Myten Afsløret: Roland Barthes' Analyse

I midten af det 20. århundrede rettede den franske litteraturkritiker og semiolog Roland Barthes sit skarpe blik mod den verden, der omgav ham. Han var ikke kun interesseret i litteraturens dybder, men også i de hverdagsfænomener, der formede menneskers bevidsthed og kultur. Med sit banebrydende værk, "Mytologier" (Mythologies, 1957), præsenterede Barthes en ny måde at forstå de "myter" på, der gennemsyrede det moderne samfund. Han så myten ikke som en gammel fortælling om guder og helte, men som et levende, aktivt system af kommunikation, der konstant skaber mening omkring os. Dette er kernen i Barthes' analyse: at vise, hvordan tilsyneladende uskyldige eller naturlige fænomener i virkeligheden bærer på dybere, ofte politiske, budskaber.

Myten som Tale og Sprogsystem

Barthes definerer myten meget bredt som en form for "tale". Denne tale er ikke begrænset til det mundtlige ord, men omfatter også det skrevne, billeder, gestus – ja, alt, hvad der kan bruges til at kommunikere et budskab. Ifølge Barthes kan "alt, hvad der kan gøres til genstand for omtale, gøres til en myte". Dette radikale synspunkt åbnede for analyser af de mest forskelligartede fænomener i efterkrigstidens Frankrig: fra Tour de France og vaskepulverreklamer til biograffilm og kendte ansigter.

Pointen er, at myten ikke blot beskriver verden, som den er faktuelt, men som den "ønsker at være eller blive". Den har et historisk grundlag eller en konkret virkelighed som udgangspunkt, men den omformes og præsenteres, som om den var ren "natur". Ved at fremstå som naturlig appellerer myten til vores mest elementære forestillinger og accepteres lettere som sandhed, uden kritisk refleksion.

Tænk for eksempel på berømte ansigter. Barthes analyserede Greta Garbos ansigt. Han så, at et fotografi af hendes ansigt ikke bare viste en smuk skuespillerinde, men blev en "total maske" – en arketype på det menneskelige ansigt, noget næsten guddommeligt. På samme måde blev Marilyn Monroe i helfigur en anden moderne myte med sit eget "guddommelige anstrøg". Medierne er en konstant kilde til sådanne mytiske udtryksstørrelser; de viser os dagligt, at forrådet er uendeligt – fra sportens verden, hvor atleter ophøjes til helte, til rockscenen, hvor musikere bliver ikoner.

Myten som et Semiologisk System

For at forklare, hvordan myten fungerer, benytter Barthes sig af semiologien – læren om tegn. Han bygger videre på lingvisten Ferdinand de Saussures teori om tegnet, der består af et udtryk (signifiant/signifier) og et indhold/betydning (signifié/signified), som tilsammen danner et tegn (signe/sign). Barthes ser myten som et "andet-ordens" semiologisk system.

På det første niveau har vi sproget eller objektsproget. Her fungerer et tegn på den normale måde. Barthes bruger et klassisk eksempel: Et fotografi i et magasin viser en sort afrikaner i fransk uniform, der gør honnør for det franske flag, Tricoloren. På det første niveau er dette blot et tegn, der betyder: "En sort soldat gør honnør for det franske flag". Udtrykket er billedet, betydningen er den umiddelbare beskrivelse af situationen.

Men myten opererer på et højere niveau – et metasprog. Her bliver tegnet fra det første niveau (billedet af soldaten) til et nyt udtryk (signifier) for en ny betydning (signified). Den nye betydning er ikke længere den simple beskrivelse, men et begreb, en idé: "Frankrig er et stort imperium, og alle dets sønner, uanset race, tjener trofast under dets flag." Dette nye udtryk og denne nye betydning danner sammen myten. Myten er altså tegnet på andet niveau.

Det afgørende er, at på det andet niveau fremstår tegnet fra det første niveau (billedet af soldaten) som fuldt og naturligt. Det skjuler den historiske og politiske kontekst (kolonialisme, potentiel undertrykkelse) og præsenterer budskabet om Frankrigs storhed og enhed som en selvfølgelig sandhed, som ren "natur". Dette er mytens magt: den naturaliserer historiske og sociale konstruktioner, så de fremstår som uundgåelige eller medfødte.

Et andet eksempel, der kan illustrere dette, er sammensætningen af det franske fodboldlandshold, der vandt verdensmesterskabet i 1998. Holdet bestod af spillere med mange forskellige etniske baggrunde. På det første niveau var dette blot et faktum om spillernes oprindelse. Men i den franske nationale diskurs blev dette faktum hurtigt et udtryk for en myte: myten om et forenet, multietnisk Frankrig, der kunne triumfere sammen. Denne myte modarbejdede diskussioner om racisme eller social ulighed og fremstod som et naturligt bevis på nationens succesfulde integration.

Myten og Dens Politiske Dimension

Ved at forvanske det objektive begrebsindhold og præsentere det som form, som "natur", får myten en dybtgående politisk og samfundsbevarende funktion. Den bidrager til at opretholde den eksisterende orden ved at fremstille de herskende ideologier og magtstrukturer som naturlige og dermed uundgåelige eller ønskværdige.

Dette synspunkt fik stor betydning i 1970'erne, hvor Barthes' analyser blev brugt til at kritisere det borgerlige samfunds myter. Kritikere analyserede, hvordan medierne, reklamer og populærkultur skabte myter, der understøttede kapitalisme, forbrugerisme og traditionelle værdier. En rationel mytekritik kunne ifølge Barthes effektivt understøttes ved at opstille "modmyter". Hvis myten om den vestlige helt understøttede individualismen, kunne man opstille modmyter om revolutionens helte som Mao Zedong eller Che Guevara for at fremme kollektivistiske eller revolutionære idealer. Dette viser, at myten ikke kun er et redskab for magthaverne, men også kan bruges i kampen mod dem.

Nationale Myter: Fælles Oprindelse og Gentagelse

Nationale myter er særligt potente og synes næsten uundværlige for en nations selvforståelse. De har ofte et ensartet præg og tjener til at skabe en følelse af fællesskab, identitet og en fælles "oprindelse". Disse myter bygger ofte på historiske begivenheder, men de omformes og idealiseres, så de passer ind i den ønskede fortælling. De fremstår som naturlige, selvom de er konstruerede.

Den amerikanske myte om Det Vilde Vesten og "The Frontier" er et klassisk eksempel. Den bygger på den historiske ekspansion mod vest, men fremstilles i myten som en episk kamp for civilisation mod vildmarken, en fortælling om individuel frihed, mod og pionerånd. Myten ser bekvemt bort fra, at Vesten allerede var beboet af komplekse kulturer, og at ekspansionen ofte var voldelig og undertrykkende. Denne myte holdes i live gennem utallige westernfilm, romaner, tegneserier, countrymusik, cowboytøj og en hel industri af rekvisitter og produkter. Myten om Det Vilde Vesten er en stærk ideologi, der tjener nationale formål, styrker amerikansk identitet og retfærdiggør visse værdier og handlinger.

Også Danmark har sine myter og mytiske skikkelser, ofte knyttet til krig og – interessant nok – nederlagenes triumfer. Myten om Dannebrog, der faldt ned fra himlen under et slag i Estland, er en central national myte, der naturaliserer nationens eksistens og giver den et guddommeligt præg. Skikkelser som Niels Ebbesen, der dræbte den holstenske grev Gert, Tordenskiolds dristige bedrifter, den tapre landsoldat og den lille hornblæser fra Dybbøl Mølle er alle eksempler på historiske eller litterære figurer, der er blevet ophøjet til mytiske symboler på dansk mod og udholdenhed. Disse myter formidles og vedligeholdes gennem fortællinger, viser, skulpturer, billeder og konstant genfortælling. De tåler og ønsker uophørlige gentagelser og tilpasninger for at forblive relevante og effektive i at styrke den nationale identitet.

Forstå Myternes Gennemtrængende Natur

Barthes' analyse viser, at myter ikke er begrænset til gamle folkesagn. De er overalt i vores moderne verden. De former vores opfattelse af os selv, vores nation, vores samfund og de produkter, vi køber. De arbejder ofte i det skjulte ved at præsentere kulturelle og politiske konstruktioner som naturlige og selvfølgelige.

Ved at forstå mytens semiologiske struktur – hvordan et tegn på første niveau bliver et udtryk for et nyt begreb på andet niveau, og hvordan denne proces naturaliserer budskabet – får vi et redskab til at "demystificere" verden omkring os. Vi kan begynde at se bag om den tilsyneladende naturlighed og afsløre de ideologier og magtstrukturer, der ligger til grund for de myter, vi møder dagligt.

Barthes' arbejde er en konstant påmindelse om at være kritisk over for de budskaber, vi modtager, og at analysere, hvordan de er konstrueret. Hans "Mytologier" er ikke bare en analyse af 1950'ernes franske kultur, men en metode, der stadig er højaktuel til at forstå, hvordan mening skabes og manipuleres i medier, politik, reklame og alle de andre områder, hvor myten fortsat trives.

Ofte Stillede Spørgsmål om Barthes og Myten

Er alle historier myter ifølge Barthes?
Nej, ikke i den specifikke forstand, Barthes bruger ordet. En myte er en bestemt form for tale eller kommunikation, der opererer på et andet semiologisk niveau end det umiddelbare sprog. Den transformerer et eksisterende tegn til et udtryk for et nyt begreb, ofte med en ideologisk funktion, og præsenterer dette som naturligt.

Kan myter ændre sig over tid?
Ja, absolut. Myter er ikke statiske. De tåler og ønsker uophørlige gentagelser og tilpasninger for at forblive relevante og effektive i forskellige kontekster og tider. Den amerikanske western-myte er et godt eksempel på, hvordan en myte konstant genfortælles og tilpasses i forskellige medier.

Er myter sande eller falske?
Barthes er mindre optaget af mytens sandhedsværdi i en faktuel forstand. Han fokuserer på, hvordan myten fungerer og hvilken mening den skaber. Myter har ofte et historisk grundlag, men de omformes og idealiseres. Deres funktion er ikke at rapportere sandheden, men at naturalisere en bestemt opfattelse eller ideologi.

Hvor kan man finde myter i dag?
Myter findes overalt: i nyhedsmediernes dækning, i reklamer, i politikernes taler, i sportens verden, i populærkulturen, i sociale medier, og selv i den måde, vi taler om hverdagsting på. Barthes' pointe var netop, at myten er en gennemtrængende del af det moderne liv.

Hvordan kan man afsløre en myte?
Ved at bruge Barthes' analyseværktøjer. Man skal spørge, hvad det umiddelbare tegn (billedet, ordet, objektet) betyder på første niveau. Derefter skal man spørge, hvilken ny betydning eller hvilket begreb dette tegn bruges til at udtrykke på et højere niveau. Endelig skal man identificere, hvordan denne proces naturaliserer budskabet og hvilken ideologisk funktion myten tjener.

Kunne du lide 'Myten Afsløret: Roland Barthes' Analyse'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.