Kvinde kend din krop: En tidsrejse

I 1975 udkom en håndbog, der skulle vise sig at blive mere end bare en guide til kvindekroppen. 'Kvinde kend din krop' blev et symbol på et feministisk oprør og et redskab til frigørelse. Skrevet af et kollektiv af aktive rødstrømper, var bogens formål klart: at give kvinder viden om deres egen krop, så de selv kunne tage magt og kontrol tilbage fra en ofte paternalistisk og formynderisk lægestand.

Førsteudgaven af bogen var banebrydende i sin tilgang. Forestil dig scenen beskrevet i et af kapitlerne: kvinder, der sammen med veninder, bevæbnet med et speculum, en lommelygte og et spejl, undersøger deres eget underliv. Dette var ikke kun en intim stund for at lære kroppen bedre at kende; det var en politisk handling. En direkte udfordring af den etablerede orden, hvor information om kvindekroppen og behandlingen af den næsten udelukkende var på mænds hænder.

En Håndbog, Der Blev et Kampråb

Bogen argumenterede for, at kvindekroppen ofte blev brugt til at holde kvinder undertrykte i mange sammenhænge i samfundet. Ved at opnå viden om deres egen krop kunne kvinder begynde at kæmpe imod denne undertrykkelse. Konklusionen fra kapitlet om selvundersøgelse, og bogens overordnede budskab, lød næsten som et forvarsel om senere bevægelser som MeToo: 'Det (er) vigtigt, at vi kvinder fortæller hinanden om vores problemer, følelser og fornemmelser. Når vi gør de førhen personlige problemer offentlige, finder vi ud af, at de fleste er generelle kvindeproblemer, og at de dermed er politiske.'

Alene titlen 'Kvinde kend din krop' er blevet ikonisk, et slagkraftigt slogan. April Young, en af forfatterne bag kapitlet om selvundersøgelse, uden formel faglig baggrund men med rig erfaring, ser bogen som et middel til at give kvinder viden, og 'viden er magt'. Hun citerer Maya Angelou: 'When you know better, you do better'. For hende var det revolutionerende at erobre lægens viden i en tid, hvor lægen ofte blev set som en 'halvgud'. Følelsen af at være 'dum', især hos lægen, var udbredt, og feminismen på det tidspunkt indebar netop at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter og stole på egne erfaringer.

Viden Er Magt: Oprøret Mod Lægestanden

Bogen opfordrede ikke kun til selvundersøgelse for at opdage sygdomme – på linje med selvundersøgelse for brystkræftknuder i dag – men også for at udjævne magtforholdet til lægen. Lægen blev i 'Kvinde kend din krop' ofte fremstillet som den klassiske patriarkalske figur, der ordinerede behandling til en passiv patient.

April Youngs personlige historie med en spiral, der skadede hende og gjorde hende ude af stand til at føde normalt, illustrerer netop denne pointe. Hun havde blindt stolet på lægens anbefaling. Spiralen hang i mange år på hendes opslagstavle som en konstant påmindelse om faren ved blind tillid og vigtigheden af egen viden og kritisk sans. Mantraet om at gøre det private politisk var tæt knyttet til kvinders oplevelser i sundhedssystemet. Når man indså, hvordan man var blevet manipuleret i et konkret tilfælde, opstod spørgsmålet: 'Sker det andre steder?' Dette kunne føre til en erkendelse af, at den grundlæggende skævhed mellem kønnene rakte ind i alle aspekter af livet, fra kroppen til lønsedlen.

Krop, Seksualitet og Samfund

Den strukturelle undertrykkelse af kvinder, som forfatterne så i samfundet, blev konsekvent forbundet med bogens oplysningsarbejde. Dette gjaldt selv så personlige emner som seksualitet og orgasme. Else Christensen, en anden af de oprindelige forfattere, skrev kapitlet om kvinders seksualitet. Dengang var der kvinder, der troede, de tissede ud af skeden, og som aldrig havde oplevet en orgasme, selv efter et helt liv i ægteskab. Dette måtte laves om.

Bogen stillede det retoriske spørgsmål: 'Mon ikke der er en sammenhæng mellem, at vi uden videre finder det rimeligt, at vi ikke får orgasme, og at vi uden videre finder det rimeligt, at der er så mange andre ting her i livet, vi bliver udelukket fra?' Problemer med seksualitet blev ikke kun set som individuelle; de opstod, fordi samfundet byggede på, at nogle mennesker havde magt over andre. At give afkald på at være til stede og være hovedperson i sit eget seksualliv, for eksempel ved aldrig at få orgasme, var en form for underordning.

Else Christensen beskrev i detaljer, hvad der fysiologisk sker i kroppen under en orgasme. Formålet var, at når kvinder havde denne viden, kunne de selv tage ansvar for at ændre på tingene. Dette var en del af friheden ved at være kvindesagsbevidst og rødstrømpe – at tage ansvaret selv. Forfatterne mente, at verden i høj grad var ændret, og at kvinder i dag har en langt stærkere eksistens, fordi de netop har taget denne viden og dette ansvar på sig.

Udvikling og Kontinuitet: Fra 1975 til I Dag

Siden 1975 er 'Kvinde kend din krop' udkommet i flere nye udgaver, alle nyskrevne og tilpasset den samtid, de udkom i. Dette viser bogens evne til at udvikle sig og forblive relevant, selvom verden og kvindekampen har forandret sig markant. Den første udgave var et tidsbillede fra 1970'erne, og de efterfølgende udgaver afspejler deres respektive årtier.

På trods af forandringerne består kernen i bogens budskab. Nell Rasmussen, jurist og medforfatter på kapitlet om voldtægt, ser klare paralleller mellem rødstrømpebevægelsens måde at føre kamp på og nutidens MeToo-bevægelse. Begge handler om, at kvinder står sammen og står frem for at synliggøre sexisme og krænkelser. Mange af de pointer, der blev fremført i 1975, føles stadig friske i dag.

Synet På Vold og Krænkelse

Kapitlet om voldtægt i førsteudgaven afspejlede også tidens syn på kønskampen. En humoristisk, hjemmetegnet 'annonce' for 'exelent antivoldtægtsudstyr' – et overskæg – illustrerede forfatternes tankegang dengang: de troede, at hvis kvinder blev mere ligesom mænd, ville de undgå at blive voldtaget. Dette viser, at man dengang tænkte, at det var kvindernes rolle i samfundet, altså deres position, der skulle ændres.

I dag er synet anderledes, selvom kvinder stadig kæmper for at ændre kønsstrukturerne, for eksempel i MeToo. Nu handler det mere om, at mænd skal ændre deres handlemønstre, snarere end at kvinder skal 'tage et antivoldtægtsskæg på'. Kønskampen har rykket sig. Kvinder har i højere grad fået uddannelse, arbejde og en egen eksistens, og forlanger nu, at mænd ændrer deres kultur, hvis samfundet skal komme kønskrænkelser til livs.

Nell Rasmussen gennemgik i kapitlet også straffelovens voldtægtsparagraffer fra 1930. Lovens forarbejder viste, at man modvilligt havde droppet en tidligere skelnen, hvor en voldtaget kvindes 'ry' påvirkede straffen – var hun 'berygtet', fik manden en mildere straf. Selvom loven er ændret flere gange siden netop for at opnå, at flere sager fører til dom, er der noget, der (endnu) ikke har rykket sig: voldtægt er stadig en forbrydelse, der sjældent straffes. Nell Rasmussen nævner, at ud af 1364 anmeldelser og estimerede 6700 voldtægter af voksne i 2019 faldt der kun dom i 206 sager. Dette lave antal domme er uændret siden 1970'erne.

Den nye samtykkelov, som Nell Rasmussen skriver høringssvar til, er en væsentlig ændring, både juridisk og idémæssigt. Den er en anerkendelse af, at voldtægt ikke handler om, at en kvinde skal sige fra eller kæmpe imod en mand, der 'tager sin ret'. Det handler om, at begge parter er opmærksomme på, at 'det her gider jeg godt'. Lige så idé-omstyrtende virker MeToo på indstillingen til sexchikane og sexisme.

Budskabet fra 1975 runger stadig: 'Vi må prøve at overskride de handlemuligheder, som mændene har givet os. For ligesom omverdenen påvirker vores handlemuligheder, vil vi, ved at overskride dem, kunne påvirke omverdenen og måske skabe grundlag for mere dybtgående samfundsforandringer – men kun hvis vi står sammen.'

En Arv og En Diskussion

'Kvinde kend din krop' har gennem årtierne været en bestseller, særligt populær hos kvinder fra 68-generationen. Samtidig har den altid været genstand for diskussion. I 1970'erne fandt ældre generationer bogen provokerende og usaglig. Senere, i 1980'erne og 1990'erne, blev fotografierne kaldt uskønne, og bogens venstreorienterede politiske udgangspunkt for utidssvarende. Ikke desto mindre har bogen cementeret sin plads i dansk kulturhistorie. I 2011 blev den endda omsat til et anmelderrost teaterstykke af teatret Mungo Park, der vævede bogens vejledninger sammen med personlige fortællinger.

Bag bogen i dag står K. Vinders Fond, som arbejder for fortsat oplysning om kvindekroppen og kvindelivet. Med en kommende jubilæumsudgave i 2025, der vil henvende sig til et bredere kvindebegreb, viser bogen, at den fortsat er i udvikling og søger at afspejle nutidens forståelse af køn og identitet. Dette skridt mod at omfavne et bredere spektrum af kvindelighed er for K. Vinders Fond et naturligt led i kampen for lige rettigheder, mens det for nogle af de oprindelige forfattere rejser spørgsmål om definitionen af 'kvinde'. Uanset perspektiv understreger denne diskussion bogens fortsatte relevans som et levende dokument over kvindekampens historie og udvikling.

Ofte Stillede Spørgsmål om 'Kvinde kend din krop'

Hvad handler 'Kvinde kend din krop' om?

'Kvinde kend din krop' er en håndbog, der oplyser kvinder om deres egen krop, seksualitet og sundhed. Den forbinder personlige oplevelser med bredere samfundsmæssige og politiske spørgsmål relateret til kvinders liv og rettigheder.

Hvornår udkom den første udgave?

Den første udgave udkom i 1975.

Hvem skrev den oprindelige bog?

Den blev skrevet af et kollektiv af kvindelige forfattere, primært aktive i rødstrømpebevægelsen.

Hvorfor var bogen revolutionerende?

Den var revolutionerende, fordi den gav kvinder viden og redskaber til selv at undersøge deres kroppe og tage kontrol over deres sundhed, som en oprør mod den mandsdominerede lægestand og samfundets undertrykkelse af kvinder.

Hvordan har bogen ændret sig over tid?

Bogen er udkommet i flere reviderede udgaver (1983, 1992, 2001, og en ny planlagt i 2025), der er blevet nyskrevet og tilpasset den samtid, de udkom i, for at afspejle udviklingen i samfundet og kvindekampen.

Hvad er bogens forbindelse til MeToo?

Bogmæssigt har bogens budskab om at gøre private problemer offentlige og politiske klare paralleller til MeToo-bevægelsen, hvor kvinder står sammen og står frem for at bekæmpe sexisme og krænkelser. Forfatterne ser en linje fra rødstrømpernes kamp til nutidens bevægelser.

Hvad siger bogen om seksualitet?

Bogen behandler kvinders seksualitet åbent og forbinder den med bredere samfundsmæssige strukturer. Den argumenterer for, at manglende viden om og oplevelse af seksualitet, herunder orgasme, er knyttet til kvinders underordning i samfundet, og at viden kan empower kvinder til at tage ansvar for deres eget seksualliv.

Hvad siger bogen om voldtægt?

Bogen diskuterede voldtægt i lyset af datidens lovgivning og samfundssyn. Den kritiserede den lave strafferate og det historiske syn på voldtægtsofre. Bogen afspejler også udviklingen i synet på voldtægt, fra at kvinder skulle ændre adfærd til at mænd skal ændre adfærd, og den nye samtykkelov ses som en væsentlig anerkendelse af, at sex skal bygge på gensidigt 'gider jeg godt'.

Kunne du lide 'Kvinde kend din krop: En tidsrejse'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.