Redaktørens Vigtige Rolle i Bogens Verden

En bog er mere end blot ord på en side; den er et univers, en historie eller en samling af viden, der venter på at blive udforsket af læseren. Men bag enhver vellykket bog står ofte en usynlig, men uundværlig kraft: redaktøren. Redaktøren er din bogs første og måske vigtigste læser, en professionel der med friske øjne ser på dit manuskript og hjælper med at forme det til den bedst mulige version. Deres arbejde spænder vidt, fra de store linjer i handlingen til de helt små detaljer i sproget.

At forstå, hvad en redaktør gør, og hvordan samarbejdet med en forløber, er afgørende for enhver forfatter, der ønsker at se deres værk nå sit fulde potentiale. Det handler om mere end bare at rette kommafejl; det handler om at forfine historien, skabe troværdige karakterer, sikre et flydende sprog og i sidste ende gøre bogen så engagerende og forståelig som overhovedet muligt for læseren.

Redaktørens Arbejdsproces: Fra Helhed til Detalje

En gængs fremgangsmåde ved redigering starter oppefra, i fugleperspektivet, og graver sig langsomt ned i teksten. I første omgang handler det om at læse manuskriptet fra ende til anden for at få et indtryk af bogens helhed. Dette er stadiet, hvor redaktøren stiller de store spørgsmål: Hvad og (måske vigtigst af alt) hvem handler bogen om? Hvor starter vi? Hvor slutter vi? Mens redaktøren ser på manuskriptet i fugleperspektiv, er det bogens samlede handlingsforløb, der er oppe til debat. Skal den måske starte et andet sted? Skal slutningen skrives om? Er der for mange lange og kedelige beskrivelser, eller er der måske unødvendige scener, som ikke har nogen betydning for læsningen overhovedet?

Hos nogle forfattere ses det ofte som et gennemgående ’problem’, at de forsøger at beskrive alt, hvad der sker fra et tidspunkt til et andet – altså beskriver alt det, der sker på en hel uge, mens det måske blot er to enkeltstående begivenheder, som er relevante for manuskriptets helhed og for læserens forståelse af bogen. Her kommer den store slettelak frem, og mange første udkast bliver tyndet gevaldigt ud under den første redigering. Når redaktøren har læst manuskriptet første gang, får forfatteren det retur og kan nu begynde at arbejde med de første rettelser, der omhandler manuskriptet som helhed.

Når redaktøren får manuskriptet retur fra første omskrivning, starter gravearbejdet. Her er vi helt nede i de sproglige detaljer og kigger på ordvalg, navne, dialoger mellem karakterer og meget andet. Der er altså fokus på de enkelte situationer i teksten. Efter redaktøren har været hele bogen igennem og skrevet kommentarer og forslag til ændringer, får forfatteren den retur til endnu en gang at gå manuskriptet igennem og skrive om. Man kunne så tro, at redigeringsprocessen er færdig, men det er de færreste manuskripter, der kan nøjes med disse to omgange. Typisk læses manuskriptet så igen med både et fokus på både helheden og detaljerne.

Vigtige Greb i Redigeringen

Show it – Don’t Tell it!

… er blot et af de greb, redaktører bruger, når de redigerer. Det handler i bund og grund om, at man skal vise læseren historien og ikke fortælle den. Fx skal du vise, at X er frustreret gennem hans handlinger og replikker – du skal ikke skrive, at han er frustreret. Det skal derimod netop fremgå af hans opførsel. En bog, der blot er beskrivende og fortællende, bliver hurtig kedelig at læse og lægger ikke op til, at læseren selv kan fortolke noget som helst.

Karakterer

Et andet træk, der typisk sker i en redigering, er en gennemgang af manuskriptets karakterer. Nogle forfattere skriver rigtig mange karakterer ind i deres bog, selvom historien måske slet ikke kan bære det. Det kan være et problem, hvis forfatteren skriver ud fra egne erfaringer og oplevelser – så vil man gerne holde fast i de karakterer, som nu engang var til stede i virkeligheden. I redigeringen bliver der taget stilling til, om det gavner historien, at de lige præcis er fem gutter til festen, eller om to af karaktererne kan skrives sammen til én. Om det gør det, afhænger selvfølgelig af det enkelte manuskript.

I gennemgangen af karaktererne følger også en læsning af deres måde at tale og opføre sig på. Karaktererne skal være troværdige i deres fremstilling (altså ikke nødvendigvis troværdige som karakterer, men troværdige som, at de kunne være en rigtig person). Det går altså ikke, at en karakter på nogle sider i bogen taler ekstremt jysk og på andre sider taler københavnsk. Konsistens er nøglen til troværdige karakterer.

Kronologi og Fortæller

Det kan også være kronologien, der er oppe til debat. Måske skal historien ikke skrives fra ét tidspunkt til et andet. Måske skal den starte med slutningen, springe mellem nutid og datid eller have flere fortællere. Fortællerstemmen er også en vigtig faktor, som skal ses nøje efter i sømmene. Især hvis der er flere fortællerstemmer – her skal det være tydeligt, hvilken stemme der tilhører hvilken fortæller, og de to stemmer må ikke blandes med hinanden (medmindre der er en velovervejet grund til det).

Samarbejdet mellem Forfatter og Redaktør

Forholdet mellem forfatter og redaktør er fundamentalt. Det er en tillidssag, hvor forfatteren skal føle sig tryg ved at have redaktøren som sin ”wingman/-woman”. Som Jacob Hedegaard Pedersen påpeger, er det vigtigste i et forfatter-redaktør-samarbejde kemi og tillid. Hvis man som forfatter ikke føler sig i gode hænder, så bliver resultatet sjældent godt. Ens redaktør skal være en, man glæder sig til at møde eller skrive sammen med, næsten som en god kammerat. Redaktøren bliver jo den, der næst efter forfatteren selv, kommer til at kende manuskriptet bedst.

Sally Sharf understreger også, at valget af redaktør som udgangspunkt er en tillidssag. Denne tætte relation betyder, at åben og ærlig kommunikation er essentiel. Redaktøren skal kunne give kritik på en måde, der kan modtages, hvad enten forfatteren foretrækker det lige ud af posen eller en mere diplomatisk tilgang. Omvendt skal forfatteren have tillid til at lytte til kritikken, selvom redaktøren altid bør anerkende forfatterens vetoret, som Jacob Hedegaard Pedersen udtrykker det. Det er et parløb, hvor begge parter arbejder hen imod et fælles mål: at gøre bogen så god som mulig.

At Vælge den Rette Redaktør

Hvordan finder man så den rette redaktør til sin bog? Line Tørsleff foreslår, at hvis man har læst bøger, der minder om ens eget projekt, og synes de var vellykkede, kan det være en idé at finde de pågældende redaktører og tage kontakt til dem. Ellers kan man søge redaktører med spidskompetencer inden for de områder, hvor man er usikker, f.eks. en plot-ekspert eller en specialist inden for en særlig genre. Mange redaktører har en hjemmeside, hvor man kan sætte sig ind i deres forskellige måder at gå til opgaven på, deres særlige kompetencer og priser. Dette danner et godt grundlag for den indledende samtale.

Genrekendskab og Emnekendskab

Et ofte diskuteret spørgsmål er, om redaktøren bør have specifikt genre- eller emnekendskab. For skønlitteratur mener Rune Stefansson, at de fleste redaktører kan håndtere almindelige romaner, noveller osv., men for genrer som børnebøger, YA, fantasy, sci-fi og krimi kan der være vigtige konventioner. Line Tørsleff supplerer, at for genreromaner kan det være klogt at gå til en specialist, så forfatteren kender de regler, de eventuelt har lyst til at bryde bevidst. Lyrik kræver også særlige kompetencer.

For faglitteratur er emnekendskab derimod mindre afgørende. Annie Hagel og Line Tørsleff er enige om, at styrken ved redaktøren her netop er evnen til at sætte sig i den uvidende læsers sted og hjælpe forfatteren med at gøre teksten forståelig for en bredere gruppe. Fokus er på formidling. En fagekspert kan læse teksten for faglig korrekthed (peer review), men det er ikke det samme som redigering. Rune Stefansson tilføjer, at fortællende faglitteratur som biografi og reportage de fleste redaktører kan håndtere, men erfaring varierer.

Fysisk Møde vs. Fjernsamarbejde

Spørgsmålet om, hvorvidt det er en kvalitet at kunne mødes fysisk, deler vandene lidt. Jacob Hedegaard Pedersen har haft rigtig gode samarbejder uden fysiske møder, ofte kun via mail, hvilket giver mulighed for grundig skriftlig feedback. Telefonsamtaler er gode til enkeltstående problematikker, mens fysiske møder bedst skaber en god relation, men kan ende med at nørde i detaljer frem for helhed. Annie Hagel mener, at især de første møder bør være fysiske for at opbygge tillid, hvorefter virtuel kontakt kan bruges. Line Tørsleff oplever, at online- og telefonmøder fungerer fantastisk, men det er individuelt. Hun giver dog aldrig skriftlig feedback uden en samtale (minimum video), for at undgå misforståelser. Rune Stefansson, der bor i Spanien og arbejder med forfattere i bl.a. Texas, understreger, at nærhed reelt ingen betydning har for selve samarbejdet, da den konkrete feedback alligevel foregår i et Word-dokument, og overordnede forhold kan diskuteres via telefon eller video. Konklusionen er, at det er muligt at have succesfulde samarbejder både fysisk og på afstand, og hvad der fungerer bedst, afhænger af de involverede parter.

Hvornår og Hvordan Kontakter Man en Redaktør?

Hvornår i Skriveprocessen?

Hvornår bør forfatteren så finde en redaktør? Sally Sharf mener ikke, man nødvendigvis skal have et fuldt og gennemskrevet manuskript klart. En redaktør kan læse manuskriptet med friske øjne tidligt i processen, inden forfatteren selv går i gang med den store redigering. Dog bør manuskriptet være så langt, at historien er rundet af, så redaktøren kan danne sig et helhedsbillede. Hvis forfatteren er gået i stå, kan et pitch af det manglende vedlægges. En tidlig fase kan også bruges til at gennemgå tidslinjer og plothuller.

Sissel Bergfjord understreger, at teksten skal kunne stå for sig selv, når den sendes til redaktion, og man ikke skal forklare hele teksten. En kort synopsis er fin, men den reelle tekst siger mest. Man kan dog angive, hvad man er i tvivl om. Det er vigtigt at sende sit manuskript, når man selv har læst det grundigt igennem og ikke føler, man kan komme videre, uanset om det er færdigt eller ej. Line Tørsleff er enig i, at man skal have arbejdet grundigt på det, man fremsender. For faglitteratur kan det give mening at tale om koncept og struktur tidligt. For skønlitteratur giver det mest mening at søge hjælp, når man kender sine karakterer og fortællingen godt.

Line Tørsleff læser aldrig forfatterens ekstramateriale, før hun har set, om bogen kan stå alene (primavista-læsning). Først efter at have smagt på et par kapitler, læser hun evt. metatekst for at se, om hun får det ud af siderne, som forfatteren ønsker. Dette giver forfatteren værdifuld viden. Jacob Hedegaard Pedersen modtager oftest romaner, når de er helt gennemskrevne, især via forlag. Enkelte forfattere har han et mere udvidet samarbejde med, hvor han ser synopsen tidligt; her bliver opgaven mere konceptualiserende, hvilket fungerer godt i længere serier. For selvudgivere er det op til forfatteren at bestemme timingen baseret på, om de har brug for sparring tidligt eller primært hjælp til det næsten færdige manuskript.

Hvordan Henvender Man Sig?

Den foretrukne henvendelsesform varierer lidt mellem redaktører, men mail er ofte bedst. Annie Hagel og Sissel Bergfjord siger, man kan ringe eller skrive mail/messenger. Jacob Hedegaard Pedersen foretrækker mail, da hans dage kan være pakkede. I mailen må man gerne vedlægge en beskrivelse af projektet, evt. synopse, tidsplan samt lidt om sig selv. Dette giver et grundlag for en indledende samtale, f.eks. telefonisk, for at mærke efter, om kemien er der. Line Tørsleff foretrækker også mail eller sms, da hun kan være optaget. Man kan bede om at blive ringet op. Det er ikke nødvendigt at vide præcis, hvilken hjælp man har brug for; redaktøren kan pin-pointe det ud fra en læseprøve. Det er dog en god idé at forventningsafstemme om tidsforbrug og tidsplan.

Må Man Kontakte Flere?

Må eller bør forfatteren kontakte flere redaktører på samme tid? Sally Sharf mener, at man ligesom ved enhver anden entreprise da kan forespørge hos flere, men bør fortælle redaktørerne, hvis der er flere om buddet. Sissel Bergfjord synes bestemt, man må og bør få bogen læst af mere end én redaktør, selvom det kan være bekosteligt. Jacob Hedegaard Pedersen påpeger, at det er indgangen til et fagligt venskab baseret på tillid. Hvis man takker nej til en redaktør for en anden og den valgte ikke lever op til forventningerne, kan det være svært at vende tilbage. Han foreslår en tekstprøve på 10-15 sider for hurtigt at vurdere kemi og arbejdsmetode. Redaktører er ikke forlag, der vurderer mange manuskripter, men enkeltpersoner, der tager et begrænset antal opgaver ind, så svartiden er ofte kort. Line Tørsleff har det personligt sådan, at hvis hun får betaling for sin læsning og rådgivning, må forfatteren tale med alle, de vil. Flere input kan berige forfatteren og værket, undtagen måske i den allersidste fase, hvor for mange kokke kan fordærve maden.

Er Det den Rette? Test af Samarbejdet

Hvordan Vurderer Forfatteren?

Hvordan vurderer forfatteren, om han/hun er hos den rette redaktør? Annie Hagel mener, det kommer meget an på, om man ”svinger” sammen, hvilket kan vurderes ved en samtale, hvor man stiller spørgsmål til hinanden om omfang, mål og ønsker for processen. Jacob Hedegaard Pedersen gentager, at det vigtigste er at føle sig tryg og have tillid til, at redaktøren vil din tekst det bedste. Kommunikation er nøglen; der skal være kemi og lydhørhed begge veje. Forfatteren skal kunne høre kritik, og redaktøren skal kunne tåle at blive underkendt. Line Tørsleff fremhæver, at man skal mærke, at man får fornyet inspiration, bliver tryg ved sine egne kvaliteter, men også kan se, hvor det halter, og får hjælp til at forbedre det. Kritik skal være konkret. Man skal forvente modspil og indimellem blive ked af det, men de fleste bliver høje af at opdage, hvor værket trænger til et løft, og så arbejde på det.

Kan Man "Teste" Samarbejdet?

Ja, man kan og bør altid teste samarbejdet. Sally Sharf beder typisk om målgruppe, genre, pitch og en læseprøve på 25-50 sider (afhængig af manuskriptets omfang) for at få et ordentligt indtryk, og man aftaler en pris for dette arbejde. Jacob Hedegaard Pedersen foreslår at få prøveredigeret de første par kapitler for at vurdere anslaget og forfatterens kemi med redaktørens kommunikationsform. Line Tørsleffs koncept er at læse et par kapitler og tale grundigt om dem, før et evt. længere samarbejde indgås. Det er bedst for begge parter, at kemien er i orden, og at redaktøren også føler sig kompetent til at forløse netop det værk og den skribent. Sissel Bergfjord foreslår ofte en prøve på ca. 10 sider. Hun kontakter også selv forfatteren tidligt, hvis hun ser grundlæggende problemer i de første 20-40 sider, der gør, at det ikke giver mening at læse videre, før forfatteren adresserer dem.

Hvad Hvis Redaktøren Ikke Tror på Bogen?

Hvad sker der, hvis redaktøren simpelthen ikke tror på bogen? Annie Hagel har ikke prøvet det, men ville nok foreslå forfatteren at spørge en anden, da hendes vurdering kan være forkert. Jacob Hedegaard Pedersen har heller aldrig oplevet det, men hvis det skete, ville hans tilbagemelding fokusere på forslag til at gøre bogen mere troværdig eller salgbar. Ved et førstegangssamarbejde kan en tekstprøve føre til en afvisning, hvis forfatterhåndværket ikke er på plads. Sally Sharf går ikke ind i et samarbejde, hvis hun ikke tror på manuskriptet, hvilket hun typisk kan gennemskue efter en læseprøve. Hun forklarer naturligvis hvorfor, så forfatteren kan komme videre uden at føle sig diskvalificeret. Line Tørsleff ser det som sin opgave at gøre bogen til at tro på, hvis forfatteren vil arbejde med. Hun ville aldrig dømme et projekt ude og tage modet fra en skrivende; det er for stor magt uden second opinions. Hvis hun som redaktør ikke kan se sig selv i samarbejdet, vil hun respektfuldt sende forfatteren videre til kollegaer på markedet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Redaktører

• Hvad skal man kigge efter hos en redaktør?
  Du skal finde en redaktør, du har god kemi og tillid til. De skal forstå at kommunikere kritik på en måde, du kan modtage, og du skal føle dig tryg ved at være i deres hænder. Se på deres erfaring, specialer og priser, f.eks. via deres hjemmeside.
• Skal redaktøren have genrekendskab?
  For almen skønlitteratur er det mindre vigtigt. For genre skønlitteratur (børn, YA, fantasy, krimi) og lyrik er det ofte en fordel at finde en specialist med kendskab til genrens konventioner.
• Skal redaktøren have emnekendskab i faglitteratur?
  Nej, ikke nødvendigvis. Redaktørens styrke er her ofte at kunne sætte sig i den uvidende læsers sted og fokusere på, at stoffet formidles klart og forståeligt for målgruppen. Fagekspertise kan suppleres med et peer review.
• Er fysiske møder vigtige?
  Det er ikke afgørende for selve redigeringsarbejdet, som ofte foregår digitalt, men fysiske møder (især indledningsvist) kan hjælpe med at opbygge tillid og en god personlig relation. Fjernsamarbejde via mail, telefon og video fungerer dog også rigtig godt.
• Hvornår i processen skal man finde en redaktør?
  Du bør kontakte en redaktør, når dit manuskript er så langt, at historien er rundet af, og du selv har arbejdet grundigt med det, men føler, du ikke kan komme videre. Nogle kontakter dog også tidligere for sparring på koncept og struktur, især ved faglitteratur eller serier.
• Hvordan kontakter man bedst en redaktør?
  Mail er ofte foretrukket. Inkluder en beskrivelse af dit projekt, evt. synopse og tidsplan, samt lidt om dig selv. Dette giver redaktøren et godt grundlag for at vurdere, om de er de rette for opgaven, og for den indledende samtale.
• Må man kontakte flere redaktører?
  Ja, det må man godt. Det kan give et bedre sammenligningsgrundlag. Nogle redaktører sætter pris på at vide, hvis der er flere inde i billedet. En prøveredigering kan være en god måde at vurdere, hvem der passer bedst.
• Hvordan vurderer man, om det er den rette redaktør?
  Det mærker du typisk på kemien og tilliden under de indledende samtaler og en eventuel prøveredigering. Føler du dig tryg, får du konkret og konstruktiv feedback, der inspirerer dig til at forbedre dit værk, og har du tillid til, at redaktøren vil din bog det bedste, er det sandsynligvis et godt match.
• Kan man teste samarbejdet?
  Ja, det anbefales. En prøveredigering af de første kapitler (typisk 10-50 sider) er en god måde at få en fornemmelse af redaktørens arbejdsmetode, kommunikation og om kemien stemmer, før du forpligter dig til et større samarbejde.
• Fortæller redaktøren, hvis de ikke tror på bogen?
  Det varierer. Nogle redaktører tager ikke opgaven, hvis de ikke ser potentiale efter en læseprøve, og forklarer hvorfor. Andre vil foreslå omfattende ændringer for at gøre bogen salgbar. En redaktør vil typisk ikke dømme et projekt helt ude uden at give forfatteren mulighed for at arbejde med det, eller vil henvise til en kollega, hvis de ikke selv føler sig som det rette match.

Kunne du lide 'Redaktørens Vigtige Rolle i Bogens Verden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.