Mormons Bog og Mormonernes Tro

Mormons Bog er et centralt skrift for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, ofte kendt som Mormonkirken. Medlemmer af kirken betragter bogen som hellig skrift på linje med Bibelen og mener, at den indeholder "det evige evangeliums fylde". Bogen beretter angiveligt om fortidige indbyggere på det amerikanske kontinent og deres relation til Gud, og dens oprindelse og indhold har dannet grundlag for et trossamfund, der både deler ligheder og væsentlige forskelle med traditionel kristendom.

Ifølge Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Mormons Bog en oversættelse af en tekst, der oprindeligt var skrevet på guldplader. Disse plader, der angiveligt blev fundet og oversat af kirkens grundlægger, Joseph Smith, Jr., skulle berette om en gruppe israelitter, der forlod Jerusalem omkring 600 f.Kr. og rejste til det amerikanske kontinent. Deres historie, krige, politik og Guds handlinger med dem er nedskrevet i bogen.

Hvad er Mormons Bog?

Mormons Bog er, ligesom Bibelen, inddelt i flere skrifter, der typisk bærer navn efter deres hovedforfattere. Hovedteksten er yderligere inddelt i kapitler og vers for nemmere reference.

I 2005 udkom den seneste danske oversættelse af Mormons Bog, udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er den eneste officielle mormonkirke i Danmark. Denne oversættelse medførte visse ændringer i stavemåden af navne for bedre at passe til det danske sprog. Et eksempel er ændringen fra Nephi til Nefi. Dette var en del af en bredere indsats for at erstatte engelske termer med danske modstykker; for eksempel blev 'Ward' (tidligere navn for menigheder) erstattet af 'menighed', og 'nadvermøde' blev delvist erstattet af 'gudstjeneste'.

Bøgerne i Mormons Bog har siden 2005 på dansk heddet:

• Nefis Første Bog
• Nefis Anden Bog
• Jakobs Bog
• Enos' Bog
• Jaroms Bog
• Omnis Bog
• Mormons Ord
• Mosijas Bog
• Almas Bog
• Helamans Bog
• Nefis Tredje Bog
• Nefis Fjerde Bog
• Mormons Bog
• Eters Bog
• Moronis Bog

Ud over Titelbladet og hovedteksten, som kirkens tilhængere mener er oversat fra guldpladerne, indeholder den nuværende udgivelse yderligere materiale, der uddyber bogens budskab og oprindelse.

Boghistorien i Kort Træk

Mormons Bogs narrativ begynder med profeten Lehi, der bor ved Jerusalem omkring 600 f.Kr. Ledet af Gud fører han en ekspedition gennem ørkenen og over havet til det, der i bogen kaldes "det forjættede land" – Amerika. Efter Lehis død deler gruppen sig på grund af uenigheder i to hovedgrupper: nefiterne og lamaniterne. Disse to grupper udvikler sig til forskellige nationer, der ofte er i krig og strid med hinanden.

Omkring 323-130 f.Kr. fører Mosija I nefiterne til Zarahemlas land, hvor de opdager mulekiterne, et andet folk, der også udvandrede fra Jerusalem kort før det babylonske fangenskab. Mulekiterne slutter sig til nefiterne, og Mosija bliver deres konge. Mulekiterne er i besiddelse af en optegnelse om et tredje folk, der kom til det forjættede land på Babelstårnets tid.

Historien fortsætter derefter med nefiternes kongers optegnelser. Omkring 124 f.Kr. holder kong Benjamin en betydningsfuld tale til sit folk og overgiver styret til sin søn, Mosija II.

Mormons Bogs Oprindelse og Kontroverser

Der findes forskellige opfattelser af Mormons Bogs oprindelse. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fastholder, at Joseph Smith fandt og oversatte de gamle guldplader, der var et levn fra en forsvunden jødisk civilisation i Amerika. Ikke-mormoner har ofte andre forklaringer, herunder at bogen blev skrevet af Joseph Smith alene eller sammen med andre, eller at den er et plagiat af andre tekster fra Smiths tid, såsom Kong James Version af Bibelen, The Wonders of Nature eller View of the Hebrews.

En bemærkelsesværdig observation, der ofte fremhæves af kritikere, er, at flere dele af Mormons Bog (1830-udgaven) er identiske ord for ord med King James Version af Bibelen (1611-udgaven). Her er en oversigt over nogle af de mest fremtrædende identiske passager:

Evidens og Hypoteser For og Imod

For Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den vigtigste bekræftelse af Mormons Bogs sandhed en åndelig bekræftelse opnået ved bøn gennem Helligånden. Medlemmer opmuntres dog også til at søge evidens fra andre kilder, herunder arkæologi og tekstuel granskning.

Kritikere peger ofte på manglen på direkte arkæologisk korrelation mellem Mormons Bog og det præcolumbianske Amerika. Et dokument fra Smithsonian Institution fra 1996, der angav, at der ikke var en direkte sammenhæng, blev tidligere brugt som kritik, selvom institutionen ændrede sin automatiske besked i 1998. Forsvarere argumenterer for, at direkte sammenhæng er vanskelig at finde, og at arkæologiske fund, der er dukket op efter Joseph Smiths tid, er mere relevante.

DNA-undersøgelser, der viser, at størstedelen af oprindelige amerikanere stammer fra Asien, bruges også som argument imod bogens beretning om en primært mellemøstlig oprindelse. Kirken har justeret sin holdning over tid fra at tro, at alle indianere stammede fra Lehis stamme, til at sige, at de var "blandt forfædrene". De argumenterer for, at befolkningsflaskehalse, genetisk drift og senere immigration gør det svært at identificere præcise efterkommere genetisk.

Desuden nævner Mormons Bog planter og dyr (som hvede, byg, heste, kvæg), for hvilke der mangler evidens i det præcolumbianske Amerika før 1492 (selvom kamel- og hestelignende dyr eksisterede tidligere, men uddøde). Modargumenter inkluderer muligheden for, at dyrene/planterne blev navngivet med termer, Lehis familie kendte, eller at arkæologisk kendskab endnu er ufuldstændigt.

Som evidens for bogen nævnes en sten med indskriften NHM fundet i Yemen, som af nogle akademikere inden for kirken forbindes med stedsbetegnelsen Nahom i Mormons Bog, baseret på grammatisk mulighed og lokationens overensstemmelse med Lehis rejserute, selvom den uvokaliserede tekst tillader andre fortolkninger. Også forekomsten af kiasmer – en litterær struktur, der er udbredt i det gamle Mellemøsten og blandt Maya-indianerne – i Mormons Bog fremhæves som bevis, selvom kritikere bemærker, at kiasmer også findes i moderne værker.

Hvad Mormons Bog Ikke Indeholder

På trods af kirkens opfattelse af, at Mormons Bog indeholder "det evige evangeliums fylde", er der en række doktriner og praksisser, der er centrale for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men som ikke findes i Mormons Bog. Disse læresætninger findes i stedet i kirkens andre skrifter (Lære og Pagter, Den Kostelige Perle) eller udtalelser fra kirkens ledere. Eksempler inkluderer:

• Dåb for de døde
• Accept af flerkoneri (historisk praksis, nu fordømt af hovedkirken)
• Læren om, at Gud Fader engang var et menneske
• At Gud har en krop af guddommeliggjort kød, blod og knogler
• Evigt (tempel-) ægteskab
• Eksistensen af en Himmelsk Mor/Mødre
• Tempelbegavelser
• Tempelbeseglinger (binding af familier for evigheden)
• Læren om flere guder (at Gud er en ud af mange sønner og døtre af andre evige guder)
• At Gud Fader er Jesu far i bogstavelig forstand (kirkens syn er mere nuanceret og adskiller sig fra traditionel kristendom)
• At himlen er delt i tre riger (celestiale, terrestriale, telestiale)
• Helligt undertøj (kaldet garments)
• Blodforsoning (at visse synder kun kan tilgives ved overtræderens død - praktiseres kun af fundamentalistiske grupper)

Denne liste fremhæver, at Mormonkirken har udviklet og tilføjet læresætninger ud over det, der findes i Mormons Bog alene, hvilket er en væsentlig forskel fra trossamfund, der udelukkende baserer sig på Bibelen.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, almindeligt kendt som Mormonkirken, er den største af flere uafhængige trossamfund, der bekender sig til Mormons Bog. Kirken blev grundlagt af Joseph Smith, Jr. i 1830 i New York og har i dag hovedkvarter i Salt Lake City, Utah, USA. Med over 17 millioner medlemmer på verdensplan (pr. 2018) er den en af de hurtigst voksende religiøse bevægelser. Kirken har været til stede i Danmark siden 1850 og har et tempel i København.

Kirken betragter sig selv som kristen og tror på Jesus Kristus som sin centrale figur og frelser. De ser deres kirke som en genoprettelse af den kristendom, der eksisterede i det 1. århundrede, efter at den oprindelige kirke ifølge deres tro faldt fra og mistede præstedømmets myndighed. De anser sig ikke for at være en del af de katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner.

Medlemmer af kirken tror, at Jesus Kristus leder kirken i dag gennem åbenbaringer givet til kirkens præsident, som anses for at være en profet. For at blive medlem forventes man at opnå et personligt "vidnesbyrd" – en åndelig bekræftelse fra Gud, typisk opnået gennem bøn, om at kirken og dens lære er sand.

Hellige Skrifter

Ud over Mormons Bog har kirken tre andre kanoniserede skrifter, der tilsammen udgør kirkens "standardværker":

• Bibelen: Kirken tror på Bibelen, "for så vidt den er rigtig oversat". De mener, at "vigtige, klare og tydelige ting" er blevet fjernet fra især Det Nye Testamente over tid, hvilket gør Bibelen mindre pålidelig end deres andre skrifter. Kirken anvender King James Version til engelsksprogede medlemmer og anbefaler den seneste danske oversættelse til danskere.
• Lære og Pagter: En samling af åbenbaringer, erklæringer og lære, primært givet til Joseph Smith.
• Den Kostelige Perle: Indeholder uddrag fra Joseph Smiths selvbiografi, dele af hans bibeloversættelse, Abrahams Bog (oversat fra en egyptisk papyrusrulle ifølge Smith) og Trosartiklerne (en kort beskrivelse af kirkens tro).

Udover standardværkerne tillægger mange medlemmer også lære og udtalelser fra kirkens øverste ledere, især præsidenten, stor vægt, da de betragtes som nutidig åbenbaring fra Gud.

Mormonernes Syn på Gud og Treenigheden

Mormonernes opfattelse af Guddommen adskiller sig markant fra den traditionelle kristne lære om Treenigheden. Ifølge Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige består Guddommen af tre adskilte, bogstaveligt mandlige væsener:

• Gud Faderen (Elohim): Den øverste i hierarkiet. Kirken lærer, at Gud Faderen engang var et menneske, der levede et almindeligt liv på en anden planet, før han blev guddommeliggjort. Han har en guddommeliggjort fysisk krop af kød og ben og kan kun være ét sted ad gangen.
• Jesus Kristus (Jehova): Ifølge kirken er Jesus den bogstavelige søn af Gud Faderen og Jomfru Maria. Før sin jordiske fødsel var han kendt som Jehova i Det Gamle Testamente. Han har ligesom Faderen en fysisk krop efter sin opstandelse.
• Helligånden: Et adskilt væsen med en åndelig krop. Helligånden anses for at være en åndelig søn af Gud Faderen og åndelig bror til Jesus og alle mennesker.

Kirken tror, at disse tre personer er "en Gud", men ikke i den forstand, at de er ét væsen eller af samme substans, som defineret i den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. De er ét i hensigt, midler og mål – forenede i formål, tjenestegerning, vidnesbyrd og mission. De forkaster altså den almindelige opfattelse af Treenigheden som tre personer forenet i ét væsen, et koncept de mener ikke findes i skrifterne.

En central lære er, at alle mennesker er åndelige døtre og sønner af vores himmelske forældre, hvilket indebærer troen på en Himmelsk Mor. Kirken lærer, at Gud Faderen og Jesus Kristus er gift med én eller flere gudinder og fik milliarder af åndelige børn, før jorden blev skabt. Disse åndelige børn er os mennesker.

Kirken lærer også om "Frelsesplanen", som beskriver menneskehedens rejse fra en forudtilværelse som ånder, til jordelivet for at få en krop og lære at skelne mellem godt og ondt, og derefter en tilværelse efter døden, hvor alle opstår takket være Kristus. Målet for de mest trofaste medlemmer er at blive guder på lige fod med Gud Faderen (kaldet "ophøjelse" eller "evig udvikling"), hvilket opnås gennem Kristi forsoning og ved at efterleve Guds regler fuldt ud. Mandlige mormoner, der indgår tempelægteskab, kan ifølge læren opstå som guder, og ved at kalde på deres hustru(er) med hellige tempelnavne, vil kvinderne også blive gudinder. Andre mennesker vil blive til engle i lavere riger.

Denne opfattelse af Gud som et væsen med en fysisk krop, muligheden for mennesket til at blive gud, og eksistensen af en Himmelsk Mor er store teologiske forskelle i forhold til traditionel kristendom, hvor Gud typisk beskrives som en ånd uden krop.

Tro og Skikke

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er en meget familiecentreret religion. De lærer, at familien er en del af Guds plan, og at frelse er en individuel sag, men ophøjelse er en familiesag. Familier kan "besegles" til hinanden for tid og evighed i templerne, hvilket betyder, at familieforhold (mand-kone, forælder-barn, søskende) vil fortsætte efter døden. Dette er grundlaget for kirkens omfattende slægtsforskning.

Kirkens moral kodeks kaldes "Kyskhedsloven". Den er central for at være acceptabel i kirken og værdig til at deltage i alle aktiviteter, herunder tempelgang. Kyskhedsloven forbyder sex før ægteskabet og utroskab. Den omfatter også forbud mod homoseksuel sex, zoofili, onani, mentalt begær, seksuelle fantasier og pornografi. Abort er forbudt undtagen ved voldtægt, incest eller for at forhindre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Medlemmer, der overtræder kyskhedsloven eller andre alvorlige normer (som mordforsøg, voldtægt, tyveri, bedrageri, salg af ulovlige stoffer), kan møde kirkens disciplinære handlinger, herunder ekskommunikation. Ekskommunikerede mister medlemskab og privilegier, men er stadig velkomne til at deltage i kirkens møder.

Et andet vigtigt kodeks er "Visdomsordet", et sundhedskodeks, der opfordrer til afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe og sort te. Brugen af stoffer er også forbudt, medmindre det er nødvendig medicin. Kodekset opmuntrer også til sund kost.

Medlemmer forventes at yde et højt engagement i kirken. Dette inkluderer at betale tiende, som tolkes som 10% af ens indkomst. Derudover opfordres medlemmerne til at faste en dag om måneden og donere de sparede penge som "fasteofre" til velgørende formål. Medlemmer får ofte "kald" eller opgaver i kirken, som de udfører frivilligt og ulønnet. Alle voksne medlemmer forventes at besøge andre medlemmer i deres menighed månedligt som "hjemmelærere" (mænd) eller "besøgslærerinder" (kvinder).

Ordinancer og Templer

Kirkens sakramenter kaldes "ordinancer". Nogle er "frelsende ordinancer", der anses for nødvendige for frelse og ophøjelse. Disse inkluderer dåb (ved fuldstændig neddykning, for personer på 8 år eller ældre), konfirmation (modtagelse af Helligånden), ordination til præstedømmet (for mænd), begavelse og familiebeseglinger. Hver frelsende ordinance er forbundet med en eller flere pagter, man indgår med Gud. Andre er "ikke-frelsende ordinancer", som velsignelser, nadveren (indtagelse af brød og vand hver søndag som symbol på Kristi legeme og blod) og indvielser.

De frelsende ordinancer kan udføres stedfortrædende for afdøde personer i kirkens templer. Dette er grundlaget for dåb for de døde og beseglinger for afdøde forfædre, hvilket forklarer kirkens store fokus på slægtsforskning. Templerne er særlige, hellige bygninger, der adskiller sig fra almindelige kirkebygninger (mødebygninger). Mødebygninger er åbne for alle, mens adgang til templerne kun er forbeholdt medlemmer, der er værdige og har en anbefaling. I templerne udføres de mest hellige ordinancer, herunder begavelsen og beseglinger.

Efter at have modtaget tempelbegavelsen bærer værdige medlemmer typisk helligt undertøj (garments) under deres almindelige tøj som en personlig påmindelse om de pagter, de har indgået.

Organisation og Lederskab

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en hierarkisk struktur. Kirken ledes af en præsident, der af medlemmerne opretholdes som en profet, seere og åbenbarer. Han tjener i sit kald resten af sit liv. Traditionelt vælges den ældste apostel i De Tolv Apostles Kvorum som kirkens nye præsident ved den tidligere præsidents død.

Generalautoriteterne, der dirigerer kirkens arbejde globalt, inkluderer Det Første Præsidentskab (præsidenten og to rådgivere), De Tolv Apostles Kvorum, Det Præsiderende Biskopråd og De Halvfjerds' Præsidium. Ud over disse er der områdeautoriteter og lokale autoriteter (missionspræsidenter, stavspræsidenter, biskopper osv.). Med undtagelse af visse generalautoriteter, der kan modtage stipendier, er alle ledere i kirken ulønnede lægmænd.

Kirken tror på, at åbenbaring fra Gud fortsætter i dag. Åbenbaringer til at lede kirken gives til præsidenten, mens åbenbaringer til at lede lokale enheder gives til de relevante ledere. Medlemmer tror også på, at de kan modtage personlig åbenbaring til at guide deres familier og personlige anliggender. Dette opnås typisk gennem bøn og ved at lytte til Helligåndens hvisken.

Kvindelige medlemmer er organiseret i Hjælpeforeningen, en global organisation. Selvom kvinder ikke ordineres til præstedømmet, har de vigtige lederskabsroller inden for kirken og udfører visse opgaver og dele af templets ordinancer.

Mormonismens Historie i Kort Træk

Kirkens historie er præget af hurtig vækst, men også konflikter og forfølgelse. Efter grundlæggelsen i 1830 flyttede kirken flere gange for at undslippe modstand, først til Ohio, derefter til Missouri og Illinois. I Nauvoo, Illinois, voksede kirken betydeligt, men spændinger med omverdenen kulminerede i drabet på Joseph Smith og hans bror Hyrum i 1844.

Efter Smiths død opstod der en uenighed om, hvem der skulle lede kirken, hvilket førte til en opsplitning i flere fraktioner. Størstedelen fulgte Brigham Young, som i 1846 ledte en stor udvandring af mormonske pionerer vestpå til det, der blev Utah-territoriet. Her grundlagde de Salt Lake City og etablerede et trossamfund, der i mange år praktiserede flerkoneri.

Praksissen med flerkoneri førte til yderligere konflikter, især med USA's regering. I 1890 udsendte kirkens præsident en erklæring, der officielt suspenderede flerkoneriet, og i 1904 tog kirken yderligere afstand fra praksissen. Selvom flerkoneri stadig findes i små, fundamentalistiske udbrydergrupper, ekskommunikerer hovedkirken i dag medlemmer, der praktiserer det.

I det 20. århundrede oplevede kirken stor vækst, især drevet af et omfattende missionærprogram. En betydningsfuld ændring skete i 1978, hvor kirken ophævede et tidligere forbud, der hindrede sorte mænd i at modtage præstedømmet. Kirkens missionærprogram fortsætter med at sende titusindvis af missionærer ud i verden hvert år for at udbrede kendskabet til kirkens lære.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er mormoner kristne?

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betragter sig selv som kristen. De tror på Jesus Kristus som Guds Søn, verdens frelser og forløser, og de ser ham som det centrale i deres tro og et eksempel til efterfølgelse. Bibelen er et af deres hellige skrifter. Traditionelle kristne kirker anerkender dog typisk ikke mormoner som kristne på grund af væsentlige teologiske forskelle, især vedrørende opfattelsen af Guddommen, tilføjelsen af andre skrifter udover Bibelen, og unikke doktriner og praksisser som dåb for de døde og tempelceremonier.

Hvad er de største forskelle mellem mormoner og traditionelle kristne?

De primære forskelle inkluderer synet på Guddommen (tre adskilte væsener med fysiske kroppe vs. Treenigheden som ét væsen), tilføjelsen af Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle til Bibelen som hellig skrift, troen på et stort frafald efter apostlenes død og en nødvendig genoprettelse af Kristi sande kirke, unikke ordinancer som dåb for de døde og tempelceremonier, læren om, at mennesker kan blive guder, og specifikke livsstilsregler som Visdomsordet og Kyskhedsloven, herunder forbud mod kaffe, te og alkohol.

Hvorfor bruger mormoner ikke korset som symbol?

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fokuserer primært på Jesu Kristi opstandelse og hans status som kirkens levende overhoved, der overvandt døden. Selvom de anerkender hans lidelse og død, vælger de at fokusere på hans liv, opstandelse og fortsatte lederskab, snarere end symbolet på hans død. De mener, at korset var relevant i den oprindelige kirke, men deres fokus er nu på den levende Kristus.

Praktiserer mormoner stadig polygami?

Nej, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige forbød officielt praktisering af flerkoneri i 1890 og ekskommunikerer i dag medlemmer, der indgår i sådanne ægteskaber. Selvom historisk polygami var en del af kirkens tidlige historie og stadig er beskrevet i et af deres skrifter (Lære og Pagter kapitel 132), er det ikke en del af hovedkirkens praksis i dag. Mindre, fundamentalistiske udbrydergrupper, der ikke er tilknyttet hovedkirken, praktiserer dog stadig flerkoneri.

Hvad er Visdomsordet?

Visdomsordet er et sundhedskodeks for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, baseret på en åbenbaring til Joseph Smith. Det opfordrer til afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe og sort te. Det fraråder også brugen af skadelige stoffer (medmindre det er medicinsk nødvendigt) og opmuntrer til sund kost og livsstil.

Hvad er formålet med mormonernes templer?

Templerne er hellige bygninger, hvor medlemmer udfører særlige ordinancer, der anses for nødvendige for frelse og ophøjelse. Disse inkluderer begavelsen (hvor medlemmer indgår pagter med Gud) og beseglinger (hvor familier bindes sammen for evigheden). Templerne bruges også til at udføre disse ordinancer stedfortrædende for afdøde personer.

Mormons Bog og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tilbyder et unikt perspektiv på kristendom, historie og menneskets formål. Bogen er grundstenen i et verdensomspændende trossamfund, der fortsat vokser og fastholder sine distinkte læresætninger og skikke.

Kunne du lide 'Mormons Bog og Mormonernes Tro'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.