Lone Kühlmann: Liv, Karriere & Nyt Uheld

Lone Kühlmann, den velkendte skikkelse inden for dansk journalistik, forfatterskab og offentlig debat, oplevede for nylig et uheld, der midlertidigt satte en stopper for de vante rutiner. Den 77-årige tidligere tv-vært og chefredaktør snublede under en gåtur i skoven, hvilket resulterede i en alvorlig ankelskade. Dette uheld, der krævede øjeblikkelig hjælp, kaster lys over både de uforudsete øjeblikke i livet og den styrke, der kendetegner Lone Kühlmanns personlighed og karriere.

Hun fortalte selv om episoden i forbindelse med en premiere på Grønnegårds Teatret, hvor hun mødte op med en støttestrømpe på sit venstre ben. Det, der skulle have været en fredelig stund i naturen med hendes hund, endte dramatisk. Faldet var uheldigt placeret, langt ude i skoven, hvilket understregede vigtigheden af at have haft selskab på turen. Lone Kühlmanns ægtemand, Kai Selliken, var heldigvis med hende og kunne yde den nødvendige assistance, ellers, som hun konstaterede med et smil trods omstændighederne, havde hun måske ligget der endnu.

Et Liv Præget af Mod og Vilje

Lone Kühlmanns liv og karriere har været alt andet end farveløst. Hendes professionelle rejse begyndte i 1965 med en ansættelse i Danmarks Radios tekniske afdeling. Hurtigt skiftede hun spor og uddannede sig til journalist ved Lolland-Falsters Venstreblad/Lollands Tidende. Ambitionerne rakte dog længere end den danske provins, og i 1970-71 supplerede hun sin uddannelse med en prestigefuld mastergrad fra Columbia University, School of Journalism, i New York. Dette skridt markerede begyndelsen på en karriere, der skulle forme dansk medielandskab og offentlig debat i årtier.

I 1971 vendte hun tilbage til DR og blev ansat på Radioavisen. Blot to år senere, i 1973, rykkede hun til TV-Avisen (TV-A), hvor hun blev et kendt ansigt frem til 1988. Det var også her, hun i 1978 var med i den første udsendelse, der blev sendt i farver – et historisk øjeblik i dansk tv-historie. På TV-A markerede hun sig tidligt ved at kaste sig over stofområder, der traditionelt var domineret af mænd, nemlig udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Dette engagement mundede blandt andet ud i bogen Op- eller nedrustning? fra 1983.

Midten af 1970'erne var en tid med stigende kvindelig repræsentation i journalistfaget, men også en tid, hvor kønsrollerne stadig var tydelige. Mænd varetog ofte de 'tunge' stofområder som politik og økonomi, mens kvinder blev henvist til 'blødere' emner. Lone Kühlmann var en del af den voksende gruppe kvindelige journalister, der pressede på for forandring. Hun var med i det kvindeudvalg, som Dansk Journalistforbund oprettede efter pres, og som fik både faglig og fagpolitisk indflydelse. Men hun var også kendt for at gå 'alene efter bolden', som det beskrives. I 1979 søgte hun TV-A's korrespondentstilling i USA, uden held, men vikarierede dog i stillingen i 1983. Med sig til USA tog hun sine tre små børn – den ældste på tre år og tvillingerne på halvandet – et vidnesbyrd om hendes evne til at kombinere krævende karriere med familieliv.

Samme år, i 1983, søgte hun uden held stillingen som redaktionschef. Dette gjorde hun dels for at modbevise påstanden om, at kvinder ikke søger ledende stillinger, men hellere holder sig i baggrunden. Lone Kühlmanns usentimentale og handlekraftige stil kom tydeligt til udtryk, da hun efter nogle år som redaktionssekretær på TV-A forlod DR med den markante udmelding: “enten er mænd dygtigere end kvinder, eller også er der noget i vejen med systemet”.

Fra Chefredaktør til Forfatter og Debattør

Efter tiden på DR trådte Lone Kühlmann ind i en ny lederrolle. Fra 1988 til 1990 var hun chefredaktør på ugebladet Alt for damerne. Hun overtog posten efter en periode, hvor bladet havde fyret journalister, angiveligt for at bringe samtidsorienterede emner, der ikke passede ind i den daværende stil for et 'dameblad'. Lone Kühlmann erklærede, at under hendes ledelse skulle Alt for damerne være et blad for kvinder, og at der ikke er mange emner, kvinder ikke interesserer sig for. Denne tilgang afspejlede hendes brede syn på kvinders interesser og hendes ønske om at udfordre stereotype opfattelser.

I 1990 forlod hun chefredaktørstolen og har siden da haft en karriere som efterspurgt foredragsholder og flittig forfatter. Hendes forfatterskab tæller især debatbøger og biografier, der afspejler hendes skarpe blik for samfundet og menneskelige skæbner. Blandt hendes udgivelser finder man:

• Tag pengene og stik af (1991)
• Lev selv – en bog for tidens kvinder (1994)

Hun har også bidraget til antologier som Livsglæde (1993) og Barndommens labyrint (1994) og redigeret bøger som Den bedste tid er måske gemt til sidst (1995) og Hvad er det kvinder vil? (1998). Hendes biografier omfatter Edith Rode (Mod og vilje, 1991) og afspændingspædagogen Bodil Müller (Jeg vil og jeg kan, 1999). I 1999 debuterede hun desuden som skønlitterær forfatter med en novelle i antologien Kærestefolk. Hendes bidrag til kulturlivet blev anerkendt, da hun i 1993 modtog Edith og Helge Rode-Legatet.

Markante Roller Uden For Medieverdenen

Lone Kühlmanns engagement har strakt sig langt ud over journalistik og forfatterskab. Hun har beklædt en række vigtige tillidsposter, der understreger hendes brede samfundsinteresse og lederevner. En af de mest markante roller var som bestyrelsesformand for TV2 fra 1994 til 1999, udpeget af kulturminister Jytte Hilden. TV2 havde siden sin start i 1988 været præget af offentlig opmærksomhed og interne stridigheder, især under den første formand og direktør. Med Lone Kühlmann som formand og Jørgen Flindt Pedersen som administrerende direktør lykkedes det at skabe arbejdsfred for medarbejdere og etablere et mere roligt og regelmæssigt samarbejde mellem de regionale stationer og moderstationen. De daglange, dramatiske bestyrelsesmøder blev et overstået kapitel. Hun blev afløst som formand i 1999 af tidligere minister Jens Bilgrav-Nielsen.

Udover formandskabet for TV2 har Lone Kühlmann haft en række andre betydningsfulde poster:

• Bestyrelsesformand for Miljøfonden af 1988 (1988-92)
• Medlem af Det rådgivende udvalg for miljøindsatser i udviklingslandene og Arktis (siden 1992)
• Medlem af repræsentantskabet for CARE (siden 1987)
• Medlem af bestyrelsen for Publicistklubben (siden 1992)
• Medlem af præsidiet for Sex og Samfund (siden 1995)
• Bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet (1994-98)

Disse roller vidner om et stærkt engagement i både sociale, miljømæssige og faglige spørgsmål.

Privatliv og Bopæl

Bag den offentlige personlighed finder man et stabilt privatliv. Lone Kühlmann er gift med journalisten Kai Selliken, som hun mødte allerede i 1965. Deres forhold udviklede sig hurtigt, og de flyttede sammen efter blot en uges bekendtskab, et vidnesbyrd om en stærk forbindelse fra starten. Parret blev gift i 1986 og har tre sønner sammen. Kai Selliken var, som nævnt, en uvurderlig hjælp under det nylige uheld i skoven.

I dag bor Lone Kühlmann i Humlebæk, en by nord for København. Selvom bopælen er uden for hovedstaden, har hun gennem hele sit liv haft en tæt tilknytning til København, hvor meget af hendes professionelle virke har fundet sted.

Ofte Stillede Spørgsmål

Q: Hvad fejler Lone Kühlmann?
A: Lone Kühlmann brækkede for nylig sin ankel tre steder under en gåtur i skoven.

Q: Hvem er Lone Kühlmann gift med?
A: Lone Kühlmann er gift med journalisten Kai Selliken. De mødtes i 1965 og blev gift i 1986.

Q: Hvor bor Lone Kühlmann?
A: Lone Kühlmann bor i Humlebæk.

Q: Hvilke vigtige roller har Lone Kühlmann haft i sin karriere?
A: Hun har været journalist og tv-vært på DR (Radioavisen, TV-A), chefredaktør på Alt for damerne, forfatter, foredragsholder og bestyrelsesformand for TV2 samt haft flere andre tillidsposter.

Lone Kühlmanns historie er en fortælling om et begivenhedsrigt liv fyldt med professionelle triumfer, personlige udfordringer som det nylige uheld, og et konstant engagement i samfundet omkring hende. Hendes mod, vilje og evne til at favne både 'bløde' og 'hårde' emner har gjort hende til en central og respekteret figur i dansk offentlighed gennem årtier.

Kunne du lide 'Lone Kühlmann: Liv, Karriere & Nyt Uheld'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.