Dronningens Smykker: Kronjuveler & Private Skatte

Den danske kongefamilies smykkesamling er mere end blot funklende ædelstene; den er et levende stykke danmarkshistorie, båret gennem generationer af dronninger og prinsesser. Men hvilke smykker tilhører hvem, og hvilke historier gemmer de på? Det er et spørgsmål, der fascinerer mange, og svaret er ikke helt enkelt, da samlingen er opdelt i forskellige kategorier med hver deres regler og ejerskabsforhold.

Man kan groft sagt opdele de royale smykker i tre hovedgrupper: de berømte kronjuveler, smykkerne fra Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, og endelig Kongehusets private smykker.

Kronjuvelerne: Nationens Skat

De mest ikoniske og offentligt kendte smykker i den danske samling er utvivlsomt kronjuvelerne. Disse er ikke personlig ejendom, men tilhører Kronen – altså selve monarkiet. De står til rådighed for den siddende dronning, hvilket efter tronskiftet betyder H.M. Dronning Mary.

Kronjuvelerne består primært af fire storslåede sæt:

• Et brillant-sæt
• Et smaragd-sæt
• Et perle-rubinsæt
• Et rosensten-sæt

Disse sæt er unikke i verden. De er nemlig de eneste kronjuveler globalt, der både udstilles for offentligheden som museumsgenstande og samtidig bæres af landets dronning ved særlige lejligheder. Når de ikke pryder Dronning Mary ved galla eller andre officielle begivenheder inden for rigets grænser, opbevares de sikkert og udstilles i skatkammeret under Rosenborg Slot i København.

Traditionen foreskriver, at kronjuvelerne forbliver i Danmark. De medbringes derfor ikke ved statsbesøg eller andre rejser til udlandet. De bæres typisk kun et par gange om året ved de mest formelle begivenheder.

Historien bag de danske kronjuveler går helt tilbage til Dronning Sophie Magdalene, gift med Christian 6. I sit testamente fra 1746 traf hun en skelsættende beslutning: hendes smykker skulle ikke arves af én bestemt person, men skulle altid være til rådighed for landets siddende dronning. Hendes begrundelse var, at der i det danske kongehus var "så få juveler og slet ingen kronjuveler".

Selvom arven fra Dronning Sophie Magdalene danner grundlaget, er de fleste af hendes oprindelige smykker blevet ændret gennem tiden. Efterfølgende dronninger har ladet dem lave om for at følge tidens skiftende smykkemode. Den nuværende udformning af de fire hovedsæt stammer fra Christian 8.s dronning, Dronning Caroline Amalie, som gav dem deres nuværende form i 1840.

Smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis

En anden betydelig del af den kongelige smykkesamling findes i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis. Dette fideikommis blev oprettet i 1910 af Frederik 8. og Dronning Lovisa med et klart formål: at samle og bevare værdifulde genstande – herunder smykker – i familien, så de udelt kunne overgå fra konge til konge.

Smykkerne i et fideikommis er ikke personlig ejendom for den enkelte monark. De ejes af selve fideikommisset, som er en juridisk enhed knyttet til slægten. Dette betyder, at genstandene ikke kan sælges eller pantsættes. Denne struktur har sikret, at vigtige samlinger, især Dronning Lovisas rige arv fra hendes mange europæiske forfædre (hollandske, tyske, franske, svenske), er blevet holdt samlet inden for Kongehuset.

Markante smykker i Løsørefideikommisset inkluderer blandt andet:

• Perlepoire-sættet med diadem, halskæde, ørenringe og brocher.
• Den store brillanthalskæde, ofte kaldet Rivièren.
• Brillantrammen med kongeportræt, som bæres af dronningen ved galla.

I modsætning til kronjuvelerne har smykkerne i Løsørefideikommisset den fleksibilitet, at de kan medbringes til udlandet. De bruges ofte af den siddende dronning ved gallabegivenheder uden for Danmark.

Kongehusets Private Smykker

Ud over de smykker, der tilhører Kronen eller Fideikommisset, ejer Dronningen og de øvrige kvinder i den kongelige familie også en samling af private smykker. Disse smykker er personlig ejendom, som de selv kan disponere over. De er enten arvede, købt privat, eller givet som personlige gaver.

H.M. Dronning Margrethe har gennem sit lange liv opbygget en betydelig samling af private juveler. Blandt disse finder man:

• Palmettediademet.
• Safirsættet med halskæde og ørenringe, som hendes far, Frederik 9., fik lavet til hende som bryllupsgave.
• Rubin- og perlesættet, en sølvbryllupsgave fra Prins Henrik.
• Det grønlandske gulddiadem, blomsterdiademet Naasut, en gave fra Grønland i anledning af hendes 40-års regeringsjubilæum i 2012.

H.M. Dronning Mary har også sin egen samling af private smykker. Nogle er arvede eller givet som gaver, mens andre er personligt indkøbt. Bemærkelsesværdige private smykker i Dronning Marys samling omfatter:

• De gamle russiske turkis- og brillantsmykker, som Dronning Margrethe forærede hende på hendes 50-års fødselsdag i 2022.
• Et spinkelt brillantdiadem, der også kan bæres som halskæde, og som Dronning Mary selv købte på auktion.

Mest berømt blandt Dronning Marys private smykker er dog uden tvivl det historiske rubinsæt. Dette sæt blev givet til den kommende konge, Frederik (X), af hans mormor, Dronning Ingrid. Sættets historie er fascinerende og strækker sig helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Det blev oprindeligt fremstillet til Desirée Clary, hustru til den franske marskal Jean-Baptiste Bernadotte, og hun bar det ved kejser Napoleons kroning i 1804. Da Bernadotteparret senere blev udpeget som kronprinspar af Sverige, kom sættet med til Sverige. Desirée, som blev Dronning Desideria af Sverige i 1818, lod siden sættet gå i arv til sin svigerdatter, Josefina. I 1869 forærede enkedronning Josefina sættet til sit barnebarn, Prinsesse Lovisa (den senere Dronning Lovisa af Danmark, gift med Frederik 8.), i anledning af hendes bryllup med den danske kronprins. Gaven var ledsaget af den smukke begrundelse: ”de danske farver til Louisa”. Sættet har siden været i den danske kongefamilies private eje og er nu et af Dronning Marys mest markante og ofte bårede smykker.

Oversigt: Forskellen på smykkerne

For at opsummere forskellene mellem de tre kategorier af kongelige smykker, kan man se på følgende tabel:

Hvor kan man se dronningens smykker?

Som nævnt er de danske kronjuveler de eneste i verden, der både bæres af dronningen og samtidig udstilles for offentligheden. Man kan opleve de fire store sæt – brillant, smaragd, perle-rubin og rosensten – i Skatkammeret under Rosenborg Slot i København. Her er de permanent udstillet, når de ikke er ude at 'tjene' ved en kongelig begivenhed. At se dem udstillet giver et unikt indblik i deres skønhed og historiske betydning.

Hvad er dronningens smykker værd?

Værdien af de historiske kongelige smykker, især kronjuvelerne og smykkerne i Løsørefideikommisset, er umulig at fastsætte i penge. De er uvurderlige kulturskatte med en dyb historisk og symbolsk værdi, der langt overstiger ædelstenenes og metallernes materiale værdi. De er ikke genstande, der handles på markedet. Selvom der af og til dukker kongelige eller tidligere kongelige smykker op på auktioner, som den nævnte hos Bruun Rasmussen, er der tale om andre smykker, der ikke indgår i de centrale samlinger som kronjuvelerne eller Fideikommisset. De mest betydningsfulde smykker i Kongehusets besiddelse er simpelthen ikke til salg.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvilke smykker er dronningens private?
Dronningens private smykker er dem, hun selv ejer og kan disponere over. Disse er typisk arvet, købt eller modtaget som personlige gaver. Eksempler inkluderer palmettediademet, safirsættet (fra Frederik 9.), rubin- og perlesættet (fra Prins Henrik), det grønlandske gulddiadem, de russiske turkis-smykker (fra Dronning Margrethe) og et brillantdiadem købt på auktion. Det berømte rubinsæt er også en del af de private smykker.

Hvor er dronningens smykker udstillet?
Kun de danske kronjuveler er permanent udstillet for offentligheden. De kan ses i Skatkammeret under Rosenborg Slot i København, når de ikke bæres af Dronningen ved officielle begivenheder.

Hvad er dronningens smykker værd?
De mest betydningsfulde kongelige smykker, som kronjuvelerne og smykkerne i Løsørefideikommisset, er uvurderlige og ikke til salg. Deres værdi ligger i deres historie og kulturelle betydning, ikke en markedsværdi. Private smykker kan have en vurderet værdi, men denne offentliggøres sjældent for de centrale stykker.

Hvem kan bære kronjuvelerne?
Ifølge traditionen står kronjuvelerne til rådighed for den siddende dronning. Efter tronskiftet er det således H.M. Dronning Mary, der har ret til at bære dem.

Hvorfor blev kronjuvelerne skabt?
Grundlaget for kronjuvelerne blev lagt med Dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746. Hendes motivation var et ønske om, at hendes smykker altid skulle være til rådighed for landets dronning, da der på daværende tidspunkt var "så få juveler og slet ingen kronjuveler" i Kongehuset.

Kan smykkerne i Løsørefideikommisset sælges?
Nej, genstandene i Det Kongelige Løsørefideikommis ejes ikke af den enkelte monark, men af selve fideikommisset. De er bundet til slægten og kan derfor hverken sælges eller pantsættes. Dette sikrer, at vigtige arvestykker bevares i Kongehuset.

Hvad er historien bag rubinsættet?
Det berømte rubinsæt, som Dronning Mary ofte bærer, blev oprindeligt lavet til Desirée Clary i Frankrig i 1804. Det kom til Sverige med Bernadotte-parret og blev siden givet i bryllupsgave til den danske Prinsesse Lovisa (senere Dronning Lovisa) i 1869 med ordene ”de danske farver til Louisa”. Sættet har siden været i den danske kongefamilies private eje og blev givet til den nuværende Kong Frederik (X) af hans mormor, Dronning Ingrid.

Kunne du lide 'Dronningens Smykker: Kronjuveler & Private Skatte'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.