Odysseus: Den Snedige Helt fra Ithaka

Odysseus er en af de mest ikoniske skikkelser i græsk mytologi, kendt primært som hovedpersonen i Homers episke værk, Odysséen. Han er ikke en gud, men en dødelig helt, konge af øen Ithaka. Hans historie er en fængslende beretning om krig, eventyr, tab og den utrættelige kamp for at vende hjem. Odysseus' legende har overlevet i årtusinder og fortsætter med at inspirere og fascinere mennesker verden over.

Søn af Laërtes og Antikleia, gift med den trofaste Penelope og far til Telemachos, er Odysseus mere end blot en konge; han er en mester i list og snilde, en egenskab der både skaffer ham fjender og venner. Hans ry som en klog og modig leder cementeredes under den ti år lange belejring af Troja, hvor han spillede en afgørende rolle i grækernes endelige sejr, især gennem sin udtænkte strategi med den trojanske hest.

Odysseus' Rolle i Trojakrigen og Følgerne

Før selve krigen forsøgte Odysseus faktisk at undgå at deltage. Han havde aflagt et ed om at forsvare Helenas ægteskab med Menelaos, men da tiden kom, foregav han vanvid ved at så salt på sine marker. Denne list blev dog gennemskuet af Palamedes, som placerede den spæde Telemachos foran ploven. Odysseus kunne ikke skade sin søn og afslørede dermed, at hans vanvid var et påfund. Han blev tvunget til at slutte sig til den græske hær, en handling han aldrig tilgav Palamedes for.

Under belejringen af Troja viste Odysseus sig som en uvurderlig strateg og kriger. Bortset fra Agamemnon er han den helt fra Trojas fald, der har sat sig dybest spor i europæisk kunst og litteratur. Hos Homer skildres han som en modig, snu verdensmand, hvis overlegne intelligens skaffer ham både fjender og allierede. Han var central i mange afgørende øjeblikke, herunder den listige plan med den trojanske hest, som førte til Trojas fald.

Efter krigen opstod der strid om Achilleus' rustning, en pris der tilfaldt Odysseus med Athenes hjælp, frem for den mægtige Aias. Denne afgørelse førte til Aias' tragiske død, enten af skam eller i et anfald af vanvid, hvor han angreb får i troen på, at de var trojanske krigere. Odysseus' snilde blev her set som både beundringsværdig og potentielt ødelæggende for andre helte.

Det er værd at bemærke, at Odysseus' skildring varierer. Uden for Homers værker, især i de attiske tragedier, fremhæves de mere negative sider af hans snuhed: bedrag, kynisme og opportunisme. Dog er han på sin farefulde hjemrejse og i kampen for at genvinde sit kongerige og sin familie ubestridt helten.

Poseidons Vrede og den Lange Rejse

Odysseus' hjemrejse efter Trojas fald skulle have været hurtig, men den strakte sig over ti lange år, fyldt med utallige farer og forhindringer. Den primære årsag til hans trængsler på havet var havguden Poseidons vrede. Odysseus havde på sin færd gjort Poseidon til en bitter fjende af to hovedårsager: hans rolle i Trojas fald og den måde, han behandlede Poseidons søn, kyklopen Polyfem, på.

Mødet med kyklopen Polyfem er en af de mest berømte episoder i Odysséen. Odysseus og et hold mænd landede i kyklopernes land og fandt en stor hule. De gik ind og begyndte at spise af den mad, de fandt, uvidende om, at hulen var hjemsted for den enøjede kæmpe, Polyfem. Kyklopen vendte snart tilbage, fangede mændene og begyndte at æde dem én efter én.

Med sin karakteristiske snilde udtænkte Odysseus en flugtplan. Han tilbød Polyfem en tønde stærk, ufortyndet vin, som sløvede kæmpens sanser. Da Polyfem spurgte om hans navn, svarede Odysseus, at han hed »Ingen«. Da kæmpen faldt i søvn, tog Odysseus og hans mænd et hærdet træspyd og gennemborede Polyfems eneste øje. Kyklopen vågnede under forfærdelige smerter og skreg til de andre kykloper, at »Ingen« havde gjort ham fortræd, så de kom ham ikke til undsætning.

Ved daggry bandt Odysseus og hans mænd sig fast under bugen på Polyfems får. Da kyklopen lukkede sine får ud for at græsse, følte han kun på deres rygge for at sikre sig, at mændene ikke red på dem, og mændene slap ud. Da de var kommet i sikkerhed på deres skib, kunne Odysseus ikke dy sig og råbte tilbage til den blinde kæmpe: »Det var ikke Ingen, der gjorde dig fortræd, det var Odysseus!« Denne handling, hvor han afslørede sit sande navn og pralede af sin bedrift, var en direkte hån mod Poseidon, Polyfems fader, og sikrede sig havgudens vedvarende fjendskab, hvilket forlængede hans hjemrejse dramatisk.

Strabadserne på Vejen Hjem

Rejsen fra Troja til Ithaka var fyldt med en række overnaturlige møder og farlige udfordringer, der testede Odysseus' mod, snilde og hans mænds loyalitet og udholdenhed. Efter mødet med Polyfem fortsatte rejsen:

Lotusspiserne: Et af de første stop var på øen, hvor lotusspiserne boede. Da Odysseus' mænd spiste af lotusblomsterne, glemte de deres ønske om at vende hjem og faldt i en apatisk tilstand. Odysseus måtte med magt tvinge dem tilbage til skibene og sætte sejl.

Aiolos: De nåede øen Aiolia, hvor Aiolos, vindens gud, gav dem husly og forærede Odysseus en sæk indeholdende alle vinde undtagen vestenvinden, som skulle føre dem hjem. Lige før de nåede Ithaka, åbnede Odysseus' mænd, drevet af nysgerrighed og mistanke om, at sækken indeholdt guld, sækken. Alle vindene slap løs og blæste dem tilbage til Aiolia, hvor Aiolos, nu overbevist om, at de var forbandede af guderne, nægtede at hjælpe dem igen.

Laestrygonierne: Næste katastrofale stop var i landet Telepylos, hvor Laestrygoniernes konge, Lamos, herskede. Dette folk var kæmper, der angreb Odysseus' flåde med store klippeblokke. De sænkede alle skibene på nær ét og dræbte hundredvis af mænd. Kun Odysseus' skib undslap.

Kirke: Fra Laestrygonierne nåede de troldkvinden Kirkes ø, Aiaia. Kirke forvandlede en del af Odysseus' mænd til svin ved hjælp af en magisk eliksir. Med hjælp fra guden Hermes, der gav ham urten Moly som modgift, lykkedes det Odysseus at modstå Kirkes magi og tvinge hende til at forvandle sine mænd tilbage. De tilbragte et år på Kirkes ø, hvor hun forelskede sig i Odysseus og gav ham værdifulde råd til den videre rejse. Odysseus og Kirke fik angiveligt tre børn sammen.

Rejsen til Underverdenen: Efter Kirkes råd drog Odysseus til floden Acheron for at konsultere den blinde seer Teiresias i Underverdenen. Her udførte han et ritual med et offer, der tiltrak de dødes ånder. Han talte med sin mor, Antikleia, sin faldne mandskabskammerat Elpenor, den store helt Achilleus og naturligvis Teiresias. Teiresias gav ham anvisninger til resten af rejsen, advarede ham specifikt mod at skade Helios' hellige kvæg, og fortalte ham om hans skæbne ved hjemkomsten og om hans død, der ville komme i høj alder, fra havet eller borte fra havet.

Sirenerne: For at passere Sirenernes ø, hvis sang lokkede sømænd i fordærv, fulgte Odysseus Kirkes råd. Han stoppede sine mænds ører med voks, så de ikke kunne høre sangen, men han selv, drevet af nysgerrighed, lod sig binde til masten. Han beordrede sine mænd til ikke at løsne ham, uanset hvor meget han bønfaldt, og overlevede således at høre deres dødbringende sang.

Skylla og Karybdis: Næste udfordring var at sejle gennem en snæver passage bevogtet af to frygtelige monstre: Skylla, et seks-hovedet uhyre, og Karybdis, en dødbringende hvirvelstrøm. Odysseus valgte den farbare vej forbi Skylla, vidende at han ville miste nogle mænd, men undgik Karybdis, som ville have sunket hele skibet. Seks af hans mænd blev grebet og ædt af Skylla.

Helios' Kvæg: Den sidste store katastrofe indtraf på øen Thrinakia, hvor Helios, solguden, holdt sit hellige kvæg. Trods Odysseus' strenge advarsler, baseret på Teiresias' og Kirkes profetier, slagtede og spiste hans mænd, drevet af sult, noget af kvæget, mens Odysseus sov. Helios, rasende over denne helligbrøde, bad Zeus om hævn. Da mændene sejlede væk, sendte Zeus en storm, der ødelagde skibet og druknede alle mændene. Kun Odysseus overlevede.

Kalypso: Odysseus skyllede i land på øen Ogygia, hvor nymfen Kalypso boede. Hun holdt ham fanget i syv år, forelsket i ham og tilbød ham udødelighed, hvis han ville blive hos hende. Odysseus længtes dog efter sit hjem og sin familie. På Athenes opfordring greb Zeus ind og sendte Hermes for at befale Kalypso at lade Odysseus rejse. Han byggede en lille tømmerflåde, men Poseidon sendte endnu en storm. Odysseus blev skyllet i land på øen Scheria.

Faiakerne: På Scheria blev Odysseus fundet af prinsesse Nausikaa, datter af Kong Alkinous og dronning Arete, faiakernes herskere. De tog sig gæstfrit af ham. Det var her, Odysseus fortalte sin utrolige historie om sine ti års rejser og prøvelser. Faiakerne var dygtige søfarende og hjalp Odysseus med endelig at nå hjem til Ithaka.

Hjemkomsten og Kampen for Kongeriget

Efter tyve års fravær – ti år i Troja og ti år på havet – ankom Odysseus endelig til Ithaka. Han fandt sit hjem i kaos. En stor gruppe overmodige bejlere havde slået sig ned i hans palads, tæret på hans rigdomme og pressede hans trofaste kone, Penelope, til at vælge en ny ægtemand. Penelope havde i årevis holdt dem hen med list, især ved at love at vælge en bejler, når hun var færdig med at væve et ligklæde til sin svigerfar, men i hemmelighed trævlede hun sit arbejde op hver nat.

Odysseus ankom forklædt som en gammel tigger, hjulpet af Athene. Han iagttog bejlernes opførsel og planlagde sin hævn. Han blev genkendt af sin gamle hund Argos, der døde kort efter af glæde, og af sin gamle amme Eurykleia på et ar på benet, men de holdt hans identitet hemmelig.

Sammen med sin nu voksne søn, Telemachos, og et par loyale tjenere stod Odysseus over for de mange bejlere. Penelope meddelte, at hun ville gifte sig med den, der kunne spænde Odysseus' store bue og skyde en pil gennem tolv øksehoveder. Ingen af bejlerne kunne mestre opgaven. Odysseus, stadig i tiggerens skikkelse, bad om lov til at prøve. Til alles forbløffelse spændte han let buen og skød pilen rent gennem øksehovederne. I det øjeblik afslørede han sin sande identitet.

En voldsom kamp brød ud. Odysseus, Telemachos og deres allierede, støttet af Athene, slagtede alle bejlerne. Efter at have genvundet sit palads stod Odysseus over for den sidste udfordring: at overbevise Penelope om, at han virkelig var hendes mand. Penelope, klog og forsigtig efter så mange år, testede ham ved at bede tjenerne flytte deres seng – en seng som Odysseus selv havde bygget ind i et oliventræ, og som derfor ikke kunne flyttes. Da Odysseus beskrev, hvordan sengen var bygget, vidste Penelope, at det var ham, og de blev genforenet.

Om Odysseus' Død

Spørgsmålet om, hvem der dræbte Odysseus, besvares ikke direkte i de mest kendte versioner af hans myte, herunder Homers Odyssé. Ifølge den profeti, Teiresias gav Odysseus i Underverdenen, ville hans død komme i høj alder og med fred i sindet. Teiresias sagde, at hans død ville komme »fra havet« eller, som nogle tolker det, »borte fra havet«, efter at han havde udført et offer til Poseidon langt inde i landet.

Den tekst, der ligger til grund for denne artikel, beskriver ikke, at Odysseus bliver dræbt af nogen i kamp eller attentat. Den fastholder Teiresias' profeti om en fredelig død som en gammel mand. Senere græske legender og romerske forfattere har dog alternative beretninger om hans død, herunder en version hvor han dræbes ved et uheld af Telegonos, hans søn med Kirke, der ikke genkender sin far. Men baseret på Odysséen og den primære information er hans skæbne beskrevet som en naturlig død i alderdommen.

Odysseus' Varige Arv

Historien om Odysseus' rejse er ikke blot en spændende eventyrfortælling; den er en dybdegående udforskning af menneskelige temaer som identitet, udholdenhed, fristelse, loyalitet og kampen for at vende hjem. Odysseus' karakter, med hans blanding af heroisk mod og tvetydig snilde, har fascineret kunstnere og forfattere gennem århundreder. Han optræder i maleri og skulptur fra oldtiden til nutiden og har inspireret utallige digte, romaner, dramatiseringer, operaer, film og tegneserier.

Hans »odyssé« er blevet et synonym for en lang og begivenhedsrig rejse, hvilket vidner om historiens dybe indvirkning på sproget og kulturen.

Ofte Stillede Spørgsmål om Odysseus

Er Odysseus en gud?

Nej, Odysseus er ikke en gud. Han er en græsk sagnhelt og konge af Ithaka, en dødelig mand, omend begunstiget af guder som Athene.

Hvem var Odysseus' familie?

Odysseus var søn af Laërtes og Antikleia. Han var gift med Penelope og far til Telemachos.

Hvorfor var havguden Poseidon vred på Odysseus?

Poseidon var primært vred på Odysseus, fordi Odysseus havde blindet hans søn, kyklopen Polyfem. Hans rolle i grækernes sejr over Troja bidrog sandsynligvis også til Poseidons fjendskab.

Hvor lang tid varede Odysseus' rejse hjem fra Troja?

Odysseus' samlede fravær fra Ithaka, inklusive ti år i Troja, var tyve år. Selve hjemrejsen, Odysséen, varede derfor omkring ti år.

Hvordan undslap Odysseus fra kyklopen Polyfem?

Odysseus gav Polyfem vin, kaldte sig »Ingen«, blindede kyklopen med et spyd, da han sov, og undslap ved at binde sig selv og sine mænd fast under bugen på Polyfems får, da de blev sluppet ud af hulen.

Hvordan døde Odysseus ifølge Odysséen?

Ifølge profetien fra Teiresias i Underverdenen ville Odysseus dø som en gammel mand, mæt af år og med fred i sindet. Hans død ville komme fra havet eller borte fra havet. Homer beskriver ikke, at han blev dræbt af en person.

Odysseus' historie er en tidløs fortælling om den menneskelige ånds modstandskraft over for overvældende odds, kraften i snilde og intelligens, og den dybe længsel efter hjem og familie. Hans eventyr på havet og hans kamp for at genoprette orden i sit rige har sikret ham en evig plads i litteraturen og mytologien.

Kunne du lide 'Odysseus: Den Snedige Helt fra Ithaka'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.