advokater eller professorer. [Hvem]

Politiske partier fremfører bl.a. deres retspolitikker, når et lovforslag skal behandles. [Hvem] Retspolitik er en central del af den politiske debat om fremtidens samfund og de regler, der skal styre det.

Andre, der beskæftiger sig med gældende ret i sit erhverv, som advokater, professorer m.fl., kan fremsætte retspolitiske overvejelser i juridiske tidsskrifter eller debatindlæg i aviserne. [Hvem] Disse bidrag kan påvirke den offentlige debat og den politiske dagsorden.

Den Afgørende Forskel: Metode vs. Politik

Den fundamentale forskel mellem juridisk metode (retsdogmatik) og retspolitik er deres formål og fokus.

Retspolitikken handler om, hvordan den ønskede retstilstand ser ud, og hvilke regler man skal ændre på for at opnå dette. [Forskel] Den ser fremad og er normativ – den beskriver, hvordan retten *bør* være.

Retsdogmatikken (juridisk metode) er i stedet en metode, man anvender for at fortolke, analysere og forstå de retsregler, der allerede gælder i samfundet. [Forskel] Den ser på nutiden og er deskriptiv/analytisk – den beskriver, hvad retten *er*.

I retsdogmatikken skal man altså kun forholde sig til de gældende regler og ikke tage stilling til, om reglerne burde være anderledes. [Forskel] En jurist, der arbejder med juridisk metode, skal anvende de gældende regler, selvom vedkommende personligt måtte mene, at reglerne er uretfærdige eller uhensigtsmæssige. Retspolitikeren eller den retspolitisk interesserede jurist kan derimod argumentere for, at reglerne *bør* ændres.

Sammenligning: Juridisk Metode vs. Retspolitik

Ofte Stillede Spørgsmål

Q: Hvad er juridisk metode?
A: Juridisk metode er den primære metode, jurister bruger til at identificere, fortolke og anvende gældende ret på konkrete sager. Den kaldes også retsdogmatik.

Q: Er juridisk metode den eneste metode i juraen?
A: Nej, juridisk metode er kun én af juraens mange metoder. Forskellige juridiske discipliner, som kriminologi eller retssociologi, anvender også andre forskningsmetoder.

Q: Hvad betyder gældende ret?
A: Gældende ret (de lege lata) er de regler og principper, der på et givet tidspunkt faktisk anvendes af de retsanvendende myndigheder. Det omfatter mere end blot love, herunder også domme, retsgrundsætninger, retssædvaner med mere.

Q: Hvad er forskellen på lov og ret?
A: En lov er en specifik retskilde vedtaget af Folketinget. Ret er et bredere begreb, der omfatter alle retskilder, herunder love, domme, principper og sædvaner, der tilsammen udgør det gældende retssystem.

Q: Hvad er retspolitik?
A: Retspolitik er overvejelser om, hvordan retsreglerne *bør* ændres for at opnå en bestemt, ønsket retstilstand i samfundet.

Q: Hvad er hovedforskellen mellem juridisk metode og retspolitik?
A: Juridisk metode handler om at fastslå og anvende den ret, der *er* gældende (de lege lata), mens retspolitik handler om at overveje og forme den ret, der *bør* være gældende i fremtiden.

Afslutningsvis kan man sige, at både juridisk metode og retspolitik er uundværlige aspekter af juraen. Juridisk metode giver os værktøjerne til at forstå og anvende det retssystem, vi har, mens retspolitik giver os mulighed for at reflektere over og arbejde hen imod det retssystem, vi ønsker at have i fremtiden. De er to sider af samme sag – forståelsen og udviklingen af retten – men de opererer med forskellige formål og perspektiver.

Kunne du lide 'Forstå Juraens Metoder: Metode vs. Politik'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.