Helle Thorning-Schmidt: En Tidslinje

Helle Thorning-Schmidt markerede sig som en central figur i dansk politik, især som Danmarks første kvindelige statsminister. Hendes tid i spidsen for Socialdemokratiet og senere regeringen var præget af betydelige politiske initiativer, udfordringer og omvæltninger. Denne artikel giver et indblik i hendes karriere baseret på den tilgængelige information, med særligt fokus på hendes periode som regeringsleder.

Helle Thorning-Schmidts politiske karriere kulminerede foreløbigt med hendes position som statsminister. Efter at have overtaget formandsposten for Socialdemokratiet, arbejdede hun hen imod at danne en regering. Ved folketingsvalget i 2011 stillede den såkaldte 'røde blok' op mod den 'blå blok'. Selvom meningsmålingerne forudsagde et klarere flertal, end valget endte med at give, lykkedes det rød blok at opnå et flertal på 89 mandater, hvilket blev suppleret af to støttermandater fra Grønland og et fra Færøerne, hvilket gav et samlet flertal på 92 mandater mod blå bloks 87.

Efter 16 dages intense forhandlinger præsenterede Socialdemokraterne (S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (R) et fælles regeringsgrundlag den 3. oktober 2011. Dette grundlag, tituleret som en 'helhedsløsning', havde som primært mål at skabe balance i statens finanser senest i 2020. Midlerne til at opnå dette inkluderede blandt andet at styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe 135.000 nye arbejdspladser. Regeringsgrundlaget indebar kompromiser; S og SF accepterede tilbagetrækningsreformen, mens R opgav sin modstand mod 24-års-reglen. Andre mål omfattede investeringer i ny energiteknologi, udbygning af videregående uddannelser og forbedrede forhold for asylansøgere.

Ved den kongelige resolution den 3. oktober 2011 tiltrådte den nye regering, og Helle Thorning-Schmidt blev udnævnt til statsminister.

Nøglepolitikker og Reformer under Regeringen

Regeringen satte hurtigt gang i en række initiativer for at implementere sit regeringsgrundlag. En af de første store opgaver var udarbejdelsen af Finansloven for 2012.

Finansloven for 2012

Efter forhandlinger med Enhedslisten opnåede regeringen en aftale om finansloven, som blev offentliggjort den 20. november 2011. Denne aftale indebar øgede offentlige udgifter på cirka 10 milliarder kroner i 2012. Finansloven for 2012 opererede med forventede indtægter på 605 milliarder kroner og udgifter på 700 milliarder kroner, hvilket resulterede i et forventet underskud på 95 milliarder kroner. Finansloven blev endeligt vedtaget i Folketinget den 20. januar 2012 med et bredt flertal.

Betalingsringen

Et markant element i regeringsgrundlaget var planen om at etablere en betalingsring omkring København. Forslaget mødte imidlertid intens offentlig debat og førte til betydelige tilbagegange i meningsmålingerne for S og SF. Regeringen valgte herefter at opgive planen om betalingsringen. De indtægter, som betalingsringen skulle have finansieret forbedringer i den kollektive trafik med, blev i stedet foreslået finansieret ved at stramme beskatningen på leasede biler i et lovforslag fra februar 2012.

Arbejdsmarkedet og Reformer

Regeringen havde et erklæret mål om at reducere antallet af danskere på overførselsindkomst og samtidig skabe nye arbejdspladser. I november 2011 varslede den daværende beskæftigelsesminister seks nye initiativer på området, der alle skulle indgå i finansloven for 2013:

• En sygedagpengereform.
• En dagpengereform.
• En kontanthjælpsreform.
• En reform af den aktive beskæftigelsespolitik.
• En førtidspensionsreform.
• En reform af fleksjob-ordningen.

Disse reformforslag blev senere udskudt til foråret 2013 i en 'forårspakke'.

Skattereformen 'Danmark i Arbejde'

I februar 2012 bebudede skatteministeren en skattereform med titlen 'Danmark i Arbejde'. Målsætningen var at sænke beskatningen af personer i arbejde, mens finansieringen af en øget indsats mod ledighed skulle ske ved at beskære ydelser, herunder til fleksjob og førtidspension. Enhedslisten, som var regeringens støtteparti, kritiserede skarpt finansieringsplanen og kaldte den 'unødigt bureaukrati', der ville gøre dem, der står uden for arbejdsmarkedet, fattigere. Ved præsentationen af reformen i maj 2012 understregede statsministeren, at skattelettelser for alle i arbejde ville øge både arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Reformen blev af velfærdsforskere vurderet til delvist at bryde med principperne bag flexicurity. Udspillet ville fuldt implementeret i 2020 give en skattelettelse på cirka 13 milliarder kroner, mens overførselsindkomsterne ville blive forringet med cirka 4 milliarder kroner i samme periode. Venstre betegnede forslaget som 'løftebrud', og det bidrog til Socialdemokratiets på daværende tidspunkt dårligste meningsmåling.

Udfordringer og Kontroverser

Regeringens tid var ikke uden udfordringer og kontroverser. Allerede under Folketingets åbningsdebat i oktober 2011 anklagede oppositionen, med Venstre i spidsen, S og SF for at have begået løftebrud i forhold til valgløfter. Enhedslistens kritik af regeringsgrundlaget skabte også tidligt tvivl om, hvorvidt de annoncerede reformer kunne opnå flertal.

Forhandlingerne om skattereformen 'Danmark i Arbejde' førte til et dramatisk forløb. Efter at Enhedslisten angiveligt troede, at en aftale var på plads, gik Venstre ind i realitetsforhandlinger, hvilket resulterede i en rammeaftale mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Enhedslistens politiske ordfører reagerede skarpt og udtalte, at Enhedslistens tillid til regeringen var ikke-eksisterende, og at de ikke længere var støtteparti, men i opposition. En fremtrædende socialdemokratisk politiker kommenterede, at regeringen foretrak at forhandle reformer med de borgerlige partier frem for at underkaste sig 'et ekstremt parti'.

En anden betydelig begivenhed var regeringens indgreb i Lærerlockouten i 2013. Den 25. april 2013 præsenterede statsministeren et forslag om et lovindgreb. Forslaget blev vedtaget af et flertal i Folketinget den 26. april, hvor alle partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance stemte for.

Regeringsrokader

Under Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister skete der flere regeringsrokader. Den 16. oktober 2012 blev der foretaget en rokade som følge af formandsskiftet i SF. Skatteminister Thor Möger Pedersen og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udtrådte, og blev erstattet af henholdsvis Holger K. Nielsen og den nyvalgte SF-formand, Annette Vilhelmsen.

Den 9. august 2013 præsenterede statsministeren en større rokade, der omfattede seks ministerier og indebar, at den daværende transportminister Henrik Dam Kristensen og den daværende fødevareminister Mette Gjerskov udtrådte af regeringen.

Valgresultater under Hendes Ledelse

Her er en oversigt over Socialdemokratiets resultater ved vigtige nationale valg i Danmark i den periode, hvor Helle Thorning-Schmidt var formand:

Tabellen viser udsving i stemmeandel og mandattal ved forskellige valgtyper i perioden.

Efter Tiden som Statsminister

Efter folketingsvalget i 2015 trådte Helle Thorning-Schmidt tilbage som formand for Socialdemokratiet. Den 13. januar 2016 blev det offentliggjort, at hun blev ansat som direktør for Save the Children International, en international organisation som Red Barnet er medlem af. Da hun tiltrådte stillingen i London, udtrådte hun samtidig af Folketinget. Helle Thorning-Schmidt varetog posten som direktør i godt 3 år og stoppede ved udgangen af maj 2019.

Udgivelser og Bidrag

Helle Thorning-Schmidt har bidraget til eller udgivet flere bøger i løbet af sin karriere:

• En dollar om dagen – 17 essays om danskerne, globaliseringen og verdens fattige, redigeret af Bjarke Larsen og Flemming Ytzen, Pressto, 2001.
• Forsvar for fællesskabet, (skrevet sammen med Tine Aurvig Brøndum, Morten Bødskov, Villy Dyhr og Lars Olsen), Fremad, 2002, ISBN 87-557-2427-2.
• Bidrag til Epostler, Gyldendal, 2003.
• Bidrag til debatbogen Europas værdier og rolle i verden, redigeret af Charlotte Antonsen og Ole Buchardt Olesen, Peter la Cours Forlag, 2007.
• Bidrag til Auf der Höhe der Zeit – Soziale Demokratie und Fortschritt im 21. Jahrhundert, af Matthias Platzeck, Peer Steinbrück og Frank-Walter Steinmeir, 2007.
• Blondinens Betragtninger, Forlaget 28B, 2021, ISBN 9788793982420.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvor længe var Helle Thorning-Schmidt statsminister?

Helle Thorning-Schmidt tiltrådte som statsminister den 3. oktober 2011 og sad på posten indtil regeringsskiftet efter folketingsvalget i juni 2015. Hun var statsminister i cirka 3 år og 8 måneder.

Hvad var nogle af de vigtigste politikker under hendes regering?

Nogle af de vigtigste politikker og initiativer nævnt inkluderer Finansloven for 2012, forslaget om en Betalingsring (som dog blev opgivet), reformer på arbejdsmarkedsområdet, Skattereformen 'Danmark i Arbejde' og Vækstplanen.

Hvilke kontroverser stod hendes regering overfor?

Regeringen mødte kritik for anklager om løftebrud, et anstrengt forhold til støttepartiet Enhedslisten, tilbagetrækningen af forslaget om Betalingsringen, og indgrebet i lærerlockouten i 2013.

Hvad lavede Helle Thorning-Schmidt efter sin tid som statsminister?

Efter at have forladt dansk politik, blev Helle Thorning-Schmidt ansat som direktør for Save the Children International i januar 2016, en stilling hun bestred indtil maj 2019.

Kunne du lide 'Helle Thorning-Schmidt: En Tidslinje'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.