To Danske Legender ved Navn Ole Olsen

Navnet Ole Olsen klinger velkendt i Danmark, men forbinder man det primært med filmhistorie eller med brølende speedwaymotorer? Sandheden er, at der findes mindst to meget betydningsfulde danskere ved netop dette navn, hvis liv og karrierer har sat dybe spor i dansk kultur og sport. Deres historier er vidt forskellige, men begge vidner om en utrolig drivkraft og evne til at forme deres respektive verdener. Det er nemt at forveksle dem, men denne artikel vil kaste lys over, hvem de var, hvad de opnåede, og i det ene tilfælde, hvor han hviler.

Ole Olsen: Speedway-Kongen

Når snakken falder på dansk speedway, er det umuligt at komme uden om Ole Olsen. Født den 16. november 1946 i Haderslev, voksede han op til at blive en af sportens absolutte giganter – ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Hans karriere som aktiv kører var præget af enestående succes og en utrættelig vilje til at vinde.

Ole Olsen opnåede utrolige 21 VM-medaljer i sin aktive karriere. Højdepunkterne tæller fire individuelle guldmedaljer i verdensmesterskabet i speedway. Han sikrede sig den prestigefyldte titel i 1971 på Ullevi i Göteborg, og gentog bedriften på legendariske Wembley i London i både 1975 og 1978. Udover disse tre triumfer på den traditionelle speedwaybane, vandt han også verdensmesterskabet i 1.000 meter sandbane i 1973. Hans dominans var ofte i skarp konkurrence med den newzealandske stjerne Ivan Mauger, hvilket resulterede i nogle af sportens mest mindeværdige dueller.

Ole Olsens succes på den internationale scene havde en enorm betydning for speedwaysportens popularitet i Danmark. Hans sejre skabte et regulært gennembrud for sporten og inspirerede en hel generation af danske kørere. Han banede vejen for senere danske stjerner som Hans Nielsen, Erik Gundersen og Tommy Knudsen, der alle byggede videre på det fundament, Olsen havde lagt.

Efter at have kørt sit sidste løb i 1983, trak Ole Olsen sig ikke tilbage fra sporten. Tværtimod fortsatte han med at spille en central rolle. Fra 1975 var han grundlægger og sportslig chef for Vojens Speedway Center, et sted der blev synonymt med top-speedway i Danmark. Hans engagement stoppede ikke der. I 1995 var Ole Olsen, sammen med hollandske Jos Vaessen, afgørende for en skelsættende ændring i formatet for verdensmesterskabet i individuel speedway. De var initiativtagere til skiftet fra de traditionelle kvalifikationsrunder og enaftens-VM-finaler til det mere dynamiske og globale Grand Prix-format. Dette format, hvor VM afgøres over 10-12 løb i flere forskellige lande, som det kendes fra Formel 1, revolutionerede sporten og øgede dens kommercielle appel og publikumsinteresse markant.

Som løbsdirektør i VM-Grand Prix-serien har Olsen fortsat sit engagement på allerhøjeste niveau. Han har blandt andet stået for arrangementet af speedway-Grand Prix i Parken i København fra 2003 til 2014, hvilket bragte sporten tæt på et bredt publikum i hovedstaden.

Med sit firma, Speed Sport, har Ole Olsen også specialiseret sig i opbygningen af de specielle slaggebaner, der kræves til Grand Prix-løb, ofte på steder hvor der normalt ikke køres speedway. Dette har inkluderet imponerende projekter på store fodboldstadioner verden over, såsom Parken i København, Millennium Stadium i Cardiff, Stadion Narodowy i Warszawa, det olympiske stadion i Sydney og mange andre. Dette arbejde er afgørende for at kunne afholde løb i Grand Prix-seriens format, hvor banerne skal kunne etableres og fjernes effektivt.

I 2019 medvirkede Ole Olsen i dokumentarfilmen 'Kongernes Fald' af instruktør Mads Kamp Thustrup. Filmen omhandler den intense rivalisering i 1980'erne mellem Erik Gundersen og Hans Nielsen. En interessant detalje er, at Ole Olsen i denne periode fungerede som holdleder for det danske landshold, hvilket gav ham et unikt indblik i netop denne konflikt. Efter filmens udgivelse deltog Olsen, Gundersen og Nielsen i en landsdækkende foredragsturné, hvor de delte deres oplevelser og perspektiver.

Ole Olsen er gift med Ulla, og parret fejrede guldbryllup i 2019. De er bosat i Sommersted, tæt på Vojens, hvor Ole Olsen i mange år havde sin daglige gang på speedwaycenteret. I dag er det hans ældste søn, Jacob, der står for den daglige ledelse af centeret. Parrets yngste søn, Torben, bor i London og har for nylig påtaget sig rollen som Head of Race Development i Formel 1, motorsportens absolutte kongeklasse, hvilket viser familiens fortsatte tilknytning til motorsport på højeste niveau.

Ole Olsen har fortalt om sin bemærkelsesvælde karriere i portrætbogen 'Licens til at vinde' fra 2006.

Ole Olsen: Filmkongen og Kunstsamleren

En helt anden skikkelse med navnet Ole Olsen (født 5. maj 1863 i Tangemose, Vallekilde Sogn – død 5. oktober 1943 i Hellerup) indskrev sig i historiebøgerne som Danmarks og verdens første 'filmkonge'. Han var stifteren af Ole Olsens Filmfabrik, der senere blev en central del af det, vi i dag kender som Nordisk Film.

Ole Olsens liv var en sand askepothistorie, der begyndte i yderste armod og sluttede i enorm velstand. Født som den tredje af fem børn i en fattig tømrerfamilie, blev han sendt ud at tjene allerede som syvårig. Han vogtede gæs, arbejdede på gårde og på herregården Dragsholm. Sult var en konstant følgesvend i barndommen, kun afbrudt når han deltog som klapper i jagter og kunne bringe fugle med hjem til et måltid.

En bemærkelsesværdig detalje fra hans barndom er, at Ole Olsen var ordblind og havde svært ved at stave sig igennem selv en avis. Han blev betragtet som småt begavet og sendt hjem fra landsbyskolen. Hans tidlige ungdom var præget af trængsler og konflikter med loven. Som niårig blev han anholdt for tyveri, frifundet, men senere anbragt på drengehjem efter gentagne gange at være løbet hjemmefra. Som ung mand i København kom han i dårligt selskab og endte med at pantsætte en lånt frakke for at betale spillegæld, hvilket resulterede i en fængselsdom på otte dage på vand og brød.

Efter at have udstået sin straf, forsøgte Olsen sig med forskellige småjobs, optrådte med harmonika og pladespil på markeder. En tidlig indikation på hans opfindsomhed kom i 1885, da han, inspireret af et attentatforsøg på konseilspræsident Estrup, skabte en 'kukkasse', der viste attentatet. Dette indbragte ham en anseelig sum. Dog førte hans foretagsomhed igen til problemer med loven, da han i 1886 blev dømt for bondefangeri i forbindelse med et arbejdsanvisningsbureau, han havde startet med sin bror.

Vendepunktet kom, da Ole Olsen slog sig på handelsvejen. Han solgte billige ure og knive på Dyrehavsbakken og på markeder rundt om i landet. Hans forretningssans udviklede sig, og en sensationel idé opstod: Han begyndte at turnere med en afrikansk trup, som han kaldte 'Karavanen'. Dette menageri voksede og blev en stor succes i hele Skandinavien, krævende hele jernbanevogne til transport af udstyr, telte, dyr og op til 50 mand. Det var i disse år, han stiftede familie, giftede sig med Anna Ludovica Hendriksen i 1893 og fik fem børn. Samtidig fik han råd til at købe sin mor fri af fattighuset.

I 1896 blev Ole Olsen direktør for tivoliet i Malmø, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med det nye filmmedium. Han opbyggede en formue og vendte i 1901 tilbage til København.

Den store bedrift kom i 1905, da han fik biografbevilling og åbnede Biograf-Theatret på Vimmelskaftet. Men Olsen ville mere end blot at vise film; han ville producere dem. Efter et mislykket forsøg på at overtale det franske firma Pathé til at lave film med handling, anskaffede han sig selv optagelses- og perforeringsudstyr og gik i gang. Han købte en grund i Valby Mose, etablerede et primitivt atelier og engagerede Robert Storm Petersen som kunstnerisk leder.

I 1906 stiftede han i Valby Nordisk Film Kompagni. Selskabet voksede med lynets hast og blev hurtigt et af verdens førende filmselskaber, det næststørste i Europa. Allerede i 1908 producerede de over 100 film, der blev distribueret globalt. I 1910 havde Nordisk Film afdelingskontorer i storbyer som Wien, London, Paris, Berlin og New York.

Filmen 'Løvejagten paa Elleore' fra 1906 blev et gennembrud med 259 solgte kopier. Olsen fortsatte med at innovere ved i 1911 at satse på spillefilm i længere format (45-60 minutter) frem for de typiske 10-15 minutter. Fra 1911 til 1914 var Nordisk Film verdens førende filmselskab. I 1911 blev firmaet et aktieselskab, og Ole Olsen var generaldirektør fra 1911 til 1922. I 1913 var Nordisk Film det næststørste i verden, kun overgået af Pathé Frères.

Første Verdenskrig ramte Nordisk Film hårdt. 98% af omsætningen kom fra udlandet, og krigen stoppede eksporten. Særligt tabet af de russiske og tyske markeder var ødelæggende. I 1917 blev Olsen tvunget til at afstå sine store interesser i Tyskland til det tyske Universum-Film, hvilket resulterede i et tab på 5 millioner kroner. Disse tab tvang ham i 1922 til at opgive posten som generaldirektør.

I 1924 blev Ole Olsen købt ud af selskabet og brugte resten af sit liv på at opbygge en imponerende kunstsamler. Han havde allerede i 1915 købt det store landsted Heslehøj i Hellerup, som han lod modernisere. Her installerede han sin voksende samling af antikt kunsthåndværk: porcelæn, keramik og sølvtøj. Højdepunktet i samlingen var en sort kinesisk vase fra Kangxi-dynastiet, hjembragt fra en jordomrejse i 1929-30. Han ejede også i en periode Vilhelm Hammershøis maleri 'Interiør. Musikværelset, Strandgade 30', der senere blev det dyrest handlede danske maleri.

I 1931 udstykkede Olsen parken ved Heslehøj, solgte landstedet og flyttede til Stengården i Hellerup, hvor han i 1933 byggede en udstillingsbygning til sin samling. Han lod vejen Ole Olsens Allé anlægge over den gamle grund, opkaldt efter sig selv.

En Spektakulær Begravelse på Estherhøj

Et af de mest spektakulære kapitler i Ole Olsens liv er hans planlægning og opførelse af sit eget gravsted. Hans hustru, Anna, var død i 1916 og blev urnebegravet på Bispebjerg Kirkegård. En episode i 1934, hvor urnen forsvandt midlertidigt på grund af manglende betaling for gravstedet, påvirkede Olsen dybt og gav ham en monumental idé: Han ville lade sig og sin hustru begrave i en gravhøj på sin fødeegn.

Planen blev at indrette et gravkammer i en eksisterende bronzealderhøj på toppen af Estherhøj nær landsbyen Høve i Odsherred. Han købte gården Esterhøjgård i nærheden i 1933. At indrette et moderne gravsted i en fredet fortidsminde krævede tilladelse fra myndighederne. Hans søn Eugén Olsen, der var jurist, ansøgte Undervisningsministeriet på faderens vegne. Nationalmuseet var negativt stemt over for projektet, men da loven om fredning af fortidsminder først trådte i kraft i 1937, kunne de ikke forhindre det. Ti måneder efter ansøgningen fik Ole Olsen grønt lys.

Under gravearbejdet stødte man på fortidslevn, hvilket førte til en arkæologisk undersøgelse af højen foretaget af Nationalmuseet. Efter at højen var grundigt undersøgt, kunne arbejdet med gravkammeret fortsætte.

Gravkammeret blev støbt i beton med ovenlys og forsynet med en svær bronzedør. Højen blev omkranset af et gitter. Ved indgangen ses en granitportal med indskriften 'Direktør Ole Olsens Gravsted'. Porten bærer Nordisk Films logo med isbjørnen indfældet i håndtaget – et tydeligt symbol på hans livsværk.

Inden i kammeret er væggene fra gulv til loft udsmykket med imponerende mosaikarbejder. Disse mosaikker skildrer motiver, der symboliserer den moderne tids fremskridt, som Olsen var en del af og fascineredes af: Lillebæltsbroen, et lyntog, en bil, et dampskib og Skamlebæk Radiostation. Ved indgangen er der to fajancemalerier af Dragsholm Slot (hvor han tjente som ung) og Vallekilde Kirke (hvor hans forældre er begravet), der knytter an til hans opvækst. Over landskaberne er fire mosaikmotiver af Arne Meyer indfældet, der yderligere illustrerer tidens teknologiske landvindinger: To mænd med kamera og filmstrimmel (filmen), en familie omkring radioen (radioen), en pilot ved sit fly (flyvning) og videnskabsmænd i laboratoriet (videnskab/atomkraft). Urnerne er placeret på et alter med en mosaikindskrift, der reflekterer over menneskets frigørelse og tidens store opfindelser: "Ole Olsen gav sig og sin Hustru denne Grav i en Kæmpehøj fra Oldtiden og lukkede sin Tid ind til al den Tid, der svandt. Mennesket frigjorde sig fra Jorden, Lyden blev frigjort. Billeder blev levende, og man søgte Tingenes inderste Kerne. Vor Tid, Flyvningens, Filmens, Radioens og Atomsprængningens Tid."

Den 9. april 1936 blev hustruens urne anbragt i gravkammeret. Ole Olsen selv døde den 5. oktober 1943 i en alder af 80 år. Efter en bisættelse fra Holmens Kirke blev han kremeret, og urnen blev den 17. oktober 1943 anbragt i gravhøjen på Estherhøj. Ifølge hans testamente må graven først åbnes 200 år efter hans død, altså i 2143, selvom den desværre er blevet skændet af ukendte gerningsmænd i 2010.

Efter Olsens død blev hans verdensberømte kunstsamling afhændet på auktion, en auktion der måtte stoppes efter kun to dage på grund af det enorme beløb, den allerede havde indbragt.

Ole Olsen, filmkongen, er portrætteret af maleren Julius Paulsen (1925), og i 1999 udgav Poul Malmkjær biografien 'Gøgler og generaldirektør' om hans liv. Blandt hans børn kan nævnes Eugén Olsen (1899-1972), der var generalkonsul og lokalpolitiker, og som var far til ceremonimester Christian Eugen-Olsen.

De To Ole Olsens i Overblik

For at opsummere og tydeliggøre forskellene på de to betydningsfulde danskere med navnet Ole Olsen, er her en kort oversigt:

Ofte Stillede Spørgsmål

Er speedwaykøreren Ole Olsen og filmkongen Ole Olsen i familie?
Nej, på trods af det identiske navn og deres store betydning inden for vidt forskellige områder, er der intet, der tyder på, at speedwaykøreren Ole Olsen (født 1946) og filmkongen Ole Olsen (1863-1943) var i familie. De levede i forskellige tidsperioder og kom fra forskellige egne af Danmark.

Hvor ligger filmkongen Ole Olsen begravet?
Filmkongen Ole Olsen er begravet sammen med sin hustrus urne i et specialbygget gravkammer inde i en bronzealderhøj på Estherhøj nær Høve i Odsherred. Gravstedet er monumentalt og udsmykket med mosaikker, der skildrer den moderne tids teknologiske fremskridt.

Hvor bor speedwaykøreren Ole Olsen i dag?
Speedwaykøreren Ole Olsen bor i dag i Sommersted i Sønderjylland sammen med sin kone Ulla.

Hvad var Nordisk Film Kompagni?
Nordisk Film Kompagni blev grundlagt af Ole Olsen (1863-1943) i 1906. Det voksede hurtigt til at blive et af verdens førende filmselskaber i den tidlige stumfilmperiode, kendt for sin høje produktionshastighed og internationale distribution.

Hvad er Speedway Grand Prix-formatet?
Speedway Grand Prix-formatet er den serie af løb, der afgør verdensmesterskabet i individuel speedway. Det blev udviklet i 1995, med Ole Olsen som en central figur, og erstattede det tidligere system med kvalifikationsrunder og en enkelt VM-finale. Formatet består typisk af 10-12 løb afholdt i forskellige lande i løbet af sæsonen, ligesom i Formel 1.

Arven fra To Store Ole Olsens

Selvom deres verdener – filmens lærred og speedwayens slagger – var vidt forskellige, delte de to Ole Olsens en exceptionel drivkraft, en evne til at tænke stort og en vilje til at realisere deres visioner. Filmkongen Ole Olsen var en pioner, der fra ydmyg start skabte et globalt filmselskab og efterfølgende en imponerende kunstsamling. Hans liv er et vidnesbyrd om, at hårdt arbejde, opfindsomhed og mod kan overvinde selv de største forhindringer. Speedwaykongen Ole Olsen revolutionerede sin sport, opnåede enestående sportslige resultater og fortsatte med at forme speedwayens fremtid som leder og innovatør. Begge mænd har på hver deres måde beriget Danmark og efterladt en betydelig arv.

Kunne du lide 'To Danske Legender ved Navn Ole Olsen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.