5 år ago
For mange danskere er december måned uløseligt forbundet med hygge, levende lys og ikke mindst den årlige tv-julekalender. Hvert år samles familier foran skærmen for at følge med i nye eventyr, der tæller ned til juleaften. Traditionen med tv-julekalendere har dybe rødder i Danmark og resten af Norden, og den har gennem årtierne budt på et væld af elskede fortællinger, der har formet generationers juleminder. Men ikke alle julekalendere bliver modtaget med lige stor begejstring. Faktisk er der en enkelt, der står ud i historien – ikke for at være den mest elskede, men derimod for at have modtaget en sand storm af kritik og endda blevet kaldt den 'dårligste julekalender nogensinde'. Vi taler om 'Jul og grønne skove' fra 1980.
Denne julekalender er et kapitel for sig i dansk tv-historie. Den er omdiskuteret, mystisk og for mange et symbol på, hvad der sker, når julehyggen møder det eksperimenterende og bizarre. Lad os dykke ned i, hvorfor netop 'Jul og grønne skove' skabte så meget røre, hvad dens handling gik ud på, og hvilken skæbne den har haft siden.
'Jul og grønne skove' – Julekalenderen der delte vandene
'Jul og grønne skove' centrerer sig om karaktererne Poul og Nulle, spillet af henholdsvis Poul Nesgaard og Elith Nykjær. Poul er en journalist på jagt efter det helt store scoop: et eksklusivt interview med den ægte julemand. Han er ledsaget af Nulle, en selvudråbt julemandsekspert. Deres jagt fører dem dog på vildveje – helt bogstaveligt talt. Midt i deres søgen falder de ned i et dybt hul i jorden og befinder sig pludselig fanget i en mystisk underjordisk hule.
Fanget i hulen, langt fra civilisationen, forsøger de desperat at finde en udvej, men uden held. Hverdagen i hulen byder på mange sære oplevelser og møder med endnu mere sære væsener. De støder blandt andet på en hulemand, en orm med to hoveder, og endda en gruppe hekse. Stemningen er langt fra den traditionelle, sukkersøde julehygge, man typisk forventer af en julekalender.
På trods af deres isolerede situation lykkes det Poul og Nulle at opretholde kontakt med omverdenen. De har medbragt et 'kuglekamera', som gør dem i stand til at sende direkte fjernsyn fra hulen til hele landet hver dag. Gennem denne direkte forbindelse modtager de breve fra seerne og foretager daglige lodtrækninger blandt de indsendte hilsner om 'sjældne jordfund', hvilket tilføjer et interaktivt element til den ellers bizarre præmis.
Som en del af den daglige udsendelse fra hulen vises også afsnit af den svenske julekalender 'Mumidalen'. Denne serie, der oprindeligt blev produceret af SVT i 1973, er baseret på Tove og Lars Janssons populære bøger om Mumitroldene og deres venner i Finland. Integrationen af 'Mumidalen' gav et mere traditionelt indslag i den ellers meget utraditionelle rammehistorie.
Ud over Poul Nesgaard og Elith Nykjær medvirkede også en række andre skuespillere og bidragydere til at give liv til 'Jul og grønne skoves' univers. Jessie Rindom spillede Fru Kaisen, Flemming Quist Møller var Professor Svantevit, Christian Sievert hans assistent, Svend Jørgensen optrådte som Hulemanden, og roller som telefonovermontør og kabellæggere blev spillet af Frede ‘Fup’ Norbrink, Bent ‘Bibo’ Nykjær Jørgensen og Allan Olsen. Speakeren fra Tv-Byen var Anne Jerichow. Serien blev tilrettelagt af Poul Nesgaard, Elith Nykjær, Anette Pilmark og Mette Lage, med Lene Asser Jensen som dukkefører for de indslag, der krævede dette.
Kritikkens stormvejr og den sorte skærm
Da 'Jul og grønne skove' blev sendt på DR i december 1980, udløste den omgående *massiv kritik*. Seere og anmeldere var forargede, forvirrede og i mange tilfælde decideret utilfredse. Hovedpunkterne i kritikken var, at julekalenderen blev opfattet som *for underlig* og *uhyggelig* til et børnepublikum. Mange følte, at den nærmest modarbejdede den traditionelle julestemning og i stedet spredte en form for *anti-julestemning* med dens mørke, bizarre og til tider angstprovokerende indhold.
Kontroversen kulminerede den 21. december med en episode, der for mange blev symbolet på julekalenderens kaos. Under udsendelsen 'kom Hulemanden til' at lægge en jakke over 'kuglekameraet' i hulen, hvilket resulterede i, at signalet til fjernsynet forsvandt. Seerne sad i hele otte minutter med *sorte skærm*, indtil aftenens afsnit pludselig sluttede. Denne episode medførte et utal af klager fra vrede seere, og dagen efter så chefen for DR's Børne- og Ungdomsafdeling, Mogens Vemmer, sig nødsaget til at undskylde offentligt for episoden i TV-Avisen. Poul og Nulle selv gav ikke interviews i hele december for at bevare illusionen om, at de rent faktisk var fanget under jorden.
I sin erindringsbog 'Fjernsyn for dig – 50 år med verdens værste seere' afslørede Mogens Vemmer, at 'Jul og grønne skove' reelt set var en *nødløsning*. De oprindelige planer om en julekalender med Preben Kaas og Svend Kragh-Jacobsen var gået i vasken, og DR stod pludselig uden en julekalender kun fire måneder før december. Poul og Nulle, der var kendt for deres eksperimenterende tilgang fra 'Ungdomsredaktionen', blev derfor bedt om i hast at skabe en rammehistorie omkring den indkøbte svenske 'Mumidalen' julekalender. Denne akutte situation betød også, at optagelserne af hvert afsnit foregik *næsten direkte*, typisk samme dag som afsnittet skulle sendes, hvilket uden tvivl bidrog til den til tider kaotiske stemning.
De forsvundne afsnit – et arkiv-mysterium
Den utraditionelle og kontroversielle natur af 'Jul og grønne skove' har også sat sine spor i DR's arkiver. I dag eksisterer der kun 12 af de oprindelige 24 afsnit af julekalenderen i DR's gemmer. Resten er blevet *slettet* over tid, hvilket er et skæbnefællesskab, den deler med mange ældre tv-produktioner fra en tid, hvor arkiveringspraksis var anderledes.
Mysteriet om de forsvundne afsnit har fascineret mange, og i 2016 forsøgte Anders Lund Madsen i radiojulekalenderen 'Hullet i Julen' på P1 at gå på jagt efter de manglende episoder. Hans eftersøgning bar dog ikke frugt i DR's officielle arkiver.
Der findes dog en interessant historie om et potentielt komplet sæt af afsnit. Frede ‘Fup’ Norbrink, der spillede telefonmontøren i serien, var i 1980 en af de få, der havde anskaffet sig en VHS-maskine. Han optog angiveligt alle 24 afsnit. Men en dag modtog han et opkald fra en DR-ansat, der gerne ville låne båndene til visning ved en intern fest i DR. Båndene blev sendt afsted med en taxi, og siden da har de været sporløst forsvundet. Dette bidrager yderligere til legenden og mystikken omkring 'Jul og grønne skove' og de tabte afsnit.
Fra skærm til scene – 'Jul og grønne skoves' bizarre efterliv
På trods af den massive kritik i 1980 har 'Jul og grønne skove' alligevel opnået en form for efterliv og status – omend en status som en berygtet *kultklassiker* eller et fascinerende fejltrin i dansk tv-historie. De 12 bevarede afsnit er tilgængelige på DR Bonanza, hvor nye generationer kan opleve den mærkværdige julekalender og selv vurdere, om den lever op til sit ry som den 'dårligste nogensinde'.
Måske mest overraskende blev 'Jul og grønne skove' i 2007 genopført på de skrå brædder på Det Kongelige Teater. Med Nikolai Kopernikus og Benjamin Boe Rasmussen i rollerne som Poul og Nulle fik publikum mulighed for at opleve den bizarre historie i et nyt format. Dette vidner om, at julekalenderen trods sin kontroversielle modtagelse har en vedvarende kulturel resonans og fortsat fascinerer som et unikt og modigt eksperiment.
Julekalenderens rødder – en nordisk tradition
Historien om 'Jul og grønne skove' er tæt knyttet til den bredere historie om julekalenderen som fænomen. Selvom mange forbinder julekalenderen stærkt med Danmark, stammer konceptet oprindeligt fra Tyskland, hvor den første trykte julekalender så dagens lys allerede i 1903. I Danmark blev den første af sin art trykt i 1932. Disse tidlige kalendere var langt mere simple end nutidens udgaver, ofte blot med billeder eller bibelcitater bag lågerne.
Konceptet med en tv-julekalender – en serie i typisk 24 afsnit, der sendes dagligt frem til juleaften – stammer oprindeligt fra Sverige. Sveriges Television (SVT) begyndte at sende årlige tv-julekalendere i 1960. DR fulgte trop i 1962, og siden har traditionen spredt sig til resten af Norden. Den finske public service-kanal Yle begyndte i 1963, Norges NRK i 1970, Islands RUV i 1988, og i Danmark kom TV 2 til i 1990. Også TV 2 Norge har sendt julekalendere siden 1992. Dermed er tv-julekalenderen i høj grad en fælles nordisk tradition, selvom hver enkelt lands produktioner har deres eget særpræg.
Spørgsmål og Svar om Julekalendere
Er tv-julekalenderen en dansk opfindelse?
Nej, konceptet med tv-julekalenderen stammer oprindeligt fra Sverige, hvor SVT begyndte at sende dem i 1960. DR startede dog allerede i 1962, så Danmark var hurtigt med til at adoptere og udvikle traditionen, som nu er stærk i hele Norden.
Hvem har skrevet børnenes julekalender?
Den information du har nævnt, om Bjarne Reuter, refererer til en specifik *bog* fra 2004 med titlen 'Børnenes julekalender', som er en kalenderfortælling med 24 kapitler. Den er altså ikke relateret til tv-julekalenderen 'Jul og grønne skove' eller tv-julekalendere generelt, som skrives af forskellige forfattere og hold alt efter produktion.
Hvad forventes der af julekalendere i 2025, og findes der andre typer?
Udover tv-julekalenderen er der i dag et enormt marked for fysiske julekalendere. Disse tæller ned til jul med en daglig overraskelse bag hver låge eller i hver skuffe. Klassikeren er chokoladejulekalenderen, men i dag findes et utal af varianter, herunder kalendere med legetøj (f.eks. LEGO, Harry Potter, Gurli Gris, Pokemon), slik, skønhedsprodukter, kaffe, te og meget mere. Derudover findes der også kreative eller 'gør-det-selv' kalendere, hvor man selv fylder indhold i. Udvalget afspejler populære trends og licenser og bliver mere varieret for hvert år, der går.
Som 'Jul og grønne skoves' historie viser, kan julekalendere både samle og splitte. Mens mange produktioner stræber efter bred appel og hjertevarm julehygge, vil der altid være plads til det eksperimenterende og måske endda det, der af nogle opfattes som 'dårligt'. Men netop diskussionen og den vedvarende fascination af en kalender som 'Jul og grønne skove' understreger, hvor central en rolle julekalenderen spiller i den danske og nordiske julekultur.
Kunne du lide 'Jul og Grønne Skove: Danmarks Mest Udsatte Julekalender?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.