Norges Royale Arvefølge: Märtha og Håkon

Det norske kongehus fascinerer mange, og historien om Konge Haralds to ældste børn, Prinsesse Märtha Louise og Kronprins Håkon, er særligt interessant. Offentligheden har fulgt dem tæt gennem livet, fra barndommen på Skaugum til deres voksne roller. Selvom de er søskende og voksede op sammen, har deres liv og positioner i monarkiet taget vidt forskellige retninger. En af de ofte stillede spørgsmål omhandler deres indbyrdes alder, og hvorfor det netop blev den yngste af de to, der er bestemt til at overtage tronen efter deres far.

Dette dyk ned i historien vil belyse de centrale begivenheder omkring deres fødsler og den historiske udvikling af den norske arvefølgelov, der formede deres skæbner inden for kongehuset. Vi vil også se på Prinsesse Märtha Louises personlige vej, som har ført hende ad stier, der adskiller sig markant fra hendes brors pligter som kommende regent.

Fødsel og Alder: Hvem kom først?

Spørgsmålet om, hvorvidt Prinsesse Märtha Louise er ældre end Kronprins Håkon, kan besvares direkte ud fra fødselsdatoerne. Prinsesse Märtha Louise kom til verden i 1971. Hendes lillebror, Kronprins Håkon, blev født senere.

Kronprins Håkon Magnus blev født den 20. juli 1973 på Rikshospitalet i Oslo. Hans fødsel fandt sted under hans farfar, Kong Olav 5.'s, regeringstid. Han var det andet barn og ældste søn af daværende Kronprins Harald og Kronprinsesse Sonja af Norge. Fødslen af en søn var afgørende for arvefølgen på daværende tidspunkt, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere.

Blot tre dage efter fødslen, den 23. juli 1973, meddelte Kong Olav den norske regering om den nye prins' ankomst ved et ekstraordinært statsråd. Her blev prinsens navn også offentliggjort. Det blev annonceret, at han skulle hedde Håkon Magnus, men at han i daglig tale ville være kendt som Håkon. Begge navne bærer en stærk tilknytning til det norske kongehus' historie og traditioner.

Dåben fandt sted den 20. september 1973 i slotskapellet på Kongeslottet i Oslo. Kronprins Håkons faddere var en samling af de skandinaviske monarker: hans farfar Kong Olav 5. af Norge, Kong Carl 16. Gustaf af Sverige og Dronning Margrethe 2. af Danmark. Dette understregede de tætte bånd mellem de nordiske kongehuse.

Det står altså klart, at Prinsesse Märtha Louise, født i 1971, er to år ældre end sin bror, Kronprins Håkon, født i 1973. De voksede begge op sammen på den daværende kronprinspars residens, Skaugum, beliggende i Asker tæt ved Oslo. Kronprins Håkon fulgte en traditionel vej gennem uddannelsessystemet, idet han gik i almindelig børnehave og folkeskole, herunder Smestad skole ligesom sin far, og senere på Kristeligt Gymnasium i Oslo.

Arvefølgens Drejning: Hvorfor blev Märtha ikke kronprinsesse?

På trods af at Prinsesse Märtha Louise er det norske kongepars førstefødte, født i 1971, er hun ikke Norges kronprinsesse og dermed kommende regent. Årsagen ligger i den historiske lovgivning for arvefølgen til den norske trone.

På tidspunktet for Prinsesse Märtha Louises fødsel i 1971 var arvefølgeloven i Norge baseret på agnatisk primogenitur. Dette betød, at kun mænd kunne arve tronen, og at arveretten gik til den ældste søn. Kvinder var udelukket fra arvefølgen. Derfor blev arvefølgen først sikret for den generation, da hendes lillebror, Håkon Magnus, blev født to år senere i 1973. Som den ældste søn blev han ved fødslen Norges kronprins og dermed den første i arvefølgen efter sin far.

Debatten om arvefølgen begyndte dog at blusse op i Norge i 1980'erne, især efter at landet i 1981 fik sin første kvindelige statsminister, Gro Harlem Brundtland. Hendes regering, og især hendes anden regering hvor en bemærkelsesværdig stor andel af ministrene var kvinder, satte spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinder kunne bestride landets højeste politiske embede, men ikke kunne sidde på tronen.

Dette førte til en proces med at ændre den norske grundlov. Grundlovsændringen betød, at den unge Prinsesse Märtha Louise ufrivilligt havnede midt i en til tider ophedet politisk diskussion om monarkiets fremtid og ligestilling inden for kongehuset.

Prinsessen har senere reflekteret over denne periode. I en norsk tv-udsendelse fortalte hun:

“Der var meget diskussion, om jeg skulle være dronning eller min bror skulle overtage tronen.”

Hun beskrev det som en hård oplevelse for hende personligt:

“Det var hårdt, fordi jeg er et meget sensitivt menneske, og hvis jeg bare var blevet født som dreng, var alle sluppet for at skulle igennem den debat.”

Til trods for debatten og et ønske om ligestilling valgte et politisk flertal i Stortinget ikke at fratage Kronprins Håkon Magnus den titel og position, han havde fået ved fødslen under den daværende gældende lov. Derfor blev grundlovsændringen, der trådte i kraft i 1990, formuleret således, at kvinder fik arveret til den norske trone på lige fod med mænd, baseret på fødselsrækkefølge (fuld kognatisk primogenitur). Men denne ændring gjaldt kun for personer født *efter* ændringens ikrafttræden. Da både Prinsesse Märtha Louise og Kronprins Håkon var født før 1990, forblev Kronprins Håkon den førstearveberettigede i sin generation, og Prinsesse Märtha Louise rykkede ned i arvefølgen efter ham og hans efterkommere.

En Prinsesses Egen Vej: Astarte og Alternative Veje

Mens Kronprins Håkon har forberedt sig på sin rolle som Norges fremtidige konge, har Prinsesse Märtha Louise valgt en mere utraditionel vej. Hendes offentlige virke har i høj grad drejet sig om alternative behandlingsformer og spirituelle emner, hvilket har skabt betydelig opmærksomhed og debat.

I august 2007 grundlagde Prinsesse Märtha Louise sammen med Elisabeth Nordeng (født 1968) centeret Astarte Education. Dette center, der senere skiftede navn til Astarte Inspiration, tilbød en treårig oplæring i forskellige alternative behandlingsteknikker. Blandt de teknikker, der blev undervist i, var reading, healing og 'berøring'. Det var i forbindelse med præsentationen af Astarte Education, at Prinsesse Märtha Louise offentligt fortalte, at hun kan kommunikere med engle. Hun har sidenhen uddybet dette og fortalt, at hun også er synsk og har haft det, hun beskriver som overnaturlige evner, siden hun var barn.

Kursusvirksomheden fik stor medieopmærksomhed, både i Norge og internationalt, da den blev kendt i juli 2007. Astarte Education blev hurtigt døbt 'Engleskolen' i medierne og blev af flere kritiseret og endda kaldt for svindel.

I september 2010 vakte Prinsesse Märtha Louise yderligere opsigt, da hun i et interview med Stavanger Aftenblad fortalte, at hun kommunikerer med de døde. Dette statement førte til en hel del kritik, blandt andet fordi det blev opfattet som værende i strid med den norske kirkes lære.

Sammen med Elisabeth Nordeng har Prinsesse Märtha Louise udgivet en række bøger, der afspejler deres fælles interesse for spiritualitet og alternative emner. Blandt titlerne er:

• Møt din skytsengel (udgivet i 2009 i Norge, dansk udgave i 2011)
• Englenes hemmeligheter (udgivet i 2012 i Norge, dansk udgave samme år)
• Stemmen eller støyen (udgivet i 2014)

I 2017 udgav parret bogen 'Født sensitiv – våre historier', hvor Prinsesse Märtha Louise beskrev sig selv som 'højsensitiv'. I denne bog fortalte hun også om sit møde med ærkeenglen Metatron. Astarte Education/Inspiration blev nedlagt i maj 2019.

Sammenligning af de to søskendes positioner

For at opsummere de forskelle, der definerer Prinsesse Märtha Louises og Kronprins Håkons relation til den norske trone, kan vi se på følgende punkter:

Ofte stillede spørgsmål

Er Prinsesse Märtha Louise ældre end Kronprins Håkon?
Ja, Prinsesse Märtha Louise er ældre end Kronprins Håkon. Prinsessen blev født i 1971, mens Kronprinsen blev født den 20. juli 1973.

Hvorfor blev Prinsesse Märtha Louise ikke Kronprinsesse?
Da Prinsesse Märtha Louise blev født i 1971, var arvefølgeloven i Norge baseret på agnatisk primogenitur, hvilket betød, at kun mænd kunne arve tronen. Da hendes yngre bror, Håkon, blev født som den ældste søn i 1973, blev han derfor kronprins. Selvom loven blev ændret i 1990 til at give kvinder arveret på lige fod med mænd, gjaldt denne ændring kun for personer født efter 1990, og den påvirkede derfor ikke Håkons position som kronprins.

Historien om Prinsesse Märtha Louise og Kronprins Håkon er et tydeligt eksempel på, hvordan historiske love og samfundsmæssige forandringer kan forme individuelle skæbner, selv inden for rammerne af et monarki. Mens Håkon er på vej mod tronen, har Märtha Louise fundet sin egen, meget omtalte, vej i livet.

Kunne du lide 'Norges Royale Arvefølge: Märtha og Håkon'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.