Lyngby vs. KGS Lyngby: Navnet og Historien

Mange undrer sig over, hvad forskellen egentlig er på Lyngby og Kongens Lyngby. Svaret er relativt ligetil, baseret på den information der findes. Mens Kongens Lyngby er det autoriserede og officielle stednavn for den centrale bydel, anvender Lyngby-Taarbæk Kommune selv ofte blot navnet Lyngby om den samme bydel på sin officielle hjemmeside. I praksis refererer begge navne altså til den samme by, der udgør kernen i Lyngby-Taarbæk Kommune, selvom 'Kongens Lyngby' er den formelt korrekte betegnelse.

Denne by har en rig og dyb historie, der strækker sig langt tilbage i tiden. Fund af stenredskaber ved Tordals Mose vidner om, at der boede mennesker i området allerede for omkring 8.500 år siden, i stenalderen. Selve byens navn indikerer dog, at den blev grundlagt i vikingetiden, en periode der strækker sig fra omkring år 800 til 1050. Dette tidlige ophav har formet byen gennem århundrederne.

Et centralt punkt i byens tidlige udvikling var Lyngby Kirke, der blev opført omkring år 1150. Kirken ligger strategisk tæt ved et vadested over Mølleåen, et område der bød på ideelle forhold for etablering af vandmøller. Mølleåen har da også spillet en betydelig rolle i områdets historie, ikke mindst for den senere industrielle udvikling.

Fra Landsby til Stationsby

I 1682 var Lyngby stadig primært en landbrugslandsby. Den bestod af 21 gårde, tre huse med jord og yderligere 21 huse uden jord. Det dyrkede areal var på 1.106,5 tønder land, skyldsat til 219,78 tønder hartkorn, og landbruget var baseret på trevangsbrug.

Den ældste del af byen, Bondebyen, der ligger nordøst for kirken, stammer fra 1600-tallet. Et af de ældste bevarede huse, Nørregade 10, menes at være opført omkring 1775, hvilket giver et indblik i landsbyens udseende på den tid.

Lyngby Hovedgade har også en interessant historie. Den var oprindeligt en del af Kongevejen, den vigtige færdselsåre, der var lukket med bomme i begge ender – nordligst ved Store Kro og sydligst ved kroen 'Holland'. Kongevejen var kun offentlig mellem disse bomme. Først efter at Jean Marmillod anlagde den nuværende Kongevej i 1767, blev hele vejen tilgængelig, dog mod betaling af bompenge helt frem til 1915.

Midten af 1800-tallet markerede en betydelig forandring for Lyngby. Landsbyen begyndte at udvikle sig til en stationsby. Allerede omkring 1800 havde byen 890 indbyggere, et tal der steg til 1.175 i 1840, 1.751 i 1860, 1.732 i 1870 og 2.221 i 1880. Omkring 1850 havde Lyngby 150 gårde og huse, hvoraf nogle var i to etager og dækket med tegl. Byen begyndte at få 'Liighed med en lille Kjøbstad'. Den havde på dette tidspunkt en kirke, præstegård, skole, postkontor, distriktslægebolig, apotek, en afdeling af Gentofte hospital, to gæstgivergårde eller værtshuse, en vandmølle, et jernstøberi, et maskinbyggeri og en fabrik for landbrugsredskaber. Tæt ved lå også et teglbrænderi med en årlig produktion på halvanden million sten.

I 1863 skete en afgørende udvikling for byen: Lyngby fik togforbindelse til Københavns Hovedbanegård. Denne forbindelse åbnede op for, at det rigere borgerskab fra København kunne flytte til Kongens Lyngby og bo der hele året rundt. Dette bidrog yderligere til byens vækst og forandring. I 1880 var indbyggertallet steget til 2.221.

En anden bemærkelsesværdig begivenhed var installationen af elektrisk belysning på Lyngby Hovedgade. Dette var det første sted i Danmark, hvor elektrisk gadebelysning blev indført, hvilket vidner om byens progressive tilgang i slutningen af 1800-tallet.

Vækst og Industrialisering

I 1890 havde byen 2.556 indbyggere. 1890'erne var en periode med blomstrende industri, især langs Mølleåen. Der blev gennemført store udstykninger af villagrunde i Kgs. Lyngby, hvilket førte til oprettelsen af kvarterer som Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret. Omkring århundredeskiftet beskrives Kongens Lyngby som en 'købstadlignende Landsby med til Dels brolagte Gader, flere ret anselige, 2 Stokværk høje Huse med Tegl- eller Skifertag, mange Butiker, smukke Landsteder osv.'.

Byen var på dette tidspunkt veludstyret med offentlige og private institutioner. Den havde 274 huse, kirke, præstegård, menigheds- og missionshus (opført 1887), skole, privat realskole og tre private pigeskoler. Sundhedsvæsenet omfattede et amtssygehus med 27 senge plus fire i epidemisygehuset, et hospital og et apotek. Der var også flere sociale institutioner: et asyl (oprettet 1860), børnehjemmet 'Børnely' (oprettet 1853), Brede Plejehus (oprettet 1863), 'Aldersly' for trængende ældre ægtepar og Lyngby Arbejderforenings Stiftelse.

Uddannelsesinstitutioner talte Lyngby Landboskole og Grundtvigs Højskole. Infrastrukturen omfattede et gasværk (oprettet 1895), flere hoteller og større traktørsteder. Byen havde sit eget bogtrykkeri, der udgav 'Kjøbenhavns Amts Avis', samt en station på den nordsjællandske jernbane (en ny, udvidet station opført i 1891 efter tegninger af N.P.C. Holsøe). Postkontoret havde en postmester og en ekspedient, og der var telegrafstation samt telefonforbindelse med hovedstaden.

Industrien var mangfoldig med flere større fabrikker. Nævnes kan en maskinfabrik, en messingvarefabrik og et jernstøberi, tre klæde-, uld- og tøjfabrikker, en gardinfabrik og et sukkerraffinaderi (aktieselskab oprettet i 1895 med en aktiekapital på 300.000 kr.). Lyngby var desuden valgsted for Kjøbenhavns Amts 4. Folketingskreds og bopæl for distriktslægen i Kjøbenhavns Amts nordre distrikt.

Udvikling som Satellitby og Forstadsområde

Kongens Lyngby fortsatte med at vokse markant i første halvdel af 1900-tallet. Indbyggertallet steg fra 3.701 i 1901 til 4.329 i 1906, 5.240 i 1911, 5.791 i 1916, 6.530 i 1921, 7.385 i 1925, 8.724 i 1930, 13.178 i 1935 og hele 18.325 i 1940. Denne vækst var en direkte følge af den fremadskridende forstadsudvikling omkring København, især mod nord.

Omkring 1920 beskrives byen som havende en række institutioner og anlæg ud over det tidligere nævnte. Nævnes gør en stor kommuneskole (bygget i pavillonstil), gymnasium, flere privatskoler, teknisk skole, folkehøjskole (Grundtvig’s), landboskolen (grundlagt 1867 af J. C. la Cour), et landbrugsmuseum (overtaget af Staten i 1906 med ca. 10.000 numre), Folkemuseets Bygningsafdeling samt flere forsøgsanstalter. Ud over amtssygehus og hospital fandtes flere humanitære indretninger som kommunens alderdomshjem, 'Lykkensgave' og 'Aldersly', L. Arbejderforenings Stiftelse, to børnehjem samt Magdalenehjemmet 'Skovtofte' og flere. Af pengeinstitutter fandtes Sparekassen og Banken for L. og Omegn. Lyngby var station på Nordbanen og udgangspunkt for privatbanen L.—Vedbæk (åbnet 1900). Byen havde postkontor med telegraf- og telefonstation, gas-, vand- og elektricitetsværk, flere hoteller, gæstgiverier og traktørsteder.

Industrien i 1920'erne omfattede anlæg som Binder & Co.’s Klæde-, Uldvare- og Tæppefabrik, Gardin- og Tekstilfabrik, Farveri- og Merceriseringsanstalt, 'Dansk Staalindustri', Sukkerraffinaderi, to maskinfabrikker, cementfabrik samt fabrikker for tilvirkning af stålrør, halmvarer, trævarer, papirposer, vogne, kemikalier, mineralvande m.m.

I 1930 boede 8.724 mennesker i Kongens Lyngby. Fordelingen på erhverv var som følger: 296 levede af landbrug, 3.794 af håndværk og industri, 1.321 af handel, 612 af transport, 1.029 af immateriel virksomhed, 620 af husgerning, 937 var ude af erhverv, og 115 havde ikke angivet erhverv. I 1930'erne blev Ulrikkenborgkvarteret bygget i funkis-stil.

Byplanlægning og Moderne Udvikling

Den hastige byudvikling nødvendiggjorde planlægning. Den såkaldte Fingerplan, et skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn, blev offentliggjort i 1947. Planen foreslog at samle fremtidig byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer. Kongens Lyngby blev anset for et område, der kunne vokse og potentielt udgøre et sammenhængende forstadsområde med steder som Gladsaxe og Bagsværd, mens sammenvoksning med Virum mod nordvest og Lundtofte mod nordøst ikke var forudset.

Fingerplanen førte til byreguleringsloven i 1949, som etablerede et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen. Dette udvalg offentliggjorde i 1951 'Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2'. Da Kongens Lyngby havde station på Nordbanen med S-togsbetjening, blev byen vurderet som trafikmæssigt hensigtsmæssig for byudvikling. Området var også byggemodnet med kloakering, og byudviklingen blev vurderet ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser. Hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Kongens Lyngby blev derfor placeret i inderzone, hvilket betød, at det kunne bebygges, når kommunalbestyrelsen ønskede det.

Den oprindelige byudviklingsplan blev opdateret med 'Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7' fra 1966. Denne plan indebar for Kongens Lyngbys vedkommende en næsten fuldstændig udbygning af området fra Furesøen i vest til Hørsholmmotorvejen i øst. Dog blev dele af området omkring Mølleåen samt nord for Lyngby Sø og Bagsværd Sø mod vest forudsat bevaret i landzone.

Vigtige naturområder blev fredet for at bevare den grønne karakter. Frederiksdal Gods med blandt andet Frederiksdal Skov og Spurveskjulskoven blev fredet i 1943, og Lyngby Åmose blev fredet i 1949.

Hvad er Lyngby Kendt For?

Kongens Lyngby og den omkringliggende Lyngby-Taarbæk Kommune byder på en række populære seværdigheder. Blandt de mest kendte i selve Kongens Lyngby finder man:

• Frilandsmuseet
• Lyngby Aamose (Natur- og dyrelivsområde)
• Sophienholm (Kunst og kultur)
• Brede Værk (Museum)
• Classic Car House (Specialmuseum)
• Christianskirken Lyngby (Kirke)
• Lundtoftehallen (Sportskompleks)
• Københavns Golf Klub (Golfbane)

I hele Lyngby-Taarbæk Kommune, som Kongens Lyngby er en del af, findes yderligere attraktioner, der trækker besøgende til. Disse inkluderer:

• Jægersborg Dyrehave (Natur)
• Bellevue Beach (Strand)
• Dyrehavsbakken (Forlystelsespark)
• Eremitageslottet (Slot)
• Korsbæk på Bakken (Oplevelse baseret på tv-serie)
• Hvidøre Castle (Slot)

Disse seværdigheder afspejler kommunens blanding af historie, kultur, natur og rekreation.

I nyere tid har der været diskussioner om at omdanne Lyngby Hovedgade til en decideret gågade med fokus på caféliv og shopping. Pr. 2023 var der endnu ikke truffet en endelig beslutning herom.

En markant nyere udvikling er Kanalvejsbyggeriet. I 2013 solgte Lyngby-Taarbæk kommune grunden på Kanalvej overfor Lyngby Storcenter til Danica Pension. Danica Pension udviklede over de følgende år et stort byggeri på 40.000 kvadratmeter til lejeboliger og erhverv til en pris af 1,2 milliard kroner. Dette projekt blev udviklet i samarbejde med Henning Larsen Architects, COWI og Alectia. En bemærkelsesværdig tilflytter til dette byggeri var Microsoft Danmark og Microsoft Development Center Copenhagen, der flyttede deres hovedsæde med 900 ansatte hertil.

Hvor skal man bo i Lyngby?

Lyngby, eller Kongens Lyngby, er et meget attraktivt sted at bo, placeret i den nordlige del af Københavnsområdet og tilhørende Lyngby-Taarbæk Kommune. Byen opfylder mange behov, idet den tilbyder en kombination af strand, skov og byliv. Udover de naturskønne områder er byen hjemsted for mange uddannelsesinstitutioner, jobmuligheder og kulturelle oplevelser. Det er et levende og aktivt byrum med mange hyggelige spisesteder og et hav af shoppingmuligheder, blandt andet på Lyngby Hovedgade, i Lyngby Storcenter og Magasin Lyngby. Offentlig transport er også let tilgængelig, hvilket gør det nemt at komme rundt.

Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Lyngby, og udbuddet omfatter forskellige størrelser, priser og faciliteter. Man kan finde boliger tæt på bylivet i centrum eller søge mod mere ro og natur i udkanten. Boligtyperne inkluderer lejligheder, værelser, huse og rækkehuse.

To attraktive områder for boligsøgning nævnes specifikt:

• Skovbrynet: Her findes eksklusive og bæredygtige lejeboliger, ofte med mulighed for parkering. Området ligger tæt på skovområder og søer, med kort afstand til skoler og Lyngby Storcenter.
• Området omkring Kanalvej: Beliggende i hjertet af Lyngby, tæt på byens mange forretninger, Lyngby Storcenter, spisesteder og S-togsstationen.

For dem, der finder en lejebolig med mere plads end nødvendigt, er der også mulighed for at fremleje værelser, hvilket kan hjælpe med at reducere huslejeomkostninger.

Opsummering af Navneforskellen

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål: Forskellen på Lyngby og Kongens Lyngby er primært et spørgsmål om formalitet og daglig brug. Kongens Lyngby er det officielle navn for den centrale bydel, mens 'Lyngby' er en almindelig og af kommunen selv anerkendt kort form for det samme sted. De refererer altså til den samme, historisk rige og moderne by, der er en central del af Lyngby-Taarbæk Kommune, som i øvrigt også omfatter andre bydele som Ulrikkenborg, Sorgenfri, Virum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Raadvad, Fortunen og Taarbæk. Uanset navnet er Lyngby et område med en fascinerende historie, smuk natur og et dynamisk byliv.

Kunne du lide 'Lyngby vs. KGS Lyngby: Navnet og Historien'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.