Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne

Inger Støjberg har en lang og markant karriere i dansk politik bag sig, men de seneste år har været præget af dramatiske begivenheder, der kulminerede i en rigsretssag og et efterfølgende bemærkelsesværdigt comeback. Efter at have forladt Venstre og afsonet en fængselsstraf for brud på ministeransvarlighedsloven, valgte Støjberg at stifte sit eget politiske parti, Danmarksdemokraterne. Dette nye parti har på kort tid formået at etablere sig som en betydelig kraft i Folketinget, hvilket vidner om Inger Støjbergs fortsatte politiske indflydelse og evne til at mobilisere vælgere på den borgerlige fløj.

Partiet Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg blev officielt godkendt som partinavn af Valgnævnet den 21. juni 2022. Stiftelsen af partiet skete kort efter, at Inger Støjberg havde afsonet sin straf og offentligt havde tilkendegivet, at hun ikke havde mistet lysten til politik. Allerede den 6. maj samme år var domænenavnet danmarksdemokraterne.dk blevet oprettet af forretningsmanden Jan Vilstrup, som også stod bag registreringen af partiet som forening den 8. juni. Selvom processen var i gang, var det først den 23. juni, at Inger Støjberg i et interview med Skive Folkeblad bekræftede, at hun var både stifter og partileder af det nye parti. Dette markerede begyndelsen på et nyt kapitel i hendes politiske løbebane.

Med godkendelsen på plads gik partiet straks i gang med at indsamle vælgererklæringer, som er nødvendige for at kunne opstille til folketingsvalg. Processen forløb med usædvanlig hast. Mindre end et døgn efter indsamlingen startede, havde over 40.000 vælgere afgivet en første erklæring. Efter den obligatoriske 7-dages bekræftelsesperiode rundede Danmarksdemokraterne allerede den 1. juli de nødvendige 20.182 gyldige vælgererklæringer. Den 7. juli blev partiet officielt opstillingsberettiget af Indenrigs- og Boligministeriet og fik tildelt partibogstavet Æ, som de selv havde ansøgt om. Den hurtige indsamling af vælgererklæringer understregede den store interesse og opbakning, der var til Inger Støjberg og hendes nye politiske projekt fra starten.

Partiets politiske profil er tydeligt positioneret på den borgerlige fløj. Det beskrives som et højreorienteret, borgerligt parti med en stram udlændingepolitik som et centralt omdrejningspunkt. I august 2022 offentliggjorde partiet en liste med 30 folketingskandidater, og sammensætningen af kandidatfeltet gav et klart signal om partiets appel og retning. Blandt kandidaterne var hele 7 siddende folketingsmedlemmer, som oprindeligt var valgt for Dansk Folkeparti ved valget i 2019. Samlet set talte listen 13 tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti, 11 tidligere medlemmer af Venstre og 1 tidligere konservativ. Denne sammensætning af erfarne politikere, primært fra partier på højrefløjen, bidrog formentlig til at give partiet troværdighed og genkendelighed hos vælgerne fra starten.

Det første store prøve for Danmarksdemokraterne var Folketingsvalget 2022. På trods af at partiet var helt nyt, opnåede det et imponerende resultat. Ved valget den 1. november 2022 vandt partiet 14 mandater i Folketinget. Dette resultat gjorde Danmarksdemokraterne til det næststørste parti i den traditionelle blå blok, kun overgået af Venstre. Partiets øjeblikkelige succes ved sit første valg var en markant begivenhed i dansk politik og cementerede Inger Støjbergs position som en central figur på højrefløjen. Siden valget er partiets folketingsgruppe vokset yderligere. I marts 2024 skiftede Mads Fuglede fra Venstre til Danmarksdemokraterne, og Kim Edberg, tidligere medlem af Nye Borgerlige, tilsluttede sig også gruppen efter en periode som løsgænger. Disse skift betød, at Danmarksdemokraternes folketingsgruppe nu bestod af 16 medlemmer, hvilket gjorde partiet til det tredjestørste i Folketinget. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 opnåede partiet også repræsentation med et enkelt mandat.

Inger Støjbergs vej til at stifte Danmarksdemokraterne kan ikke forstås uden at se på den Rigsretssag, der blev rejst mod hende. Rigsretssagen, der blev afsluttet den 13. december 2021, førte til, at Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven. Sagen tog sin begyndelse, da Folketinget den 2. februar 2021 med et stort flertal (141 for og 30 imod) besluttede at nedsætte en Rigsret. Tiltalen mod Støjberg vedrørte en instruks, hun som daværende udlændinge- og integrationsminister gav i 2016. Instruksen pålagde Udlændingestyrelsen at adskille alle asylansøgerpar, hvor den ene part var under 18 år, uanset omstændighederne. Ifølge Folketingets Ombudsmand, Instrukskommissionen og to uvildige advokater var denne praksis ulovlig, da den stred imod grundlæggende forvaltningsretlige principper og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse retningslinjer kræver en individuel vurdering af hvert enkelt pars situation, før der træffes beslutning om adskillelse.

Baggrunden for instruksen var en artikel i Berlingske den 25. januar 2016, der beskrev tilstedeværelsen af 'barnebrude' i danske asylcentre – altså gifte mindreårige, der boede sammen med deres voksne ægtefæller. Inger Støjberg reagerede prompte på nyheden og skrev på Facebook, at hun ville sætte en stopper for denne praksis. Den 10. februar 2016 udsendte ministeriet en pressemeddelelse, der fastslog, at fremover måtte ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever, og at dette også gjaldt, selv hvis parret havde fælles børn. Pressemeddelelsen blev sendt til Udlændingestyrelsen, som opfattede den som en klar instruks og begyndte at følge den i praksis. Støjberg udtalte i den forbindelse, at det var fuldstændig uacceptabelt med mindreårige i det danske asylsystem, der boede sammen med en ægtefælle, og at hun havde bedt Udlændingestyrelsen om straks at stoppe det for at sikre, at unge piger ikke blev tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene.

Folketingets Ombudsmand blev involveret i sagen, efter at have modtaget en klage fra et par, der var blevet adskilt som følge af den nye praksis. Ombudsmanden anmodede om udtalelser fra Udlændingestyrelsen og ministeriet. Styrelsen oplyste, at alle sager om adskillelse ville blive genoptaget med partshøring, men at allerede adskilte par ville forblive adskilt under sagsbehandlingen. Ombudsmanden trådte sig herefter ud af den konkrete sag, men indledte af egen drift en generel undersøgelse af praksisændringen fra den 10. februar. De genoptagne sager blev afsluttet i juni og juli 2016. Pr. 3. november 2016 var der ikke længere asylpar adskilt mod den mindreåriges vilje. I alt havde 34 par været omfattet af instruksen, hvoraf 23 blev adskilt på grund af den. Adskillelserne varede mellem 10 dage og cirka 7,5 måneder. I december 2016 var ministeriet klar med nye retningslinjer, der foreskrev, at der i alle sager skulle foretages en individuel vurdering med partshøring, i overensstemmelse med internationale konventioner.

Ombudsmandens redegørelse forelå den 23. marts 2017. Heri fandt Ombudsmanden ministeriets håndtering af sagen 'særdeles kritisabel'. Konklusionen var, at det efter bl.a. almindelige forvaltningsretlige principper og internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv og familieliv, var et krav, at der blev foretaget en konkret, individuel vurdering i sagerne om adskilt indkvartering. Ombudsmanden betragtede pressemeddelelsen og dens oversendelse til Udlændingestyrelsen som en instruks, der 'foreskrev en ulovlig praksis' på grund af dens 'kategoriske og undtagelsesfrie affattelse'. Dog lagde Ombudsmanden til grund, at det ikke havde været ministeriets 'samlede intention' at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis. Efter Ombudsmandens redegørelse fastholdt Inger Støjberg sin kritik af, at mindreårige kunne bo sammen med ægtefæller.

Et centralt punkt i sagen blev spørgsmålet om manglende dokumentation. I maj 2017 rapporterede Politiken, at Inger Støjberg angiveligt var blevet orienteret af sit eget embedsværk om ulovligheden af sin instruks. Støjberg erkendte over for Politiken, at hun fjernede undtagelsen om nødvendigheden af individuelle vurderinger, som embedsværket havde gjort hende opmærksom på kunne være et lovbrud. Hun fastholdt dog, at hun ikke var blevet decideret rådgivet af embedsværket om instruksens ulovlighed. Advarslen om instruksen skulle angiveligt være modtaget i en e-mail fra hendes embedsmænd få timer før instruksen blev udsendt. Denne e-mail blev ikke journaliseret, som Offentlighedsloven ellers foreskriver. Dermed fandtes mailen ikke officielt i ministeriets systemer og havde derfor været hemmeligholdt for Folketingets medlemmer og Ombudsmanden. Da mailen kom frem i offentligheden, blev Støjberg indkaldt til et hastesamråd, hvor oppositionen mente, at ministeren bevidst havde løjet over for Folketinget. Under afhøringerne i Instrukskommissionen fremførte Inger Støjberg, at hun den 9. februar 2016 godkendte et notat, hvoraf det fremgik, at der skulle foretages en individuel vurdering i sagerne. Hun anførte, at kravet i pressemeddelelsen om at adskille parrene blot var hovedreglen, og afviste, at pressemeddelelsen var en instruks.

Rigsretssagen fik personlige konsekvenser for Inger Støjberg. Ud over fængselsstraffen blev hun af et flertal i Folketinget kendt uværdig til at sidde i Folketinget i december 2021. Hun afsonede sin straf på 60 dage i fodlænke i sit hjem i Hadsund fra den 28. marts 2022 til den 26. maj samme år. Ved løsladelsen holdt hun en takkefest på Visborggaard Slot nær Hadsund med omkring 2.000 deltagere, hvor hun offentligt udtalte, at lysten til politik ikke var forsvundet, og at hun agtede at annoncere sin politiske fremtid inden efteråret. Dette førte til spekulationer om partistiftelse, som altså senere blev en realitet med Danmarksdemokraterne.

Inger Støjberg modtog Kommandørkorset af Dannebrogsordenen i 2011, men måtte efter rigsretssagen tilbagelevere denne hæder.

Ofte Stillede Spørgsmål om Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne

Hvad står Inger Støjberg for?
Inger Støjberg står i spidsen for partiet Danmarksdemokraterne, som er et højreorienteret, borgerligt parti. Partiet har en meget stram udlændingepolitik som et centralt politisk standpunkt. Hendes politiske virke og retning er præget af hendes baggrund i Venstre og hendes fokus på udlændingepolitiske spørgsmål, som det blandt andet kom til udtryk i sagen om adskillelse af asylpar.

Hvad er der sket med Inger Støjberg?
Inger Støjberg har gennemgået en rigsretssag, hvor hun blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven i forbindelse med en instruks om adskillelse af mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller. Efter dommen blev hun kendt uværdig til at sidde i Folketinget og afsonede sin straf i fodlænke. Derefter vendte hun tilbage til politik ved at stifte partiet Danmarksdemokraterne og blev valgt ind i Folketinget igen ved valget i 2022.

Hvad er Danmarksdemokraterne?
Danmarksdemokraterne er et dansk højreorienteret, borgerligt politisk parti, stiftet i 2022 af Inger Støjberg, som er partiets formand. Partiet fokuserer stærkt på en stram udlændingepolitik og har opnået betydelig parlamentarisk repræsentation i Folketinget siden sin stiftelse.

Hvor mange mandater har Danmarksdemokraterne?
Ved Folketingsvalget i 2022 vandt Danmarksdemokraterne 14 mandater. I marts 2024 voksede antallet af mandater i Folketinget til 16 på grund af partiskift fra andre folketingsmedlemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 vandt partiet 1 mandat.

Kunne du lide 'Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.