BLW: Fordele, ulemper & Sundhedsstyrelsens syn

De seneste år har en ny metode til introduktion af fast føde vundet frem blandt danske forældre: Baby-Led Weaning, forkortet BLW. Denne tilgang, oprindeligt fra Storbritannien, adskiller sig markant fra den traditionelle skemadning ved at lade barnet selv tage styringen i overgangen fra mælk til fast føde. Interessen er tydelig, for eksempel i store online fællesskaber, hvor forældre deler erfaringer og tips.

Kernen i BLW er enkel: Barnet styrer selv. I stedet for at blive madet med en ske, tilbydes barnet mad i en form, det selv kan gribe og føre til munden. Dette sker typisk, når barnet er omkring seks måneder gammelt og viser tegn på parathed, såsom evnen til at sidde selvstændigt og gribe fat i genstande. I starten handler det mere om at udforske, smage og lege med maden end om at spise store mængder. Det egentlige indtag af fast føde øges gradvist, i takt med at barnets motoriske færdigheder udvikles.

Hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke BLW?

På trods af den stigende popularitet og de mange positive historier fra forældre, er BLW ikke en metode, der anbefales af Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejersker i Danmark. En primær bekymring er usikkerhed omkring, hvorvidt metoden sikrer, at barnet får tilstrækkeligt med næring, herunder nok kalorier, vitaminer og især jern. Fordi barnet i starten kun får små mængder fast føde i maven, er der en risiko for, at det samlede næringsindtag bliver for lavt, hvis man udelukkende baserer sig på BLW, og barnet ikke længere får tilstrækkeligt med mælk.

Sundhedsplejersker anerkender dog, at der er mange gode elementer ved BLW. Mange danske forældre vælger da også at kombinere BLW-principperne med de traditionelle anbefalinger for at opnå det bedste fra begge verdener. Dette kan indebære at tilbyde skemad eller mos for at sikre et bestemt indtag, samtidig med at barnet får mulighed for selv at udforske mad i stykker.

Hvad er BLW, og hvordan fungerer det?

BLW, Baby Led Weaning, handler om en babystyret overgang til fast føde. Det betyder ingen tvangsfodring eller "flyvemaskiner". Maden serveres i stykker, der er store nok til, at barnet kan gribe om dem med hele hånden, men også stikke ud foroven, så barnet kan gnave af dem. Dette giver barnet mulighed for at udforske madens tekstur, form og duft, før den puttes i munden.

Metoden opstod delvist ud fra mødres observationer af, at deres børn selv ønskede at tage maden, når den blev tilbudt med ske. En bredere forståelse for vigtigheden af, at børn får lov til at udforske mad selv, bidrog også til BLW's fremkomst. Målet er, at barnet lærer om mad, konsistens og smag gennem leg og gradvist udvikler evnen til selv at spise.

Forudsætninger for BLW

For at kunne praktisere BLW, er der visse milepæle, barnet skal have nået:

• Barnet skal kunne sidde selvstændigt eller med minimal støtte. Dette er afgørende både for barnets forståelse af spisesituationen og for at mindske risikoen for kvælning.
• Barnet skal selv kunne samle maden op fra underlaget (f.eks. bordpladen eller tallerkenen) og føre den op til munden.

I den indledende fase af BLW er det vigtigt, at barnet ammes eller får flaske, *før* det tilbydes fast føde ved bordet. Dette skyldes, at barnet i starten kun vil kunne indtage meget små mængder fast føde. Barnet må ikke være for sultent, da frustrationen ved ikke at kunne få nok mad hurtigt kan opstå, når motorikken endnu ikke er fuldt udviklet til effektivt at spise sig mæt. Amning eller flaske forbliver en central del af kosten i lang tid, og behovet for mælk mindskes gradvist i takt med, at barnets indtag af fast føde stiger – en naturlig, babystyret afvænning.

Fordele ved BLW

Der er flere anerkendte fordele ved at lade barnet spise selv:

• Lærer mæthedssignaler: Barnet lærer at regulere sit eget indtag og stoppe med at spise, når det er mæt.
• Udforsker konsistenser og smage: Ved at håndtere maden selv bliver barnet fortrolig med forskellige teksturer og smage, hvilket kan mindske kræsenhed senere.
• Udvikler motorik: Greb, hånd-til-mund koordination og tyggebevægelser styrkes. Fin- og grovmotoriske færdigheder forbedres.
• Øger selvtillid: Oplevelsen af at 'kunne selv' bidrager positivt til barnets selvtillid.
• Mindsker pres: Fordi mælk/flaske stadig er hovedkilden til næring, fjernes noget af presset og forventningerne fra spisesituationen for både barn og forældre.
• Inkluderer barnet i familiemåltider: Barnet kan spise det samme som resten af familien (med passende tilpasninger), hvilket fremmer familieskab og glæde ved mad.
• Stimulerer sanserne: Syns-, lugte-, føle- og smagssansen aktiveres under måltidet.

Ulemper og opmærksomhedspunkter ved BLW

Selvom BLW har mange fordele, er der også aspekter, man skal være opmærksom på:

• Næringsindtag: Som nævnt af Sundhedsstyrelsen, er det vigtigt at sikre tilstrækkeligt næringsindtag fra mælk/flaske i starten, da mængden af spist fast føde er lille. BLW er ikke egnet, hvis formålet er hurtig vægtøgning eller hurtig reduktion af mælkeindtag.
• Behov for volumen: Nogle børn har brug for en større mængde mad i maven ved måltiderne omkring 6-månedersalderen, hvilket kan være svært at opnå med ren BLW. Her kan grød eller mos være en fordel for at 'lægge en bund'.
• Rengøring: BLW er ofte en meget mere rodet affære end skemadning. Mad ender på bord, gulv og barnet selv, hvilket kræver en del rengøring. Dette kan også være en udfordring, når man spiser ude eller hos gæster.
• Tålmodighed: Det kræver tålmodighed at se barnet bruge lang tid på at udforske og kun spise lidt.
• Kvælningsrisiko: Selvom 'gagging' (brækrefleks) er en naturlig del af læringsprocessen og ikke det samme som kvælning, er det vigtigt at være opmærksom på sikkerheden og undgå fødevarer med høj kvælningsrisiko (f.eks. hele nødder, popcorn, små, hårde, runde stykker). Barnet skal altid overvåges under spisning.

Hvornår er baby klar til BLW?

Typisk anbefales det at starte med fast føde, inklusiv BLW, omkring 6-månedersalderen. Vigtigere end alderen er dog barnets udviklingsmæssige tegn på parathed:

• Barnet kan sidde oprejst med lidt eller ingen støtte.
• Barnet har udviklet et koordineret greb og kan gribe fat i genstande.
• Barnet viser interesse for mad og det, der sker ved bordet.
• Barnet kan dreje hovedet væk for at signalere, at det ikke vil have mere.

Det anbefales altid at rådføre sig med en sundhedsplejerske eller ergoterapeut, før man introducerer fast føde eller starter med BLW.

Sådan kommer du i gang med BLW

Hvis du beslutter dig for at prøve BLW, er her nogle trin baseret på metoden:

1. Vælg egnede fødevarer: Start med bløde fødevarer, der er nemme for barnet at håndtere. Eksempler inkluderer modne bananer, avocado, kogte bløde grøntsager (broccoli, gulerødder, søde kartofler) og bløde frugter. Skær maden i stave eller fingerformede stykker, som barnet nemt kan gribe om.
2. Tilbyd sund variation: Sørg for at introducere et bredt udvalg af sunde fødevarer, der passer til barnets alder. Dette kan omfatte forskellige grøntsager, frugter, fuldkornsprodukter og blødt kød eller fisk.
3. Lad barnet udforske: Læg maden direkte foran barnet på en ren overflade (f.eks. bakken på højstolen). Lad barnet selv røre ved maden, mase den, smage på den og føre den til munden i sit eget tempo. Undgå at tvinge barnet til at spise eller mase mad i munden på det.
4. Fokus på sikkerhed: Vær yderst opmærksom på at undgå kvælningsrisiko. Undgå hårde, små, runde fødevarer. Sørg altid for at sidde sammen med barnet og hold øje med det under hele måltidet. At sidde med barnet på skødet i starten kan give tryghed og nærhed.
5. Vær tålmodig: Husk, at det i starten handler om udforskning og læring, ikke om at spise sig mæt. Vær tålmodig og anerkend barnets indsats. Det kan tage tid, før barnet mestrer tygge- og synke-færdighederne.
6. Involvér familien: Lad barnet deltage i familiens måltider. At se andre spise er en vigtig del af læringsprocessen og skaber en positiv atmosfære omkring mad.

Den 'gyldne middelvej': En kombineret tilgang

For mange familier viser en kombination af traditionel skemadning og BLW-principper sig at være den bedste løsning. Denne tilgang, ofte kaldet 'kombimodellen' eller den gylden middelvej, giver mulighed for at sikre et bestemt indtag af næringsrig mad (f.eks. grød eller mos madet af en voksen) samtidig med, at barnet får mulighed for selv at udforske mad i stykker, lege med forskellige teksturer og øve sine motoriske færdigheder.

En måde at gøre dette på er at starte måltidet med at made barnet med grød eller mos for at sikre, at det får en tilstrækkelig mængde mad i maven og ikke er for sultent. Efterfølgende eller sideløbende tilbydes barnet så mad i stykker, som det selv kan håndtere og udforske. Dette fortsætter, indtil barnet er motorisk i stand til selv at spise sig mæt udelukkende med mad i stykker.

Denne tilgang kan mindske bekymringen for næringsindtaget, som Sundhedsstyrelsen fremhæver, samtidig med at barnets nysgerrighed og motoriske udvikling stimuleres. Det er en fleksibel model, der kan tilpasses barnets individuelle behov og udviklingstempo.

BLW vs. Skemad: Hvad siger studierne?

Forskning i BLW er stadig relativt ny. En artikel fra 2016 nævnte, at der dengang kun var publiceret 11 studier om metoden, og kun ét havde fulgt BLW-børn efter overgangsperioden til fast føde. Dette studie pegede dog på interessante forskelle mellem BLW-børn og børn, der fik skemad:

Studiet antydede, at den lavere forekomst af kræsenhed og overvægt blandt BLW-børn muligvis var relateret til forældrenes tilgang (mindre kontrol), længere amning og senere introduktion af fast føde, snarere end selve BLW-metoden isoleret set. Det understreger, at forældrenes generelle tilgang til mad og spisning spiller en stor rolle.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke BLW rent?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke ren BLW primært på grund af bekymring for, om barnet får tilstrækkeligt med næring, især kalorier, vitaminer og jern, i overgangsperioden. Fordi barnet i starten kun spiser små mængder fast føde, er der en risiko for, at mælkeindtaget reduceres for tidligt, før det faste fødeindtag er højt nok til at dække behovet.

Hvornår kan jeg starte med BLW?

Du kan starte med BLW, når din baby er omkring 6 måneder gammel og viser klare tegn på parathed, herunder at kunne sidde selvstændigt, have et koordineret greb og vise interesse for mad. Rådfør dig altid med din sundhedsplejerske.

Er BLW meget rodet?

Ja, BLW er typisk mere rodet end skemadning, da barnet udforsker maden med hænderne. Vær forberedt på mad på bordet, gulvet og barnet selv. En god hagesmæk med opsamling og et underlag på gulvet kan hjælpe.

Skal min baby stadig have mælk/flaske, hvis vi laver BLW?

Ja, absolut. I starten og i lang tid frem er amning eller flaske stadig barnets primære kilde til næring. Tilbyd altid mælk/flaske før den faste føde, især i begyndelsen, da barnet ikke vil kunne spise sig mæt af fast føde alene. Mælkeindtaget vil naturligt falde, i takt med at barnets indtag af fast føde stiger.

Kan jeg kombinere BLW med skemad?

Ja, mange forældre og sundhedsplejersker ser fordele i en kombineret tilgang. Du kan f.eks. starte måltidet med at made barnet med grød eller mos for at sikre et godt indtag, og derefter lade barnet udforske mad i stykker selv. Dette kaldes den 'gyldne middelvej' eller kombimodellen og kan være en god måde at sikre næring på, samtidig med at barnets selvstændighed og motorik stimuleres.

Hvilke fødevarer skal jeg undgå?

Undgå fødevarer, der udgør en kvælningsrisiko, såsom hele nødder, popcorn, hårde slik, små, runde frugter som hele vindruer (skal skæres i kvarte på langs) og hårde, rå grøntsager. Sørg altid for, at maden er blød nok til at kunne moses mellem gummerne.

Baby-Led Weaning er en spændende og udviklende måde at introducere fast føde på, der giver barnet mulighed for at udforske og lære i eget tempo. Selvom Sundhedsstyrelsen har forbehold primært grundet næringsmæssige bekymringer, viser studier og forældreerfaringer mange fordele. For mange familier vil en fleksibel tilgang, der kombinerer elementer fra både BLW og traditionel madning, være den mest praktiske og trygge vej til en god start på den faste føde.

Kunne du lide 'BLW: Fordele, ulemper & Sundhedsstyrelsens syn'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.