Krebsens vendekreds forklaret

Krebsens vendekreds er en af de grundlæggende linjer, vi bruger til at orientere os på Jordens overflade, set i forhold til Solens position. Det er en helt specifik breddekreds, som markerer en særlig grænse for Solens tilsyneladende bevægelse på himlen. Denne linje ligger nord for Jordens ækvator og har en fast position baseret på Jordens hældning.

Mere præcist defineres Krebsens vendekreds som den breddekreds der ligger 23,5° nord for ækvator. Dette tal – 23,5° – svarer til den vinkel, Jordens rotationsakse hælder i forhold til dens bane omkring Solen. Det er denne hældning, der er årsag til årstiderne og til, at Solens position på himlen varierer i løbet af året.

Krebsens vendekreds er ikke bare en vilkårlig linje; den har en klar astronomisk betydning. Den udgør den nordligste grænse på Jorden, hvor det er muligt at observere Solen stå direkte over hovedet, i zenith. Syd for denne linje kan Solen stå i zenith på forskellige tidspunkter af året, men nord for Krebsens vendekreds vil Solen altid have en vis vinkel til lodret, selv når den står højest på himlen midt på dagen.

Solens position ved sommersolhverv

Den mest markante begivenhed i relation til Krebsens vendekreds indtræffer ved sommersolhverv. På den nordlige halvkugle falder sommersolhverv typisk omkring den 20. eller 21. juni. På netop denne dag, og kun på denne dag, står Solen i zenith midt på dagen, hvis man befinder sig præcist på Krebsens vendekreds. Dette betyder, at Solen er lige over hovedet, og genstande vil ikke kaste skygger på jorden direkte under dem.

Dette fænomen er grunden til, at linjen kaldes en 'vendekreds'. Ved sommersolhverv når Solen sin nordligste deklination (dens nordligste position på himlen set fra Jorden) og 'vender' derefter om for igen at bevæge sig sydpå mod ækvator og Stenbukken vendekreds på den sydlige halvkugle.

Historisk skifte: Fra Krebsen til Tvillingerne

Navnet 'Krebsens vendekreds' stammer fra oldtiden, hvor man observerede himlen og navngav stjernebilleder. For cirka 2500 år siden, da navnet sandsynligvis blev givet, stod Solen ved sommersolhverv i stjernebilledet Krebsen (Cancer). Astronomer på det tidspunkt ville have set Solen projiceret mod baggrunden af stjerner, der udgør dette stjernebillede.

Men Solens position ved sommersolhverv er ikke statisk over meget lange tidsperioder. Dette skyldes et fænomen kaldet Jordens præcession. Præcession er en langsom 'slingren' af Jordens rotationsakse, ligesom en snurretop, der er ved at falde. Denne slingren tager cirka 26.000 år at gennemføre en fuld cyklus.

Denne præcession bevirker, at forårspunktet (det punkt hvor Solens bane krydser ækvatorhimlen ved forårsjævndøgn) langsomt flytter sig langs ekliptika (Solens tilsyneladende bane på himlen) over tid. Da sommersolhverv er defineret i forhold til forårspunktet, flytter Solens position i forhold til stjernebillederne ved sommersolhverv sig også.

På grund af Jordens præcession står Solen ved sommersolhverv i dag ikke længere i stjernebilledet Krebsen, men derimod i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini). Navnet 'Krebsens vendekreds' er altså et historisk levn, der afspejler Solens position for tusinder af år siden, men som stadig bruges til at definere denne specifikke geografiske breddekreds.

Sammenligning: Krebsens vendekreds vs. Ækvator

For bedre at forstå Krebsens vendekreds kan det være nyttigt at sammenligne den med en anden velkendt breddekreds: ækvator.

Som tabellen viser, er ækvator den centrale linje, mens Krebsens vendekreds er en specifik linje mod nord. Begge er defineret ud fra Solens position i zenith, men hyppigheden og tidspunktet for dette fænomen er forskelligt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den præcise bredde for Krebsens vendekreds?

Den defineres som breddekredsen 23,5° nord for Jordens ækvator.

Hvorfor kaldes den en 'vendekreds'?

Fordi Solen ved sommersolhverv når sin nordligste position på himlen set fra Jorden og derefter 'vender' om og bevæger sig sydpå igen.

Hvad er specielt ved Solen på Krebsens vendekreds?

Det er den nordligste linje, hvor Solen kan stå direkte over hovedet (i zenith). Dette sker kun én gang om året, ved sommersolhverv.

Hvorfor står Solen ikke længere i stjernebilledet Krebsen ved sommersolhverv?

På grund af Jordens langsomme 'slingren' kaldet præcession, har Solens position ved sommersolhverv forskudt sig over tusinder af år i forhold til stjernebillederne. I dag står Solen i Tvillingerne på dette tidspunkt.

Er positionen 23,5° altid præcis den samme?

Vinklen på 23,5° er en god tilnærmelse. Den præcise hældning af Jordens akse (og dermed vendekredsenes position) varierer meget langsomt over cyklusser på titusinder af år, men for praktiske formål bruges 23,5° som standardværdien.

Sammenfattende er Krebsens vendekreds en vigtig geografisk og astronomisk linje, der markerer Solens nordligste zenith-position ved sommersolhverv. Selvom dens navn relaterer sig til en historisk stjernebillede-position, defineres den i dag af Jordens aksiale hældning på 23,5° nord for ækvator.

Kunne du lide 'Krebsens vendekreds forklaret'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.