Kö-Bogen: Düsseldorfs Byfornyelse Ved Kö

Kö-Bogen er navnet på et omfattende byfornyelsesprojekt i den nordrhein-westfalske delstatshovedstad Düsseldorf. Projektet omfatter både et bygningskompleks og et landskabsdesign, der er beliggende tæt ved den berømte luksusboulevard Königsallee, ofte blot kaldet Kö, og parkområdet Hofgarten. Navnet Kö-Bogen (Kö-buen) refererer til den bueform, som den tidligere Hofgartenstraße, der løb langs kanten af Hofgarten og søen Landskrone, beskrev i retning mod Königsallee.

Projektet, der blev igangsat i 2005, omfattede omfattende byggeforanstaltninger og blev opdelt i forskellige byggeafsnit og faser. Det centrale mål var at omstrukturere et område, der tidligere var præget af trafikknudepunkter og højtliggende veje, og integrere det bedre med de omkringliggende grønne områder og luksuriøse Königsallee.

Historie og Kontroverser

Området, hvor Kö-Bogen i dag ligger, især Jan-Wellem-Platz, var før Anden Verdenskrig næsten fuldstændig bebygget. Et fremtrædende eksempel var Trinkaus-Palais på hjørnet af Hofgartenstraße og Königsallee, som blev alvorligt beskadiget under et luftangreb i 1944 og efterfølgende revet ned. Efter krigen valgte man ikke at genopbygge det, men etablerede i stedet et stort sporvogns- og busknudepunkt på det frigjorte område. Med færdiggørelsen af bybanetunnellen og den planlagte Wehrhahn-Linie, der ville fjerne overjordiske sporvogne fra Jan-Wellem-Platz, opstod spørgsmålet om genanvendelse af de frigjorte arealer.

Byfornyelsesprojektet Kö-Bogen var fra starten omstridt og udløste en kontroversiel diskussion i Düsseldorf. Denne kulminerede i et borgerinitiativ mod salget af Jan-Wellem-Platz, som dog ikke opnåede det nødvendige quorum. Til trods for modstanden blev det symbolske første spadestik taget den 17. august 2009.

De oprindelige planer fra 2005, præsenteret af arkitektfirmaet Ingenhoven, forestillede sig to halvcirkelformede bygninger med glasfacader på pladsen. Banken HSBC Trinkaus ønskede at være investor og bruge bygningerne til kontorer. En arkitektkonkurrence blev afholdt for at finde en løsning af høj kvalitet. Efter en dom fra Oberlandesgericht Düsseldorf i 2007, der krævede europæisk udbud for salg af kommunal grund, ændredes processen. Flere investorer trak sig, og til sidst var det kun 'die developer' med arkitekten Daniel Libeskind, der afgav et forslag, som blev grundlaget for det første byggeafsnit.

Første Byggeafsnit: Kö-Bogen I

Det første byggeafsnit fokuserede på bebyggelsen af Jan-Wellem-Platz med to bygninger tegnet af den New Zealandske arkitekt Daniel Libeskind. Bygningerne, der stod stort set færdige i slutningen af 2013, består af fem etager over jorden og har en højde på omkring 26 meter. Facaderne mod syd og øst er konkave og konvekse, mens vestsiden følger linjen af Königsallee. Mod Hofgarten i nord beskriver facaden buen af den tidligere Hofgartenstraße. Fra tredje etage forbinder en bro de to bygninger. Facaden er sammensat af natursten (travertin) og glas. Mod syd og øst har facaden en horisontal betoning, delvist med vandrette lameller foran vinduespartierne. Mod Hofgarten og Königsallee er facaden, der her er vertikalt opdelt, trukket tilbage visse steder gennem såkaldte 'cuts' (indsnit), hvor der er integreret beplantning. Diagonale linjer løber over alle facader og markerer skiftet mellem vinduespartier og naturstensbeklædning.

Bygningerne i Kö-Bogen I er tiltænkt detailhandel, kontorer og gastronomi. For at skabe plads til byggeriet blev busstoppestederne på Jan-Wellem-Platz flyttet. Grundlaget for bygningerne udgøres af et tunnelsystem, der erstatter dele af den tidligere vejføring. En tunnel følger forløbet af Hofgartenstraße mod vest og dukker op igen ved Elberfelder Straße. En anden tunnelrør forbinder Berliner Allee med Hofgartenstraße.

Den planlagte åbning af det første byggeafsnit var den 17. oktober 2013. Nord-vest-tunnellen var dog allerede åbnet den 7. januar 2013. Blandt de første lejere og mærker var Breuninger, Sansibar, Hallhuber, Laurèl, Joop!, Windsor, Rüschenbeck, Strenesse, Unique, Porsche Design, Faber-Castell, Rockberries, Poccino og Apple.

Få uger før den planlagte åbning, natten til den 27. september 2013, opstod der en brand i en tøjbutik i den vestlige bygning, der forårsagede skade over to etager. Efterforskningen indikerede, at branden var påsat.

Andet Byggeafsnit: Kö-Bogen II

Det andet byggeafsnit, officielt kaldet 'Kö-Bogen 2. BA', involverede nedrivningen af højbroen Tausendfüßler i foråret 2013. En tunnelanlæg med fire ind- og udgangsrør erstatter nu højbroen. Den første af disse tunnelforbindelser blev åbnet i februar 2015, men den fulde færdiggørelse af tunnelsystemet blev forsinket til udgangen af 2016 på grund af restarbejder og test. Selvom den sidste af de fire tunnellstrækninger åbnede i november 2015, førte løbende arbejder til hyppige lukninger, hvilket skabte frustration blandt brugerne. Efter afsluttende test og justeringer kørte trafikken dog stort set problemfrit fra slutningen af oktober 2016. Den officielle åbning af Wehrhahn-Linien, der var en forudsætning for projektet, fandt sted den 22. februar 2016.

Projekt Kö-Bogen II

Efter nedrivningen af Tausendfüßler i 2013 opstod der en ny debat om udformningen af områderne øst for de to Libeskind-bygninger. Dette førte fra 2014/2015 til en helt ny planlægning for det område, der nu betegnes som Kö-Bogen II. Den oprindelige vinderplan fra 2009 foreslog nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af nye bygninger, herunder et lille højhus og en bygning med normal taghøjde, samt omformning af pladsen foran Schauspielhaus. En central del af den oprindelige plan var en 400 meter lang gågade.

Den frie udsigt til Schauspielhaus og Dreischeibenhaus efter nedrivningen af Tausendfüßler førte til fornyet debat og ønske om at revidere byggeplanen for at bevare udsigten. Byen Düsseldorf bestilte nye udkast fra flere arkitekter, herunder Juan Pablo Molestina, Thomas Fenner, Christoph Ingenhoven og Snøhetta. Christoph Ingenhovens udkast, der snart blev kendt som 'Ingenhoven-Tal', blev favoriserede. Dette udkast omfattede et bygningskompleks med skrå facader og tag, der skulle dækkes af en struktur af avnbøgehække. Et andet bygningsvolumen skulle have et skråt faldende græsareal som tagflade, inspireret af Lincoln Center i New York, der kunne bruges som siddeplads ved arrangementer. Den skrå udformning af de to nye bygninger skulle indramme udsigten til Schauspielhaus som i en dal.

Efter afklaring af åbne punkter og omfanget af bebyggelsen for hele området syd for Schauspielhaus, blev der i 2015 indgået en kontrakt mellem byen og en investorgruppe. Kontrakten omfattede nu salget af hele Gustaf-Gründgens-Platz med kommunalt ejendom op til Schadowstraße for 70 millioner euro. Byggeriet af Kö-Bogen II begyndte officielt den 1. juni 2017, og de sidste byggearbejder blev afsluttet i 2021. I oktober 2021 blev den skrå græsflade åbnet for offentligheden.

Det særlige ved Kö-Bogen II er dets imponerende grønne facader. Med otte kilometer avnbøgehække er dette Europas største grønne facade. Den udgør et pilotprojekt inden for byudvikling og klimatilpasning, der bidrager til forbedret byklima og biodiversitet.

Königsallee (Kö): Düsseldorfs Berømte Boulevard

Königsallee, forkortet Kö, er en boulevard, der strækker sig i nord-sydlig retning i Düsseldorfs centrum. Den er anerkendt som en af Europas førende luksusindkøbsgader. Karakteristisk for dens udformning er bygraven (også kaldet Kö-Graben) og den imponerende træbestand. Med en bredde på næsten konstant 87 meter, målt fra husfacade til husfacade, er den en af Tysklands bredeste gader. I stedet for de sædvanlige to fortove har den fire – to langs siderne af graven og et langs hver husrække. Den vestlige side, traditionelt mindre besøgt og med færre butikker i den nordlige del, kaldes også 'Bankenseite' eller 'stille side'.

Boulevarden ligger øst for Düsseldorfs Altstadt og Carlstadt. Den var en del af fæstningsanlæggene, indtil disse blev sløjfet efter freden i Lunéville i 1801. De frigjorte arealer blev omdannet til 'Grüner Ring' omkring bymidten og grænser op til Königsallee. I nord ligger Hofgarten, og i syd-vest Graf-Adolf-Platz og Ständehauspark.

Historisk set blev bygraven og promenaden anlagt mellem 1802 og 1804. Gaden, der lå ved byens østlige grænse, blev i planer benævnt 'Allee außerhalb der Stadt' (Allé uden for byen). Den østlige gadeføring havde tidligere navne som 'Neue Allee', 'Mittelallee' eller 'Kastanienallee'. En legendarisk hændelse i 1848, hvor Kong Friedrich Wilhelm IV angiveligt blev kastet med hestepærer, da han kørte fra stationen mod syd til Schloss Jägerhof, førte til, at 'Kastanienallee' i 1851 blev omdøbt til 'Königsallee' for at formilde kongehuset.

I slutningen af det 19. århundrede blev de to stationer ved alléens sydlige ende revet ned, og jernbanen flyttet sydpå. Königsallee blev derefter forlænget mod syd og fik yderligere tværgader. Den vestlige side af graven, der oprindeligt hed Kanalstraße, blev først bebygget senere og blev i 1905 forlænget mod syd og omdøbt til Königsallee, så hele boulevarden fik samme navn.

I dag er Königsallee en travl handelsgade med mange high-end butikker og indkøbscentre på østsiden (f.eks. Kö-Center, Kö-Galerie, Sevens Center) samt banker og kontorer på vestsiden. De øverste etager, der oprindeligt var beboelse, bruges nu primært som kontorer for advokater, læger og konsulenter. Vestsiden har også udviklet sig til et luksushotelområde. Boulevarden inviterer til at slentre langs de brede fortove, og på østsiden findes talrige caféer og restauranter med udeservering.

Kö-Bogen ved den nordlige ende af Königsallee har siden 2013 markant ændret strukturen omkring Kö og skabt nye færdselsårer og forbindelser.

Hvem Ejer Kö-Bogen?

Kö-Bogen I-bygningerne, tegnet af Daniel Libeskind, ejes nu af kølnske investorer. De to næsten færdige bygninger med 40.000 kvadratmeter etageareal blev erhvervet af fondsforvalteren 'Art-Invest' på vegne af to 'berufsständische Versorgungswerke' (pensionskasser for specifikke erhvervsgrupper). Købsprisen er ikke offentliggjort. Ifølge Art-Invest er købet en 'langsigtet investering' med 'stabile afkast'. Projektudviklerne, 'die developer' fra Düsseldorf, forbliver ansvarlige for færdiggørelsen af bygningerne.

Udformning af Offentlige Rum

Som en del af Kö-Bogen-projektet er de omkringliggende offentlige rum også blevet redesignet og forbedret. Landskrone, et vandområde og parkdel af Hofgarten beliggende ved Kö-Bogen, er blevet forlænget og ender igen i synsfeltet mod Corneliusplatz og Kö-Graben. På terrasserne ved Libeskind-bygningen, Hofgartenterrasserne, er der plantet kirsebærtræer. En ny bro forbinder parken ved Landskrone med Kö-Bogen og Schadowplatz. På arealet, hvor den tidligere højbro Tausendfüßler stod, er der anlagt en promenade med platantræer, suppleret med trompettræer. Beplantningen af sporarealet for sporvognslinjerne mellem Berliner Allee og Kaiserstraße er også blevet gennemført.

På Martin-Luther-Platz er en pavillon i glas, stål og træ, tegnet af arkitekten Juan Pablo Molestina, blevet færdiggjort og bruges til gastronomi. Den tilnærmelsesvis trekantede bygning har en facade af orangebrunt cortenstål, hvis farve og buer refererer til den nærliggende Johanneskirke. Pavillonen, der ligger overfor adgangen til Schadow Arkaden og ved siden af sporvognssporene over Berliner Allee-tunnellen, har to terrasser, herunder en tagterrasse med solsejl. Pavillonen åbnede med et heldags-gastro-koncept i september 2018.

Sammenligning af Kö-Bogen I og Kö-Bogen II

De to faser af Kö-Bogen-projektet repræsenterer forskellige arkitektoniske tilgange og fokusområder, der tilsammen har transformeret området.

Spørgsmål og Svar om Kö-Bogen

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Kö-Bogen-projektet:

Hvad betyder Kö-Bogen?

Navnet 'Kö-Bogen' betyder 'Kö-buen' på dansk. Det refererer til den bue, som den tidligere Hofgartenstraße dannede i retning mod Königsallee (Kö).

Hvem tegnede bygningerne i Kö-Bogen I?

Bygningerne i det første byggeafsnit af Kö-Bogen blev tegnet af den verdenskendte arkitekt Daniel Libeskind.

Hvad er det særlige ved Kö-Bogen II?

Det mest særlige ved Kö-Bogen II er dets imponerende grønne facade, der består af otte kilometer avnbøgehække, hvilket gør den til Europas største grønne facade. Projektet inkluderer også et skråt græsareal, der kan bruges som siddeplads.

Hvem ejer Kö-Bogen-bygningerne?

Bygningerne i Kö-Bogen I ejes af fondsforvalteren 'Art-Invest' på vegne af to tyske pensionskasser ('berufsständische Versorgungswerke').

Hvad er Königsallee?

Königsallee, eller Kö, er en berømt luksusboulevard i Düsseldorfs centrum, kendt for sine eksklusive butikker, bygraven (Kö-Graben) og træer. Den betragtes som en af Europas førende indkøbsgader.

Hvorfor blev 'Kastanienallee' omdøbt til Königsallee?

Gaden, der tidligere hed 'Kastanienallee', blev i 1851 omdøbt til Königsallee for at formilde Kong Friedrich Wilhelm IV, efter at han angiveligt var blevet kastet med hestepærer under et besøg i 1848.

Konklusion

Kö-Bogen-projektet har med succes transformeret et tidligere trafikpræget område i Düsseldorfs centrum til et attraktivt byrum, der forbinder Königsallee og Hofgarten. Med Libeskinds ikoniske arkitektur i fase I og Ingenhovens innovative grønne facader i fase II, samt forbedrede offentlige områder, har Kö-Bogen tilføjet nye dimensioner til byens udseende og funktion, trods de indledende kontroverser. Projektet står som et eksempel på moderne byudvikling, der integrerer arkitektur, detailhandel, kontorer, gastronomi og grønne elementer for at skabe et levende og bæredygtigt bymiljø ved bredden af Königsallee.

Kunne du lide 'Kö-Bogen: Düsseldorfs Byfornyelse Ved Kö'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.