Johan Olsen: Lyset Gennem 2500 År

Johan Olsen er et velkendt ansigt i Danmark, ikke kun som den brølende forsanger i rockbandet Magtens Korridorer, men også som en anerkendt biolog. Nu kombinerer han sine verdener i en ny, ambitiøs bog, der dykker ned i lysets idéhistorie gennem intet mindre end 2.500 år. Fra de første spæde tanker om, hvad lys overhovedet er, til de mest komplekse videnskabelige beviser, har Olsen samlet trådene i en fortælling, der både er informativ, underholdende og dybt personlig.

Idéen til bogen, med den sigende titel 'Hvad er det vi ser, når vi ser? – historien om lyset gennem de sidste 2.500 år', startede faktisk i et meget mindre format. En kollega fra Aarhus Universitet, professor Poul Nissen, foreslog en kort artikel på et par sider om brugen af lys i videnskaben til et videnstillæg i en avis. Johan Olsen, der til daglig arbejder som lektor ved Københavns Universitet og forsker i ufoldede proteiners dynamik og funktion ved hjælp af lys – nærmere bestemt røntgenkrystallografi – syntes straks godt om ideen. Han gik i gang med at researche, men kollegaen måtte trække sig fra projektet. På det tidspunkt var Johan Olsen dog allerede så grebet af emnet, at han ikke kunne slippe det igen. Den lille artikel voksede sig større og større, efterhånden som han dykkede dybere ned i historien.

Fra Gamle Grækere til Kvantefysik

Gennem de sidste to et halvt årtusinde har utallige tænkere og videnskabsfolk forsøgt at formulere lysets natur. Johan Olsens bog tager læseren med på en rejse gennem disse forskellige opfattelser, hvoraf mange i dag virker mærkværdige, men ikke desto mindre har haft betydning for vores nuværende forståelse. Han beretter om de mange 'røverhistorier' og fejlslagne teorier, der præger lysets historie, men fremhæver også de geniale indsigter, der gradvist har ført os tættere på sandheden.

Bogen præsenterer en række nøglepersoner, der har formet vores syn på lyset. Heriblandt finder man den græske filosof Platon, som definerede mørke som fravær af lys – en simpel, men fundamental tanke. Senere kom den tyske matematiker og astronom Johannes Kepler, der adskilte lys og syn og som den første korrekt beskrev, hvordan billeder projiceres spejlvendt på nethinden af øjets linse. Den hollandske videnskabsmand Christiaan Huygens fremførte teorien om, at lys er bølger, en idé der stod i modsætning til den engelske fysiker Isaac Newtons opfattelse. Newton viste, at hvidt lys består af alle farver, men mente samtidig, at lys var partikler. Denne partikelteori blev senere modbevist af Thomas Young i starten af 1800-tallet, der med sine eksperimenter stærkt understøttede bølgeteorien.

Den moderne forståelse af lyset, især inden for kvantefysikken, bygger videre på disse historiske bidrag. Johan Olsen redegør for, hvordan Albert Einstein med sin forklaring af den fotoelektriske effekt og Niels Bohr med sin atommodel bidrog afgørende til vores nuværende viden. I dag anerkender vi den såkaldte partikel-bølge-dualitet, et centralt begreb i kvantefysikken, der beskriver, at partikler, herunder lyspartikler (fotoner), kan udvise egenskaber som både partikler og bølger. Denne dualitet er et eksempel på de mange fænomener i kvanteverdenen, der udfordrer vores intuitive forståelse af virkeligheden.

En videnskabsmand, der ifølge Johan Olsen fortjener særlig opmærksomhed, er den arabiske astronom og fysiker Ibn al-Haytham fra 1000-tallet. Olsen var dybt imponeret, da han stødte på hans arbejde, fordi Ibn al-Haytham som noget banebrydende fuldstændigt adskilte metafysik og fysik i sin tilgang til videnskab. Han betragter Ibn al-Haytham som en af de mest interessante figurer i videnskabshistorien.

Niels Bohr: Et Stort Videnskabeligt Forbillede

Hvis man spørger Johan Olsen, hvem der har gjort størst indtryk, falder svaret prompte på Niels Bohr. Han beskriver sig selv som en vaskeægte 'Niels Bohr-aficionado'. Olsen rangerer Bohr på niveau med giganter som Newton og Einstein, samt Ibn al-Haytham. Bohrs store bidrag var at finde ud af, hvordan de grundlæggende byggesten, universet består af, fungerer i den moderne tidsalder. Specielt Bohrs videnskabsfilosofiske holdning til, hvordan kvantefysikkens ofte uforståelige fænomener skal fortolkes, finder Olsen 'mindblowing'. Fænomener som superposition, nonlokalitet og muligheden for, at ting kan bevæge sig frem og tilbage i tiden i kvanteverdenen, er dybt fascinerende og udfordrer vores almindelige opfattelse af virkeligheden. Bohr var ifølge Olsen både en fantastisk filosof og forsker, hvis arbejde er afgørende for vores forståelse af universet.

Lyset i Praksis: Magi og Nervepirrende Forskning

Johan Olsens egen forskning er et levende eksempel på, hvordan vi bruger lys til at afdække videnskabens hemmeligheder. Som røntgenkrystallograf bruger han ultrakorte lysbølgelængder (omkring en nanometer) i form af røntgenstråler til at undersøge strukturen af molekyler i krystaller. Dette adskiller sig markant fra de længere lysbølger, de fleste af os kender fra hverdagen, for eksempel de cirka 12 centimeter lange bølger, der bruges i wi-fi.

Et af de mest imponerende eksempler på brugen af kraftigt lys i forskning, som Olsen selv har oplevet, er arbejdet med en synkrotron. En synkrotron er en enorm maskine, beskrevet af Olsen som en vaniljekransformet bygning på 900 meter i omkreds, der accelererer elektroner i en lukket bane. Dette får elektronerne til at udsende ekstremt kraftig røntgenstråling, som kan bruges til at undersøge materialer, herunder krystaller. Olsen fik mulighed for at arbejde med den på daværende tidspunkt kraftigste synkrotron i Grenoble, Frankrig.

Arbejdet med synkrotronen beskriver Olsen som både magisk og nervepirrende. Målet var at bestemme strukturen – den tredimensionelle form – af molekyler i en krystal, noget ingen havde gjort før for netop denne krystal. Processen involverer at skyde den kraftige røntgenstråle ind på krystallen. Når strålen passerer gennem krystallen og rammer en detektor, danner den et mønster af pletter, et såkaldt diffraktionsmønster. Intensiteten og placeringen af disse pletter indeholder informationen om molekylets 3D-struktur.

"Det er fuldstændig magisk!" udbryder Olsen, når han taler om de pletter. Hemmeligheden om molekylets opbygning ligger bogstaveligt talt begravet i det mønster, lyset danner. Men processen er intens og usikker. Forskere får typisk adgang til den dyre og eftertragtede synkrotrontid i begrænsede perioder, for eksempel 24 timer. Inden for denne tid skal de nå at skyde på adskillige krystaller i håb om at opnå et brugbart diffraktionsmønster. Nogle gange sker det pludselig – 'puf!' – og mønsteret er der. Andre gange sker der ingenting, uanset hvor mange krystaller man prøver. Denne usikkerhed gør arbejdet utroligt nervepirrende.

En Bog Skrevet Med Fest og For Alle

Selvom Johan Olsen oprindeligt skrev bogen 'Hvad er det vi ser, når vi ser?' primært 'til sig selv', har han efterfølgende revideret den 'voldsomt' for at gøre den tilgængelig for et bredere publikum. Hans mål har været at formidle den komplekse idéhistorie om lyset i et letforståeligt og humoristisk sprog. Al den mere tekniske matematik er flyttet til et appendiks, så enhver med en interesse for videnskab eller videnskabshistorie forhåbentlig vil finde bogen både sjov og lærerig. Han håber, at læserne vil få glæde af den 'fest', han selv oplevede, da han skrev bogen og dykkede ned i lysets utrolige historie.

Udover sit forfatterskab og sin forskning er Johan Olsen også aktiv i videnskabsformidling gennem P1-programmet 'Vildt naturligt', som han laver sammen med biolog Vicky Knudsen. Han har også skrevet flere naturvidenskabelige børnebøger. Hans evne til at kombinere den stringente videnskabelige verden med en mere populær og underholdende formidlingsform skinner tydeligt igennem i hans tilgang til den nye bog.

Hvad kan vi lære af lysets idéhistorie?

Historien om vores forståelse af lyset er en historie om nysgerrighed, vedholdenhed og gradvis erkendelse. Fra antikkens filosoffers spekulationer til de moderne kvantefysikeres banebrydende opdagelser har mennesket konstant stræbt efter at forstå dette fundamentale fænomen. Johan Olsens bog viser, at selv de teorier, der senere er blevet forkastet, har spillet en rolle i processen. De har stillet spørgsmål og banet vejen for nye tanker. Lyset er ikke blot noget, vi ser med; det er et nøgle til at forstå universet på dets mest grundlæggende niveau. Som Olsen selv konkluderer, har alle disse 'røverhistorier' og dybe tanker ført os til de største erkendelser om universet, vi kender til. Derfor er lyset så fascinerende.

Ofte Stillede Spørgsmål om Johan Olsen og Bogen om Lyset

Hvem er Johan Olsen?
Johan Olsen er en dansk biolog med en ph.d. i proteinkrystallografi og lektor ved Københavns Universitet. Han er også kendt som forsanger i rockbandet Magtens Korridorer og aktiv i videnskabsformidling.

Hvad handler hans nye bog om?
Bogen 'Hvad er det vi ser, når vi ser? – historien om lyset gennem de sidste 2.500 år' handler om lysets idéhistorie fra antikken til moderne tid. Den beskriver, hvordan vores opfattelse af lyset har udviklet sig gennem filosofiske og videnskabelige tanker.

Hvem er bogen skrevet til?
Bogen er skrevet i et tilgængeligt og humoristisk sprog og henvender sig til alle med en interesse for videnskab eller videnskabshistorie.

Hvad er røntgenkrystallografi, og hvordan bruger Johan Olsen lys i sin forskning?
Røntgenkrystallografi er en metode, der bruger røntgenstråler (en form for lys) til at bestemme den tredimensionelle struktur af molekyler i krystaller. Johan Olsen bruger dette i sin forskning i proteiners dynamik og funktion.

Hvad er en synkrotron?
En synkrotron er en stor maskine, der accelererer elektroner til meget høje hastigheder. Dette får dem til at udsende ekstremt kraftig stråling, herunder røntgenstråler, som kan bruges til avanceret videnskabelig forskning.

Hvorfor er Niels Bohr vigtig for Johan Olsen?
Johan Olsen ser Niels Bohr som et stort videnskabeligt forbillede på niveau med Newton og Einstein. Han beundrer Bohrs bidrag til kvantefysikken og hans filosofiske tilgang til at forstå en verden, der bryder med vores intuitive virkelighedsopfattelse.

Hvad er partikel-bølge-dualitet?
Partikel-bølge-dualitet er et begreb inden for kvantefysikken, der beskriver, at kvantepartikler, som f.eks. fotoner (lyspartikler), kan udvise egenskaber som både partikler og bølger, afhængigt af hvordan de observeres.

Hvornår udkommer bogen?
Bogen forventes at udkomme på Polyteknisk Forlag i løbet af 2024.

Tabel: Historiske Opfattelser af Lyset

Kunne du lide 'Johan Olsen: Lyset Gennem 2500 År'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.