Kidnapning: Ordets oprindelse og konsekvenser

Kidnapning er et ord, der vækker stærke billeder og følelser. Det handler om at tage en persons frihed, at tilbageholde vedkommende mod dens egen vilje. Dette kan ske på mange måder, fra indespærring til decideret bortførelse over store afstande. Forbrydelsen har alvorlige konsekvenser for ofret, de pårørende og samfundet som helhed.

Men hvor stammer selve ordet 'kidnapning' fra? Og hvordan håndteres sådanne sager i forskellige dele af verden, og under hvilke juridiske rammer falder de?

Hvor kommer ordet 'kidnapning' fra?

Selve ordet 'kidnapning' har en interessant oprindelse, der peger på en specifik form for frihedsberøvelse. Ordet er engelsk og er sammensat af to elementer: 'kid' og 'nap'.

'Kid' er det engelske ord for 'barn'.

'Nap' er en ældre variantform af ordet 'nab', som betyder 'stjæle', 'snuppe' eller 'tage'.

Sammensætningen 'kidnap' henviste således oprindeligt specifikt til handlingen at stjæle eller snuppe et barn. Historisk set var dette ofte forbundet med bortførelse af børn med henblik på at sælge dem til slavearbejde eller lignende formål. Ordet opstod i en tid, hvor sådanne handlinger desværre forekom.

Over tid har betydningen af ordet 'kidnapning' dog udvidet sig markant. I dag bruges ordet ikke kun, når børn tilbageholdes eller bortføres. Det anvendes også bredt om situationer, hvor voksne tilbageholdes eller holdes fanget. Formålet med kidnapningen af voksne er ofte at opnå noget fra enten ofret selv, deres familie, arbejdsgiver eller myndighederne. Dette 'noget' er typisk relateret til afpresning, hvor der kræves løsepenge eller andre indrømmelser til gengæld for ofrets frigivelse. Så selvom ordets etymologi peger på børn, dækker den moderne brug af 'kidnapning' over en langt bredere vifte af frihedsberøvelser.

Kidnapningens omfang i Mexico

Når man taler om kidnapning og savnede personer på globalt plan, er Mexico desværre et land, der ofte nævnes. Situationen i landet er kompleks og præget af organiseret kriminalitet og udfordringer for myndighederne.

Et nyligt eksempel, der vakte stor opmærksomhed, var bortførelsen af fire amerikanske statsborgere, der krydsede grænsen fra USA til den mexicanske delstat Tamaulipas. Selvom to af dem desværre blev fundet døde, lykkedes det at finde de to andre i live. Denne aktion, som blev opfattet som succesfuld og relativt hurtig, fremhævede dog et smertefuldt punkt for mange almindelige mexicanere.

Kritikere i Mexico påpegede, at den hurtige og effektive indsats i sagen med de amerikanske statsborgere stod i skarp kontrast til håndteringen af sager, hvor mexicanske borgere forsvinder. Guadalupe Correa-Cabrera, der forsker i organiseret kriminalitet og forholdet mellem Mexico og USA, forklarede, at hvis de bortførte personer havde været mexicanere, var de formentlig stadig forsvundne.

Denne udtalelse understreger et alvorligt problem i Mexico: Antallet af savnede personer er enormt. Flere end 100.000 mennesker er officielt meldt savnet i landet. En betydelig andel af disse har været forsvundet i årtier, hvilket vidner om vedvarende og uløste sager, der kaster lange skygger over familier og samfund.

Mexico er generelt anerkendt som et af verdens farligste lande, hvilket understreges af den høje mordrate. I gennemsnit bliver 94 mennesker slået ihjel hver eneste dag. Opklaringsprocenten for disse sager er foruroligende lav. En analyse af tal fra 2015 til 2021, udført af organisationen Impunidad Cero (Nul straffrihed), viste, at kun syv procent af alle mordsager i Mexico bliver opklaret. For sager med kvindelige ofre er tallet endnu lavere, nemlig kun fire procent.

De nedslående statistikker fortsætter, når man ser på voldens geografiske udbredelse. Myndigheden for offentlig sikkerhed og strafferet (CCSPJP) i Mexico City offentliggjorde for nylig en liste over verdens mest voldelige byer. Ni ud af verdens ti mest voldelige byer ifølge denne liste ligger i Mexico. Den eneste by på top ti uden for Mexico var New Orleans i USA.

Byen Colima i det vestlige Mexico indtager førstepladsen på denne liste. Det er sjette år i træk, at en mexicansk by har denne tvivlsomme ære. Ifølge José Antonio Ortega Sánchez, leder af CCSPJP, skyldes den alvorlige situation i Mexico årtiers fejlslagen politik fra skiftende regeringer.

Sánchez kritiserer især den nuværende regering for at have en sikkerhedspolitik, der i praksis giver kriminelle bander frit lejde. Han beskriver politikken som uden fortilfælde på verdensplan, da den tillader kriminelle at udøve vold og endda er åbenlys omkring denne tilgang. Denne kritik retter sig blandt andet mod den politik, der populært kaldes "Kram, ikke kugler" (Abrazos, no balazos).

Denne politik var et centralt element i præsident Andrés Manuel López Obradors valgkamp i 2018, hvor han lovede at trække militæret tilbage fra gaden. Tanken var, at sociale programmer og hjælp til fattige skulle forhindre folk i at blive en del af narkokartellerne. Resultatet har dog været, at militæret fortsat er meget synligt, mens civile og demokratiske institutioner er blevet svækket. Denne udvanding af demokratiet får nogle til at sammenligne den mexicanske præsident med ledere som Recep Tayyep Erdogan i Tyrkiet og Viktor Orbán i Ungarn.

Samfundet i Mexico har ifølge Sonja Wolf fra Center for Økonomisk forskning og undervisning (CIDE) i høj grad normaliseret volden og accepteret den officielle forklaring på kampen mod narkokriminalitet. Denne forklaring fremstiller ofte ofrene for volden som værende banditter, ikke uskyldige civile. Wolf påpeger, at denne umenneskeliggørelse af ofrene gør det sværere at sætte spørgsmålstegn ved statens rolle i håndteringen af volden.

Mexico er ikke det eneste land i Latinamerika med alvorlige problemer med vold og kriminalitet. På listen over verdens 50 mest voldelige byer ligger kun tre byer uden for de amerikanske kontinenter og Caribien. Disse tre byer er Durban, Johannesburg og Mandela Bay, som alle ligger i Sydafrika. Dette understreger, at selvom Mexico står over for store udfordringer, er vold et udbredt problem i store dele af Latinamerika.

For at give et overblik over de mest voldelige byer nævnt i teksten:

Juridiske konsekvenser af kidnapning i Danmark

I Danmark falder alvorlige former for frihedsberøvelse, herunder kidnapning, typisk ind under Straffeloven. Den primære bestemmelse, der omhandler frihedsberøvelse, er Straffelovens § 261.

Straffelovens § 261 omhandler den generelle forbrydelse at berøve en anden person friheden. Dette kan dække over mange forskellige situationer, hvor en person holdes tilbage mod sin vilje, hvad enten det sker ved indespærring, bortførelse eller andre former for tvang.

En specifik form for frihedsberøvelse, der ofte kommer i fokus, er bortførelse af børn, især når det involverer en forælder. I Danmark reguleres dette i Straffelovens § 215.

Straffelovens § 215 omhandler den situation, hvor en person, typisk en forælder, unddrager et barn under 18 år fra den eller dem, der har forældremyndigheden eller anden myndighed over barnet. For at denne paragraf kan bringes i anvendelse, skal handlingen være sket forsætligt – altså med vilje.

En konkret sag, der illustrerer anvendelsen af § 215, omhandler en far, der holdt sin otteårige søn skjult i 15 måneder. Baggrunden for farens handling var en beslutning fra Lolland Kommune i sommeren 2012 om, at sønnen skulle tvangsfjernes. Faren valgte herefter at gå under jorden med sønnen på en hemmelig adresse for at forhindre tvangsfjernelsen.

Hvis politiet finder faren i en sådan sag, risikerer han en række juridiske skridt. Først en anholdelse, efterfulgt af en sigtelse. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag, vil der rejses en tiltale mod faren for overtrædelse af Straffelovens § 215. I sidste ende kan sagen ende med en dom.

Strafferammen for overtrædelse af Straffelovens § 215 er bøde eller fængsel i op til fire år. Det betyder, at straffen kan variere meget afhængigt af sagens omstændigheder.

Lektor i strafferet, Trine Baunbach, har udtalt sig generelt om strafniveauet i sager om forældrebortførelse. Hun vurderer, at det er usandsynligt, at en forælder vil få den maksimale straf på fire års fængsel i sådanne sager, især hvis der ikke er sket alvorlig skade på barnet. I sager, hvor barnet ikke har lidt væsentlig overlast, vil straffen ifølge Baunbach typisk blive udmålt i måneder frem for år. Hun understreger dog, at hver sag er individuel, og at hun ikke kan forholde sig konkret til en specifik sag uden kendskab til alle detaljer.

Strafudmålingen i sager om forældrebortførelse tager hensyn til flere faktorer. Både om barnet har taget skade af bortførelsen, og de personlige forhold omkring forælderen kan spille en rolle. Disse omstændigheder kan enten virke skærpende eller formildende på straffen.

For at opsummere kravene for en sigtelse efter § 215: Man skal forsætligt have unddraget en person under 18 år fra den eller dem, der har forældremyndigheden eller anden myndighed over barnet.

I den nævnte sag vidste politiet på et tidspunkt ikke, hvor faren og sønnen opholdt sig. Stationsleder Arne Wissing udtalte i den forbindelse, at en eventuel sigtelse ville afhænge af en vurdering, når barnet blev fundet. Muligheden for at rejse sigtelse eksisterede, men var endnu ikke besluttet.

Faren i sagen var selv bevidst om, at han risikerede en fængselsstraf, hvis han blev fundet. På trods af dette var han ifølge egne udtalelser ikke villig til at afsløre sønnens opholdssted, selv hvis han blev anholdt og idømt fængsel. Han udtalte, at han var villig til at tage op til to års fængsel, hvis det var straffen, da han mente, at myndighederne alligevel ikke ville få noget ud af det, fordi han ikke ville tale.

Ofte Stillede Spørgsmål om Kidnapning

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål baseret på informationen i artiklen:

Hvad betyder ordet 'kidnapning' oprindeligt?
Ordet kommer fra engelsk, 'kid' (barn) og 'nap' (stjæle/tage). Det refererede oprindeligt til bortførelse af børn.

Bruges ordet 'kidnapning' kun om børn i dag?
Nej, i dag bruges ordet også bredt om tilbageholdelse eller bortførelse af voksne, ofte med henblik på afpresning eller at opnå løsepenge.

Er Mexico et land med mange kidnapninger og savnede personer?
Ja, ifølge informationen er over 100.000 mennesker meldt savnet i Mexico, og landet har en meget høj mordrate, hvilket indikerer et stort problem med vold og organiseret kriminalitet, der ofte er relateret til kidnapning og forsvindinger.

Hvor mange mennesker bliver i gennemsnit slået ihjel om dagen i Mexico?
I gennemsnit bliver 94 mennesker slået ihjel hver dag i Mexico ifølge informationen.

Hvor mange af verdens mest voldelige byer ligger i Mexico?
Ifølge en liste fra CCSPJP ligger ni ud af verdens ti mest voldelige byer i Mexico.

Hvad er Straffelovens § 261 i Danmark?
§ 261 er den danske straffelovs bestemmelse, der generelt omhandler frihedsberøvelse.

Hvad omhandler Straffelovens § 215 i Danmark?
§ 215 omhandler bortførelse af en person under 18 år fra den, der har forældremyndigheden eller anden myndighed, når det sker forsætligt. Dette bruges ofte i sager om forældrebortførelse.

Hvad er strafferammen for at overtræde Straffelovens § 215?
Strafferammen er bøde eller fængsel i op til fire år.

Vil en forælder altid få fire års fængsel for at bortføre sit eget barn i Danmark?
Nej, ifølge en lektor i strafferet er det usandsynligt at udnytte hele strafferammen, især hvis barnet ikke har taget alvorlig skade. Straffen udmåles typisk i måneder i sådanne tilfælde, men afhænger af sagens individuelle omstændigheder, herunder om barnet har taget skade, og de personlige forhold.

Kidnapning er en alvorlig forbrydelse med dybe rødder i sproget og skræmmende realiteter i visse dele af verden, samtidig med at den håndteres inden for specifikke juridiske rammer i lande som Danmark. Forståelsen af ordets oprindelse, de globale udfordringer og de lokale love giver et mere nuanceret billede af dette komplekse fænomen.

Kunne du lide 'Kidnapning: Ordets oprindelse og konsekvenser'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.