3 år ago
Interessen for mellemkrigstiden er blomstret op på ny, og det er ikke uden grund. Der er nemlig mange paralleller mellem nutiden og perioden mellem Første og Anden Verdenskrig. Mellemkrigstiden – tiden mellem de to verdenskrige – er opstået i det civiliserede Europa og spændte fra 1918 til 1939. Denne periode bød på store kontraster: de ’brølende 20’ere’ med optimisme og et blomstrende kulturliv stod i skarp modsætning til de kriseramte 30’ere, præget af økonomisk depression, politisk polarisering og fremvæksten af totalitære ideologier. Det er en epoke, der fortsat fascinerer og giver stof til eftertanke, ikke mindst gennem dens rige litteratur, kunst og samfundsmæssige omvæltninger.

Det er som om, vi drages særlig meget af mellemkrigstiden i disse år. Interessen ses bl.a. i film og litteratur. TV-serier som Babylon Berlin, Badehotellet, filmen ’Stefan Zweig: Farvel til Europa’ og bøger som ’Berlin 1936’ og ’Kometår 1918-1923’ får stor opmærksomhed. Men hvorfor denne interesse? Historiker Jørn Buch fortæller, at nogle af de mest indlysende ligheder handler om de politiske spændinger mellem antidemokrater og demokrater, styrkeforholdet mellem det nationale og det internationale samt opmærksomheden på, om demokratiet udvikler sig i den rigtige retning. Sognepræst og litterat Anders Thyrring Andersen fortæller i samme artikel, hvordan vi længes efter at finde en mening med tilværelsen. Det udmønter sig bl.a. i øget interesse for mellemkrigstidens litteratur og teologi, især Thomas Mann og Stefan Zweigs forfatterskaber er populære pt. For ved at spejle os i mellemkrigstidens længsel efter fælles åndelige værdier kan vi skabe mening med det hele igen.
Hvad kendetegner mellemkrigstiden?
Mellemkrigstiden blev en epoka i den vestlige verdens historie, der kom til at stå for et værdisammenbrud side om side med en kulturel opblomstring, der begge fik stor betydning for eftertidens vestlige samfund og kulturer. Værdisammenbruddet var et resultat af 1. Verdenskrigs grusomheder, hvor millioner af soldater mistede livet, og overlevende vendte hjem med alvorlige traumer. Opfindelser som maskingeværer og giftgas havde vist bagsiden af den teknologiske udvikling, og tilliden til det civiliserede menneske smuldrede. Dette værdisammenbrud affødte en kulturel opblomstring, og mellemkrigsårene blev ismernes storhedstid. Avantgardistiske kunststrømninger som futurismen, kubismen, ekspressionismen og surrealismen gjorde under fællesbetegnelsen modernisme op med den traditionelle finkultur. Der opstod et helt nyt menneskesyn med fokus på individets betydning.
Sideløbende med de kunstneriske ismer blev politiske ideologier dyrket, ofte ud i ekstremerne med nazismen, fascismen og kommunismen som resultater. Fra USA bølgede jazzen, massekulturen og Fords firkantede A-modeller ind over det europæiske kontinent i 20’erne. Det samme gjorde den verdensomspændende økonomiske krise, der fik eftertiden til at døbe 30’erne som depressionens årti.
Baggrunden for Mellemkrigstiden
Inden 1. Verdenskrig havde Europa oplevet en periode med fred siden 1871, præget af imperialisme og dannelsen af store alliancer som Ententen (England, Frankrig, Rusland) og Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn). Krigen brød ud efter mordet på den østrig-ungarske tronfølger i 1914 og sluttede med Tysklands overgivelse i 1918. Efter krigen gik Østrig-Ungarn i opløsning, og nye nationalstater opstod. I Tyskland overtog demokratiet magten, mens Rusland oplevede revolutionen i 1917, der førte til zarstyrets fald og etableringen af det kommunistiske Sovjetunionen under Lenin.
Økonomisk havde industrialiseringen medført vækst, men den var ujævnt fordelt. Krigen omlagde industrien til krigsproduktion, og efter krigen stod mange lande med nedslidte produktionsapparater og en stagneret international handel. Valutakurssystemet, der tidligere var bundet til guld, var ustabilt.
Naturvidenskabeligt havde positivismen domineret, men Einsteins relativitetsteori (offentliggjort 1905, opnåede opmærksomhed efter krigen) udfordrede ideen om absolutte sandheder, hvilket passede godt med mellemkrigstidens subjektivorienterede tidsånd. Niels Bohrs atommodel bidrog også til at flytte grænserne for videnskabelig tænkning.
Ideologisk var tiden inden krigen præget af stærk nationalisme, der kulminerede i verdenskrigene. Socialismen voksede frem som reaktion på industrisamfundet og blev statsideologi i Sovjetunionen. Disse politiske og ideologiske spændinger var med til at forme mellemkrigstidens landskab.
Samfundsmæssige forhold i mellemkrigstiden
Efter 1. Verdenskrig opstod en klar opdeling mellem det kommunistiske øst (Sovjetunionen) og det kapitalistiske vest. USA oplevede en enorm økonomisk og kulturel vækst i 1920'erne, der øgede levestandarden og skabte et masseforbrugssamfund. Europa kæmpede derimod ofte med arbejdsløshed og politiske uroligheder. Tyskland blev hårdt ramt af krigsskadeerstatninger pålagt ved Versailles-fredstraktaten, hvilket førte til galopperende inflation. Økonomen John M. Keynes kritiserede disse krav for at være urealistiske.
De 'brølende 20'ere' i USA sluttede brat med børskrakket på Wall Street i 1929. Dette udløste en verdensomspændende økonomisk krise, der prægede 1930'erne som 'depressionens årti' med massiv arbejdsløshed og social armod. Denne krise nærede de antidemokratiske tanker i Europa. I Tyskland kom nazisterne under Adolf Hitler til magten i 1933. Lignende udviklinger fandt sted i Italien under Mussolini, Spanien under Franco og flere østeuropæiske lande, hvor demokratier blev erstattet af diktaturer.
Den teknologiske udvikling, som samlebåndsmetoden (Henry Ford), elektricitetens udbredelse og nye transportformer (bilisme, fly, forbedret jernbane), gjorde verden mindre og bidrog til fremkomsten af moderne konsum- og massekultur (biograf, radio). Byggeri og industri benyttede nye materialer som jernbeton.
Totalitære ideologier spillede en afgørende rolle. Fascismen i Italien, kommunismen i Sovjetunionen og nazismen i Tyskland repræsenterede et opgør med parlamentarismen og demokratiet. Den økonomiske krise forstærkede appellen af disse stærke ledelsessystemer, selvom deres rædsler endnu ikke var fuldt ud kendte.
Kulturelle strømninger i mellemkrigstiden
Mellemkrigstiden var præget af en række nye filosofiske og kunstneriske strømninger. Martin Heideggers filosofi om menneskets tilstedeværelse i verden fik stor betydning, på trods af hans tilslutning til nazismen. Logisk positivisme søgte at basere filosofi på videnskabelige og logiske principper, men blev også udfordret.
Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier om underbevidstheden og drifter fik et gennembrud og inspirerede samfundskritik og kunst. Teorierne gav en ny forståelse af mennesket og blev grundlag for f.eks. Frankfurterskolens kritiske teori, der kombinerede Freud og marxisme i en tværfaglig civilisationskritik.

Inden for kunsten dominerede forskellige 'ismer':
- Surrealismen: Opstod i Paris, inspireret af Freud og dadaismen. Søgte at udforske og udtrykke underbevidstheden, drømme og fantasier. Kendetegnet ved absurde, drømmeagtige billeder (figurativ surrealisme, f.eks. Salvador Dali) eller abstrakte former (abstrakt surrealisme).
- Ekspressionismen: Opstod i Tyskland som reaktion mod rationalitet og teknologisk optimisme. Skildrede subjektive oplevelser og sindstilstande, ofte med temaer som fremmedgørelse, død og meningsløshed. Brugte stærke farver, skarpe linjer og forvrængede former for at udtrykke indre følelser.
- Funktionalismen (Funkis): En arkitektur- og designretning, der søgte tingenes essens. Målet var at skabe menneskevenlige boliger og brugsting baseret på funktion. Brugte nye materialer som stål, jernbeton og glas. Kendt for parolen 'form follows function', enkelhed og fravær af pynt. Var ofte et socialt projekt rettet mod at forbedre levevilkår for alle.
Disse strømninger afspejlede tidens opgør med traditionelle værdier og en søgen efter nye måder at forstå verden og mennesket på.
Mellemkrigstiden i Danmark
Efter 1. Verdenskrig fik Danmark sin nuværende geografiske form ved Genforeningen i 1920. Økonomisk stod landet over for udfordringer med tabte eksportmarkeder og høj arbejdsløshed. Valutakursen skulle normaliseres efter at have været løsrevet fra guldmøntfoden. Den globale krise i 1930'erne ramte Danmark hårdt med prisfald og tårnhøj arbejdsløshed, der toppede i 1932.
Politisk var Danmark præget af et firepartisystem. Socialdemokratiet kom til magten for første gang i 1924 med Thorvald Stauning som statsminister. De regerede det meste af perioden, især gennem 1930'erne, ofte i samarbejde med Det Radikale Venstre. For at håndtere den økonomiske krise og en truende storkonflikt indgik regeringen og Venstre det berømte Kanslergadeforlig i 1933. Forliget forbød strejker og lockouter i et år, nedskrev kronens værdi til gavn for landbruget og indførte en socialreform, der betragtes som en grundsten til den danske velfærdsstat.
Perioden satte individet og dets behov i fokus, hvilket satte nye emner på dagsordenen: opdragelse, kvindefrigørelse, seksualmoral, social bevidsthed og sundhed. Inspireret af Freud opstod nye ideer om børneopdragelse baseret på leg og læring. Kvindernes position ændrede sig med stemmeret (fra 1915) og øget deltagelse på arbejdsmarkedet. Den nye 'Garçonne-pige' symboliserede et ønske om ligestilling. Organisationer som Foreningen for seksuel Oplysning kæmpede for kvinders ret til prævention. Sundhed og hygiejne kom i fokus, afspejlet i funktionalistisk boligbyggeri og fremvæksten af sportsklubber.
Selvom Danmark undgik totalitære regimer, påvirkede nazisme og kommunisme den politiske scene. DNSAP (dansk nazistparti) opstod i 1930 og fik mandater i 1939, men opnåede aldrig reel magt. Kommunistpartiet kom i Folketinget i 1932. Ungdomsafdelinger af de traditionelle partier lod sig inspirere af tidens militarisme, hvilket førte til gadekampe.
I kulturlivet og den offentlige debat var der også sympati for både nazisme og kommunisme. Nogle aviser udtrykte begejstring for diktaturer som Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland som en løsning på parlamentarismens svagheder. Kulturpersonligheder som digterpræsten Kaj Munk flirtede med ideen om en stærk leder, før han blev modstandsmand. Mange intellektuelle, som Rudolf Broby-Johansen og Hans Kirk, støttede kommunismen. Disse debatter afspejlede tidens dybe splittelse og søgen efter alternative samfundsmodeller.
Ismer i dansk kultur
Mellemkrigstidens internationale kunststrømninger satte også tydelige aftryk i Danmark:
- Ekspressionismen: Danske digtere som Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen eksperimenterede med sproget og skildrede den moderne storbys rå virkelighed. Tom Kristensens roman 'Hærværk' er et nøgleværk. I billedkunsten gjorde Harald Giersing og kunstnersammenslutningen De 4 (Lundstrøm, Salto, Larsen, Johansen) sig bemærket med stærke farver og udtryksfulde former.
- Surrealismen: Wilhelm Freddie var en central figur, der med sine værker udfordrede seksualmoral og kvindeundertrykkelse, hvilket førte til konfiskationer og fængselsdomme for 'usædelighed'. Surrealismen i Danmark delte sig i figurativ (Freddie, Bjerke-Petersen) og abstrakt (Bille, Mortensen). Digtere som Gustav Munch-Petersen og Jens August Schade var også præget af surrealismen. Tidsskriftet 'Linien' samlede de danske surrealister.
- Funktionalismen: Fik en særlig position i Danmark, kendt som nordisk funktionalisme, der integrerede traditionelle materialer som træ. Var et vigtigt socialt projekt for at skabe sunde boliger. Kendte eksempler er Blidahparken, Københavns Lufthavnsterminal og Århus Universitet. Poul Henningsen (PH) var en foregangsmand med sit lysdesign (PH-lampen) og møbler, der skulle gøre godt design tilgængeligt for alle. Mellemkrigstidens møbeludstillinger lagde grunden til dansk designs guldalder.
Disse ismer var ikke kun kunstneriske udtryk, men ofte tæt forbundet med tidens samfundskritik og politiske bevægelser. Kulturradikalismen, anført af Poul Henningsen, var en reformbevægelse, der kritiserede traditionelle normer inden for opdragelse, seksualmoral og boligindretning. De hyldede nye kunstformer som jazz og avantgarde og bekæmpede antidemokratiske strømninger gennem tidsskrifter som 'Kritisk Revy' og 'Kulturkampen'.
Kontraster i Mellemkrigstiden: 1920'erne vs. 1930'erne
Mellemkrigstiden deles ofte op i to distinkte årtier med forskellige kendetegn:
| Årti | Økonomi | Kultur/Kunst | Politik | Sociale Forhold |
|---|---|---|---|---|
| 1920'erne | Økonomisk opsving (især USA), inflation (især Tyskland), begyndende normalisering af handel og valuta. | 'De brølende 20'ere', optimisme, jazz, film, avantgardekunst (ekspressionisme, surrealisme), modernisme, store romaner. | Etablering af nye demokratier (f.eks. Weimarrepublikken), ustabilitet i Europa, USA's isolationisme, kommunismen etableret i Sovjetunionen. | Masseforbrugssamfund (især USA), fremvækst af ny kvindetype (Garçonne), fokus på individet, nye ideer om opdragelse. |
| 1930'erne | 'Depressionens årti', verdensomspændende økonomisk krise (efter Wall Street-krakket 1929), tårnhøj arbejdsløshed, fattigdom, protektionisme. | Politisering af kultur og litteratur, socialrealisme, kulturradikalisme, fortsat udvikling inden for funktionalisme, men mørkere stemning generelt. | Fremvækst og magtovertagelse af totalitære regimer (nazisme, fascisme), demokrati under pres, politiske spændinger, Kanslergadeforliget i Danmark. | Social armod, fokus på arbejderklassens levevilkår, socialreform (Danmark), sundhed og hygiejne på dagsordenen. |
Spørgsmål og Svar om Mellemkrigstiden
Hvorfor kaldes perioden mellemkrigstiden?
Perioden kaldes mellemkrigstiden, fordi den geografisk og tidsmæssigt ligger mellem afslutningen på Første Verdenskrig (1918) og starten på Anden Verdenskrig (1939).
Hvor længe varede mellemkrigstiden?
Mellemkrigstiden varede fra den 11. november 1918 (våbenhvilen i Første Verdenskrig) til den 1. september 1939 (Tysklands invasion af Polen, der startede Anden Verdenskrig). Den varede altså i 21 år.
Hvilke store begivenheder skete i mellemkrigstiden?
Store begivenheder inkluderer etableringen af Sovjetunionen, opblomstringen og krakket på Wall Street, den globale økonomiske krise i 1930'erne, fremvæksten og magtovertagelsen af fascistiske og nazistiske regimer i Europa, og vigtige sociale og kulturelle forandringer som kvindefrigørelse og nye kunstretninger som surrealisme og funktionalisme.
Hvem var vigtige personer i mellemkrigstiden?
Vigtige personer inkluderer politiske ledere som Vladimir Lenin, Benito Mussolini, Adolf Hitler og Thorvald Stauning, kunstnere og forfattere som Marcel Proust, James Joyce, F. Scott Fitzgerald, Tom Kristensen, Rudolf Broby-Johansen, Salvador Dali, René Magritte, arkitekter og designere som Le Corbusier, Walter Gropius (fra Bauhaus) og Poul Henningsen, samt tænkere som Sigmund Freud, Albert Einstein og Martin Heidegger.
Hvad er de vigtigste ismer fra mellemkrigstiden?
De mest centrale ismer er modernismen (som en overordnet betegnelse), ekspressionismen, surrealismen, funktionalismen, samt politiske ideologier som kommunisme, fascisme og nazisme, og den danske kulturradikalisme.
Mellemkrigstiden var således en kompleks og turbulent periode, der formede det 20. århundrede og hvis ekko stadig kan mærkes i dagens samfund. Fra kunstnerisk innovation til politiske ekstremer og dybtgående sociale forandringer, tilbyder tiden mellem krigene et fascinerende indblik i menneskehedens sårbarhed og kreativitet i en tid med stor usikkerhed.
Kunne du lide 'Mellemkrigstiden: Kriser og Kultur'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
