Historien om Palle Sørensen: Livstid og benådning

Palle Sørensen er et navn, der for evigt er indskrevet i danmarkshistorien, uløseligt forbundet med en af de mest chokerende og tragiske forbrydelser i nyere tid. Den 18. september 1965 mistede fire unge politibetjente livet på Amager, skudt ned af Palle Sørensen under omstændigheder, der sendte chokbølger gennem samfundet. Denne hændelse affødte en intens debat om retssystemet, politiets sikkerhed og begrebet livstid. Historien om Palle Sørensen er ikke kun historien om en forbrydelse og dens straf, men også historien om en mand, der afsonede den længste fængselsstraf i Danmark i nyere tid, og hvis skæbne kom til at præge både lovgivning og politiarbejde.

Før den fatale nat i september 1965 var Palle Mogens Fogde Sørensen, født den 26. marts 1927 i København, allerede kendt af politiet. Han var en indbrudstyv, der havde brugt en betydelig del af sit voksne liv bag tremmer. Faktisk havde han på tidspunktet for drabene allerede afsonet 11 år i fængsel. Dette forudgående kendskab til kriminalitet og fængselsliv tegnede et billede af en mand på kant med loven, men intet kunne forudsige den voldsomme eskalering, der skulle finde sted den nat.

Natten der ændrede alt: Drabene på Amager

Natten mellem den 17. og 18. september 1965 var Palle Sørensen på indbrudsturné sammen med sin kammerat, Norman Lee Bune. Deres færd tog en fatal drejning, da de blev stoppet af en patruljevogn på Amager Strandvej ud for Kastrup Fort. De kørte i Palle Sørensens hvide Simca Versailles, en bil der snart skulle blive et symbol på tragedien. Betjentene i den første patruljevogn, fra Tårnby politistation, stoppede bilen, sandsynligvis som led i en rutinekontrol eller fordi bilen eller dens passagerer vakte mistanke.

Palle Sørensen bar på dette tidspunkt en pistol i et skulderhylster. Dette faktum er afgørende; det indikerer, at han var forberedt på en konfrontation og villig til at bruge vold, hvis det blev nødvendigt. Da de to betjente fra Tårnby politistation stoppede hans bil, trak Palle Sørensen sin pistol. Han dræbte koldblodigt de to betjente i patruljevognen. I kaosset og chokket over de første skud lykkedes det Norman Lee Bune at flygte fra stedet. Palle Sørensen var nu alene, men hans dødelige færd var langt fra slut.

Efter de første drab fortsatte Palle Sørensen i sin bil. Han blev dog hurtigt indhentet af endnu en politibil, denne gang fra Københavns politi. Disse to betjente var tilsyneladende uvidende om de foregående drab og nærmede sig situationen uden den samme grad af farebevidsthed. Ifølge vidneudsagn og senere rekonstruktioner blev Palle Sørensens bil stoppet forfra, hvilket var standard procedure dengang, men som betød, at betjentene havde et dårligt overblik over situationen og ikke umiddelbart kunne se, at Palle Sørensen var bevæbnet. Palle Sørensen skød også disse to betjente. En ung betjent blev ramt, men formåede at humpe væk og søge dækning bag en busk. Men Palle Sørensen fulgte efter ham og skød ham på klos hold i hovedet for at sikre, at han var død. Denne handling understregede den ekstreme og hensynsløse vold, der prægede forbrydelsen.

I alt affyrede Palle Sørensen 15 skud den nat. 12 af disse skud ramte de fire betjente. Drabene var ifølge politihistorikere ikke nødvendigvis planlagt på forhånd i detaljer, men Palle Sørensen havde en skarpladt revolver med sig og var villig til at bruge den. Han valgte bevidst at dræbe betjentene i stedet for blot at såre dem for at flygte, hvilket vidner om en iskold beslutsomhed. De fire dræbte betjente var meget unge: to var 23 år, én var 24 år, og én var 28 år. Deres tragiske død efterlod et dybt sår i politistyrken og i samfundet.

Jagten, anholdelsen og dommen

Efter de fire drab indledte politiet en massiv eftersøgning på Palle Sørensen. Hele landet var på den anden ende, og presset på politiet for at fange den mand, der havde myrdet fire af deres kolleger, var enormt. Efter tre dages intensiv jagt, den 21. september 1965, meldte Palle Sørensen sig selv til politiet. Under et grundlovsforhør tilstod han drabene. Hans tilståelse bekræftede de værste anelser og cementerede hans rolle som 'Politimorderen', et øgenavn der for altid ville klæbe sig til ham.

Retssagen mod Palle Sørensen kulminerede den 18. marts 1966. Med baggrund i sagens alvor, det koldblodige motiv (at undgå anholdelse under en indbrudsturné) og det høje antal ofre, blev Palle Sørensen idømt fængsel på livstid. En livstidsdom var dengang, som nu, den strengeste straf i det danske retssystem, forbeholdt de mest alvorlige forbrydelser. Dommen afspejlede samfundets harme og behov for at sende et klart signal om, at angreb på retshåndhævere ville blive mødt med den hårdeste mulige straf.

Årene bag tremmer: Afsoning og benådningsansøgninger

Palle Sørensen påbegyndte sin afsoning af livstidsdommen. Han tilbragte først tid i Nyborg Statsfængsel. Senere blev han overført til Vridsløselille Statsfængsel, kendt for at huse de farligste fanger. I Vridsløselille tilbragte Palle Sørensen mere end ti år i isolationsfængsling, en straf i straffen, der ofte kritiseres for sine psykiske konsekvenser. Isolationsfængsling var dengang mere udbredt, især for fanger dømt for særligt grove forbrydelser.

Gennem sine mange år i fængsel anmodede Palle Sørensen gentagne gange om benådning. En livstidsdom i Danmark er i princippet en straf, der varer resten af den dømtes liv, men i praksis har det altid været muligt at søge om benådning efter en vis årrække. Benådning er en beslutning, der træffes af Justitsministeriet, ofte efter indstilling fra Kriminalforsorgen og en vurdering af den dømtes adfærd, farlighed og rehabiliteringspotentiale. For Palle Sørensens vedkommende blev hans anmodninger om benådning konsekvent afslået i mange år. Sagens alvor, antallet af ofre og den offentlige opinion gjorde hans sag yderst følsom.

Efter årtier i lukkede fængsler blev der dog taget skridt mod en mere lempelig afsoning. Den 26. maj 1995, næsten 30 år efter sin dom, blev Palle Sørensen overført til fortsat afsoning i Sønder Omme Statsfængsel, et åbent fængsel. Dette var et tegn på, at myndighederne vurderede, at hans farlighed var mindsket, og at han var i stand til at afsone under mindre restriktive forhold. Den 17. marts 1997 blev han yderligere udstationeret til Kriminalforsorgens Pension Lyng i Stakroge, et skridt der bragte ham endnu tættere på fuld frihed. Ophold på pension er ofte et sidste trin før prøveløsladelse eller benådning.

Benådningen og tiden i frihed

Efter mere end 32 år bag tremmer, kom den længe ventede beslutning. Den 4. maj 1998, 71 år gammel, blev Palle Sørensen benådet af den daværende justitsminister Frank Jensen. På dette tidspunkt havde Palle Sørensen afsonet præcis 32 år, 7 måneder og 15 dage. Denne afsoningsperiode gjorde ham til den person i nyere dansk historie, der havde afsonet den længste fængselsstraf. Benådningen var omdiskuteret og vakte følelser hos mange, især hos de efterladte til de dræbte betjente. Spørgsmålet om, hvorvidt en fire-dobbelt morder skulle have lov til at tilbringe sine sidste år i frihed, delte vandene.

Efter sin benådning levede Palle Sørensen som pensionist i Valby ved København. Han levede et tilbagetrukket liv væk fra offentlighedens søgelys. Han blev 90 år gammel og døde den 1. februar 2018. Hans død markerede det endelige punktum for en af danmarkshistoriens mest omtalte kriminalsager.

Arven efter Palle Sørensen: Ændringer i politi og lovgivning

Drabene på de fire betjente havde en dybtgående og varig indvirkning på dansk politi og lovgivning. Før 1965 bar danske politibetjente som standard ikke skydevåben, når de var på patrulje. Deres udrustning bestod typisk af en knippel og et par håndjern. Palle Sørensens brutale handlinger afslørede med al tydelighed, hvor sårbare betjentene var over for bevæbnede kriminelle. Som en direkte konsekvens af drabene blev det besluttet, at danske politibetjente fremover som standard skulle bære våben på patrulje. Dette var en fundamental ændring i politiets arbejdsforhold og en anerkendelse af det nye trusselsbillede, de stod overfor.

Udover bevæbningen ændrede sagen også den praktiske tilgang til politiarbejde. Tidligere var det almindeligt at stoppe biler forfra under biljagter eller rutinekontroller. Palle Sørensens sag viste, hvor farlig denne fremgangsmåde var, da den gav den stoppede person mulighed for at angribe betjentene, før de havde fuldt overblik. Efter 1965 ændrede politiet procedure, så biler nu stoppes ved at holde bagved køretøjet. Denne ændring, der stadig gælder i dag, giver betjentene et bedre overblik og øger deres sikkerhed under bilinspektioner.

Palle Sørensens sag spillede også en rolle i den offentlige og politiske debat om livstidsdomme og benådning. Sagen var et referencepunkt, da Straffeloven senere blev ændret. Den nye lovgivning indebærer, at livstidsdomme fremover som minimum skal vurderes med henblik på prøveløsladelse eller benådning efter 12 års afsoning, og derefter hvert år. Palle Sørensens lange afsoningstid, især før han blev overført til åbent fængsel, blev brugt som et eksempel på, hvor langvarige livstidsstraffe kunne være, og behovet for en mere formaliseret og regelmæssig vurderingsproces.

"4-0, Palle" - En kontroversiel reference

Et kuriøst og dybt kontroversielt efterspil af Palle Sørensens forbrydelse er udtrykket "4-0, Palle". Dette udtryk dukker af og til op i forbindelse med fodboldkampe, rettet mod politiet eller i sjældnere tilfælde mod en fodboldspiller ved navn Pallesen. Udtrykket er en direkte reference til Palle Sørensens drab på fire betjente. Selvom det kan bruges i en kontekst, der overfladisk set handler om et fodboldresultat (f.eks. hvis et hold vinder 4-0), er den underliggende og bredt anerkendte betydning en hyldest eller reference til politimorderen.

Denne reference er dybt stødende for mange, især for politiet og de efterladte. Politimuseets leder, Frederik Strand, har bekræftet, at referencen er velkendt og politihistorisk kan tolkes i retning af Palle Sørensen. Brugen af udtrykket har ført til bøder for personer, der har råbt det efter politiet, og fodboldklubber som AaB har taget afstand fra fans, der har fremvist bannere med teksten. Selvom nogle måske hævder uvidenhed, er referencen til Palle Sørensen og hans drab på fire politibetjente bredt kendt i visse kredse og betragtes som en provokation rettet mod ordensmagten.

Palle Sørensens sag er kompleks og tragisk. Den involverer en frygtelig forbrydelse, en historisk lang straf, en omdiskuteret benådning og varige konsekvenser for samfundet og politiet. Hans historie tjener som en påmindelse om de mørkeste sider af kriminalitet og retfærdighedssystemets håndtering heraf. Fra den skæbnesvangre nat på Amager til hans død som en gammel mand i Valby, forblev Palle Sørensen en central, omend berygtet, figur i danmarkshistorien.

Kunne du lide 'Historien om Palle Sørensen: Livstid og benådning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.