Jeremias' Bog: Profeten og Jerusalems fald

Jeremias' Bog er en af de mest omfangsrige og dramatiske skrifter i Det Gamle Testamente. Den indeholder de indtrængende advarsler, som profeten Jeremias rettede mod kongeriget Judæa og dets hovedstad, Jerusalem, i de sidste årtier før byens ødelæggelse. Kernen i hans budskab var en alvorlig advarsel: hvis ikke folket vendte sig fra deres synder og søgte Herren, ville straffen komme i form af invasion og ødelæggelse fra Babylonierne. Desværre blev hans opfordring til omvendelse ignoreret, hvilket førte til den tragiske opfyldelse af profetien i 587 f.Kr., da Jerusalem faldt.

Denne bog er mere end blot en samling af profetier; den giver et dybt indblik i en turbulent historisk periode og i livet hos en Profet, der bar en tung byrde og ofte mødte modstand og lidelse for sit budskab. Jeremias' Bog er et vidnesbyrd om Guds retfærdighed, men også om hans tålmodighed og det dybe alvor i at afvise hans kald til omvendelse.

Hvad Handler Jeremias' Bog Om?

Jeremias' Bog er placeret som den anden bog i De profetiske skrifter i Det Gamle Testamente og Tanakh. Den er bemærkelsesværdigt omfangsrig – faktisk er kun Salmernes Bog længere i Bibelen. Umiddelbart efter Jeremias' Bog følger Klagesangene, som både jødisk og kristen tradition tilskriver Jeremias. Disse 'jeremiader' afspejler den sorg og fortvivlelse, der fulgte efter Jerusalems ødelæggelse.

Bogen har en kompleks teksthistorie. Den er vokset i omfang over tid, sandsynligvis efterhånden som den blev bevaret og kopieret i forskellige miljøer. Den hebraiske tekst indeholder endda én enkelt sætning på bibelsk aramæisk: "Sådan skal I sige til dem: 'De guder, der ikke skabte himlen og jorden, skal udryddes fra jorden og under himlen.'" Denne sætning menes sandsynligvis ikke at stamme fra Jeremias selv, men snarere fra en skriver med aramæisk som modersmål.

Det er interessant at bemærke, at flere yngre tekster inden for bogen kommenterer på og udfylder tidligere tekster. Dette viser en levende tradition omkring Jeremias' ord.

Tekstuelle Forskelle: Septuaginta vs. Masoretisk Tekst

En af de mest fascinerende aspekter ved Jeremias' Bog er forskellen mellem dens forskellige versioner. Septuaginta, den gamle græske oversættelse af Det Gamle Testamente, præsenterer en version af bogen, der er markant kortere end den hebraiske Masoretiske Tekst, som de fleste moderne bibeloversættelser bygger på. Derudover har Septuaginta afsnittet med fordømmelser af nationerne (kapitler 46–51 i den Masoretiske Tekst) placeret midt i bogen i stedet for mod slutningen.

Fund af tekstfragmenter ved Qumran nær Det Døde Hav har bekræftet, at begge disse versioner – den kortere (lignende Septuaginta) og den længere (lignende Masoretisk Tekst) – var i omløb i de sidste århundreder før Kristus. Sandsynligvis er den korte version ældre end den lange.

Den lange version, fundet i de middelalderlige hebraiske håndskrifter, som danner grundlag for Masoretisk Tekst, lægger større vægt på Jeremias' rolle som profet. Dette gøres blandt andet gennem hyppige tilføjelser af titlen "profeten" efter hans navn. Den lange version er den, der bruges i Tanakh og i bibler fra de fleste kristne trossamfund, med undtagelse af den græsk-ortodokse kirke, som fortsat benytter Septuaginta.

Den Historiske Baggrund for Jeremias' Bog

Jeremias' Bog er uløseligt knyttet til de politiske og historiske begivenheder, der udspillede sig i Judæa i hans levetid. Disse begivenheder er også udførligt beskrevet i Det Gamle Testamentes historiske bøger, specifikt Kongebøgerne og Krønikebøgerne. Bogen foregår i de sidste cirka 40 år før Jerusalems fald i 587 f.Kr., en periode præget af skiftende konger og en konstant trussel fra de stormagter, der kæmpede om herredømmet i regionen.

I perioden forud for Jeremias' virke havde Judæa været regeret af en række konger, heriblandt den meget ugudelige kong Manasse. Ifølge Anden Kongebog var netop Manasses og andre ugudelige kongers handlinger og styre en væsentlig årsag til, at Gud besluttede at bringe straf og ødelæggelse over Jerusalem og det sydlige rige, Judæa. Jeremias' budskab faldt dermed ind i en allerede fastlagt guddommelig plan om dom, selvom omvendelse stadig blev præsenteret som en mulighed for at undgå eller mildne straffen.

Jeremias – Profeten Mod Strømmen

Jeremias er en af de profeter i Det Gamle Testamente, vi har mest personlig information om. Han var søn af en præst og blev kaldet til sin profetiske tjeneste i 626 f.Kr. Hans virke strakte sig over cirka 40 år, indtil han forsvandt i Egypten omkring 585 f.Kr.

Jeremias' kald var ikke let. Han ønskede inderligt at undslippe rollen som profet. Et sted i bogen udtrykker han endda en forbandelse over den dag, han blev født, på grund af den lidelse og modstand hans budskab medførte. Han beskriver, hvordan han kæmpede imod kaldet, men til sidst måtte give efter for Herrens vilje.

Hans hovedbudskab til Judæas konger og folk var kontroversielt og upopulært: de skulle omvende sig, men når truslen fra Babylon blev overhængende, rådede han dem til at underkaste sig babylonierne for at undgå total ødelæggelse. Dette råd blev ofte misforstået som forræderi.

Jeremias mødte voldsom modstand, og flere gange forsøgte hans fjender at tage livet af ham, som beskrevet i kapitlerne 11 og 18. Han talte særligt skarpt imod dem, der satte deres lid til Jerusalems tempel som en magisk beskyttelse og et bevis på Jahves uforbeholdne støtte til sit folk, uanset deres handlinger. For denne forkyndelse blev han arresteret. Han undgik kun dødsstraf, fordi nogle henviste til, at profeten Mika 100 år tidligere havde sagt noget lignende uden at blive henrettet – en sjælden bevidnelse i Det Gamle Testamente af en profetoverlevering.

Under babyloniernes belejring af Jerusalem blev Jeremias igen arresteret, anklaget for at være landsforræder på grund af sit råd om overgivelse. Men efter babyloniernes indtagelse af byen blev han løsladt. Senere, da den babyloniske statholder Gedalja blev myrdet, flygtede morderne til Egypten og tog Jeremias med sig, på trods af Jeremias' advarsel fra Herren om at blive i landet. Det var i Egypten, vi hører hans sidste forudsigelse: at babylonierne også ville komme dertil og besejre Egypten.

Kongerne af Judæa i Jeremias' Tid

Jeremias' profetiske virke spændte over regeringstiden for flere judæiske konger, hvis handlinger og reaktioner på hans budskab formede den historiske udvikling:

Kong Josija

Profetens virke startede i kong Josijas' 13. regeringsår (626 f.Kr.). Under Josijas oplevede Judæa en periode med religiøs reform og omvendelse, udløst af fundet af Lovbogen (sandsynligvis Femte Mosebog). Denne omvendelse og Josijas' reformprogram udsatte den guddommelige straf. Da Jeremias også var aktiv i denne periode, og ifølge Anden Krønikebog 35,25 sang en dødsklage ved kongens begravelse, antyder det, at Jeremias' forkyndelse kan have haft indflydelse på Josijas' reformer. Jeremias selv havde kun rosende ord om denne konge, idet han sagde: "Også din far [Josija] havde mad og drikke, men han øvede ret og retfærdighed." (Jer 22,15).

Kong Joakaz

Josija faldt i et felttog mod Egypten. Hans søn Joakaz blev indsat som konge, men nåede kun at regere i kort tid, før den egyptiske konge afsatte ham.

Kong Jojakim

Egypten indsatte derefter Joakaz' ældre bror, Jojakim, som regent. Jojakim reagerede yderst negativt på Jeremias' budskab om den kommende straf og opfordringen til omvendelse. Et af de mest markante eksempler på hans afvisning var, da han brændte en bogrulle, som Jeremias' skriver Baruk ben Neria havde nedskrevet efter Jeremias' diktat.

På den storpolitiske scene var perioden præget af en magtkamp mellem det gamle egyptiske imperium og det nye, aggressive Babylon. Juda-riget blev konstant tvunget til at vælge side. Jojakim forsøgte at nærme sig Egypten, hvilket provokerede babylonierne og resulterede i deres første angreb på Jerusalem i 597 f.Kr.

Kong Jojakin

Kong Jojakim døde under belejringen i 597 f.Kr. Hans søn, Jojakin, overtog tronen, men måtte overgive sig til Nebukadnesar 2. blot tre måneder efter sin indsættelse. Babylonerkongen tog derefter alle værdigenstande fra templet og paladset, samt de velstående, stormændene og kong Jojakin selv med til Babylon i fangenskab. Dette var den første store deportation af judæere.

Kong Sidkija

Nebukadnesar indsatte Sidkija, Jojakins farbror og dermed endnu en søn af Josija, som konge i Jerusalem under ed til Babylon (2 Krøn 36,13). Sidkija gjorde dog hurtigt oprør mod babylonisk overhøjhed og sendte bud til Egypten for at få militær støtte. Egypten var dog ude af stand til at yde effektiv hjælp, og babyloniernes hære vendte tilbage for at knuse oprøret.

Under den langvarige belejring af Jerusalem vedblev Jeremias at opfordre kongen og folket til overgivelse og underkastelse under babylonierne som den eneste måde at overleve på. Dette førte til, at han blev sat i fængsel som landsforræder. Selvom Sidkija i sin fortvivlelse flere gange hemmeligt spurgte Jeremias om Herrens vilje, fulgte han aldrig profetens råd. Konsekvenserne var frygtelige for både kongen og folket. Murene blev gennembrudt, Jerusalem blev systematisk ødelagt, og templet blev jævnet med jorden. Sidkija fik stukket øjnene ud, efter at han var blevet tvunget til at overvære henrettelsen af sine egne sønner, hvorefter han blev ført i fangenskab til Babylon sammen med store dele af den resterende befolkning.

Efter Jerusalems Ødelæggelse

Efter Jerusalems fald i 587/586 f.Kr. blev Jeremias, i modsætning til kongen og de fleste andre ledere, sat fri af babylonerkongen. Han valgte at slutte sig til Gedalja, som babylonierne havde indsat som statholder over den tilbageværende befolkning i Judæa. Landet var ikke fuldstændig affolket; en forarmet befolkning levede videre i det hærgede land under babylonisk administration. Det Gamle Testamente giver desværre ikke mange detaljer om forholdene for dem, der blev tilbage.

Gedalja residerede i byen Mizpa, sandsynligvis fordi Jerusalem lå i ruiner. Få år senere blev Gedalja snigmyrdet af nationalistiske kredse, der modsatte sig den babyloniske kontrol. Morderne frygtede babyloniernes reaktion og flygtede derfor til Egypten. De tvang Jeremias og hans skriver Baruk ben Neria med sig, på trods af Jeremias' tydelige ord fra Herren om, at de skulle blive i landet.

Sandsynligvis var der allerede mange jøder, der tidligere havde søgt tilflugt i Egypten, og i den efter-eksilsk tid hører vi ofte om jødiske kolonier i nabolandet. Det var i Egypten, at Jeremias ifølge bogen udtalte sin sidste kendte forudsigelse: at babylonierne også ville komme dertil og besejre Egypten.

Bogens Oprindelse og Baruk ben Neria

Ifølge Jeremias' Bog begyndte profeten sit virke i Josijas' 13. regeringsår, altså omkring år 626 f.Kr., og hans offentlige optræden varede således i henved 40 år. Hvis bogen i sin kerne er skrevet af Jeremias selv eller af hans skriver Baruk ben Neria, må de ældste afsnit være blevet nedskrevet i disse år og senere ordnet og samlet. Den endelige redigering af den version, vi kender i dag, har sandsynligvis fundet sted mod slutningen af Jeremias' virke eller kort tid efter, hvilket gør tiden omkring 586 f.Kr. til et godt bud på dens tilblivelsestidspunkt.

Nogle forskere stiller spørgsmålstegn ved, om hele bogen er forfattet direkte af Jeremias eller Baruk, eller om den snarere er blevet til over tid af folk, der havde kendskab til profeten og hans budskab, og som samlede og videreførte hans ord.

Baruk ben Neria, Jeremias' loyale skriver, blev senere tilskrevet forfatterskabet af pseudepigrafiske skrifter, herunder Baruks tredje apokalypse, som beskriver Jerusalems fald i år 70 e.Kr. Dette skrift menes muligvis først at være forfattet så sent som i 200-tallet e.Kr. En anden tekst, Baruks anden apokalypse, er inkluderet i Peshitta, den syriske standardversion af Bibelen. Dette viser, at Baruk selv blev en vigtig figur i den jødiske tradition efter Jeremias' tid.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvornår Levede Profeten Jeremias?

Profeten Jeremias levede i det 7. og 6. århundrede f.Kr. Han begyndte sit virke omkring 626 f.Kr. og var aktiv indtil efter Jerusalems ødelæggelse i 587/586 f.Kr., hvorefter han blev ført til Egypten. Han var en del af præsteskabet i Anatot, nord for Jerusalem, men havde sit profetiske virke primært i Jerusalem.

Hvad er Hovedbudskabet i Jeremias' Bog?

Hovedbudskabet er en indtrængende advarsel til folket i Judæa og Jerusalem om den kommende guddommelige straf i form af ødelæggelse fra babylonierne på grund af folkets synd, afgudsdyrkelse og afvisning af Guds lov. Bogen er også en opfordring til omvendelse som den eneste vej til at undgå eller mildne straffen, og den skildrer profetens lidelser og standhaftighed i at forkynde dette upopulære budskab.

Hvorfor er der Forskellige Versioner af Jeremias' Bog?

Forskellige versioner, som Septuaginta og Masoretisk Tekst, eksisterer, fordi bogen voksede og blev bevaret i forskellige teksttraditioner over tid. Den kortere version (lignende Septuaginta) og den længere version (Masoretisk Tekst) var begge i omløb i antikken, som bekræftet af Qumran-fundene. Forskellene ligger i længde, rækkefølge af afsnit (især domsordene mod nationerne) og graden af understregning af Jeremias' titel som profet.

Kunne du lide 'Jeremias' Bog: Profeten og Jerusalems fald'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.