Livet Før Dig: En Historie om Kærlighed og Valg

Jojo Moyes' rørende roman fra 2012, "Livet Før Dig" (Me Before You), og den efterfølgende filmatisering fra 2016, fangede hjerter verden over med sin usædvanlige kærlighedshistorie. Filmen, instrueret af Thea Sharrock, fortæller historien om den livsglade, unge kvinde Louisa Clark og den succesfulde, men nu desillusionerede, unge mand Will Traynor. Mens mange seere blev bevæget af den romantiske kerne, udløste historien også en intens debat om følsomme emner som handicap, livskvalitet og retten til at vælge sin egen afslutning. Kernen i denne debat ligger ofte i spørgsmålet om Will Traynors tilstand, og hvad hans valg repræsenterer.

Hvem Var Will Traynor?

Før den tragiske ulykke var Will Traynor en mand, der levede livet fuldt ud. Han var en succesfuld bankmand, en aktiv sportsmand, der elskede eventyr. Hans liv ændrede sig drastisk for to år siden, da han blev ramt af en motorcykel. Denne ulykke efterlod ham tetraplegisk, hvilket betyder, at han mistede funktionen i alle fire lemmer. Han var bundet til en kørestol og krævede konstant pleje.

Will, der tidligere var fuld af energi og handlekraft, fandt det utroligt svært at acceptere sit nye liv. Hans depression og kynisme var tydelig for alle omkring ham, især hans forældre, der hyrede Louisa Clark i håb om, at hendes smittende optimisme kunne løfte hans humør. Louises job var dog mere end blot at være selskabsdame; uden hendes viden var hendes primære opgave at overbevise Will om at opgive sin beslutning om at afslutte sit liv.

Valget der Delte Vandene

Will Traynors beslutning om at rejse til Schweiz, nærmere bestemt til organisationen Dignitas, for at modtage assisteret selvmord, er omdrejningspunktet for både bogen og filmen og kilden til den store kontroversiel.

Historien rejser det dybtgående spørgsmål om, hvornår – og om – et liv kan anses for ikke længere at være værd at leve. Handicapaktivister protesterede kraftigt mod filmens konklusion, der for dem implicit antydede, at Wills liv som tetraplegiker ikke var værdifuldt. Dette synspunkt deles af mange, herunder Charmaine Manansala, der selv lever med multipel sklerose og arbejder for en organisation, der beskæftiger sig med spørgsmål om livets afslutning. Hun og andre aktivister påpegede med rette, at historien risikerede at forstærke klichéer og fordomme om lammelse og livskvalitet. De understregede, at langt de fleste mennesker med handicap, inklusive dem selv, lever levende, meningsfulde liv og ikke er selvmordstruede.

Kritikken gik på, at filmen, på trods af sine hensigter som en kærlighedshistorie, utilsigtet kunne formidle et budskab om, at død er en bedre løsning end et liv med et alvorligt handicap. For mange i handicapmiljøet var det sårende og uacceptabelt, at en historie med en hovedperson i kørestol endte med, at han valgte at dø, angiveligt fordi hans handicap gjorde livet uudholdeligt.

Misforståelser om Terminal Sygdom og Dødshjælp

En vigtig pointe, der ofte bliver overset i debatten, og som belyses i den medfølgende tekst, er forskellen på Wills tilstand og en terminal sygdom. Teksten gør det klart, at Will Traynor ikke led af en terminal sygdom. Han var lam efter en ulykke, men hans tilstand var ikke i sig selv dødelig inden for en overskuelig fremtid, som det er tilfældet med for eksempel uhelbredelig kræft med en prognose på under seks måneder.

Dette skel er afgørende i diskussionen om assisteret død. I lande og stater, hvor lægeassisteret selvmord (hvor patienten selv indtager medicinen) er lovligt for visse grupper, er det typisk forbeholdt terminalt syge voksne med en klar prognose på kort levetid (ofte seks måneder eller mindre), som er mentalt kompetente til at træffe beslutningen. Personer med fysiske handicap, der ikke er terminalt syge, er generelt ikke berettiget til denne mulighed.

Filmen omhandler "assisteret selvmord" (assisted suicide) i Schweiz, hvor reglerne kan afvige. Men i den amerikanske kontekst, som en af de medfølgende tekster diskuterer, ville Wills situation ikke kvalificere ham til "medical aid in dying" (lægeassisteret selvmord), netop fordi han ikke var terminalt syg. Handicap, afhængighed af andre, behov for daglig pleje, depression eller andre psykiske lidelser kvalificerer ikke en person til lægeassisteret selvmord i USA, selv hvis de var terminalt syge. Faktisk diskvalificerer mental sygdom og manglende mental kapacitet en person fra at få adgang til denne mulighed, selv hvis de er døende.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Aktiv dødshjælp (Euthanasia): En læge eller anden person administrerer den livsafsluttende medicin til patienten. Dette er ulovligt i langt de fleste lande, inklusive USA.
• Lægeassisteret selvmord (Medical Aid in Dying / Assisted Suicide): En læge udskriver en recept på livsafsluttende medicin, som patienten derefter selv indtager. Dette er lovligt under strenge betingelser i visse jurisdiktioner for terminalt syge patienter, der opfylder specifikke kriterier.

Will Traynors historie falder under kategorien assisteret selvmord, hvor han selv rejser til et sted, hvor det er tilladt. Den medfølgende tekst bruger dog Wills historie til at belyse, at hans situation (handicap uden terminal sygdom) er fundamentalt anderledes end den situation, der typisk berettiger til lægeassisteret selvmord, som lovgivningen i f.eks. visse amerikanske stater omfatter.

Louisas Rolle og Historiens Afslutning

Louisa Clark, spillet af Emilia Clarke, er historiens hjerte. Hendes opgave var at vise Will, at livet stadig var værd at leve, selv med hans handicap. Hun planlagde ture og oplevelser for at bryde hans monotoni og genintroducere glæde i hans liv. Hendes boblende personlighed stod i skarp kontrast til Wills kynisme, og langsomt opstod der et bånd mellem dem, der udviklede sig til kærlighed.

Louisas forsøg på at ændre Wills beslutning var forgæves. På trods af hendes kærlighed og de øjeblikke af glæde, de delte, holdt Will fast i sin overbevisning om, at han ikke kunne leve det liv, han ønskede, og at han ikke ville have Lou til at leve et "halvt liv" med ham. Denne fastholdelse af hans beslutning, selv efter at have fundet kærligheden, var en af de mest hjerteskærende aspekter af historien for mange seere og en kilde til frustration for dem, der ønskede, at kærlighed og Lous indsats skulle være nok til at ændre hans sind.

Efter en sidste rejse sammen til Mauritius, hvor Will afslørede, at hans planer ikke havde ændret sig, forlod en knust Louisa hans tjeneste. Hendes far overbeviste hende dog om at rejse til Schweiz for at være sammen med Will i hans sidste øjeblikke. Historien slutter med, at Louisa sidder på Wills yndlingscafé i Paris og læser et brev fra ham. I brevet opfordrer han hende til at "leve dristigt" og afslører, at han har efterladt hende penge til at forfølge hendes drømme – en handling der både var en gave og en sidste, kompleks gestus fra Will.

Filmens Modtagelse og Debatten Fortsætter

Filmen blev en kommerciel succes med en global indtjening på over 208 millioner dollars mod et budget på 20 millioner dollars. Kritikerne var delte; den opnåede en score på 54% på Rotten Tomatoes, hvor konsensus anerkendte hovedrolleindehavernes kemi, men kritiserede filmens håndtering af det følsomme emne. Publikum reagerede dog meget positivt og gav filmen karakteren "A" på CinemaScore.

Den mest højlydte reaktion kom fra handicapmiljøet, der organiserede protester under hashtagget #MeBeforeEuthanasia. Aktivister som Liz Carr, Penny Pepper og Dominick Evans udtrykte deres frustration over den opfattede budskab om, at livet med et handicap er en byrde for både den ramte og deres pårørende. De påpegede også, at filmen brugte ikke-handicappede skuespillere i rollen som Will, hvilket yderligere fremmedgjorde handicapmiljøet.

Jojo Moyes forsvarede historien med, at den var inspireret af en virkelig historie og hendes egne erfaringer med familiemedlemmer, der krævede 24-timers pleje. Hun understregede, at Wills beslutning var hans egen og ikke et universelt budskab om, at alle i hans situation burde vælge det samme. Ikke desto mindre understregede kontroversen, hvor følsomt emnet er, og hvor vigtigt det er med nuanceret og respektfuld fremstilling af handicap i medierne.

Ofte Stillede Spørgsmål om 'Livet Før Dig'

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål relateret til filmen og dens emner:

• Hvad fejlede Will Traynor?
  Will Traynor var tetraplegisk, hvilket betyder, at han var lam i alle fire lemmer efter en motorcykelulykke.
• Var Will Traynor terminalt syg?
  Nej, ifølge den information vi har fra teksten, var Wills tilstand et resultat af en skade (quadriplegi) og ikke en sygdom, der forventedes at føre til hans død inden for en kort, afgrænset tidsperiode (typisk defineret som 6 måneder eller mindre for terminal sygdom).
• Hvorfor ønskede Will at afslutte sit liv?
  Will fandt det umuligt at acceptere sit liv efter ulykken. Han følte, at han havde mistet sin identitet, sin uafhængighed og evnen til at leve det liv, han værdsatte. Han ønskede ikke at leve et liv, han opfattede som begrænset og afhængigt af andre.
• Hvad er forskellen på aktiv dødshjælp og assisteret selvmord (lægeassisteret selvmord)?
  Aktiv dødshjælp er, når en læge eller anden person aktivt administrerer medicin for at afslutte en patients liv. Assisteret selvmord (eller lægeassisteret selvmord) er, når en læge udskriver medicin, som patienten selv indtager for at afslutte sit liv. Wills sag i filmen falder under assisteret selvmord, da han selv (med hjælp fra en organisation) rejste til et sted, hvor det var tilladt, og processen involverede hans egen handling.
• Hvorfor var filmen kontroversiel?
  Filmen var kontroversiel, fordi mange handicapaktivister mente, at den fremstillede et liv med handicap som værende uværdigt eller ikke værd at leve, og at Wills valg om at dø forstærkede negative stereotyper. De argumenterede for, at historien ignorerede det faktum, at mange mennesker med handicap lever rige og meningsfulde liv.
• Hvad sker der med Louisa til sidst?
  Efter Wills død modtager Louisa et brev fra ham, hvori han opfordrer hende til at leve dristigt og forfølge sine drømme. Han har efterladt hende en betydelig sum penge, der gør hende i stand til netop dette, for eksempel ved at fortsætte sin uddannelse eller rejse.

Reflektion over 'Livet Før Dig'

"Livet Før Dig" er mere end bare en kærlighedshistorie. Den tvinger seere og læsere til at konfrontere svære spørgsmål om liv, død, autonomi og samfundets syn på handicap. Mens filmens romantiske element tiltrak et bredt publikum, er det de etiske og sociale spørgsmål, den rejser, der har efterladt det mest varige indtryk og fortsat inspirerer til diskussion og debat. Wills historie er tragisk, men den har også åbnet op for vigtige samtaler om, hvordan vi opfatter livskvalitet og respekterer individuelle valg, samtidig med at vi kæmper mod fordomme og for en verden, hvor alle liv anses for at være værdifulde.

Kunne du lide 'Livet Før Dig: En Historie om Kærlighed og Valg'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.