Herlufsholm Sagen: Fortsat Frygt og Forandring?

Herlufsholm Kostskole har i de seneste år været centrum for en intens offentlig debat. Hvad der startede som en afsløring af en dybt problematisk kultur, har udviklet sig til en kompleks sag om magt, modstand mod forandring og spørgsmålet om, hvorvidt skolen reelt formår at skabe et trygt miljø for sine elever. Selvom der blev lovet store ændringer efter de første chokerende dokumentarer, tyder meget på, at kampen for en ny kultur langt fra er slut.

Sagen eksploderede for alvor i maj 2022, da TV 2 sendte dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder'. En række tidligere elever stod frem og fortalte om en kultur præget af vold, mobning, krænkelser og ydmygende ritualer, der angiveligt havde stået på i årevis. Dokumentaren afslørede også, at skolens ledelse havde kendskab til flere alvorlige sager uden at informere myndighederne fyldestgørende. Disse afsløringer sendte chokbølger gennem offentligheden og førte til øjeblikkelige og vidtrækkende konsekvenser for den prestigefyldte kostskole ved Næstved.

Efter dokumentarens udgivelse iværksatte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) en grundig undersøgelse af forholdene på skolen. Konklusionen var hård: Herlufsholm havde en "helt utilstrækkelig håndtering af elevkulturen". Dette resulterede i, at skolen blev pålagt at tilbagebetale 27 millioner kroner i statstilskud. STUK udstedte samtidig en række påbud, som skolen skulle følge for at rette op på problemerne og sikre et trygt miljø. Skandalen førte også til et massivt ledelsesskift. Den daværende rektor blev fyret, og hele bestyrelsen trådte tilbage. En af de mest omtalte konsekvenser var, at Kronprins Christian, der netop var startet på skolen, forlod Herlufsholm.

Løfter om Nultolerance og Nye Udfordringer

Med en ny ledelse på plads, herunder en ny forstander og en ny rektor, Gitte Nørgaard, der kom udefra med erfaring fra handelsskoleregi, blev der lagt en ambitiøs plan for forandring. Skolen lovede at følge STUKs påbud og indføre en striks nultolerance over for vold, mobning og krænkende ritualer. Tidligere traditioner som sovesale (hvor mange overgreb var foregået) og præfektordningen (hvor ældre elever havde autoritet over yngre) blev afskaffet. Der blev indført trivselslærere og en whistleblowerordning i et forsøg på at bryde den dybtliggende tavshedskultur.

Men den nye dokumentar, 'Herlufsholm – hemmeligheder for livet', der udkom i foråret 2024, tegner et mere nuanceret – og bekymrende – billede af situationen efter 2022. Ifølge dokumentaren har der fortsat været tilfælde af mobning, vold og krænkende handlinger, både blandt elever og i nogle tilfælde rettet mod lærere. Dette rejser spørgsmålet om, hvor effektivt de lovede forandringer reelt er blevet implementeret, og om den gamle kultur stadig spøger i krogene.

Modstand og Smædekampagne mod Ny Rektor

Gitte Nørgaards forsøg på at håndhæve nultolerancepolitikken mødte hurtigt modstand. Hun bortviste flere elever i sin tid som rektor, blandt andet efter en episode under en fugleskydningsfest i 2023, hvor ældre elever angiveligt havde gjort yngre til slaver og straffet dem med ydmygelser og vold. Denne konsekvente linje stødte dog på mure i form af dele af elevgruppen, visse forældre og angiveligt også dele af bestyrelsen.

Ifølge aktindsigter og kilder i dokumentaren blev Gitte Nørgaard udsat for en decideret "smædekampagne". En forælder beskrev, hvordan elever skrev grimme ting om rektor i lukkede Facebook-grupper, og der var eksempler på, at elever undlod at klappe af hende ved officielle arrangementer. En tidligere bestyrelsesformand, godsejer Bernt Johan Collet, kritiserede i en mail til den daværende ledelse, at de havde lagt sig ud med forældrene og var ved at ændre skolens ånd "til en offentlig efterskoles". Dette illustrerer en tydelig konflikt mellem ønsket om moderne pædagogik og en fastholdelse af traditionelle (og ifølge kritikerne problematiske) normer på skolen.

Trods modstanden havde Gitte Nørgaard opbakning fra et stort flertal af skolens lærere. Et møde i december 2023, hvor lærerne udtrykte støtte til rektorens linje i et brev til STUK, blev dog optaget uden lærernes viden og lækket til bestyrelsen. Blot to uger senere stoppede både rektor Gitte Nørgaard og forstander Jon Stokholm med øjeblikkelig virkning. Gitte Nørgaard har siden underskrevet en tavshedsklausul, men ifølge aktindsigt i en telefonsamtale med STUK beskrev hun, at hun havde været udsat for personrettede, ubehagelige og anonyme opslag samt en smædekampagne. Hun gav også udtryk for bekymring for, at dele af bestyrelsen var på vej til at vende tilbage til den gamle linje, potentielt genindførende både præfektordningen og sovesale.

Lærernes Situation: Frygt og Pres

Lærernes situation på Herlufsholm fremstår ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) som alvorlig. Formand Thomas Kepler har fortalt, at GL har modtaget henvendelser fra lærere, der føler sig ekstremt pressede af forældre. Dette pres i forbindelse med kulturforandringen rækker langt ud over, hvad man normalt ser for gymnasielærere, med eksempler på krænkende og truende handlinger mod lærerne. Thomas Kepler beskriver en atmosfære af frygt blandt lærerne.

"De er faktisk rædselsslagne for at blive identificeret," udtaler han i dokumentaren. "Vores indtryk er, at det at arbejde på Herlufsholm, det er at arbejde på en skole, hvor miljøet er præget af frygt." Denne frygt blev forstærket, da en ledelse, der bakkede op om forandringerne, pludselig forsvandt. Lækagen af lærermødet betragtes af GL som meget alvorlig og hidtil uset.

GL indgav i begyndelsen af 2024 en klage til Arbejdstilsynet over forholdene. Arbejdstilsynet besøgte skolen to gange i 2024, men bemærkede ingen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen ved disse besøg. Dog blev de ansatte i kostskoleafdelingen orienteret om arbejdsmængde og tidspres.

Elevernes Trivsel og Fortsatte Hændelser

Herlufsholm har i de seneste år kunnet bryste sig af gode trivselsmålinger blandt eleverne, angiveligt som det bedste gymnasium i Danmark målt på dette parameter. Skolen har også iværksat en lang række tiltag for at sikre eleverne mod vold og krænkelser. Alligevel viser en række sager, at problemerne ikke er forsvundet.

• I august 2022 blev ni elever straffet for dårlig opførsel.
• Sommeren 2023 bød på episoden fra fugleskydningsfesten med slapping og knytnæveslag, hvor en dreng blødte bag øret.
• En voldsepisode i maj 2023 endte i retten i 2024. Fem drenge fra 9. klasse blev tiltalt for vold og ulovlig tvang mod to drenge fra 8. klasse. Episoden foregik under et voldeligt ritual kendt som 'Hvem vil være millionær'-legen. Her blev et offer tvunget til ydmygende handlinger og derefter udsat for slag, hvis han svarede forkert i en quiz. De fem drenge blev i 2024 kendt skyldige i vold.

'Hvem vil være millionær'-ritualet, der indebærer slag og bank for forkerte svar, var også beskrevet i dokumentaren fra 2022. En lærer vidnede i retten, at det for nogle elever på Herlufsholm var en del af hverdagen at få slag, og at eleverne var bange for at blive "socialt døde", hvis de sladrede – et begreb læreren mente herskede på skolen. Dette understreger den vedvarende tavshedskultur og frygt for sociale konsekvenser ved at sige fra.

I maj 2024 erkendte bestyrelsesformand Hermann Haraldsson desuden, at der fandtes to loger blandt eleverne, hvor optagelsesritualer inkluderede vold og krænkende handlinger. Han lovede et hårdt opgør med disse loger.

Sovesalenes Tilbagekomst

Paradoksalt nok meddelte skolen nogenlunde samtidig med erkendelsen af logerne, at man nu genindførte sovesale på dele af skolen. Dette er bemærkelsesværdigt, da sovesalene netop var et af de steder, hvor mange af de tidligere overgreb havde fundet sted ifølge 2022-dokumentaren, og de blev afskaffet i 2023. Den nye rektor, Jimmy Burnett Nielsen, har udtalt, at sovesalene med plads til seks-otte elever er "en del af magien" på skolen og noget, nogle elever selv havde efterlyst. Eleverne kan dog angiveligt selv vælge mellem eneværelse, tomandsrum eller sovesal.

Genindførelsen af sovesalene vækker bekymring hos organisationer som Børns Vilkår. Direktør Rasmus Kjeldahl er usikker på, om Herlufsholm er lykkedes med at skabe en tryg kultur. Han mener, at skolen har lukket sig om sig selv, hvilket gør det svært at vurdere de reelle kulturforandringer. Han advarer mod at lade sig forblinde af skolens gode trivselsmålinger, da disse målinger også var positive, før problemerne blev afsløret i 2022. Ifølge Kjeldahl fanger de normale tilsyns- og trivselsmålinger ikke nødvendigvis problemerne på en skole med en så specifik kultur, hvor en tavshedskultur og frygten for at blive "socialt død" kan forhindre elever i at tale åbent.

Økonomi og Eliteforbindelser

Herlufsholms økonomi og ejerstruktur er også en del af billedet. Skolen ejes af Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods, en erhvervsdrivende fond, der driver både skolen, skov- og jordbrug samt kirke og kirkegård. Som skole modtager Herlufsholm statstilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet og er derfor underlagt tilsyn.

Et omdiskuteret økonomisk aspekt er den SU, som staten udbetaler til Herlufsholms elever over 18 år. På trods af at et kostskoleophold koster 164.900 kr. om året (eller ca. 13.740 kr. om måneden) for kost og logi, modtager omkring 140 elever udeboende SU (minimum 4.375 kr. før skat om måneden) og 68 elever hjemmeboende SU. Samlet bruger staten cirka 4,4 millioner kroner årligt på SU til Herlufsholms elever. Dette har mødt kritik fra politikere som Mads Olsen fra SF, der finder det problematisk, at staten betaler SU til elever på en så dyr skole, hvor pengene ifølge udsagn fra tidligere elever primært går til lommepenge som sushi, og hvor forældrene betaler for kost og logi. Bestyrelsesformand Hermann Haraldsson har udtalt, at SU-reglerne er et politisk spørgsmål, som skolen ikke blander sig i.

Skolens forbindelser til den danske elite og kongehuset har også spillet en rolle. Kronprins Christian gik som nævnt kortvarigt på skolen, og mange af kronprinsparrets nære venner har enten selv gået på Herlufsholm eller har børn der. Denne tætte forbindelse til indflydelsesrige kredse kan ifølge eksperter være med til at opretholde en vis form for tavshedskultur og beskytte skolen mod ekstern kritik. Den tidligere omtalte "tavshedens lov" og frygten for at blive "socialt død" i disse kredse kan forklare, hvorfor problemerne har kunnet fortsætte i årtier, før de blev afsløret for offentligheden.

Tabel: Herlufsholm Sagen - Tidslinje og Nøglebegivenheder

Spørgsmål og Svar om Herlufsholm Sagen

Hvad handler Herlufsholm-sagen om?
Sagen handler om afsløringer af en dybt problematisk kultur på Herlufsholm Kostskole med vold, mobning, krænkelser og ydmygende ritualer. Den startede med en TV 2 dokumentar i 2022 og er fulgt op af en ny dokumentar i 2024, der viser, at der fortsat er udfordringer på skolen trods løfter om forandring.

Hvilke konsekvenser havde de første afsløringer i 2022?
Efter TV 2 dokumentaren i 2022 gennemførte STUK en undersøgelse, der førte til en kritik af skolens håndtering af elevkulturen og et påbud om at tilbagebetale 27 millioner kroner i statstilskud. Den daværende rektor blev fyret, bestyrelsen trådte tilbage, og Kronprins Christian forlod skolen. Skolen lovede at indføre nultolerance og afskaffede blandt andet sovesale og præfektordningen.

Hvad viser den nye dokumentar fra 2024?
Den nye dokumentar 'Herlufsholm – hemmeligheder for livet' undersøger tiden efter 2022. Den viser, at der fortsat har været tilfælde af mobning, vold og krænkelser. Den belyser også den modstand, den tidligere rektor mødte i sine forsøg på at ændre kulturen, den frygt, der præger lærerne, og den vedvarende tavshedskultur.

Hvor meget koster et år på Herlufsholm?
Prisen for skoleåret 2024/25 er 56.000 kr. for dagelever i 8.-10. klasse og STX. For kostskoleelever koster et år 164.900 kr., hvilket dækker undervisning, kost og logi.

Hvorfor er der debat om SU til elever på Herlufsholm?
Debatten opstår, fordi staten årligt udbetaler cirka 4,4 millioner kroner i SU til Herlufsholms elever over 18 år, herunder udeboende SU, selvom kostskoleeleverne allerede får kost og logi betalt via den høje skolebetaling. Kritikere mener, at pengene kunne bruges bedre, og at SU'en primært fungerer som lommepenge for elever fra velhavende familier.

Hvem ejer Herlufsholm Skole?
Herlufsholm Kostskole ejes af Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods, en erhvervsdrivende fond. Fonden driver ud over skolen også skov- og jordbrug samt en kirke og kirkegård.

Hvem fra kongehuset har gået på Herlufsholm?
Kronprins Christian gik kortvarigt på Herlufsholm. Derudover har mange af kronprinsparrets nære venner og personer fra den danske elite en tilknytning til skolen som tidligere elever eller forældre.

Hvad betyder 'socialt død' på Herlufsholm?
'Socialt død' er et begreb, der ifølge en lærer i retssagen om 'Hvem vil være millionær'-ritualet hersker på skolen. Det henviser til den frygt eleverne angiveligt har for at blive udstødt eller isoleret socialt, hvis de taler med lærere eller myndigheder om problemer som mobning eller vold. Dette bidrager til skolens tavshedskultur.

Den fortsatte dækning af Herlufsholm-sagen viser, at kulturforandringer i en institution med så dybe rødder og tætte bånd til eliten er en langvarig og kompleks proces. Spørgsmålet er, om skolen formår at bryde med fortiden og skabe et reelt trygt miljø for alle sine elever, eller om modstanden mod forandring og den gamle kultur med dens hemmeligheder vil fortsætte med at præge hverdagen bag de historiske mure.

Kunne du lide 'Herlufsholm Sagen: Fortsat Frygt og Forandring?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.