Kunstneren der tegnede penge

I kunstverdenen findes der utallige måder at udfordre konventioner og synet på virkeligheden. En af de mest bemærkelsesværdige figurer i nyere tid, der gjorde netop dette, var den amerikanske kunstner James Stephen George Boggs, bedre kendt som J.S.G. Boggs. Hans medie? Pengesedler. Men ikke på den måde, man typisk ville forestille sig en kunstner arbejde med penge. Boggs tegnede dem – med en forbløffende detaljegrad – og brugte dem derefter i reelle transaktioner, hvilket udløste en lavine af juridiske og filosofiske spørgsmål, der stadig vækker genklang i dag, især i en verden præget af digitale valutaer.

Boggs blev født Stephen Litzner i New Jersey i 1955 og levede et liv, der på mange måder var lige så ukonventionelt som hans kunst. Efter en tumultarisk ungdom, der inkluderede en bortvisning fra high school, søgte han mod kunstens verden, herunder studier i London i 1970'erne. Men det var i 1984, at hans kunstneriske praksis tog en radikal drejning. Historien går på, at Boggs sad på en diner i Chicago og ikke havde kontanter til at betale sin regning. I stedet tilbød han servitricen en tegning af en amerikansk dollarseddel. Til hans store overraskelse og fascination accepterede hun tegningen som betaling for den beskedne regning på 90 cent og gav ham endda 10 cent tilbage i byttepenge. Denne simple transaktion blev gnisten, der antændte hele hans fremtidige karriere og den praksis, der senere blev kendt som 'Boggs Notes'.

Boggs Sedler: Mere end bare tegninger

En 'Boggs Note' var ikke blot en tegning af en pengeseddel. Det var et kunstobjekt i sig selv, men det var også og måske især en central del af en performancekunst. Boggs' proces var unik og gennemtænkt. Han tegnede pengesedler – ofte med en side af sedlen i stor detalje – som lignede ægte valuta, men med subtile forskelle, der gjorde det klart, at der ikke var tale om en direkte forfalskning ved nærmere eftersyn. Tekster blev ændret, billeder modificeret, men det overordnede udtryk var slående lig originalen.

Selve kunsten lå dog ikke kun i tegningen. Den essentielle del af værket var transaktionen. Boggs ville gå ind i en butik, restaurant eller anden forretning og forsøge at bruge en af sine tegnede sedler til at købe varer eller tjenester til sedlens pålydende værdi. Hvis handlen lykkedes – hvis den anden part accepterede tegningen som betaling – var det en succesfuld del af performanceværket. Men det stoppede ikke der. Efter transaktionen ville Boggs sælge alt, hvad der var involveret i handlen, til kunstsamlere og gallerier: de byttepenge, han modtog, kvitteringen for købet, og nogle gange endda selve den vare, han havde købt. Og selvfølgelig, den person, der nu var i besiddelse af 'Boggs Noten', blev ofte opsporet af kunstsamleren, der ønskede at købe selve sedlen – typisk til en pris langt over dens pålydende værdi. I et bemærkelsesværdigt tilfælde blev en 'Boggs Note' angiveligt videresolgt for hele 420.000 dollars, hvilket understreger den komplekse økonomi og værdiansættelse, hans kunst skabte.

Hans værker omfattede variationer over temaet, herunder en serie lavet for Florida United Numismatists' årlige konvention, hvor han modificerede billeder fra bagsiden af amerikanske sedler for at inkludere referencer til organisationen. Han skabte også større værker, som vægmaleriet 'All the World's a Stage', baseret på en engelsk tyvepundseddel med Shakespeare-tema, og forestillinger om, hvordan fremtidige amerikanske sedler kunne se ud, herunder en hundredekroneseddel med Harriet Tubman.

Kunsten møder Loven: Retsopgørene

Som man kunne forvente, førte Boggs' praksis ham på kant med loven i flere lande. Myndighederne, især dem der havde til opgave at beskytte valutaens integritet, så med skepsis på hans tegnede sedler, der lignede ægte penge. Boggs blev anklaget for falskmøntneri i Storbritannien, Australien og USA. For Boggs var hans transaktioner en form for performancekunst; han argumenterede for, at han ikke var en falskner, fordi hans sedler ved nærmere eftersyn ikke var identiske kopier, og fordi transaktionerne foregik i god tro mellem parter, der var bevidste om, at de handlede med en tegning. Han ønskede at få folk til at stille spørgsmål ved, hvad der egentlig giver penge deres værdi – er det papiret, trykket, eller den kollektive tillid og accept?

Disse uenigheder førte til flere dramatiske retsopgør. Hans første anholdelse for falskmøntneri var i England i 1986. Med hjælp fra fremtrædende menneskerettighedsadvokater blev han frifundet. Interessant nok resulterede denne sag direkte i, at Bank of England begyndte at inkludere en ophavsretsmeddelelse på deres sedler – en direkte konsekvens af Boggs' aktiviteter. En af de fempundssedler, der var en del af bevismaterialet i retssagen, blev senere erhvervet af British Museum og er nu en del af deres permanente samling, udstillet side om side med et værk af den berømte gadekunstner Banksy, der også har leget med pengesedlens form.

I 1989 blev han igen anholdt i Australien, men blev også her frifundet. Den australske dommer tildelte endda Boggs omkring 20.000 USD i erstatning for uretmæssig anholdelse og beslaglæggelse. I USA blev hans hjem ransaget hele tre gange af Secret Service mellem 1990 og 1992. Under disse ransagninger blev intet mindre end 1.300 af hans værker konfiskeret. På trods af beslaglæggelserne blev der aldrig rejst en formel sag mod ham i USA, og de konfiskerede værker blev aldrig leveret tilbage til kunstneren.

Disse juridiske kampe understreger det spændingsfelt, Boggs opererede i – mellem kunstnerisk frihed, performance og de love, der beskytter et lands monetære system. Hans frifindelser i både Storbritannien og Australien bekræftede reelt hans argument om, at hans handlinger ikke var falskmøntneri i traditionel forstand, men snarere en form for social og økonomisk kommentar.

Filosofien bag Pengene

Centralt for Boggs' kunst var en dyb undren over konceptet penge og deres værdi. Hvorfor er et stykke papir med tryk på pludselig mange penge værd? Hvem bestemmer denne værdi? Er det regeringen, centralbanken, eller er det noget mere flygtigt – den kollektive tro og tillid, vi som samfund placerer i dem? Ved at skabe sine egne 'sedler' og med succes bruge dem i reelle transaktioner, demonstrerede Boggs, at værdien til dels var en social konstruktion, en performance mellem to parter, der indgik i en gensidig accept.

Hans transaktioner var ikke bedrag; de var eksperimenter. Han tvang folk til at tænke over, hvad de holdt i hånden, hvad de accepterede som betaling, og hvorfor. Denne filosofiske undersøgelse af fiat-valuta (penge hvis værdi primært stammer fra en regerings dekret eller lov) og hans tidlige tanker om at skabe sin egen valuta førte til, at kunstverdenen, specifikt Artnet, senere døbte ham 'Kryptovalutaens Skytshelgen'. Dette er en passende titel, da kryptovalutaer som Bitcoin netop bygger på en decentraliseret tillid og et digitalt system, der udfordrer statens monopol på at skabe og kontrollere penge.

Kendte Værker og Arv

Ud over de transaktionsbaserede 'Boggs Notes' skabte Boggs også andre værker, der direkte eller indirekte kommenterede penge. Hans store mural 'All the World's a Stage', baseret på en britisk pengeseddel, viste hans evne til at transformere den kendte valuta til et nyt kunstnerisk narrativ. Hans forslag til fremtidige amerikanske sedler, herunder en med Harriet Tubman, viste en vision om, hvem der burde repræsenteres på et lands valuta – et emne der er blevet genstand for reel politisk debat i USA.

Boggs' liv og kunst er dokumenteret i bogen 'Boggs: A Comedy of Values' af Lawrence Weschler, som dykker dybere ned i hans praksis og de mange retsopgør, han var involveret i. Hans værker findes i dag i adskillige prestigefyldte samlinger verden over, herunder som nævnt British Museum, hvilket cementerer hans plads i kunsthistorien som en provokatør og en dyb tænker over økonomiske og sociale konstruktioner.

J.S.G. Boggs fortsatte med at lave kunst frem til sin død i Tampa, Florida, i 2017. Hans arv lever videre, ikke kun i de fysiske værker og de fascinerende historier om hans transaktioner, men også i den måde, han tvang os til at se på noget så almindeligt som penge med nye øjne. Han viste os, at selv den mest etablerede form for værdi kan være genstand for kunstnerisk leg, performance og kritisk undersøgelse.

Oversigt over Retsopgør

Ofte Stillede Spørgsmål om J.S.G. Boggs

Hvad er en Boggs seddel?
En Boggs seddel er en håndtegnet pengeseddel skabt af kunstneren J.S.G. Boggs. Den lignede ægte valuta, men var modificeret og blev brugt som en del af en performancekunst, hvor Boggs forsøgte at bruge den i en reel transaktion til dens pålydende værdi.

Var J.S.G. Boggs en falskner?
Boggs blev anklaget for falskmøntneri i flere lande, men blev frifundet i Storbritannien og Australien. Han argumenterede selv for, at han ikke var en falskner, da hans sedler ikke var identiske kopier, og transaktionerne var åbne kunstperformances, der udfordrede ideen om værdi.

Hvorfor tegnede Boggs penge?
Han begyndte efter en spontan hændelse på en diner, hvor en servitrice accepterede en tegning af en dollarseddel som betaling. Dette inspirerede ham til at udforske konceptet om værdi, tillid og monetære systemer gennem sin kunstneriske praksis med at tegne og bruge sedler.

Hvad skete der med de værker, Secret Service konfiskerede?
Under ransagninger i USA konfiskerede Secret Service 1300 af Boggs' værker. Selvom der aldrig blev rejst en sag mod ham, blev værkerne aldrig returneret til kunstneren.

Hvad er Boggs' forbindelse til kryptovaluta?
På grund af hans tidlige filosofiske spørgsmål om værdien af fiat-valuta og hans interesse i at skabe sin egen valuta, er Boggs blevet kaldt 'Kryptovalutaens Skytshelgen' af Artnet. Hans arbejde forudså mange af de spørgsmål om decentralisering, tillid og digital værdi, som kryptovalutaer adresserer.

Kunne du lide 'Kunstneren der tegnede penge'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.