Rejseholdet: Sandhed, fiktion og historie

TV-serien 'Rejseholdet' greb danskerne med sine spændende krimisager og komplekse karakterer. Men hvor meget af den populære serie var egentlig taget fra virkeligheden? Spørgsmålet om, hvor tæt fiktionen gik på virkelige tragedier og ofre, har været genstand for debat, samtidig med at det virkelige Rigspolitiets Rejsehold har haft sin egen dramatiske historie med nedlæggelse og en form for genopstandelse. Lad os se nærmere på, hvad der var sandt, hvad der var fiktion, og hvad der skete med den virkelige eliteenhed.

Er sagerne i 'Rejseholdet' virkelige?

Ja, TV-serien 'Rejseholdet' tog i høj grad udgangspunkt i virkelige kriminalsager. Danmarks Radio har erkendt, at serien brugte sagsakter og domsudskrifter fra virkelige sager som et skelet for de enkelte episoder. Udgangspunktet var typisk sager, der lå 1-10 år tilbage i tiden. Dette tidsinterval blev valgt for at sikre, at politiets efterforskningsmetoder i serien fremstod up-to-date og afspejlede moderne teknikker som for eksempel dna-analyse, der ikke var udbredt mange år tidligere.

Brugen af virkelige sager var dog ikke uden kritik. DR måtte medgive, at de overskred en tærskel i forhold til venner og pårørende til de forbrydere, der blev offentligt kendte som følge af deres gerninger. Kritikere, herunder forsvarere, anklagere og pårørende, mente, at serien gik for tæt på hovedpersonerne og udnyttede tragiske begivenheder til underholdning.

Chefen for tv-drama i DR, Ingolf Gabold, forsvarede dog serien. Han mente ikke, at de gik for tæt på i beskrivelsen af personerne. Han forklarede, at selvom historierne bag Rejseholdets arbejde var tragedier, så stræbte serien efter at lade de involverede personer fremstå på en måde, der forklarede sagens baggrund og gav en forståelse af deres bevæggrunde. Målet var at tegne billedet af et menneske og ikke et 'bæst', selv når det drejede sig om en forbryder. Han påpegede, at kriminalsager i princippet tilhører det offentlige rum, og dermed risikerer både forbryderen og dem tæt på at blive offentligt kendte personer.

Et eksempel på en sag, der klart tog udgangspunkt i virkeligheden, var episoden baseret på tragedien på Bornholm, hvor en kvinde blev idømt livsvarigt fængsel for mordbrand. Selvom sagen lå seks år tilbage, da episoden blev sendt, medførte den fornyet opmærksomhed og kritik fra de pårørende.

Så selvom 'Rejseholdet' var fiktion, byggede den altså på et solidt fundament af virkelige hændelser og sager, hvilket både bidrog til seriens realisme og skabte etiske dilemmaer.

Hvorfor blev det virkelige Rejsehold nedlagt?

Det virkelige Rigspolitiets Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet, var en eliteenhed bestående af højt specialiserede efterforskere, der blev sat ind på landsplan for at opklare nogle af de mest vanskelige og alvorlige kriminalsager, især drabssager.

Rejseholdet blev nedlagt i flere omgange. Første gang var i forbindelse med politireformen i 2002, hvor ansvaret for komplicerede drabssager i højere grad blev overladt til de lokale politikredse. Efter 2007 eksisterede et mindre korps med navnet Rejseholdet, men med særlige opgaver inden for organiseret kriminalitet. I slutningen af 2016 forsvandt navnet Rejseholdet endegyldigt ud af dansk politi.

En mere specifik dato, 2010, nævnes også i forbindelse med en større omstrukturering og nedskæring som årsag til nedlæggelsen. Beslutningen om at nedlægge Rejseholdet har siden været meget omdiskuteret, med argumenter for og imod savnet af en central, mobil eliteenhed til de tungeste sager.

Livet som efterforsker i Rejseholdet var ekstremt krævende. Som tidligere souschef Kurt Kragh har forklaret, krævede det en bestemt personlighed og en meget forstående og selvstændig ægtefælle at leve med op til 200 rejsedage om året og skulle ændre livsstil fra den ene dag til den anden. Den intense dedikation betød ofte, at kollegerne tilbragte mere tid sammen end med deres egne familier.

En form for genopstandelse

I en ny flerårsaftale om politiet indgået i 2020 blev det besluttet at genoplive et rejsende elitekorps af efterforskere i en ny form. Aftalen samler en række af de tungeste og mest specialiserede politiafdelinger i en slagkraftig national efterforskningsenhed. Denne nye enhed, der får status af sin egen politikreds, er etableret i Københavnsområdet og Aarhus og omfatter blandt andet SØIK (Bagmandspolitiet), Særlig Efterforskning Vest og Øst, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Cyber Crime Center (NC3) samt det Nationale Kriminaltekniske Center (NKC).

Formålet med den nye enhed er at styrke efterforskningen og opklaringen af komplekse kriminalitetsområder som bandekriminalitet, organiseret narkotikahandel, hvidvask, menneskehandel og lignende ved bedre at udnytte særlige kompetencer, metoder og værktøjer på tværs.

Selvom det ikke er en direkte genoprettelse af det gamle Rejsehold med præcis samme struktur og fokus, repræsenterer den nye enhed en tilbagevenden til ideen om en central, mobil eliteenhed til bekæmpelse af alvorlig, kompleks kriminalitet på nationalt plan.

TV-serien 'Virkelighedens Rejsehold' har for nylig givet et indblik i arbejdet i det gamle Rejsehold gennem interviews med tidligere efterforskere som Kurt Kragh, Hans Jørgen Bonnichsen og Per Kanding, der deler historier fra nogle af de mest spektakulære sager, de har opklaret.

Her er en kort sammenligning baseret på den tilgængelige information:

Handling og karakterer i TV-serien 'Rejseholdet'

TV-serien 'Rejseholdet' fulgte Rigspolitiets Rejsehold i deres arbejde med at opklare alvorlige forbrydelser over hele Danmark. Serien fokuserede på både de komplekse sager og efterforskernes personlige liv og udfordringer. De centrale karakterer udgjorde et team af dygtige, men meget forskellige efterforskere:

• Ingrid Dahl: Startede som midlertidig drabschef efter sin forgængers død og blev senere permanent chef. Hun var en stærk, intelligent og dedikeret leder, der også kæmpede med personlige tragedier, herunder tabet af sin mand.
• IP Jørgensen: En erfaren og jordnær efterforsker med et solidt kendskab til det kriminelle miljø. Hans personlige liv var præget af ægteskabelige problemer.
• Allan Fischer: Den ambitiøse og til tider regelbrydende efterforsker, der søgte anerkendelse og balancerede sit krævende job med familielivet, hvilket ikke altid lykkedes.
• Thomas La Cour: Seriens 'medie', der ofte havde en intuitiv tilgang til sagerne, sommetider grænsende til det synske, og som kæmpede med sine egne dæmoner.
• Gaby Levin: Holdets tekniske og analytiske ekspert, der leverede vigtige brikker til opklaringerne. Hun udviklede et forhold til holdets chauffør.
• Johnny Olsen: Holdets chauffør, der ofte var med på sidelinjen og udviklede et forhold til Gaby.
• Ulf Thomsen: Rejseholdets chef, Ingrids overordnede, der navigerede i politiets hierarki og havde sine egne hemmeligheder.

Serien spændte over fire sæsoner og dækkede et væld af sager, fra mordbrand og drab på pårørende til kidnapning, æresdrab, seriemord (sagen om 'Indianeren'), menneskesmugling og organiseret kriminalitet. Udover sagerne fulgte seerne tæt med i karakterernes personlige udvikling, forhold, kriser og triumfer. Ingrids sorg, IP's ægteskabsproblemer og separation, Fischers affære, Gabys personlige tragedie (abort efter overfald) og forhold til Johnny, La Cours kampe og forhold, og Ulfs hemmelighed om sit mulige faderskab til Ingrid, var alle centrale elementer, der vævede sig ind i krimiplotsene.

Sæsonerne bød på både enkeltstående sager og længere forløb, som for eksempel jagten på seriemorderen 'Indianeren' eller den afsluttende sag i sæson 4, hvor holdet blev samlet igen for at efterforske et drab, der involverede justitsministeren, og som førte til dramatiske konsekvenser for flere af karaktererne, herunder Fischers deportation og Ingrids afsløring af Ulfs hemmelighed.

Serien var kendt for sin realistiske tone (trods fiktionsaspektet) og for at vise det hårde og ofte opslidende arbejde, der ligger bag opklaringen af alvorlig kriminalitet. Den viste, hvordan sagerne påvirkede efterforskerne personligt og professionelt, og hvordan deres indbyrdes relationer udviklede sig under pres.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Er sagerne i Rejseholdet helt sande?
  Nej, sagerne i TV-serien er fiktion, men de er baseret på skelettet fra virkelige kriminalsager, der er blevet tilpasset til seriens format og drama.
• Blev det virkelige Rejsehold genoprettet?
  Det gamle Rejsehold blev nedlagt i 2002/2010 og navnet forsvandt i 2016. I 2020 blev en ny, national efterforskningsenhed etableret, som samler forskellige specialenheder for at bekæmpe kompleks kriminalitet på landsplan. Den fungerer som en form for efterfølger til ideen om et rejsende elitekorps, men i en ny struktur.
• Hvem var de vigtigste karakterer i serien?
  De centrale karakterer i TV-serien var drabschef Ingrid Dahl og efterforskerne IP Jørgensen, Allan Fischer, Thomas La Cour, Gaby Levin samt chauffør Johnny Olsen og chef Ulf Thomsen.

Sammenfattende kan man sige, at TV-serien 'Rejseholdet' med stor succes blandede virkelighed og fiktion. Den tegnede et fascinerende, om end dramatiseret, billede af politiets arbejde med alvorlig kriminalitet, samtidig med at den reflekterede over det virkelige Rejseholdets historie og de etiske overvejelser ved at bruge virkelige tragedier som grundlag for underholdning.

Kunne du lide 'Rejseholdet: Sandhed, fiktion og historie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.