Danmarks Klima og Litteraturens Svar

Danmarks klima adskiller sig markant fra andre områder på samme breddegrad, primært på grund af den opvarmende effekt fra den Nordatlantiske Strøm, der stammer fra tropiske farvande ud for USA's østkyst. Dette resulterer i et relativt varmt klima, selvom gennemsnitstemperaturen varierer både geografisk og fra år til år.

Den gennemsnitlige årstemperatur for Danmark lå på 8,3°C i perioden 1981-2010. Dette tal har dog vist en klar stigende tendens. Gennemsnittet for 1991-2020 er 8,7°C, og for det seneste årti, 2011-2020, er det steget til 9,1°C. Disse tal er foreløbige, men tendensen er tydelig. Siden 1870'erne er temperaturen i Danmark steget med omkring 1,5°C, og siden 1988 har langt størstedelen af årene været varmere end de tidligere gennemsnit.

Geografisk er det typisk koldest i det centrale Jylland og varmest langs kysterne. Årene byder også på store udsving. Det koldeste år, der er registreret, var 1879 med en gennemsnitstemperatur under 6°C, mens 2014 indtil nu topper listen som det varmeste år med hele 10,0°C.

Ekstreme temperaturer forekommer også. Den absolut højeste temperatur målt i Danmark er 36,4°C, registreret ved Holstebro i august 1975. Den absolut laveste temperatur er -31,2°C, målt i Thy i januar 1982.

De Varmeste År i Danmark

De seneste årtier har budt på en række usædvanligt varme år. De syv varmeste år, der nogensinde er registreret i Danmark, ligger alle inden for de seneste 15 år:

Denne liste understreger den markante opvarmning, der er sket, især siden slutningen af 1980'erne.

Danmarks Største Klimaproblem: Ekstremt Vejr

Mens varmen i sig selv ikke nødvendigvis ses som Danmarks største udfordring i forbindelse med klimaforandringer, er konsekvenserne af den globale opvarmning i form af mere ekstremt vejr en alvorlig bekymring. Fremtiden forventes at byde på flere skybrud, hedebølger og våde, milde vintre.

Den mest markante udfordring er de forventede markant flere ekstreme regnskyl. Disse skybrud vil falde i så store mængder, at de vil skabe betydelige problemer for infrastruktur som trafik og veje, belaste kloaksystemerne, påvirke miljøet og medføre oversvømmelser af grunde og huse for mange mennesker.

Prognoserne viser, at kraftige skybrud, der i dag kun forekommer én gang hvert 10. år, ved slutningen af dette århundrede vil ske oftere end én gang hvert 6. år. Hyppigheden afhænger direkte af mængden af udledte drivhusgasser.

Klimabevidsthed og Økokritik i Litteraturen

I takt med at klimakrisen bliver mere presserende, er klimabevidsthed og den akademiske gren kaldet økokritik vendt tilbage i dansk litteratur og litteraturvidenskab. Spørgsmålet rejser sig: Hvad kan digte og romaner overhovedet udrette over for globale problemer som tørke og smeltende is?

Nogle forfattere indtager en direkte aktivistisk position. Lars Skinnebachs digtsamling fra 2010, 'Øvelser og rituelle tekster', er et eksempel på dette. Den blev udgivet i unikaudgaver, hvor man skulle forpligte sig til ikke at spise kød i fem dage for at få et eksemplar. Dette er et eksempel på en litteratur, der meget eksplicit forsøger at påvirke læserens adfærd og bringe klimapolitik ind i kunsten.

Mens Skinnebachs tilgang måske er usædvanlig, er klimabevidsthed som tema udbredt. Især danske digtere har i de senere år kredset om emnet, herunder Rasmus Nikolajsen, Theis Ørntoft, Victor Boy Lindholm, Liv Sejrbo Lidegaard og Andreas Vermehren Holm. Også prosaen viser tegn på miljøbevidsthed, eksemplificeret ved Charlotte Weitzes satiriske roman 'Den afskyelige' og Maja Lundes norske roman om biernes død.

Kan Litteraturen Redde Klimaet?

Spørgsmålet om litteraturens effektive rolle i klimakampen diskuteres blandt forskere og forfattere.

Gregers Andersen, postdoc i litteraturvidenskab, er overbevist om, at litteraturen kan gøre en forskel, selvom den naturligvis ikke alene kan 'redde' klimaet. Hans argument bygger på, at fiktion former os og stiller spørgsmål, der kan ændre vores adfærd. Han ser to potentialer i litteraturen:

1. Det kritiske potentiale: Litteraturen fungerer som et spejl, der tydeliggør det håbløse i vores nuværende handlinger.
2. Det utopiske potentiale: Litteraturen kan bidrage med nye ideer til den fremtid, vi står overfor.

Torsten Bøgh Thomsen, ph.d.-studerende, deler troen på, at litteraturen kan noget, men er skeptisk over for et idealistisk syn, hvor bøgerne skal levere konkrete løsningsforslag, som man forventer af naturvidenskab eller politik. Han mener, det kan være en tyngende og urealistisk forventning, især fordi klimaproblemet er så komplekst, at ingen fuldt ud kan overskue det. I stedet interesserer han sig for værker, der udtrykker den afmagtsfølelse, som mange oplever over for klimakrisen. Værker af Ørntoft og Lindholm, der udtrykker afmagt, hykleri eller manglende engagement uden at foreslå løsninger, kan ifølge Thomsen gøre os klogere på os selv og udfordre vores tankemønstre.

Caspar Eric har kritiseret nogle nyere økopoeter for at gøre klimaspørgsmålet til et 'smykke' i kunsten, noget sikkert og sympatisk, der ikke reelt udfordrer. Andreas Vermehren Holm afviser denne kritik som nihilistisk, der reducerer kunsten til et ønske om anerkendelse og ikke tager krisen seriøst. Holm er dog selv skeptisk over for pessimisme, da den kan føre til passivitet. Han mener ikke, man kan tillade sig at miste modet fuldstændigt.

Holm argumenterer for, at litteraturen er altafgørende, fordi sproget er altafgørende. Sproget definerer vores oplevelse af verden. En bestemt sprogbrug har ifølge ham muliggjort klimakrisen ved at skjule verden i stedet for at vise den frem, som vi faktisk oplever den. Eksemplet med ordet 'dyr', der skaber et hierarki og fjerner os fra den umiddelbare oplevelse af et andet væsen, illustrerer dette. Litteraturen kan formidle den sanselige, umiddelbare oplevelse, som sproget ofte skjuler.

Digter Liv Sejrbo Lidegaard er enig. Hun ser en stor fjende i den vestlige idé om, at mennesket primært er ånd eller bevidsthed, bundet til en 'ækel' fysisk krop. Denne opfattelse adskiller os fra naturen. Men mennesket er også krop og derfor også natur. At glemme dette kan føre til, at vi skaber et 'helvede' for os selv.

Et Nyt Natursyn i Litteraturen

Torsten Bøgh Thomsen påpeger, at en vigtig forskel mellem nutidens økokritik og den fra 70'erne (repræsenteret ved forfattere som Vagn Lundbye, Marianne Larsen og Thorkild Bjørnvig) er, at naturen i dag er blevet 'afnaturaliseret'. Nutidig litteratur sætter spørgsmålstegn ved, hvad der tidligere blev betragtet som 'naturligt'. Naturen i for eksempel Theis Ørntofts digte er ikke længere afgrænset og smuk, men et mørkt, flydende system, der også inkluderer det kunstige og det destruktive.

Dette nye syn fører til, at både Lidegaard, Thomsen og Gregers Andersen er betænkelige ved at tale om litteratur, der kan 'redde' naturen. Naturen ses ikke længere som noget skrøbeligt, der skal reddes af mennesker. De understreger, at det er de mennesker, der lider under klimaforandringerne, der er i fokus. Det er dem, der er vigtige.

Fælles for nutidens og 70'ernes økokritiske litteratur er dog ofte en bredere samfundskritik. Den retter sig lige så meget mod kapitalismen og forbrugskulturen, der driver udledningen af drivhusgasser. Gregers Andersen formulerer det som et behov for en helt ny 'værensforståelse'. Den måde, vi har tænkt, følt, handlet, sanset og begæret på i århundreder, er ikke længere holdbar. Dette gælder i alle aspekter af livet.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er den gennemsnitlige årstemperatur i Danmark?
Den gennemsnitlige årstemperatur for 1981-2010 var 8,3°C. For 1991-2020 var den 8,7°C, og for 2011-2020 var den 9,1°C. Temperaturen har vist en kraftigt stigende tendens.

Hvad er den varmeste og koldeste temperatur målt i Danmark?
Den absolut højeste temperatur er 36,4°C (Holstebro, august 1975). Den absolut laveste temperatur er -31,2°C (Thy, januar 1982).

Hvilket år var det varmeste i Danmark ifølge registreringerne?
2014 var det varmeste år med en gennemsnitstemperatur på 10,0°C.

Hvad er Danmarks største klimaudfordring?
Den største udfordring er ikke selve varmen, men forventningen om markant flere ekstreme regnskyl (skybrud), der vil føre til oversvømmelser og problemer for infrastruktur.

Hvad er økokritik?
Økokritik er et felt inden for litteraturvidenskaben, der beskæftiger sig med krydsfeltet mellem litteratur og klimakritik eller miljøtemaer.

Kan litteratur 'redde' klimaet ifølge eksperterne?
De adspurgte eksperter er enige om, at litteratur alene ikke kan redde klimaet. Dog mener de, at litteraturen kan gøre en forskel ved at påvirke læseren, kritisere nuværende forhold, foreslå nye måder at tænke på, eller udtrykke den afmagt, mange føler. Fokus er ofte på at ændre vores forståelse af verden og vores forhold til naturen, snarere end at levere direkte løsninger.

Hvilken rolle spiller sproget i klimakrisen ifølge nogle forfattere?
Nogle forfattere mener, at en bestemt sprogbrug har bidraget til klimakrisen ved at skjule den umiddelbare oplevelse af verden og skabe afstand mellem mennesket og naturen. Litteraturen kan forsøge at genoprette denne sanselige oplevelse.

Kunne du lide 'Danmarks Klima og Litteraturens Svar'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.