Ovartaci og kunsten fra Risskov Asyl

Historien om Jydske Asyl i Risskov rummer mange skæbner og fortællinger. Blandt dem skiller kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, sig ud som en af de mest bemærkelsesværdige figurer. Men han var ikke den eneste med kreative evner inden for hospitalets mure. Gennem årtier skabte patienterne værker, der i dag udgør en unik samling, der både vidner om menneskets indre landskaber og om forholdene i psykiatrien i en anden tid.

Ovartaci, født Louis Marcussen den 26. september 1894, tilbragte størstedelen af sit voksne liv, hele 56 år, som patient på det psykiatriske hospital i Risskov. Han blev indlagt i 1929 efter sin hjemkomst fra Argentina, hvor han som nyuddannet malersvend var emigreret til i 1925. Teksten beskriver, at han blev psykisk syg efter sin hjemkomst, hvilket førte til hans indlæggelse, hvor han forblev til sin død den 25. november 1985.

Et liv bag hospitalets mure

Louis Marcussens liv på hospitalet var langt fra inaktivt. Han udviklede sig til en produktiv og særpræget kunstner. Hans tidlige værker, skabt kort efter indlæggelsen, var naturalistiske skildringer af blomster og bygninger. Men med tiden fandt han sin helt egen billedverden, befolket af langstrakte menneskefigurer, ofte med dyriske træk. Han arbejdede med forskellige medier, herunder maleri, tegning, skulptur og udklippede figurer, som han blandt andet brugte til dukketeater.

En bemærkelsesværdig del af Ovartacis historie er hans kamp med sin kønsidentitet. I 1951 amputerede han sine kønsorganer, og i 1957 fik han foretaget en kønskorrigerende operation i et ønske om at blive kvinde. Interessant nok fremgår det, at han få år før sin død igen begyndte at fremstå maskulint og udtalte til en sygeplejerske: ”Jeg hedder Louis Marcussen – og er et mandfolk”.

På trods af sin lange indlæggelse beskrives Ovartaci som for det meste velfungerende. Hans kunst afspejler en dyb indsigt i østlig mystik, reinkarnationsteorier og kunsthistorie. Gennem sine kunstværker opnåede han en særstatus på hospitalet i løbet af sine 56 år der. Hans kunstneriske navn, Ovartaci, siges at stamme fra en spøgefuld reference til hospitalets overlæge – han blev hospitalets 'overtosse'.

Andre kreative patienter: Violinernes historie

Ovartaci var dog ikke den eneste patient med kreative talenter. Teksten introducerer historien om tre violiner, lavet af to forskellige patienter på hospitalet. De to violiner til venstre på billedet (som ikke kan vises her, men beskrives i kilden) blev lavet af en mand, der var indlagt fra oktober 1920 til sin død i november 1960 som 70-årig, hvilket svarer til hele 40 års indlæggelse. Han havde arbejdet som håndværker i Tyskland, før han blev syg. Sygdommen begyndte med mistanke om gift i maden og næringsafvisning. Han blev indlagt under dramatiske omstændigheder, ledsaget af politi og i håndjern, fordi man frygtede ham i hans hjemegn. Paradoksalt nok beskrives han i journalen som fuldstændig rolig og ligevægtig ved indlæggelsen, omend noget mistænksom. Det bemærkelsesværdige er, at journalen ikke beskriver vrangforestillinger, hallucinationer eller psykotiske symptomer. Tværtimod fremhæves han som elskværdig, hjælpsom, flink og ærlig. Han kom hurtigt i gang i hospitalets snedkerværksted, hvor han skabte de to violiner. Hans lange indlæggelsestid på 40 år, uden klare psykotiske symptomer beskrevet i journalen og med en positiv personlighedsbeskrivelse, rejser spørgsmålet om, hvorfor han blev holdt indlagt så længe. Det antydes, at han sandsynligvis ville være blevet hurtigt udskrevet med nutidens standarder. Det er nærliggende at forestille sig, at han havde erfaring med violinbygning eller træarbejde fra sin tid som håndværker, selvom dette ikke specifikt nævnes i journalen. Måske spillede han endda på instrumenterne.

Den tredje violin blev lavet af en anden patient, der var indlagt tre gange fra 1927 til sin død i 1954 i en alder af 73 år. Hans historie er knyttet til syfilis, som han pådrog sig i 1903. Han blev behandlet for syfilis i 1925 og 1926. Symptomerne forud for indlæggelsen i 1927 beskrives som tiltagende depression, glemsomhed, hallucinationer, desorientering og svingende humør. Efter en malariabehandling for syfilis blev han udskrevet, men under de efterfølgende indlæggelser led han af fremadskridende demens. Også han fandt altså vej til kreativ udfoldelse gennem violinbygning.

Museum Ovartaci: Bevaring af en unik arv

Arven fra Ovartaci og de mange andre kreative patienter på Jydske Asyl lever videre på Museum Ovartaci i Risskov. Museet huser en imponerende samling på 9.000 værker skabt af kunstnere med sindslidelser, hvoraf langt de fleste har været patienter på hospitalet. Ovartaci er museets mest kendte kunstner og har lagt navn til institutionen.

Museet har dog stået over for udfordringer. Siden Region Midtjylland i 2015 besluttede at indstille sin finansiering af museets drift, har museet været truet af lukning. Dette på trods af, at værkerne beskrives som værende af meget høj kvalitet. Historien nævner, at fondenes bestyrelsesformand, Karsten Ohrt, har tilbudt museet økonomisk støtte på mellem en halv og en million kroner samt rådgivning, hvis de ansøger. Museets leder, Mia Lejsted, har bekræftet, at museet vil ansøge og ser tilbuddet som et vigtigt skulderklap.

Aarhus Kommune har også givet tilsagn om støtte til driften, men kun på betingelse af, at regionen ligeledes bidrager. Region Midtjylland har argumenteret med, at lovgivningen ikke tillader dem at drive et museum. Dette argument mødes dog med kritik, idet det påpeges, at man kunne betragte museets virke som aktivering af psykisk syge eller finde andre kreative løsninger. Situationen understreger vigtigheden af at sikre fremtiden for dette unikke museum, der ikke kun bevarer en kunstsamling, men også formidler en vigtig del af psykiatriens historie og viser den kreativitet, der kan blomstre selv under svære omstændigheder.

Museets eksistens er afgørende for at bevare historien om patienternes liv og deres kunstneriske udtryk. Det er et sted, der giver stemme til dem, der ofte har været oversete, og viser verden den rigdom af fantasi og indsigt, der fandtes bag hospitalets mure. Værkerne er ikke blot kunst; de er også dokumenter over menneskelige erfaringer, sygdom og overlevelse. De tilbyder et unikt perspektiv på sindslidelser og den tid, hvor indlæggelser var meget lange, og hospitalet ofte blev patientens hjem for livet.

Forskellen mellem fortid og nutid

Historien om patienten, der lavede de to violiner og var indlagt i 40 år uden klare psykotiske symptomer, fremhæver den store forskel på psykiatrisk behandling og praksis dengang og nu. I dag er fokus i højere grad på hurtig udskrivning og ambulant behandling, hvor man forsøger at reintegrere patienterne i samfundet så vidt muligt. Langvarige indlæggelser som den, denne patient oplevede, er sjældne og typisk forbeholdt meget komplekse og behandlingsresistente tilfælde. Dengang kunne hospitalet fungere mere som et opbevaringssted, især hvis patienten ikke havde et støttende netværk udenfor, eller hvis samfundet frygtede dem, som det var tilfældet med den violinbyggende patient. Hans historie rejser spørgsmål om diagnosepraksis, samfundets syn på mental sygdom og de institutionelle forhold i midten af det 20. århundrede.

Patienten med syfilis viser en anden facet af datidens psykiatri, hvor somatiske sygdomme som syfilis' sene stadier (neurosyfilis) kunne føre til alvorlige psykiske symptomer som demens, hallucinationer og desorientering. Malariabehandling var dengang en (risikabel) metode til at behandle syfilis ved at fremkalde feber, der kunne dræbe syfilisbakterien. Hans historie illustrerer koblingen mellem fysisk og psykisk sygdom og datidens behandlingsmetoder.

Ofte Stillede Spørgsmål om Ovartaci

Hvorfor blev Ovartaci indlagt?
Ifølge den givne information blev Louis Marcussen, Ovartaci, indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov i 1929 efter at være blevet psykisk syg efter sin hjemkomst fra Argentina.

Hvornår døde Ovartaci?
Ovartaci (Louis Marcussen) døde den 25. november 1985.

Hvor er Ovartaci begravet?
Ovartaci er begravet på kirkegården ved Risskov Kirke.

Hvor boede Ovartaci?
Ovartaci boede igennem 56 år på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus, også kendt som Jydske Asyl.

Hvad lavede Ovartaci på hospitalet?
På hospitalet malede, tegnede, skrev, lavede skulpturer og opfandt maskiner. Han udviklede sig til en anerkendt kunstner.

Hvad betyder navnet Ovartaci?
Navnet Ovartaci siges at stamme fra en patient, der mente, at hospitalet havde en overlæge og derfor også behøvede en 'overtosse'.

Hvad er Museum Ovartaci?
Museum Ovartaci er et museum i Risskov ved Aarhus, opkaldt efter Ovartaci, der udstiller ca. 9.000 værker skabt af kunstnere med sindslidelser, primært patienter fra hospitalet.

Sammenligning af patienterne

Her er en sammenligning af de tre nævnte patienter baseret på den tilgængelige information:

Disse historier giver et glimt af livet og de menneskelige skæbner på Jydske Asyl. De viser, at selv i en institutionel ramme og under svære betingelser kunne kreativitet og personlighed udfolde sig. Ovartacis og de andre patienters værker er et værdifuldt vidnesbyrd om dette og understreger vigtigheden af at bevare og formidle denne del af vores historie gennem steder som Museum Ovartaci.

Historien om museets kamp for overlevelse minder os om, at værdsættelsen af denne unikke kulturarv ikke altid er en selvfølge. Værkerne repræsenterer ikke kun kunsthistorie, men også psykiatrihistorie og socialhistorie. De udfordrer vores fordomme om sindslidelser og viser potentialet for udtryk og skabelse, selv når sindet er udfordret. At bevare disse værker og historier er essentielt for at forstå både fortiden og nutiden.

Den store mængde værker på Museum Ovartaci, 9.000 i alt, vidner om, hvor udbredt den kreative udfoldelse var blandt patienterne. Det var sandsynligvis en måde for mange at bearbejde deres oplevelser, udtrykke deres følelser og tanker, og finde mening i en ofte ensom og isoleret tilværelse. Værkstedslignende aktiviteter som snedkeri, nævnt i forbindelse med den første violinbygger, var en vigtig del af behandlingen og dagligdagen på hospitalet. De gav patienterne mulighed for at være produktive, opretholde færdigheder og finde en form for normalitet og formål.

Samlet set tegner den tilgængelige information et billede af et hospital, der ud over sin funktion som behandlingssted også rummede et overraskende niveau af kreativ aktivitet og personlig udfoldelse. Figurer som Ovartaci står som lysende eksempler på dette, men de mindre kendte historier, som dem om violinbyggerne, er lige så vigtige for at give et fuldstændigt billede af livet på Jydske Asyl. Deres værker er en arv, der fortjener at blive bevaret og studeret.

Kunne du lide 'Ovartaci og kunsten fra Risskov Asyl'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.