9 år ago
Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft”, der udkom i 2002, markerede et stort gennembrud for forfatteren og har siden stået som et centralt værk i nyere dansk litteratur. Romanen tager læseren med til Aalborgs by- og især narkomiljø, hvor den skildrer en række menneskeskæbner, der på hver deres måde lever et liv på kanten af det etablerede samfund. Romanen er kendetegnet ved sin rå realisme og sin indgående skildring af et miljø, der sjældent ses i litteraturen.
Et af de mest indlysende og gennemgående temaer i ”Nordkraft” er netop misbrug og det miljø, der omgiver det. Romanen viser med stor tydelighed, hvordan et narkotikamisbrug kan have en ødelæggende effekt på et menneskes liv, ikke bare fysisk og psykisk, men også socialt og relationelt. Den provinsielle setting i Aalborg bidrager til følelsen af isolation og fastlåshed for personerne.
Romanens struktur og hovedfortællinger
”Nordkraft” er bygget op omkring tre forskellige fortællinger, der hver især præsenteres fra en forskellig synsvinkel. Denne struktur giver et mangefacetteret billede af miljøet og de mennesker, der befolker det. Romanen åbner in medias res, midt i handlingen, hvilket straks kaster læseren ind i dramaet.
Marias historie
Den første del af romanen præsenteres fra Marias synsvinkel. Vi møder hende i en intens situation, hvor hun er trængt op mod en væg af en politihund nær indgangen til Christiania i København. Maria er taget fra Aalborg for at smugle 300 gram hash hjem til sin kæreste, pusheren Asger. Hendes forhold til Asger er præget af, at han primært ser hende som sin ”pusherfrau”, og det er længe siden, han har behandlet hende med kærlighed. Hun mindes dog tiden, hvor de var nyforelskede, og hvor kærligheden blomstrede konstant.
Marias situation understreger en følelse af at være fanget. Hun ved ikke, hvor hun ellers skal søge hen. Forholdet til hendes mor er anstrengt, og hendes omgangskreds er den samme som Asgers. Dette netværk, der burde støtte, fastholder hende i stedet i miljøet. I denne del møder vi også flere bipersoner, der er en del af Marias og Asgers verden – venner, misbrugere og junkier.
Blandt disse bipersoner er den belæste junkie Steso, der er kendt for at eksperimentere med et bredt spektrum af stoffer. Han beskrives næsten som en forsker i blandingsmisbrug, hvilket vidner om det dybdegående og ofte farlige forhold, personerne har til stoffer. En anden vigtig skikkelse er perseren Hossein, som Maria forelsker sig i. Hossein behandler Maria godt, som en dronning, en følelse hun næsten havde glemt eksisterede. Dog viser det sig, at Hossein også har en fortid og er dybere involveret i Aalborgs underverden, end Maria umiddelbart forstår. Marias historie er en fortælling om at søge ud af et destruktivt forhold og miljø, men at blive konfronteret med de svære valg og farer, der følger med.
Allans historie
I romanens anden del skifter synsvinklen til Allan. Allan er en tidligere skibsarbejder, der er vendt tilbage til Aalborg efter en voldsom ulykke, der har efterladt ham vansiret i ansigtet. Allan er fast besluttet på at lægge fortiden bag sig og starte på en frisk. Hans møde med pigen Maja giver håb om et nyt liv, fri fra fortidens byrder.
Men Allan er tynget af sin fortid, og denne fortid truer konstant med at indhente ham, opsluge ham og knuse det nye liv, han forsøger at bygge op. Romanen fletter punktvise, kursiverede flashbacks ind i Allans fortælling, der belyser den skibsulykke, der har formet ham. Ligesom i Marias historie, krydser personerne fra første del – Maria, Steso og Hossein – Allans spor, hvilket understreger sammenhængskraften i det miljø, romanen skildrer, på trods af de skiftende perspektiver.
Den tredje del og fællesskabet
Den tredje og sidste del af ”Nordkraft” fortælles af en anonym tredjeperson. Denne del fungerer som en slags opsamling, hvor personerne fra både første og anden del samles til en begravelse. Dette møde finder sted, da personerne er blevet ældre, og det hårde liv i misbrugsmiljøet har sat tydelige spor på dem.
Fortællingen i denne del samles ligeledes gennem en række kursiverede flashbacks, der fungerer som et ekko af de erfaringer, personerne har gjort sig gennem årene. De er blevet voksne, men de har ikke formået helt at slippe taget i fortiden. Det er en fortid, der har krævet sine ofre, men som på trods af alt også har været med til at forme dem til de mennesker, de er blevet. Denne del reflekterer over konsekvenserne af de valg, der blev truffet i ungdommen, og hvordan fortidens byrder stadig kan mærkes mange år senere.
Jakob Ejersbo og den nye realisme
Jakob Ejersbo, født i 1968 og død i 2008, var en markant skikkelse i dansk litteratur. Før ”Nordkraft” havde han udgivet brevromanen ”Fuga” og novellesamlingen ”Superego”. Det var dog ”Nordkraft”, der sikrede ham det store gennembrud og indbragte ham den prestigefyldte pris De gyldne laurbær i 2003.
Ejersbo var uddannet journalist, men drømmen om at blive forfatter havde han allerede som barn. Efter sin HF-eksamen boede han i en periode i Aalborg, hvilket tydeligvis har inspireret rammerne for ”Nordkraft”. Hans tidlige værker havde varierende succes; ”Superego” blev i starten afvist af flere forlag, før Gyldendal valgte at udgive den til gode anmeldelser.
Jakob Ejersbo regnes for at være en vigtig repræsentant for den nye realisme, en litterær strømning der udviklede sig i Danmark op gennem 1990’erne. Ligesom en anden central figur inden for denne retning, Jan Sonnergaard, fokuserede Ejersbo i sine værker på rodløse unge, misbrugere og arbejdsløse – altså mennesker, der lever på samfundets kant. Dog adskiller Ejersbos stil sig fra Sonnergaards ved fraværet af Sonnergaards bidende sarkasme.
Ejersbo formår i stedet at skabe sympati for sine hovedpersoner, på trods af deres åbenlyse svagheder og de destruktive valg, de træffer. Hans realisme er i høj grad psykologisk orienteret; han dykker ned i personernes indre liv og motivationer. Hvor Sonnergaard ofte synes at dømme og fordømme sine karakterer, lader Ejersbo det være op til læseren selv at drage konklusioner og lære af de skæbner, der skildres. Denne tilgang inviterer læseren til empati og forståelse, selv for karakterer, hvis livsstil kan virke fremmed eller frastødende.
Filmatisering af Nordkraft
Succesen med ”Nordkraft” førte til en filmatisering i 2005. Filmen blev instrueret af Ole Christian Madsen og havde dengang relativt ukendte skuespillere på rollelisten. Blandt de medvirkende var Thure Lindhardt, der spillede rollen som den belæste junkie Steso. Filmatiseringen var med til at udbrede kendskabet til Ejersbos værk til et endnu bredere publikum.
Et kort liv med stor betydning
Jakob Ejersbo døde desværre alt for tidligt. Han afgik ved døden på Aalborg Sygehus den 10. juli 2008 efter kun 10 måneders sygdom, forårsaget af kræft i spiserøret. Hans død efterlod et tomrum i dansk litteratur, men hans værker, især ”Nordkraft”, lever videre og fortsætter med at fascinere og berøre læsere.
Efter hans død blev dele af hans aske spredt på en særlig måde. I 2013 rejste fem mænd til Tanzania for at bestige Kilimanjaro, og med sig havde de halvdelen af Jakob Ejersbos aske. Den anden halvdel var blevet begravet på Assistens Kirkegård i København. Denne usædvanlige hyldest blev dokumenteret i filmen ”Ejersbo” af Christian Holten Bonkes.
Ofte stillede spørgsmål om Nordkraft
Hvad er budskabet i Nordkraft?
Et centralt budskab i ”Nordkraft” er en dybdegående skildring af misbrugsmiljøet og dets konsekvenser. Romanen viser, hvordan narkotikamisbrug kan ødelægge et menneskes liv på et utal af områder – personligt, socialt og relationelt. Den skildrer en verden præget af desperation, afhængighed og svære valg, og den understreger, hvor svært det kan være at bryde ud af et sådant miljø, selv når man ønsker det. Romanen formidler en følelse af fastlåshed og de byrder, fortiden lægger på personerne.
Hvad handler romanen Nordkraft om?
”Nordkraft” handler om en række unge menneskers skæbner i Aalborgs by- og narkomiljø. Romanen er opdelt i tre dele med skiftende synsvinkler, der følger karakterer som Maria, Allan og andre fra miljøet. Den skildrer deres liv præget af stofmisbrug, kriminalitet, svære relationer og forsøg på at navigere i eller undslippe en hård virkelighed. Det er en roman om at leve på kanten af samfundet og om fortidens vedvarende indflydelse på nutiden.
Hvad døde Jakob Ejersbo af?
Jakob Ejersbo døde den 10. juli 2008 på Aalborg Sygehus. Dødsårsagen var kræft i spiserøret, efter kun 10 måneders sygdom.
Hvem er hovedpersonen i Nordkraft?
Romanen har ikke én enkelt hovedperson i traditionel forstand, da den skifter synsvinkel. Dog starter romanen med Marias historie, fortalt fra hendes jeg-perspektiv, hvilket ofte får hende til at fremstå som en central figur, især i romanens første del. Handlingen tager udgangspunkt i hendes liv med kæresten Asger, hendes involvering i narkosmugling og hendes kamp med afhængighed og relationer.
Kunne du lide 'Nordkraft: Skæbner i Aalborgs underverden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.